Spørgsmål

1. Kan sundhedstjek udført som beskrevet nedenfor betragtes som "anden egentlig sundhedspleje", med den følge, at ydelsen er momsfri?
2. Kan forberedelse samt rapportering i forbindelse med sundhedstjek anses for direkte relateret til sundhedstjekket og derfor betragtes som "anden egentlig sundhedspleje" med den følge, at ydelsen er momsfri?
3. Gør det nogen forskel, om der foretages en spørgeskemaundersøgelse?

Svar:

1. 1. Se sagsfremstilling og begrundelse
2. 2. Se sagsfremstilling og begrundelse
3. 3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det fremgår af Arbejdsmiljøinstituttet og 3F's pjece "Natarbejde" (1. udgave af 1. marts 2006), at de seneste 20 års forskning har vist, at skifte- og natarbejde kan give en øget risiko for nogle sygdomme, herunder hjertesygdomme, mave- og tarmsygdomme, kræft, sukkersyge og stress.

Det fremgår videre, at:

"EU´s arbejdstidsdirektiv giver ansatte på natarbejde ret til en gratis helbredskontrol før påbegyndelsen af natarbejdet og herefter minimum hvert 3. år. Denne ret er implementeret i overenskomsterne eller i tillægsloven. (...)

Der er ingen regler for, hvor helbredskontrollen skal foregå eller, hvad den skal indeholde ud over at den skal gennemføres af en sundhedsperson, der arbejder under lægelig instruktion. Arbejdsgiveren skal betale. Vi anbefaler, at helbredskontrollen gennemføres i samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver (BST) og efter at have fastlagt de nærmere vilkår gennem en lokalaftale.

Du har altså ret til en gratis helbredskontrol, hvis du arbejder om natten. Det er frivilligt om du vil tage imod tilbuddet om helbredskontrol. (...)

Helbredskontrol i praksis

Helbredskontrol ved natarbejde er ikke et generelt helbredstjek, og derfor skal den, der udfører helbredskontrollen, ikke tage sig af andre sygelige tilstande end

dem, der kan relateres til natarbejde. Helbredskontrol kan bestå i et spørgeskema eller af en samtale eller begge dele. Når der anvendes spørgeskema, udfyldes det af den ansatte i arbejdstiden. Man kan bede om at få spørgeskema udleveret og forelægge det for fagforeningen, inden det udfyldes. Spørgeskema og samtale vil typisk indeholde spørgsmål om brug af medicin, visse sygdomme, søvn, træthed, mavebesvær og hjerteproblemer mv.

Den, der foretager helbredskontrol, har tavshedspligt og må altså ikke informere arbejdsgiveren om resultatet. Undersøgeren må alene give en anbefaling til medarbejderen om at gå til arbejdsgiveren med en anmodning om for eksempel omplacering til dagarbejde. Hvis man har helbredsmæssige problemer med aften- eller natarbejde, har man kun ret til at blive overført til daghold, "hvis det er muligt."

Forslag til lokalaftale om helbredskontrol

• Ved helbredskontrollen dækker arbejdsgiveren både positive udgifter og eventuelt løntab.
• Tilbud om helbredskontrol skal foreligge efter ansættelsen af natarbejderen, men inden natarbejdet påbegyndes.
• Tilbuddet om helbredskontrol gentages til alle natarbejdere med bestemte intervaller delvist afhængigt af natarbejderens alder. Efter start på natarbejdet tilbydes natarbejderen igen helbredskontrol efter 2 måneder, herefter hvert halve år i alt 4 gange. For natarbejdere under 45 år tilbydes helbredskontrollerne herefter hvert 2. år. Er natarbejderen fyldt 45 år, øges antallet af helbredskontroller til en gang om året.
• Helbredskontrollen skal gennemføres af en særligt sagkyndig læge eller anden sundhedsperson med kendskab til virksomhedens forhold.
• Helbredskontrollen foretages af en arbejdsmiljørådgivers (BST 's) lægekonsulent eller anden sundhedsperson. Hvis BST ikke har lægekonsulent eller sundhedsperson ansat, må de tilknytte en på konsulentbasis.
• Helbredskontrollen skal foregå under iagttagelse af den lægelige tavshedspligt samt reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger i BST bekendtgørelsen og Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet §§ 3, 9, 10 og 11. Desuden må egentlige diagnoser aldrig videregives til arbejdsgiveren, men alene en anbefaling af overflytning til dagarbejde.
• Ved helbredskontrollen skal natarbejderen modtage information om de særlige helbredsrisici, der er forbundet med natarbejde, bl.a. risiko for lidelser i hjertekredsløb samt mave- tarmkanalen. Dertil kommer information om søvnens og kostens særlige betydning for natarbejdere. Der bør også være information om skifteholdets betydning for medarbejderens sociale forhold.
• Den nævnte information, som er aftalt mellem parterne, skal videregives til natarbejderen skriftligt. Informationen skal indeholde anbefalinger af tilrettelæggelse af det bedst mulige arbejdstidssystem for den enkelte.
• Der kan aftales særskilt overflytning til dagarbejde for specielle grupper. Disse kan omfatte gravide medarbejdere, personer over 50-55 år og  andre personalegrupper med periodevise behov for dagarbejde. Principperne for overflytning til dagarbejde bør foreligge i skriftlig form som en lokalaftale mellem parterne.
• Der kan aftales individuel overflytning af en natarbejder til dagarbejde efter anbefaling fra den undersøgende læge. Denne anbefaling kan bygge på helbredsmæssige eller sociale forhold.
• Tidligere natarbejdere tilbydes en helbredskontrol 2 og 5 år efter ophør med natarbejdet med den hensigt at fange helbredsmæssige senfølger af natarbejdet, specielt hvad angår hjerte- karsygdomme.
• Ved helbredskontrollen skal der bruges gennemprøvede og standardiserede screeningsmetoder og spørgeskemaer. Disse skal omfatte dato om symptomer fra mavetarmkanal, som søvnkvalitet og hjertekredsløb, herunder blodtryksmåling, oplysning om sukkersyge og epilepsi. Helbredskontrollens præcise indhold aftales mellem de lokale parter efter anbefaling fra den særligt sagkyndige sundhedsperson.
• Helbredskontrollen må kun indeholde blod og urinprøver, hvis dette er påbudt eller anbefalet af Arbejdstilsynet. Der foretages hvert år en anonymiseret opgørelse af deltagelse i og fund ved den foretagne helbredskontrol. Denne opgørelse forelægges for Sikkerhedsudvalget alternativt Samarbejdsudvalget med den hensigt at vurdere behovet for kollektive forebyggelsestiltag for natarbejderne. Herunder om udformningen af skiftesystemerne er optimal.
• Hvert fjerde år foretages desuden en generel evaluering af de her nævnte bestemmelser, herunder den procentvise frivillige deltagelse i kontrollen og iværksatte individuelle og kollektive forebyggelsestiltag. Denne evaluering forelægges parterne til diskussion af eventuelle kollektive forebyggelsestiltag."

Spørger udførte tidligere BST opgaver samt andet rådgivningsarbejde.  

Som et led i overenskomsten for 2010, skal der udføres helbredskontrol på natarbejdere.

Spørger udfører allerede nu sundhedstjek.

Det sundhedstjek, som spørger udfører, indeholder flere elementer:

1. Informationsmøde med vejledning om indhold i sundhedstjekket, gennemgang af livsstilsfaktorer, sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv ved natarbejde samt oplæg vedrørende motion og motivation.
2. Spørgeskemaundersøgelse vedrørende selvvurderet helbred, natarbejde og livsstilsfaktorer mv.
3. Egentligt sundhedstjek med fysiske målinger af bl.a. blodtryk, kolesterol, blodsukker, BMI mv., samt en sundhedssamtale med fokus på bl.a. livsstilsfaktorer, motivationsfaktorer samt udarbejdelse af handleplan.
4. Evt. supplerende undersøgelser, fx høreundersøgelse, lungefunktion, udvidet lægeundersøgelse mv.
5. Rapportering - møde med fremlæggelse af resultaterne og opfølgning på undersøgelsen.

