Klagen skyldes, at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil i en periode, hvor bilen har været opmagasineret hos en forhandler.

Landsskatterettens afgørelse
2007

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med værdi af fri bil med 174.418 kr. til 382.083 kr. Klageren har selvangivet 207.665 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2008

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med værdi af fri bil med 327.502 kr. til 655.000 kr. Klageren har selvangivet 327.498 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger
Klageren er hovedaktionær i selskabet G1. Selskabet købte den 12. juni 2007 en bil hos virksomheden G2 A/S for kr. 3.200.000 kr.

Bilen er stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, og selskabet har i 2007, 2008 og 2009 indberettet løn i form af værdi af fri bil på henholdsvis 207.665 kr., 327.498 kr. og 109.166 kr.

Selskabets revisor har i brev af den 26. marts 2010 oplyst, at selskabet har indgået en aftale med klageren om, at han ikke må benytte bilen i de dele af året, hvor vejret er en belastning for bilen. I den periode hvor vejret er for dårligt, er bilen opmagasineret, og klageren er ikke anset for at have bilen til rådighed i denne periode.

Det fremgår af faktura af 28. november 2007 fra G2 A/S, at G1 ApS har betalt for opbevaring af bilen fra den 30. september 2007 og mindst 6 måneder frem, samt af faktura af 19. marts 2008, at selskabet har betalt for årsservice med skift af blandt andet olie og vinduesvisker.

Selskabets revisor har oplyst, at bilen har været brugt i juni-september 2007, april-september 2008 og maj-august 2009.

Skattecentrets afgørelse
Den skattepligtige indkomst er forhøjet med 174.418 kr. i 2007 og med 327.502 kr. i 2008.

Det fremgår af ligningslovens 16, stk. 4, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen, og ikke med dens benyttelse, samt at beskatningens størrelse er afhængig af bilens værdi og ikke den faktiske benyttelse af bilen.

Det er ikke muligt at etablere en ordning, hvor rådigheden og dermed den skattepligtige værdi reduceres, ved at indgå civilretlige aftaler med tredjemand om opmagasinering af bilen, jf. Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.314.SR.

Rådigheden over bilen kan kun reduceres ved en afregistrering af bilen. Dette fremgår blandt andet af to svar fra Skatterådet, SKM2009.292.SR og SKM2009.293.SR. I begge svar udtales det, at

"Det forhold, at man aftager nummerplade og afleverer dem på motorkontoret, med det resultat, at bilen ikke længere vil blive anset for at være indregistreret, medfører, at spørger ikke længere kan anses for at have bilen til rådighed."

SKAT er ikke enig i selskabets anbringende om, at Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.292.SR og SKM2009.293.SR er udtryk for en ny og ændret praksis på området, og at Skatterådets bindende svar er i modstrid med Højesterets opfattelse. Det er derimod SKATs opfattelse, at Skatterådets svar er en præcisering af gældende ret og altså ikke ny eller ændret praksis.

I dette konkrete tilfælde har klageren ikke, ifølge SKATs opfattelse, sandsynliggjort, at bilen ikke har været rådighed i hele perioden, hvorfor der skal betales skat af fri bil for hele den påklagede periode.

Beskatningsgrundlaget udgør 655.000 kr. (25 % af 300.000 kr. + 20 % af 2.900.000 kr.). I 2007 beskattes klageren af 7 måneder, svarende til 382.083 kr. (7/12 * 655.000 kr.) og i 2008 beskattes klageren af 12 måneder med 655.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren skal beskattes af værdi af fri bil for fire måneder i 2007, og for 9 måneder i 2008. SKATs ansættelse skal således nedsættes med 163.750 kr. til henholdsvis 218.330 kr. i 2007 og til 491.250 kr. i 2008.

SKAT har beskattet klageren af fri bil i en periode fra september 2007 til april 2008, hvor bilen har været opmagasineret hos en forhandler. Bilen har ligeledes været ubenyttet i vinteren 2008-09, men det er som følge af ny skærpet praksis alene beskatningen i vinteren 2007-08, der er påklaget.

SKAT har ved afgørelsen henvist til Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.292.SR og 293. Det er repræsentantens opfattelse, at Skatterådets svar er udtryk for en skærpelse af praksis, der ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft.

Der er således ikke grundlag i loven for en sådan skærpet formodningsregel for biler, som stilles til rådighed for hovedaktionær, modsat hvad der er gældende i forbindelse med sommerhuse og lystbåde. Det forskellige lovmæssige udgangspunkt bør således ikke føre til en beskatning af biler, der i realiteten sidestilles bevismæssigt med sommerhuse og lystbåde.

Således har der ved domstolene for gulpladebiler efter tidligere regler udviklet sig en praksis om, at en bil ansås at stå til rådighed, hvis bilen stod ved privatadressen eller firma- og privatadresse var sammenfaldende. Denne formodning har kunnet afkræftes ved førelse af kørebog.

