Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderne i A A/S ikke vil blive undergivet personalegodebeskatning, hvis A A/S indgår aftale med B ApS om adgang til via ferieportalen B at leje ferieboliger mv. med rabat?
- Hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, hvorledes og med hvilket beløb skal de enkelte medarbejdere så beskattes??
Svar
- Nej, se dog begrundelsen.
- Se begrundelsen.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A A/S (spørger) driver revisionsvirksomhed som statsautoriserede revisorer og har xxx antal medarbejdere.
Spørger påtænker som en del af virksomhedens personalepleje at indgå en samarbejdsaftale med B ApS vedrørende deres koncept "ferieportalen B".
Ferieportalen B's forretningskoncept er at forhandle sig til storkunde rabatter eller andre fordele hos større feriecentre i Danmark og i det øvrige Europa, med henblik på at lade denne rabat mv. fuldt ud komme medarbejdere ansat hos B ApS' kunder til gode.
Kundernes medarbejdere får adgang til at logge ind på ferieportalen B, hvor medarbejderne kan bestille ferieoplevelser med rabat eller opnå andre fordele hos de feriecentre mv., som B ApS har indgået aftale med. Ferieportalen B opererer af administrative hensyn med et fælles firmalogin for alle medarbejdere i en virksomhed, dvs. uden et særskilt login for hver enkelt medarbejder.
Spørgers samarbejdsaftale vil kun omfatte den del af ferieportalen B's forretningskoncept, der vedrører rabatter og andre fordele. Konceptet er beskrevet på http://XXX/konceptet og i en folder. Heraf fremgår bl.a. følgende:
"Virksomheder kan via ferieportalen B tilbyde sine medarbejdere attraktive ferieoplevelser til fornuftige priser. Medarbejderen får adgang til ferieportalen B, hvor medarbejderen via et login, kan vælge mellem de aftaler, der er indgået med udbydere af ferieoplevelser. Nogle udbydere vælger, at yde en rabat og andre udbydere vælger at tilbyde medarbejderferies medlemmer noget ekstra i forbindelse med et ophold i deres faciliteter.
Der kan linkes til ferieportalen B fra virksomhedens intranet. Ferieportalen B indeholder en velkomstside, hvor virksomheden har mulighed for at fortælle om samarbejdet med B ApS og hvilke fordele, virksomhedens medarbejdere har hos B ApS. [...].
Et samarbejde med B ApS er prisbillig personalepleje. Priser fra kr. xxx kr. pr. måned pr. sprog. [...]
B ApS tilbyder
- Sammensætning af pakker af ferietilbud fra forskellige udbydere. [...]
- Præsentation af ferietilbud i en professionel løsning, hvor virksomhedens medarbejdere kan booke online. [...]
- Indhentning af tilfredshedsanalyser hos medarbejderne. [...]
Prisliste sommeren 2010
B ApS tilbyder 2 services: Adgang til ferieportalen B og [...]
Priser vedr. adgang til ferieportalen B:
|
Antal medarbejdere |
Pris pr. måned
pr. sprog |
Pris pr. år pr. sprog
efter rabat |
|
1-15 |
DKK xxx |
DKK x.xxx |
|
16-50 |
DKK xxx |
DKK x.xxx |
|
51-100 |
DKK xxx |
DKK x.xxx |
|
101-500 |
DKK xxx |
DKK x.xxx |
|
501-1000 |
DKK xxx |
DKK x.xxx |
|
1001-> |
DKK x.xxx |
DKK xx.xxx |
[...] Der kan opnås 15 % rabat ved forudbetaling for 12 måneder ved følgende betingelser:
- Der tegnes og forudbetales en aftale på 12 måneder.
- Aftalen kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned.
- Betalte beløb refunderes ikke. [...]"
Som det fremgår ovenfor vil prisen for spørger i henhold til B ApS' vejledende priser udgøre ca. 7 tkr. årligt ekskl. moms, som er prisen for virksomheder med mellem 101 og 500 medarbejdere, hvis der forudbetales for 12 måneder ad gangen. Prisen afhænger således ikke af det konkrete antal medarbejdere, der ønsker at få adgang til ferieportalen B, men af hvilket af de i alt 6 intervaller, som antallet af medarbejdere i virksomheden ligger inden for.
B ApS har oplyst, at det ikke er muligt at tegne abonnement på ferieportalen B som privatperson.
Al administration af ordningen varetages af B ApS og ordningen medfører således ikke nogen administrative byrder for spørger i modsætning til eksempelvis en ordning, hvor virksomheden selv måtte administrere et personalesommerhus, håndtere personalegoder omfattet af multimediebeskatning mv.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1
Spørgers samarbejde med B ApS, vil give firmaets medarbejdere en adgang til at opnå rabat eller andre fordele på ferieoplevelser, der købes via ferieportalen B.
Der er ingen sammenhæng mellem spørgers udgift til ordningen, der årligt svarer til ca. DKK xx pr. medarbejder, og de fordele som medarbejderne opnår.
Spørgers udgift afhænger ikke af det konkrete antal medarbejdere, der ønsker at få adgang til potentielle fordele på ferieportalen B, men alene af, at spørger med sine xxx medarbejdere ligger i intervallet 101-500 medarbejder. Til sammenligning ville udgiften pr. medarbejder i en virksomhed med 5 medarbejdere udgøre DKK xxx årligt og i en virksomhed med 2000 medarbejdere ville udgiften pr. medarbejder udgøre DKK x årligt.
Og medarbejderne i den store virksomhed får samme mulighed for at opnå rabatter som medarbejderne i den lille virksomhed.
De fleste medarbejdere må forventes slet ikke at gøre brug af ordningen og opnår derfor ingen fordele, mens andre medarbejdere antageligt vil opnå væsentlige rabatter mv.
I henhold til Ligningslovens (LL) § 16, stk. 1 er "vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder' skattepligtige for medarbejdere.
I henhold til LL § 16, stk. 3 skal den skattepligtige værdi af personalegodet "fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren mv. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver mv."
For visse personalegoder omfattet af LL § 16, stk. 4 til 12 gælder dog særlige værdiansættelsesregler.
De potentielle fordele, som medarbejderne kan opnå ved at benytte tilbuddene på ferieportalen B er ikke omfattet af særbestemmelserne i LL § 16, stk. 4 til 12, men er omfattet af hovedreglen for værdiansættelse i LL § 16, stk. 3.
I henhold til LL § 16, stk. 1 og 3, er der alene hjemmel til at beskatte den enkelte medarbejder af den faktiske økonomiske fordel, som vedkommende opnår — værdiansat i overensstemmelse med LL § 16, stk. 3.
I modsætning hertil gælder der jf. LL § 16, stk. 4 i relation til fri bil en rådighedsbeskatning, hvor beskatningen sker med samme værdi uanset om medarbejderen faktisk har anvendt den fri bil til private formål eller ej, idet den blotte rådighed over bilen udløser beskatningen.
Der er derfor efter vores opfattelse ikke i LL § 16 hjemmel til at beskatte alle medarbejdere hos spørger af eksempelvis 1/xxx del af spørgers samlede udgift til ferieportalen B.
I det omfang en medarbejder opnår en økonomisk fordel ved brug af ferieportalen B, opnår medarbejderen ikke denne fordel på bekostning af spørger som arbejdsgiver. Der er således ikke tale om, at det er spørger, som yder en konkret fordel til en medarbejder.
Der er derfor efter vores opfattelse heller ikke adgang til at beskatte de konkrete medarbejdere af de fordele, som de opnår ved brug af ferieportalen B, idet fordelen ikke er opnået fra arbejdsgiveren eller på dennes bekostning.
Det er blandt større virksomheder meget udbredt, at virksomhedens personaleafdeling har forhandlet sig frem til rabataftaler med forskellige leverandører, som virksomhedens medarbejdere kan drage fordel af. Det kan eksempelvis være rabataftaler på køb af benzin eller tøj.
Der er os bekendt ingen fortilfælde, hvor medarbejdere er fundet skattepligtige af de rabatter, som medarbejderne opnår i kraft af de af arbejdsgiveren indgåede rabataftaler med diverse virksomheder. Der er samtidig heller ikke i sådanne tilfælde praksis for, at virksomhedens medarbejdere skal beskattes af virksomhedens forbrug af interne ressourcer, primært tidsforbrug i personaleafdelingen, i relation til indgåelse og administration af disse rabatordninger.
