Spørgsmål                                                                                                                                                        

1. Kan A A/S i samme år yde gave til såvel jul som til en eventuel rund fødselsdag, hvis begge gaver gives i naturalier - og at værdien enkeltvis ikke overstiger 700 kr.?
2. Skal gaver i form af naturalier i forbindelse med runde fødselsdage og andre mærkedage, ydet fra "Personaleforening i A A/S" til medarbejdere, eller en del af gaven ses i sammenhæng med en eventuel gave fra A A/S til medarbejderen i samme anledning?

Svar

1. Ja.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A A/S (spørger) driver registreret revisionsaktieselskab. Spørger har kontorer i flere byer. Spørger har XXX antal ansatte, heraf er XX antal indehavere. Alle ansatte på nær indehaverne er medlem af "Personaleforening i A A/S".

Gaver fra spørger

Efter ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.21 kan der ydes julegaver i naturalier for op til 700 kr. til medarbejderen - uden at der sker beskatning. Efter ligningsvejledningen A.B.3.3.1 beskattes lejlighedsgaver ved eksempelvis fødselsdage, bryllupper og sølvbryllupper ikke, såfremt der er tale om gaver af mindre omfang.

Spørger har oplyst, at der kun er tale om gaver i form af naturalier i anledning af private mærkedage, f.eks. runde fødselsdag, bryllup eller lignende. Der er således ikke tale om gaver, der gives i anledning af ansættelsesmæssige mærkedage, f.eks. jubilæer og fratræden.

Spørger er i tvivl, om det skal forstås således, at der i samme år kan ydes gave til såvel jul som til en eventuel rund fødselsdag, hvis begge gaver gives i naturalier - og at værdien enkeltvis ikke overstiger 700 kr.

Gaver fra personaleforeningen

I spørgers virksomhed er der stiftet en personaleforening "Personaleforening i A A/S" (personaleforeningen). Af personaleforeningens vedtægter fremgår det bl.a., at foreningens formål er at medvirke til opnåelse af størst mulig trivsel i A A/S, at medvirke til styrkelse af det kollegiale sammenhold, at forestå selskabelige arrangementer, at formidle personalets eksterne og interne repræsentation samt at forestå personalets kontakt til ledelsen i spørgsmål, der har generel interesse.

Personaleforeningens medlemmer omfatter spørgers ansatte personale, der medvirker i den daglige produktion, med undtagelse af ansatte som direkte eller indirekte ejer aktier i spørger.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og består af foreningens medlemmer. Bestyrelsen består af 6 medlemmer og 6 suppleanter valgt blandt medlemskredsen med 1 medlem og 1 suppleant fra hver af spørgers kontorer.

Medlemskontingentet udgør pt. 40 kr. pr. måned eller 480 kr. pr. år uden hensyn til, om medarbejderen er på fuld- eller deltid.

Spørger yder tilskud til personaleforeningen med 500 kr. pr. medarbejder pr. år.

Intet medlem opnår ret til andel i formuen. Der sker således ingen udbetaling af formueandel ved eventuel ophør af ansættelse hos spørger.

Personaleforeningens gavesatser til køb af tingsgaver udgør maksimalt 600 kr., som gives i anledning af 25 eller 40 års jubilæum. Ved runde fødselsdag gives 500 kr. Ved afsluttet eksamen samt registrering gives 500 kr. og en blomst.

Spørger er i tvivl om gaver ydet fra personaleforeningen til medarbejderne - eller en del af gaven skal ses i sammenhæng med en eventuel gave fra spørger til medarbejderen i samme anledning.

Spørgsmålene bedes besvaret idet det ikke tydeligt fremgår af ligningsvejledningen, hvor vidt der kan gives gaver både i forbindelse med jul og nytår samt i forbindelse med mærkedage. Her tænkes på, om det "skattefrie" beløb på indtil 700 kr. kan gives indtil flere gange i samme regnskabsår - ligesom det heller ikke af ligningsvejledningen eller andre tilgængelige vejledninger fra SKAT fremgår, hvorvidt en personaleforening understøttet af virksomheden skal sammenkobles med gaver fra virksomheden - således at begge gaver skal ses under et.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1:

Idet spørgsmålet om gaver i forbindelse med jul og nytår og lejlighedsgaver er behandlet i to forskellige punkter i ligningsvejledningen er det spørgers opfattelse, at de intet har til fælles.

