Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, der som led i deres arbejdsforhold får stillet jagtret til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personkredsen
• Værdiansættelsen
• Praksis
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis en skatteyder modtager adgang til jagtret som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, er der tale om betaling af en privat udgift. Vederlag (goder) i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis den ansatte modtager godet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1. Værdien beskattes som B-indkomst, og arbejdsgiveren har indberetningspligt efter SKL.

Personkredsen

Beskatningen gælder for ansatte medarbejdere og hovedaktionærer m.fl. samt øvrige persongrupper anført i LL § 16 stk. 1, der som led i ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt får stillet jagt til rådighed af arbejdsgiver eller hvervgiver.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt at gøre en undtagelse for personer, der som en del af deres ansættelsesforhold udfører eller deltager i jagtaktiviteter. Hvis der er tale om, at jagten er en del af de sædvanlige arbejdsfunktioner, der udføres som led i den almindelige instruktionsbeføjelse i et ansættelsesforhold, er adgangen til jagt som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne i LL § 16, stk. 1. Det samme gælder, hvis sådanne ansatte deltager i jagter, som arbejdsgiveren arrangerer som led i sociale personalearrangementer. Se afsnit C.A.5.6 om firmaarrangementer.

Hvis den ansatte derimod har adgang til jagt på arbejdsgiverens arealer uden for den normale arbejdstid, er et sådant gode som udgangspunkt skattepligtigt. Efter den ansattes ansættelsesvilkår kan en sådan jagtret være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 6. pkt., hvis den ansatte på denne måde opnår jagterfaring, der skal bruges i den aktuelle eller fremtidige stilling. Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Værdiansættelse

Det modtagne gode værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL § 16, stk. 3.

Desuden skal der betales markedspris for jagtbyttet, hvis dette ikke indgår som en del af jagtretten. Dette gælder også for ansatte, der som led i deres sædvanlige arbejdsfunktion, deltager i jagtaktiviteterne.

Se afsnit C.A.5.1.2 om værdiansættelse af personalegoder.

Praksis

Der er kun en beskeden offentliggjort praksis til belysning af forholdene omkring beskatningen af fri jagt. Højesteret tog i TfS1999.877 stilling til beskatningen af to hovedaktionærer i et aktieselskab, far og søn, der som led i deres ansættelse i selskabet havde rådighed over jagtretten i en plantage, som selskabet ejede. Landsretten lagde vægt på, at aktionærerne ikke havde afkræftet en formodning for, at de havde udnyttet jagtretten. Højesteret fastholdt skattepligten for sønnen, mens retten fandt, at faderen havde afkræftet formodningen for udnyttelsen af jagtretten.

I SKM2011.495.ØLR stadfæstede Landsretten byrettens dom, SKM2010.495.BR, hvorefter en ansat i et udenlandsk selskab skulle beskattes af en jagtret betalt af virksomheden. Der forelå i sagen en jagtlejekontrakt, der var udstedt til et jagtkonsortium repræsenteret ved den ansatte. Værdien blev fastsat til det beløb, den udenlandske virksomhed faktisk havde betalt for jagtlejen.

I SKM2017.332.VLR stadfæstede Landsretten byrettens dom, SKM2016.400.BR, hvorefter en hovedanpartshaver skulle beskattes i medfør af LL § 16 A, stk. 1, af et beløb svarende til markedsværdien af en jagtret. Vestre Landsret fandt, at jagtretten vederlagsfrit var stillet til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i hele indkomståret.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: