Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af det vareområde, som er omfattet af reglerne om afgift på bekæmpelsesmidler.
Afsnittet indeholder:
- Godkendte varer
- Bekæmpelsesmidler
- Emballageafgift.
Se også
Afgiftens størrelse i afsnit E.A.7.7.5.
Godkendte varer
Afgiftspligten omfatter bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Euroapa-Parlementets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, hvis det er midler nævnt i loven (se under biocider).
De omhandlede bekæmpelsesmidler er udover spørgsmålet om afgiftspligt ligeledes underlagt miljøstyrelsens regler om, at alle sådanne midler skal være godkendt af Miljøstyrelsen inden salg, import eller anvendelse samt emballeret og mærket med etikette i overensstemmelse med miljølovgivningens regler på området.
Ved afgrænsningen af, om et bekæmpelsesmiddel er afgiftspligtigt, vil Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelsespligt blive lagt til grund. Hvis produktet er godkendt, er det omfattet af afgiftspligten.
Se også
- Omfanget af afgiftspligten i afsnit E.A.7.7.1.
Bekæmpelsesmidler
Afgiftspligtigt vareområde for plantebeskyttelsesmidler og biocider
Plantebeskyttelsesmidler
Plantebeskyttelsesmidler er midler, som Miljøstyrelsen har godkendt som plantebeskyttelsesmidler til anvendelse i Danmark i henhold til kemikalielovens kapitel 7 eller pesticidforordningen (nr. 1107/2009). Plantebeskyttelsesmidler, som Miljøstyrelsen ikke har godkendt, er forbudte og må ikke anvendes.
Der er tale om en mængdeafgift pr. liter eller pr. kg. middel. Afgiften for det enkelte plantebeskyttelsesmidlets bestemmes på baggrund af midlets
- Sundhedsbelastning
- Miljøeffektbeslastning
- Miljøadfærdsbelastning
- Aktivstofkoncentration
I forbindelse med plantebeskyttelsesmidlets godkendelse i Miljøstyrelsen fastlægges det enkelte middels miljø- og sundhedsbelastning, og på et vægtet grundlag fastsættes det enkelte bekæmpelsesmiddels afgiftssats. For midler, der er godkendt, vil Miljøstyrelsen offentliggøre afgiftssatserne på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsen vil løbende opdatere hjemmesiden og på samme måde offentliggøre afgiftssatserne for nye midler godkendt til anvendelse i Danmark.
Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Dog kan der gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.
Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er midler, som Miljøstyrelsen har godkendt under en af disse varegrupper til anvendelse i Danmark i henhold til kemikalielovens kapitel 7 eller biocidforordningen (nr. 528/2012). Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan være både biocidmidler og plantebeskyttelsesmidler. Sidstnævnte godkendes efter pesticidforordningen (nr. 1107/2009). Den værdibaserede afgift omfatter:
- Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle, regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ fra og på savværker eller træprodukter.
- Kemiske biocidmidler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.
- Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.
- Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af algevækst.
- Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.
- Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner. (Idet der ikke findes biocidmidler til bekæmpelse af mosegrise og muldvarper, vil disse midler altid være plantebeskyttelsesmidler og skal derfor beskattes som disse)
- Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.
Se BEKÆMPAL §§ 1 og 7.