Ved hvidpladebiler har privat rådighed også stedse kunnet afvises ved hjælp af et kørselsregnskab.

Der henvises således forudsætningsvist til Højesterets dom af 9. juni 2008, SKM2008.534.HR, hvor en hovedaktionær ligesom i nærværende sag havde anskaffet en kostbar bil. I denne sag var hovedaktionærens påstand, at bilen i en væsentlig del af året ikke havde været anvendt privat. I modsætning til nærværende sag havde hovedaktionæren dog kørt erhvervsmæssigt i bilen hver måned ifølge en af sagsøger ført kørebog. Sagens resultat blev, at hovedaktionæren blev beskattet for hele året, men præmisserne er dog klart i modstrid med den nu af Skatterådet signalerede praksis.

Af Landsrettens præmisser, som Højesteret tiltrådte fremgår blandt andet:

"På grundlag af sagsøgers forklaring må det endvidere lægges til grund, at anskaffelsen af den omhandlede BMW M5 i højere grad var begrundet i hans personlige passion for biler end i virksomhedens driftsmæssige forhold.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at det må påhvile sagsøger at sandsynliggøre, at bilen ikke tillige har været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i perioderne januar til maj og september til december 2002. Dette gælder også, selv om det kan lægges til grund som ubestridt, at bilen i disse perioder ikke har været parkeret ved sagsøgers bopæl."

Da der meget ofte var relative store differencer i kørebogens angivelser af den erhvervsmæssige kørsel og den faktiske afstand ifølge Krak, fandt landsretten ikke, at sagsøger havde løftet bevisbyrden.

Som sagens præmisser er udformet af landsretten og tiltrådt af Højesteret har det formodningen for sig, at afgørelsen havde faldet anderledes ud, hvis kørebogen havde været ført på en sådan måde, at den utvivlsomt kunne have været lagt til grund.

Dette fører så til den lige så ubetænkelige konklusion, at hvis bilen i samme periode havde været låst inde i en garage langt fra den private bolig, og derfor ikke havde kørt overhovedet, ville Højesteret antageligt også finde det sandsynliggjort, at bilen ikke var privat benyttet i perioden.

Dette fører til en formodning om, at Skatterådets afgørelser om, at beskatning skal ske, selvom bilens nummerplader er deponeret hos tredjemand, når bilen ikke er afregistreret, ikke ville være i overensstemmelse med Højesterets opfattelse, i hvert fald ikke før Skatterådets afgørelser kan siges at have udviklet sig til en langvarig administrativ praksis.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder skal, i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes til den skattepligtige indkomst, når godet modtages i et ansættelsesforhold. Den skattemæssige værdi af en bil, som er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medregne værdien heraf i den skattepligtige indkomst efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, nu § 16 A, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010).

Stiller en arbejdsgiver en bil til rådighed for den ansatte beskattes den ansatte af rådigheden, uanset omfanget af den faktiske benyttelse. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 483 af 30. juni 1993 (telefonudgifter og personalegoder), (L 286 1992/1993). Det forhold, at en ansat ved fremlæggelse af et fuldstændig kørselsregnskab kan dokumentere, at en bil, som er stillet til rådighed for hans private benyttelse, i en periode ikke er benyttet privat, medfører således ikke bortfald af rådighedsbeskatningen. Derimod kan en ansat ved fremlæggelse af et fuldstændigt kørselsregnskab undgå beskatning vedrørende en bil (på hvide plader), som er stillet til rådighed for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

For at undgå beskatning må en hovedaktionær sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel, jf. Ministerens svar i TfS 1997, 584, hvilket blandt andet kan ske ved at indlevere bilens nummerplader til SKAT, hvorved bilen afregistreres, jf. Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.292.SR.

I Højesterets dom af 9. juni 2008, SKM2008.534.HR, gør sagsøger gældende, at ordningen vedrørende fri bil er ændret til en ordning, hvorefter bilen alene må anvendes erhvervsmæssigt og derfor ikke er anvendt privat, og det er denne påstand, som prøves for domstolen, i modsætning til nærværende, hvor påstanden er, at bilen ikke har været til rådighed. Dommen er således ikke sammenlignelig med nærværende sag, og Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, kan således ikke anses som en skærpelse af hidtidig praksis med henvisning til dommen.

En deponering af bilen hos G2 A/S er efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkelig til at afskære hovedaktionæren fra privat at råde over bilen. Der er herved henset til, at hovedaktionæren, som indirekte ejer af bilen, bevarer rådigheden over bilen, og på et hvilket som helst tidspunkt ville kunne hente bilen hos forhandleren, og anvende bilen privat.

Det er således med rette, at klageren er beskattet af værdi af fri bil i syv måneder i 2007 og i hele 2008