Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2018) --- |
SKM2018.615.SR | Moms - et taxibestillingskontor leverer momsfri formidling af personbefordring (4. december 2018) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver momspligten i forbindelse med formidling af personbefordring.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Formidling af personbefordring i andres navn og for andres regning er momspligtig. Reglen gælder, selvom den formidlede ydelse er momsfri efter ML § 13, stk. 1, nr. 15.
Formidling af personbefordring i andres navn og for andres regning må afgrænses overfor formidling i eget navn.
SKAT har udtalt, at efter Landsskatterettens kendelse i SKM2005.363.LSR kan formidling af personbefordring i andres navn og for andres regning ikke længere ske momsfrit. Se SKM2006.395.SKAT. Tidligere afgørelser fra det daværende Momsnævn om momsfrihed må regnes for ændret ved Landsskatterettens kendelse.
Indtil videre anser Skattestyrelsen stadig det daværende Momsnævns afgørelse i Mn. 711/80 om bestillingskontorers formidling af taxakørsel, som er ændret ved Mn. 1031/88, for gældende, men med hjemmel i ML § 13, stk. 1, nr. 19. Se evt. D.A.5.19.2.
Se også
Se også afsnit D.A.10.1.6 om formidling i andres navn og for andres regning ved leverancer udenfor EU.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretten
|
SKM2005.363.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at et erhvervsrejsebureau ved formidling af salg af flybilletter handlede for fremmed regning, fordi det var flyselskaberne, der bar risikoen for flytransporten. Samtidig handlede erhvervsrejsebureauet i flyselskabets navn, når det formidlede salg af flybilletter. Da bureauet derfor handlede for fremmed regning og i en andens navn, kunne bureauet ikke regnes for selv at have modtaget og leveret flytransporten, fordi ML § 4, stk. 4, kun omfatter formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning.
|
Se SKATs kommentarer til denne afgørelse i SKM2006.395.SKAT.
Se også SKM2007.455.SKAT (ændret virkningstidspunkt for Landsskatterettens praksisændring) samt SKM2010.228.SKAT (præciseringer som følge af ophævelsen af momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed).
|
MNA 711/80
|
Bestillingskontorer for hyrevognskørsel blev anset for momsfri af det daværende Momsnævn.
|
Afgørelsen er delvist ændret ved MNA 1031/88.
|