Indgåelse af en aftale med B ApS er et alternativ til, at spørger anvender egne personaletimer til at søge at indgå rabataftaler med feriecentre mv. og efterfølgende administration heraf.
Spørgers udgift til en ordning hos B ApS er således at sidestille med udgifter til personaleadministration generelt, på linje med udgiften til aflønning af medarbejdere i personaleafdelingen. Der er således blot tale om en outsourcing af en konkret personaleadministrationsopgave til B ApS.
Skatterådet har i SKM2010.527.SR taget stilling til en række spørgsmål vedrørende en rabatkortordning. Ingen af de stillede og dermed af Skatterådet besvarede spørgsmål omfatter imidlertid den konkrete beskatning af de enkelte medarbejdere og værdiansættelsen af det eventuelle personalegode.
I SKM2010.527.SR tages alene stilling til:
- at en rabatkortordning ikke er omfattet af bagatelgrænsen, der omfatter goder, der primært stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, og
- at en rabatkortordning ikke kan sidestilles med en skattefri lejlighedsgave.
Af svaret på spørgsmål 2 fremgår endvidere:
"Den omstændighed, at kortgebyret i stedet omkonteres til et samlet årligt gebyr ændrer, efter SKATs opfattelse, ikke på den omstændighed, at det er muligt, at konkretisere udgiftens størrelse samt specificere hvilke medarbejdere, der har modtaget kortet."
Heraf kan udledes, at det er SKAT's opfattelse, at der alene skal ske beskatning af de medarbejdere, der konkret anmoder om at få udleveret et rabatkort.
Ferieportalen B opererer af administrative hensyn med et fælles firmalogin for alle medarbejdere i en virksomhed, dvs. uden et særskilt login for hver enkelt medarbejder. Det er således ikke muligt for spørger at vide eller få oplyst, hvilke medarbejdere, der har haft logget ind på ferieportalen B og hvilke, der ikke har. Det er derfor ikke muligt for spørger eksempelvis at opgøre en beskatning ud fra spørgers udgift på ca. 7 tkr. fordelt på de konkrete medarbejdere, der har haft benyttet adgangen til at logge ind på ferieportalen B, eller alternativt at fordele beskatningen på de medarbejdere, der konkret har haft opnået fordele ved at gøre brug af de prisaftaler, som ferieportalen B giver adgang til.
I SKM2009.784.SR fandt Skatterådet i øvrigt, at der ikke skulle ske beskatning af medarbejdere, der deltog i en kaffe- og morgenbrødsordning til en værdi af 70 kr. pr. medarbejder pr. måned. Skatterådet henså til, at der var tale om et gode uden væsentlig værdi. I nærværende tilfælde er der tale om et gode af en værdi på ca. xx kr. pr. medarbejder pr år, og dermed altså et lavere beløb end det, som Skatterådet fandt som værende uden væsentlig værdi.
Det derfor vores opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af medarbejderne, hvis spørger indgår en aftale med B ApS, der giver medarbejderne adgang til at få rabat på ferieoplevelser på ferieportalen B.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Spørger ønsker bekræftet, at spørgers medarbejdere ikke vil blive undergivet personalegodebeskatning, hvis spørger indgår aftale med B ApS om adgang til via ferieportalen B at leje ferieboliger mv. med rabat.
Henvisning til lovgrundlag
Statsskatteloven
Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, er formuleret således (uddrag):
"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.
c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"
Ligningslovens § 16, stk. 1 og 3
I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår de såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.
Bestemmelsen har følgende ordlyd (i uddrag):
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...], samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af [...] sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold [...]
Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). [...] Grundbeløbene i 3.-5. pkt. reguleres efte personskattelovens § 20. For både 3. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. [...]"
Henvisning til øvrige regler mv.
Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996
Det følger af afsnit 12.4.2 i dette cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, at ligningslovens § 16 ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om;
- et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
- at det ydes på arbejdspladsen
- som led i almindelig personalepleje.
Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på den enkelte medarbejder.
