Spørgsmål

1. Spørger ønsker bekræftet, at såfremt spørger vælger at stille ladestationer til rådighed på arbejdspladsen for de af spørgers medarbejdere, der kører i et el-drevet køretøj, hvorfor disse medarbejdere kan genoplade deres el-drevne køretøjer imens de arbejder, betragtes dette ikke som et skattepligtigt personalegode for disse medarbejdere?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, ønsker spørger bekræftet, at benyttelsen af ladestationerne vil være omfattet af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, da ladestationerne udelukkende er opsat for at styrke spørgers position som førende grøn virksomhed, og for at vores medarbejdere kan udføre deres daglige arbejde med en minimal belastning af miljøet i forbindelse hermed?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et selskab, hvis hovedaktivitet består i produktion, salg og installation af vindmøller samt efterfølgende service af de solgte vindmøller.

Spørger påtænker snarest muligt at iværksætte opstillingen af ladestationer til elbiler på alle virksomhedens faste arbejdspladser i Danmark. Formålet med disse ladestationer er, at medarbejderen kan oplade sit el-drevne køretøj, mens medarbejderen udfører sit daglige arbejde, eller imellem medarbejderen besøger virksomhedens forskellige lokationer i Danmark.

De el-drevne køretøjer, der er på markedet i dag, har på trods af stadige forbedringer, en forholdsvis begrænset operationsradius, inden der kræves opladning.

Spørger er del af en verdensomspændende virksomhed, der sætter miljøet højt i alle sine forretningsmæssige aspekter, hvilket bl.a. andet betyder, at virksomheden er en af verdens førende leverandører indenfor såvel vindenergi-industrien som solenergi-industrien. Virksomheden ønsker på globalt plan at være "grønne" på lige fod med de af virksomhedens medarbejdere, der vælger at tilgodese miljøet ved at købe et el-dreven køretøj, og benytte dette bl.a. til transport til og fra arbejde.

Formålet med at opsætte ladestationerne er alene at skåne miljøet og samtidigt styrke virksomhedens renommé som en "grøn" virksomhed, der altid går et lille skridt videre for at tilgodese miljøet. Der er tale om en verdensomspændende indsats, som hvert land skal implementere efter lokale forhold.

Der vil være tale om et gode der stilles til rådighed for alle spørgers ansatte. Spørger forventer at ladestationerne sikres således, at de kun kan aktiveres af spørgers medarbejdere og kun i arbejdstiden, og at udenforstående derfor ikke vil have adgang til at benytte ladefaciliteterne. Spørger er pt. ved at afklare de teknologiske muligheder for at kontrollere adgangen til ladestationerne.

Efter spørgers opfattelse kan der alene siges at være tale om et personalegode af begrænset værdi, der udelukkende stilles til rådighed i forbindelse med arbejdets udførelse. Spørger vurderer, at værdien af den faktiske mængde strøm, som hver medarbejder kan "tanke" op i løbet af en arbejdsdag, vil være forholdsvis begrænset set i forhold til prisen på strøm og den mængde elektricitet der kan lagres i batterierne på et eldrevet køretøj.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er bekendt med, at der i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning af den samlede skattepligtige indkomst, uanset fremtrædelsesform. Spørger er ligeledes bekendt med reglerne i ligningsloven vedrørende tillæg til lønindkomst i form af naturaliegoder.

Det er spørgers opfattelse, at i henhold til ligningslovens § 16, vil et sparet privatforbrug blive værdiansat til den forbrugsbesparelse, som den pågældende medarbejder har opnået.

Det er dog spørgers klare opfattelse, at medarbejderne ikke opnår et sparet privatforbrug af væsentlig betydning, såfremt medarbejderne vælger at anvende de opstillede ladestationer. Godet vil alene være til rådighed indenfor sædvanlig arbejdstid (7:00 - 16:30 de fleste dage), og den optankede strøm vil have en begrænset værdi.

Der tilflyder hermed efter spørgers opfattelse ikke noget skattepligtigt gode fra arbejdsgiver til medarbejderne.

