Indhold

Dette afsnit beskriver afståelsestidspunktet for aktier, der tvangsindløses.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aktier, der tvangsindløses efter reglerne i selskabsloven §§ 70 og 72, og som

  • overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den faktiske overdragelsesdato. Se TfS 1988, 558 LR.
  • ikke overdrages inden udløbet af den frist, der efter selskabsloven § 72, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses for afstået på den dato for fristens udløb, der er anført i Statstidende. Se TfS 1988, 558 LR.

Forlig udsætter ikke afståelsestidspunktet

Et eventuelt senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet. Se TfS 1988, 318 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1988, 318 LSR.

Tvangsindløsning af aktier. Et efterfølgende indgået forlig om indløsningskursen udsatte ikke afståelsestidspunktet.

 

Ligningsrådet

TfS 1988, 558 LR

Tvangsindløsning af aktier. Aktier, der overdrages inden udløbet af fristen i bekendtgørelsen i Statstidende, anses for afstået på den faktiske overdragelsesdato. Aktier, der ikke er overdraget inden fristens udløb, anses afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb.