Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovens baggrund, formål og historik.
Regel
Der skal betales afgift af kvælstofoxider, som udledes til luften ved forbrænding. Se NOXAL § 1, stk.1.
Lovens baggrund, formål og historik
Formål
Afgiften har til formål at reducere udledning af kvælstofoxider (NO2) og medvirker til den danske EU-forpligtelse til at reducere udledning af NO2.
Se også
Se mere om begrænsning af luftforurening på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Lovgrundlag
Reglerne om afgift på udledningen af kvælstofoxider står i lov nr. 1144 af 13. oktober 2017 med senere ændringer.
Der er udstedt bekendtgørelse bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om godtgørelse af afgiften.
Historik
Loven trådte i kraft den 1. januar 2010. Udledning af kvælstofoxider har ikke tidligere været afgiftsbelagt.
Ved lov nr. 1385 af 28. december 2011 (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.) skete der bl.a. en forhøjelse af afgiften af NO2-ækvivalenter, der udledes til luften. Afgiftsforhøjelsen havde første gang virkning fra og med den 1. juli 2012.
►Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev gassen i lightere (liquefied petroleum gas), som indføres fra udlandet, fritaget for at skulle betale mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift.◄