Alternativt mener spørger, at værdien af godet samt den bagvedliggende forudsætning fra spørgers side for tildelingen af godet, nemlig at fremme virksomhedens globale image som leverandør af "grøn" energi, er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3 - "Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau)".

Som tidligere nævnt er dispositionens hovedformål udelukkende at støtte virksomhedens globale såvel som lokale image som en "grøn" virksomhed, og samtidigt opmuntre virksomhedens medarbejdere til ligeledes at gøre sig selv "grønne" ikke mindst i forbindelse med det arbejde de udfører for virksomheden.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.

Ligningsloven § 16, stk. 1

Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.

Ligningsloven § 16, stk. 3, 1. pkt

Den skattepligtige værdi af et personalegode skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Ligningsloven § 16, stk. 3,  5. - 7. pkt.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på kr. 3.000. Beløbet reguleres efter personskatteloven § 20, og udgør for 2011 kr. 5.500.  Hvis personalegodernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.

Cirkulære nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2:
Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke.

Praksis

SKM2009.412.SR

Medarbejdere skulle beskattes af den af arbejdsgiveren betalte prisforskel mellem sort og grøn strøm, da der var tale om et skattepligtigt personalegode, jf. ligningsloven § 16.

SKM2009.727.SR

Cykler, der var stillet til rådighed for ansatte til benyttelse til transport til og fra arbejde, mellem virksomheden og kunder, til ugentlige sportslige aktiviteter i virksomhedens regi samt i fritiden, blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørger vælger at stille ladestationer til rådighed på arbejdspladsen for de medarbejdere, der kører i et el-drevet køretøj, betragtes dette ikke som et skattepligtigt personalegode for disse medarbejdere.

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der modtages som led i et ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven § 4 og ligningsloven § 16, stk. 1.

En medarbejder, som benytter virksomhedens ladestation modtager et formuegode af økonomisk værdi og dermed er der tale om et skattepligtigt personalegode, jf. statsskatteloven § 4 og ligningsloven § 16, stk. 1. Medarbejderen vil således være skattepligtig af det gode, som den fri adgang til strøm repræsenterer.

Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.2 (personaleplejefritagelsen).

Kørsel mellem hjem og arbejde anses i skattemæssig henseende for at være af privat karakter. Et gode, som består i, at de medarbejdere, der har en elbil, kan få fri adgang til strøm til brug for kørsel mellem hjem og arbejde samt anden privat kørsel, er ikke et gode, som har karakter af almindelig personalepleje.

I den forbindelse kan det tilføjes, at selvom opladningen sker på arbejdspladsen, bliver godet forbrugt uden for arbejdspladsen.

Skatteministeriet finder derfor ikke, at personalegodet er omfattet af personaleplejefritagelsen.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et nej.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes det bekræftet, at benyttelsen af ladestationerne vil være omfattet af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, da ladestationerne udelukkende er opsat for at styrke spørgers position som førende grøn virksomhed, og for at spørgers medarbejdere kan udføre deres daglige arbejde med en minimal belastning af miljøet i forbindelse hermed.

Bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som en arbejdsgiver i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau), jf. LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Kørsel mellem hjem og arbejde anses i skattemæssig sammenhæng for at være af privat karakter. Der er således ikke sammenhæng mellem det arbejde, som de ansatte udfører, og det påtænkte personalegode. Personalegodet falder derfor ikke ind under bagatelgrænsen.

Det ændrer ikke herved, at formålet med at opsætte ladestationerne er, at skåne miljøet og styrke virksomhedens renommé som en "grøn" virksomhed.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder

I fortsættelse af ovenstående bemærker Skatteministeriet, at der ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er vedtaget endnu en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Den nye bagatelgrænse har virkning fra og med indkomståret 2011. Efter den nye bagatelgrænse er det ikke en betingelse, at godet i overvejende grad er til brug for arbejdet.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder gælder ved siden af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, idet et personalegode dog ikke kan omfattes af begge bagatelgrænser.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Det personalegode, som den fri adgang til strøm repræsenterer, vil være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Personalegodet vil således kun være skattepligtigt for medarbejderne, hvis den samlede værdi af personalegoder, herunder julegaver, overstiger 1.000 kr.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.