Endvidere henvises der til SKATs hjemmeside under personalegoder, hvor det egentlig også fremgår, at det er to forskellige regler, idet der under lejlighedsgaver henvises til note tre med følgende ordlyd: "Der er ingen egentlig beløbsgrænse, men i praksis kan der henvises til beløbsgrænsen for jule- og nytårsgaver på 700 kr."

Spørgsmål 2:

Det bør være muligt, at såvel arbejdsgiver som personaleforeningen kan yde henholdsvis medarbejderen/kollegaen en gave - uden at arbejdsgiver og personaleforening skal koordinere med hinanden.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker oplyst, om denne i samme år kan yde gave til såvel jul som til en eventuel rund fødselsdag, hvis begge gaver gives i naturalier - og at værdien enkeltvis ikke overstiger 700 kr.

Henvisning til lovgrundlag mv.

Statsskattelovens § 4

Udgangspunktet i statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Lov nr. 554 af 1/6 2011 , § 1, nr. 6 (L196 2010-11)

Ved denne lov blev ligningslovens § 16, stk. 3 ændret ved indsættelse af nyt 3. og 4. punktum, der har følgende ordlyd:

"[...] Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau) [...]"

Ifølge lovens § 4, stk. 2 har § 1, nr. 6 virkning fra og med indkomståret 2011.

Henvisning til lovforarbejder

Lov nr. 554 (L196 2010/11)

Lovens formål er bl.a. at indføre en skattefri bagatelgrænse, hvorefter virksomheder kan give deres ansatte påskønnelser i form af mindre personalegoder eller gaver på en værdi tilsammen på højst 1.000 kr., uden at det udløser skattepligt for de ansatte.

Af forslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1 "Gældende ret" - "Skattefri bagatelgrænse for personalegoder" fremgår det bl.a. følgende:

"[...] Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter, årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår, så længe markedsværdien ikke overstiger 700 kr. årligt, samt lejlighedsgaver (eksempelvis ved bryllup, rund fødselsdag) i form af naturalier af begrænset værdi. [...]"

Endvidere fremgår bl.a. følgende i punkt 4.1 "Lovforslaget" - "Skattefri bagatelgrænse for personalegoder":

"[...]Julegaver - det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - fra arbejdsgiveren bliver medregnet i den foreslåede skattefrie beløbsgrænse på 1.000 kr. [...] Derimod vil gaver ved særlige lejligheder ikke blive medregnet i den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Eksempelvis gaver i forbindelse med private mærkedage såsom bryllup eller runde fødselsdage.[...]"

Henvisning til praksis mv.

SKM2011.139.SR

Skatterådets bindende svar angik spørgsmålet om en gave i form af naturalier til en værdi af ca. 2.500 kr. fra arbejdsgiver i anledning af et 10-års jubilæum var skattepligtig for medarbejderen.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Lejlighedsgaver, der ikke beskattes efter praksis, er gaver, der gives i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen, og således gaver, der gives i anledning af ansattes private mærkedage o. lign., og derved knytter sig til privatsfæren. Arbejdsgiveren kan således også give sådanne gaver, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf, når gaven ikke overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave. [...]"

LSRM 1972.25.LSR

En arbejdsgiver gav i forbindelse med et ansat ægtepars sølvbryllup en gave på 1.500 kr. Landsskatteretten fandt, at beløbet ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan lejlighedsgave, hvorfor der ikke skulle ske beskatning af gaven.

SKM af 11/01 1995, spm. S 602 af 11/1 1995 (TfS 1995, 176)

Skatteministeren besvarede her spørgsmål vedrørende beskatning af lejlighedsgaver. Af svarene fremgår bl.a. følgende:

"Lejlighedsgaver, dvs. gaver af begrænset værdi, der gives i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen, beskattes efter praksis ikke. Det fremgår af ligningsvejledningen, at samme praksis efter omstændighederne også finder anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Der skal ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave.