Sundhedstjekket lever op til kravene om lovpligtig helbredskontrol af medarbejdere beskæftiget med natarbejde.

Spørgers ydelse omfatter dels forberedelse, herunder kontraktindgåelse, planlægning af aktiviteter, klargøring af udstyr og materiale og udarbejdelse af bemandingsplan.

Informationsmøde kan til- eller fravælges efter behov.

Efterfølgende udarbejdelse af rapport over samlede data, vurderinger og anbefalinger kan til- eller fravælges efter behov.

Selve sundhedstjekket udføres af sundhedsfagligt personale, fx læger, fysioterapeuter eller personer med anden sundhedsfaglig uddannelse. Forberedelsen og den efterfølgende rapportering udføres af sundhedsfagligt personale med bistand af administrativt personale.

Spørger udfører såvel sundhedstjek, der er omfattet af overenskomsten vedrørende natarbejde som almindelige generelle helbredskontroller, der tilbydes af virksomheder til deres medarbejdere.

Spørger har indstil nu behandlet hele ydelsen som momspligtig. Andre virksomheder indenfor branchen vælger at behandle den samlede ydelse som momsfri, hvilket giver ulige konkurrence vilkår. Spørger ønsker derfor svar, således, at den momsmæssige behandling bliver ens for alle.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers konsulenter udfører sundhedstjek på medarbejdere, som er ansat ved spørgers kunder. Selve udførelsen af sundhedstjekket er inddelt i forskellige faser: information, sundhedstjek og rapportering.

Det indledende arbejde er nødvendigt for udførelsen af sundhedstjek og rapportering er vigtig for at videregive resultatet af sundhedstjekket. Derfor bør det ses som en samlet ydelse.

Spørger henviser i øvrigt til SKM2010.173.SKAT.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Momslovens § 13, stk. 1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)   Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Ad. Spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at spørgers sundhedstjek kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Praksis:

EF-domstolen udtaler i præmis 53 i C-307/01, at fritagelsen i sjette momsdirektiv artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra c) ikke omfatter alle ydelser, der kan udføres som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv, men udelukkende "behandling af personer", der er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb.

Ydelser, der ikke svarer til begrebet "behandling af personer", er momspligtige, selvom de kan have karakter af virksomhed af almen interesse.

Domstolen udtaler i præmis 57 i C-307/01, at begrebet "behandling af personer" kun omfatter lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier. Ydelser, der udføres med henblik på at forebygge er også omfattet af fritagelsen.

Domstolen udtaler desuden i præmis 59 - 67 i C-307/01, at det er formålet med en lægelig ydelse, der afgør, om ydelsen skal være momsfritaget.

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, er ikke fritaget efter artikel 13, akt. A, stk. 1, litra c).

EU-Domstolen har i C-307/01 (Peter d'Ambrumenil) gennemgået og vurderet en række konkrete ydelser og udtalt, at fritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at den omfatter følgende ydelser, når de udføres som led i udøvelse af lægegerning, som fastsat af medlemsstaten:

a) Udførelse af lægeundersøgelser foretaget på arbejdsgiveres eller forsikringsselskabers anmodning, når ydelsen hovedsageligt har til formål at beskytte den berørtes sundhed.

b) Udtagelse af blodprøver eller andre legemsprøver med henblik på at undersøge, om den pågældende person har en virus, infektioner eller andre sygdomme, efter anmodning fra arbejdsgivere eller forsikringsselskaber, når ydelsen hovedsageligt har til formål at beskytte den berørtes sundhed.

c) Udstedelse af en lægeattest vedrørende en persons egnethed - f.eks. til at rejse, når ydelsen hovedsageligt har til formål at beskytte den berørtes sundhed.

Begrundelse:

Det fremgår af SKM2010.173.SKAT, at for at en ydelse kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal der været tale om en behandling, og ydelsen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv. Begge betingelser skal være opfyldt samtidig.

Det er alene behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder(anomalier), der er omfattet af momsfritagelsen, jf. bl.a. EF-domstolens dom i sag C-141/00 (Ambulanter Pflegedienst Kügler).