Henvisning / beskrivelse af praksis mv.
SKM2010.527.SR
Skatterådet fandt, at arbejdsgivers betaling af kortgebyr m.v. til et rabatkort for medarbejderne vil være et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16. Det omhandlede rabatkort gav bl.a. adgang til at benytte et motionscenter til en attraktiv pris samt til en lang række andre rabataftaler. Rabatkortet var uden personlig identifikation, og det var ikke intentionen at føre kontrol med, hvem der modtog eller frasagde sig kortet. Skattepligten af kortgebyret mv. var uafhængig af, om arbejdsgiver betalte et årligt gebyr pr. kort eller et fast årligt administrationsfee til kortudsteder. Af begrundelsen herfor fremgik, at "Den omstændighed, at kortgebyret i stedet omkonteres til et samlet årligt gebyr ændrer efter SKATs opfattelse ikke på den omstændighed, at det er muligt at konkretisere udgiftens størrelse samt specificere hvilke medarbejdere, der har modtaget kortet."
SKM2011.193.SR
Skatterådet bekræftede, at de ansatte i A Kommune er skattepligtige af en værdi af B-kortet, idet kortet stilles til rådighed som led i deres ansættelsesforhold. Skatterådet fandt samtidigt, at det er tilstrækkeligt, at A Kommune indberetter 217 kr. pr. år for hver enkelt medarbejder, der har modtaget et B-kort. B-kortet gav helt eller delvis gratis adgang til en række sundhedstilbud, f.eks. Fitness World, svømmehal og kostvejledning.
SKM2011.194.SR
Skatterådet bekræftede i dette bindende svar bl.a., at en indgåelse af en aftale mellem kommunen og B, hvor kommunen betalte et grundgebyr på 8.500 kr. pr. år, samt et engangsgebyr på 8,25 kr. pr. medarbejder, indebar, at der var tale om et skattepligtigt gode for de ansatte i kommunen. Skatterådet fandt i overensstemmelse med SKM2010.527.SR, at den skattepligtige værdi også omfattede en forholdsmæssig andel af grundbeløbet på 8.500 kr.
Til gengæld fandt Skatterådet, at aftaler, som kommunen har indgået med diverse leverandører og som indebærer, at der gives en rabat ved køb af varer hos leverandørerne, ikke indebærer, at der er tale om et skattepligtigt gode for medarbejderne. Disse rabatordninger med kommunens leverandører indebar ingen udgifter for kommunen.
SKM2008.242.SR
I dette bindende svar bekræftede Skatterådet, at medarbejdere, der ikke ønsker at tage imod tilbudet om en motionsordning ikke beskattes. Det blev lagt til grund, at den ansatte positivt frameldte sig deltagelse i ordningen. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at medarbejdere, der deltager i motionsordningen, kun skulle beskattes af en udgift på 1.000 kr., idet denne udgift ikke vil være godets omsætningsværdi i fri handel. Medarbejdere, der tilmeldte sig ordningen, skulle beskattes af et beløb svarende til deres andel af arbejdsgiverens udgift til ordningen. Skatterådet var enig i, at beskatningsgrundlaget maksimalt var den aktuelle markedspris på det frie marked.
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.2
Af Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.5.1.2 fremgår følgende om værdiansættelse af personalegoder i form af sparet privatforbrug (uddrag):
"Hvis godet har karakter af et sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi det beløb, den ansatte sparer ved ikke selv at afholde udgiften. [...].
Værdiansættelse i særlige situationer
Der er en række situationer, hvor den skattemæssige værdiansættelse efter LL § 16 er præciseret gennem praksis.
Arbejdsgivers omkostninger ved manglende holdepunkter for andet
Det kan være vanskeligt at fastlægge markedsprisen, der som udgangspunkt er, hvad det ville koste den enkelte ansatte at købe godet i almindelig fri handel. Er der ikke tilstrækkelig grundlag for at udøve et selvstændigt skøn over et godes markedsværdi, ud over hvad arbejdsgiver har betalt for godet, kan markedsværdien ansættes til arbejdsgivers indkøbspris. [...]."