Der er således ikke opstillet faste grænser for den maksimale værdi af skattefri lejlighedsgaver, men de kommunale skattemyndigheder kan hense til praksis vedrørende årlige gaver i anledning af jul eller nytår. Sådanne gaver beskattes kun, såfremt værdien overstiger 300 kr."

SKM2008.740.SKAT

SKAT har ved denne SKAT-meddelelse oplyst, at naturaliegaver fra arbejdsgiveren i anledning af jul eller nytår kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 700 kr.

Begrundelse

Gaver mv. fra arbejdsgiver sidestilles som udgangspunkt med arbejdsvederlag og værdien af gaven / godet skal som udgangspunkt medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 c og ligningslovens § 16.

Ifølge lovændringen til § 16, stk. 3 (jf. § 1, nr. 6 i lov nr. 554, 2011) er julegaver i form af naturalier til en værdi af 700 kr. skattefri. Arbejdsgiver kan dog vælge at give sine ansatte en julegave til en værdi af maksimalt 1.000 kr. Dette vil dog medføre, at den ny skattefri bagatelgrænse udelukkende bliver anvendt til brug for en julegave.

Før vedtagelsen af lov nr. 554, 2011 blev jule- og nytårsgaver i form af naturalier fra arbejdsgiveren ifølge praksis ikke beskattet, når værdien af gaven udgjorde maksimalt 700 kr., jf. SKM2008.740. SKAT.

Ifølge praksis beskattes lejlighedsgaver i anledning af private mærkedage ikke, når værdien af gaven ikke overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende. Der henvises til ministersvaret gengivet i TfS 1995, 176 og til LSRM 1972.25.LSR.

Skatteministeriet lægger til grund, at der udelukkende er tale om lejlighedsgaver, hvor anledningen er af privat karakter, jf. modsætningsvis SKM2011.139.SR.

Skatteministeriet finder herefter, at spørger i samme år både kan give sine ansatte en julegave i form af naturalier til en værdi på maksimalt 700 kr. og en gave i form af naturalier til en værdi af et passende beløb i anledning af en privat mærkedag. Skatteministeriet finder, at en gave til en værdi på 700 kr. ikke overstiger, hvad der kan anses for passende. Ved den vurdering kan der henses til den fastsatte værdi for jule- og nytårsgaver, jf. SKM2008.740.SKAT.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker oplyst, om gaver i form af naturalier i forbindelse med runde fødselsdage og andre mærkedage, ydet fra "Personaleforening i A A/S" til medarbejdere, eller en del af gaven skal ses i sammenhæng med en eventuel gave fra spørger til medarbejderen i samme anledning.

Henvisning til lovregler mv.

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Henvisning til praksis mv.

SKM2002.536.LR

Ligningsrådet vurderede i denne bindende forhåndsbesked, at nogle ferieboliger var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Ligningsrådet lagde vægt på følgende ved denne afgørelse:

• Lejligheden finansieres ved et lån optaget hos pengeinstituttet (arbejdsgiveren)
• Halvdelen af grundkapitalen til etableringen af fonden stammer reelt fra pengeinstituttet (arbejdsgiveren)
• Den eksisterende forening skal bistå med det praktiske arbejde i forbindelse med stiftelsen af fonden samt afholde de udgifter, der er forbundet hermed
• Halvdelen af foreningens kapital nedstammer fra pengeinstituttet (arbejdsgiveren), som ligeledes yder løbende tilskud til foreningen
• Pengeinstituttets ledelse (arbejdsgiveren) vælger en person til fondens bestyrelse
• Kassekreditten optages hos pengeinstituttet (arbejdsgiveren), uden sikkerhedsstillelse
• Alt arbejde i forbindelse med fonden foregår i arbejdstiden og i lokaler vederlagsfrit stillet til rådighed af pengeinstituttet (arbejdsgiveren).

SKM2011.284.SR

Skatterådet fandt, at spørger som medlem af en kunstforening var skattepligtig af en gevinst i form af et kunstværk. Gevinsten / godet blev ikke anset for at være ydet af arbejdsgiveren. Det fremgik af sagens oplysninger, at kunstforeningens indtægter bestod af medlemmernes kontingent med 50 % samt et tilsvarende beløb i tilskud fra arbejdsgiveren. Det månedlige bidrag fra henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder var på 50 kr.

TfS 1984.66.LSR

En studerende havde efter endt studentereksamen fra Haderslev Katedralskole modtaget et legat på 700 kr. For at komme i betragtning som legatmodtager skulle den pågældende være dansksindet elev ved skolen, have haft sit hjem i Sønderjylland i mindst 5 år og søge uddannelse på universitetet eller DTH. Legatportionen blev af landsskatteretten sidestillet med en lejlighedsgave, som beløbsmæssigt ikke oversteg det naturlige niveau for en sådan. Beløbet var skattefrit.

SKM af 11/01 1995, spm. S 602 af 11/1 1995 (TfS 1995, 176)

Se gengivelsen ovenfor.

Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 punkt 12.4.1

Af punktet fremgår bl.a. følgende vedrørende anvendelsen af ligningslovens § 16:

"Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond såfremt arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren."

Begrundelse

Udgangspunktet i statsskattelovens § 4 er, at alle indtægter også i form af naturalier, herunder gaver, udgør skattepligtig indkomst. Gaver ydet af arbejdsgiver er som udgangspunkt skattepligtige efter ligningslovens § 16.

Principielt er enhver udlodning/uddeling fra en forening skattepligtig for modtageren. Det gælder uanset om der er tale om uddeling af penge eller naturalier.

I praksis beskattes medlemmerne ikke af aktiviteter, som en forening afholder udgifterne til, hvis de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne, og foreningens formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst. Det gælder i særlig grad, hvis de ydelser, medlemmerne modtager, ikke overstiger det betalte kontingent.

For så vidt angår personaleforeninger på en arbejdsplads skal der ske en vurdering af, om et gode / en gave anses for ydet af arbejdsgiver. Ved den vurdering kan der bl.a. tages udgangspunkt i punkt 12.4.1 i cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, herunder hvorvidt arbejdsgiveren har en direkte og væsentlig indflydelse på personaleforeningen, f.eks. gennem ydede tilskud, der i væsentlig grad dækker personaleforeningens udgifter og i kraft af arbejdsgivers eventuelle ledelsesmæssige indflydelse i personaleforeningen.

Den omhandlede personaleforening, der ifølge vedtægterne har en selvstændig ledelse, har bl.a. til formål at medvirke til at opnå størst mulig trivsel på spørgers arbejdsplads og medvirke til styrkelse af det kollegiale sammenhold.

Indehavere ansat hos spørger kan ikke være medlemmer i foreningen og har således ingen indflydelse på beslutninger i denne. Spørger yder alene et tilskud på 500 kr. pr. medlem pr. år, hvilket nogenlunde svarer til medlemmernes kontingentindbetaling på 480 kr. pr. år. Spørger anses herefter ikke for at have ydet et væsentligt økonomisk bidrag.

Værdien af gaver fra personaleforeningen udgør maksimalt 600 kr.

På baggrund af ovenstående er det Skatteministeriets opfattelse, at gaver fra personaleforeningen ikke skal anses for ydet af spørger som arbejdsgiver, jf. cirkulære nr. 72, pkt. 12.4.1. Ligningslovens § 16 finder herefter ikke anvendelse.

Skatteministeriet finder, at gaver fra personaleforeningen i anledning af private mærkedage og lignende skal anses som lejlighedsgaver, jf. ministersvaret gengivet i TfS 1995, 176. Ved den vurdering lægger Skatteministeriet til grund, at der er tale om gaver af begrænset værdi i en særlig anledning ydet af personaleforeningen. Personaleforeningen udgøres af medlemmerne, som er kollegaer til den medarbejder, der modtager lejlighedsgaven.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at gaver fra personaleforeningen i anledning af private mærkedage og lignende ikke skal ses i sammenhæng med en eventuel gave fra spørger i anledning af jul /  nytår og private mærkedage. Gaver fra personaleforeningen anses herefter som skattefrie lejlighedsgaver.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.