Momsfritagelsen omfatter dermed alene ydelser, som har et terapeutisk formål. Kravet til det terapeutiske formål, som ydelserne skal forfølge, er det samme uanset hvilket behandlingsområde, der er tale om, og uanset hvem udøveren er.

Den valgte behandling skal efter en lægefaglig vurdering være egnet til at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede en konkret sygdom eller sundhedsmæssige uregelmæssighed.

Udføres behandlingen af en læge vil betingelsen som udgangspunkt være opfyldt. Dette samme vil være tilfældet, hvis behandlingen udføres med baggrund i en skriftlig henvisning fra en læge eller hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler netop den behandling af den pågældende sygdom eller sundhedsmæssige uregelmæssighed.

Er den pågældende behandling dækket af den offentlige sygesikring vil det endvidere kunne tages som udtryk for, at den pågældende behandling i de fleste tilfælde efter en lægefaglig vurdering er egnet til at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede den konkrete sygdom eller sundhedsmæssige uregelmæssighed.

Helbredskontrol af personer med natarbejde

I den foreliggende sag er det oplyst, at natarbejde medfører en særlig risiko for en række sygdomme, og at EU's arbejdstidsdirektiv giver ansatte på natarbejde ret til gratis helbredskontrol inden natarbejde påbegyndes og herefter som minimum hvert 3. år.

Spørger udfører disse påbudte helbredskontroller. Helbredskontrollen er ikke et generelt helbredstjek, og helbredskontrollen tager sig således ikke af andre sygelige tilstande end dem, der specifikt kan relateres til natarbejde.

Helbredskontrollen udføres efter det oplyste af personer med sundhedsfaglig uddannelse.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at de helbredskontroller spørger udfører, må anses for at være egnet til at forebygge de konkrete sygdomme, som natarbejde medfører en øget risiko for.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at helbredskontrol af natarbejdere er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Generel helbredskontrol

I de situationer, hvor en arbejdsgiver generelt tilbyder sine medarbejdere en helbredstjek, uden at der i forvejen er nogen særlig indikation af helbredsmæssige risici, finder Skatteministeriet derimod ikke, at der er tale om en behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede en konkret sygdom mv. jf. SKM2010.173.SKAT.

Skatteministeriet finder således på den baggrund, at spørgers udøvelse af generel helbredskontrol på spørgers kunders ansatte, ikke kan være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriet indstiller derfor, spørgsmål 1 besvares med "se begrundelsen".

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at forberedelse samt rapportering i forbindelse med sundhedstjek kan anses for direkte relateret til sundhedstjekket og derfor medføre, at ydelsen er momsfri.

Begrundelse:

Spørger har oplyst, at forberedelsen af helbredskontrollen omfatter kontraktindgåelse, planlægning af aktiviteter, klargøring af udstyr og materialer samt udarbejdelse af bemandingsplan mv. Den efterfølgende rapportering omfatter udarbejdelse af rapport over samlede data, vurderinger og anbefalinger. Ydelserne udføres af sundhedsfagligt uddannet personale bistået af administrativt personale.

Skatteministeriet finder, at forberedelse og afrapportering vedrørende helbredskontrollen må anses for at være en integreret del af den samlede ydelse, som helbredskontrollen udgør.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at i det omfang den egentlige helbredskontrol i øvrigt er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, vil forberedelsen og rapporteringen kunne anses for integreret del heraf, og dermed tilsvarende være momsfritagne.

Er helbredskontrollen derimod ikke momsfritagen i sig selv, vil forberedelse og rapportering heller ikke være fritaget for moms.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmålet besvares med "se begrundelsen".

Ad. spørgsmål 3:

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil gøre nogen forskel, såfremt helbredskontrollen omfatter en spørgeskemaundersøgelse.

Begrundelse:

Såfremt spørgeskemaundersøgelsen ud fra et lægefagligt synspunkt er et relevant led i en helbredskontrol, er det Skatteministeriets opfattelse, at en spørgeskemaundersøgelse ligeledes vil være en integreret del af helbredskontrollen og dermed momsmæssigt skal behandles på samme måde som helbredskontrollen i øvrigt, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.