Begrundelse
Beskatning af vederlag efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 omfatter bl.a. vederlag i form af sparet privatforbrug, når vederlaget modtages som led i et ansættelsesforhold. Når medarbejderen får stillet et personalegode til rådighed i form af sparet privatforbrug, værdiansættes godet som udgangspunkt til medarbejderens forbrugsbesparelse. Den skattepligtige værdi kan således principielt fastsættes uafhængigt af arbejdsgivers udgifter til godet. Ifølge ovennævnte praksis fastsættes den skattepligtige værdi som hovedregel til arbejdsgivers faktiske udgift til at erhverve godet / købe ydelsen.
Skatteministeriet finder, at de medarbejdere ansat hos spørger, der benytter rabattilbuddet på ferieportalen B opnår en forbrugsbesparelse / sparet privatforbrug i kraft af, at spørger betaler abonnementsudgiften til adgangen til ferieportalen B. Spørgers betaling af abonnementsudgiften indebærer, at de medarbejdere, der benytter ferieportalen B enten opnår en rabat ved leje af feriefaciliteter eller modtager en ekstra ydelse ved ophold i konkrete feriefaciliteter.
Det forhold, at spørgers udgifter til ferieportalen B ikke nødvendigvis kan individualiseres på hver enkelt medarbejder ændrer ikke på hverken skattepligten eller værdiansættelsen af godet. Dette forhold har kun betydning, hvis et gode kan anses for ydet som skattefri personalepleje. Medarbejdernes brug af ferieportalen B kan imidlertid ikke anses som skattefri personalepleje, allerede fordi godet ikke ydes på arbejdspladsen, jf. punkt 12.4.2 i cirkulære nr. 72 af 19/4 1996.
Spørgers betaling af abonnementsudgiften til ferieportalen B udgør således et skattepligtigt personalegode for de medarbejdere hos spørger, der benytter tilbuddet på ferieportalen B, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og statsskattelovens § 4.
Personalegodet kan eventuelt være skattefrit, hvis dette kan rummes inden for 1.000 kr.'s grænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt., der blev indført ved lov nr. 554 af 1. juni 2011. Derved undtages godet fra indberetningspligten. Loven trådte på dette punkt i kraft med virkning for indkomståret 2011.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelsen".
Spørgsmål 2
Spørger ønsker oplyst, hvorledes og med hvilket beløb de enkelte medarbejdere skal beskattes, hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende.
Henvisning til lovregler og praksis mv.
Se ovenfor under Skatteministeriet begrundelse for indstillingen til svar på spørgsmål 1.
Begrundelse
Det følger af indstillingen til svaret på spørgsmål 1, at den skattepligtige værdi for de medarbejdere, der benytter ferieportalen B som udgangspunkt skal værdiansættes til medarbejderens sparede privatforbrug. Medarbejdernes sparede privatforbrug udgør den sparede abonnementsudgift, hvis medarbejderen havde tegnet abonnement på ferieportalen B.
Ifølge praksis fastsættes den skattepligtige værdi dog som hovedregel til arbejdsgivers faktiske udgift til at erhverve godet / købe ydelsen.
I denne sag udgør spørgers udgift til abonnementet til ferieportalen B i alt ca. 7 tkr. ekskl. moms pr. år.
Skatteministeriet finder, at den skattepligtige værdi udgør den samlede udgift til abonnementet for spørger pr. år divideret med det antal medarbejdere, der i årets løb har benyttet rabattilbuddet på ferieportalen B. Der henvises til Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2008.242.SR, SKM2011.193.SR og SKM2011.194.SR hvor det af disse bindende svar fremgår, at arbejdsgivers udgifter fordeles på de medarbejdere, der modtager / anvender godet.
Vil der rent undtagelsesvist opstå en situation, hvor den skattepligtige værdi efter den ovenfor nævnte beregning overstiger markedsværdien af det sparede privatforbrug, udgør den skattepligtige værdi dog maksimalt markedsværdien. Efter det oplyste udbydes ferieportalen B ikke til privatpersoner. Efter Skatteministeriets opfattelse, må der derfor skønnes over markedsprisen på abonnementet på ferieportalen B. Ved dette skøn kan der eventuelt skeles til prisen på abonnementet for en virksomhed med én medarbejder.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Se begrundelsen".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.