Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2017.179.ØLR

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, der var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver.

Skatteyderen havde anmodet om afgiftsfritagelse i Danmark og havde i den forbindelse oplyst, at de svensk indregistrerede køretøjer skulle benyttes til kørsel til Danmark, herunder til bopælen. Af de fem køretøjer var en af bilerne observeret både på bopælen og i privat ærinde, og en anden var alene observeret ved bopælen. Der var ikke ført et kørselsregnskab for nogen af køretøjerne.

Ved byretten bemærkede retten, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne. Videre bemærkede byretten bl.a., at alle bilerne måtte betegnes som dyre luksusbiler, og at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende.

Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Stadfæstelse af SKM2016.22.BR

SKM2003.126.ØLR

Landsretten fandt, at hovedaktionæren, som også var ansat direktør, var skattepligtig af brugen af en motorcykel. Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren som hovedaktionær i selskabet, der drev virksomhed på hovedaktionærens adresse, havde haft rådighed over selskabets motorcykel. Et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab samt forklaringer blev ikke tillagt betydning, og retten fandt herefter ikke, at hovedaktionæren havde sandsynliggjort, at han ikke havde brugt motorcyklen privat. Retten afviste en analog anvendelse af værdiansættelsesreglerne i LL § 16, stk. 4 om fri bil. Hovedaktionæren skulle beskattes af markedsværdien svarende til den leje, som godet kunne lejes for i en låneperiode på det frie marked. Landsretten godkendte en skønsmæssigt fastsat leje på 6.000 kr. pr. måned af en motorcykel, der var købt for 202.182 kr. Beskatning af lejeværdien.

Ledende afgørelse.

Byretsdomme

►SKM2018.187.BR◄

►En hovedanpartshaver i et selskab, der drev tankstationer, var bl.a. blevet beskattet af sin benyttelse af en motorcykel.

Anpartshaveren gældende, at han ikke havde benyttet motorcyklen privat. Under hensyn til, at der ikke forelå dokumentation for, at motorcyklen var anvendt af selskabet i forbindelse med tankstationsvirksomheden, at anpartshaveren ikke havde fraskrevet sig rådigheden over motorcyklen, og at der ikke var ført kørselsregnskab, sammenholdt med en nærmere angiven privat anvendelse af motorcyklen, fandt retten det godtgjort, at anpartshaveren havde benyttet motorcyklen svarende til, at han havde lånt motorcyklen af selskabet. Det forhold, at motorcyklen ifølge forklaringer afgivet under sagen og en fremlagt aftale havde været i kommission hos en motorcykelforhandler, godtgjorde ikke, at anpartshaveren i denne periode rent faktisk ikke kunne benytte motorcyklen. Heller ikke de omstændigheder, at motorcyklen var blevet repareret, og at motorcyklen var blevet beslaglagt, kunne efter de foreliggende oplysninger føre til, at der var grundlag for at reducere beskatningsperioden.

Idet SKAT ikke havde taget højde for, at motorcyklen var en kopi af en …motorcykelmærke (og anvendt beregningsreglerne for fri bil), blev sagen på dette punkt hjemvist til fornyet behandling hos SKAT i overensstemmelse ministeriets påstand.◄

SKM2016.22.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af fri bil og fri motorcykel. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel. Køretøjerne var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver.

Skatteyderen havde anmodet om afgiftsfritagelse i Danmark og i den forbindelse oplyst, at køretøjerne skulle benyttes til kørsel til Danmark, herunder til bopælen. En af bilerne var observeret både på bopælen og i privat ærinde og en anden alene ved bopælen.

Der var ikke ført kørselsregnskab.

Retten bemærkede, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne. Videre bemærkede retten blandt andet, at alle bilerne måtte betegnes som dyre luksusbiler, samt at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2009.512.SR

De ansatte skulle ikke beskattes, når de benyttede en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, som arbejdsgiveren stillede til rådighed for dem, hvis de ansatte udelukkende brugte scooteren og tøjet/udstyret i arbejdstiden og i arbejdsøjemed.

De ansatte skulle beskattes af brug af scooteren mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, medmindre den ansatte ikke tog fradrag efter LL § 9 C, stk. 7.

De ansatte skulle desuden betale skat, hvis de brugte scooteren og tøjet/udstyret, når de kørte mellem bopælen og direkte ud til borgerne/kunderne, medmindre der var tale om erhvervsmæssig kørsel, herunder at de ansatte faldt ind under 60-dagesreglen i LL § 9B, stk. 1, litra a.

Endeligt skulle de ansatte beskattes af deres private brug af scooteren samt tøj/udstyr. Beskatning.

SKM2003.181.LR

Det daværende ligningsråd fandt, at værdiansættelsen af en motorcykel, der ville blive blev stillet til privat rådighed for en kommende hovedaktionær, måtte bero på et skøn. Ligningsrådet henviste til Østre Landsrets dom af 18. februar 2003 (SKM2003.126.ØLR). Ligningsrådet afviste, at den skattepligtige værdi kunne ansættes til 6 pct. af handelsværdien, eller at værdiansættelsen kunne fastsættes efter en analog anvendelse af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

Ligningsrådet fastsatte efter et skøn den skattepligtige værdi af den private rådighed over motorcyklen til 6.500 kr. pr. måned. Ligningsrådet fandt desuden, at der ikke skulle ske beskatning for den periode, hvor den lovpligtige forsikring bortfaldt. Beskatning af lejeværdien.