Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler, partikeludledningsafgift samt hvordan brændstofforbrugsafgiften opgøres.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiften for benzin og dieseldrevne biler
  • Når der mangler oplysning om brændstofforbrug
  • Tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler (privatbenyttelsesafgift)
  • Partikeludledningsafgift.

Afgiften for benzin og dieseldrevne biler

Der skal betales afgift af alle afgiftspligtige bilers brændstofforbrug. Afgiften beregnes ud fra det antal kilometer pr. liter som bilen kører. Antal kilometer pr. liter er enten anmeldt til Trafikstyrelsen eller fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark. Se BRÆNDAL § 3.

 

Ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 blev der indført højere afgiftssatser og nye trin for mere energieffektive køretøjer. Skalaen for brændstofeffektivitet for benzindrevne køretøjer udvides så afgiften differentieres op til 50 km/l. mod før kun 20 km/l. Tilsvarende udvides skalaen for dieseldrevne køretøjer til 56,3 km/l. mod før 32,1 km/l.

De nye afgiftssatser gælder dog kun for køretøjer registreret første gang den 3. oktober 2017 eller senere, og finder ikke anvendelse for varebiler. For køretøjer registreret senest den 2. oktober 2017 samt for varebiler betales der derfor fortsat afgift efter de tidligere satser.

Den forhøjede brændstofforbrugsafgift opkræves først fra og med den 1. juli 2018, for de køretøjer som er omfattet af ændringen. Der bliver ikke efteropkrævet afgift for perioden fra den 3. oktober 2017 til den 30. juni 2018.

Indtil den 1. juli 2018 betales der derfor fortsat afgift efter de gældende satser anført nedenfor under A eller B.

Fra den 1. juli 2018 betales afgift med satserne angivet i § 2, i lov nr. 1195 af 14. november 2017. De tidligere satser fremgår i kolonnen ”varebiler” og anvendes for varebiler samt køretøjer registreret senest 2. oktober 2017. De nye satser fremgår af kolonnen ”personbiler m.v.” og anvendes for andre køretøjer som er omfattet af brændstofforbrugsafgiftsloven, fra og med den 1. juli 2018.

 

A. Benzindrevne biler mv.

Afgiftssatser2018
A. Benzindrevne biler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. bil
Kilometer pr. liter mindst 20,0 330
Under 20,0 men ikke under 18,2 640
Under 18,2 men ikke under 16,7 940
Under 16,7 men ikke under 15,4 1.260
Under 15,4 men ikke under 14,3 1.570
Under 14,3 men ikke under 13,3 1.870
Under 13,3 men ikke under 12,5 2.180
Under 12,5 men ikke under 11,8 2.480
Under 11,8 men ikke under 11,1 2.790
Under 11,1 men ikke under 10,5 3.100
Under 10,5 men ikke under 10,0 3.410
Under 10,0 men ikke under 9,1 4.010
Under 9,1 men ikke under 8,3 4.650
Under 8,3 men ikke under 7,7 5.260
Under 7,7 men ikke under 7,1 5.870
Under 7,1 men ikke under 6,7 6.480
Under 6,7 men ikke under 6,3 7.110
Under 6,3 men ikke under 5,9 7.720
Under 5,9 men ikke under 5,6 8.330
Under 5,6 men ikke under 5,3 8.970
Under 5,3 men ikke under 5,0 9.580
Under 5,0 men ikke under 4,8 10.190
Under 4,8 men ikke under 4,5 10.800
Under 4,5     11.430

Anm.: Det er kun udligningsafgiften, der betales af dieselbiler, der indekseres. Dog gælder det, at for 2018 forhøjes forbrugsafgiften med 5,5 pct., og rundes op til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10.

De angivne beløb gælder for afgiftsperioder, der begynder 1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2017. For kalenderåret 2018 forhøjes beløbet med 5,5 pct. Beløbet oprundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Det fremkomne beløb opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020. Se BRÆNDAL § 3 stk. 11 og 13

B. Dieseldrevne biler mv. 

Fra 2016 indekseres energiafgifterne og udligningsafgiften med udviklingen i nettoprisindekset. Afgiftssatsen for 2015 angiver grundbeløbet for den fremtidige indeksering. 

Satser mv. 2018
B. Dieseldrevne biler m.v.*) Grund­beløb for udlig­nings­afgift i 2015-niveau,
kr. pr. halvår
For­brugs­afgift,
kr. pr. halvår pr. bil
Udlig­nings­afgift,
kr. pr. halvår pr. bil
Afgift i alt
kr. pr. halvår,
pr. bil
Kilometer pr. liter mindst 32,1 120 - 130 130
Under 32,1 men ikke under 28,1 580 - 600 600
Under 28,1 men ikke under 25,0 1.040 - 1.060 1.060
Under 25,0 men ikke under 22,5 1.130 330 1.160 1.490
Under 22,5 men ikke under 20,5 1.240 640 1.270 1.910
Under 20,5 men ikke under 18,8 1.340 940 1.370 2.310
Under 18,8 men ikke under 17,3 1.450 1.260 1.480 2.740
Under 17,3 men ikke under 16,1 1.550 1.570 1.580 3.150
Under 16,1 men ikke under 15,0 1.670 1.870 1.710 3.580
Under 15,0 men ikke under 14,1 1.790 2.180 1.830 4.010
Under 14,1 men ikke under 13,2 1.910 2.480 1.950 4.430
Under 13,2 men ikke under 12,5 2.030 2.790 2.070 4.860
Under 12,5 men ikke under 11,9 2.130 3.100 2.180 5.280
Under 11,9 men ikke under 11,3 2.230 3.410 2.280 5.690
Under 11,3 men ikke under 10,2 2.470 4.010 2.520 6.530
Under 10,2 men ikke under 9,4 2.680 4.650 2.740 7.390
Under 9,4 men ikke under 8,7 2.890 5.260 2.950 8.210
Under 8,7 men ikke under 8,1 3.140 5.870 3.200 9.070
Under 8,1 men ikke under 7,5 3.320 6.480 3.390 9.870
Under 7,5 men ikke under 7,0 3.530 7.110 3.600 10.710
Under 7,0 men ikke under 6,6 3.790 7.720 3.870 11.590
Under 6,6 men ikke under 6,2 3.990 8.330 4.070 12.400
Under 6,2 men ikke under 5,9 4.200 8.970 4.280 13.250
Under 5,9 men ikke under 5,6 4.450 9.580 4.540 14.120
Under 5,6 men ikke under 5,4 4.670 10.190 4.760 14.950
Under 5,4 men ikke under 5,1 4.960 10.800 5.060 15.860
Under 5,1     5.190 11.430 5.290 16.720

Anm.: Det er kun udligningsafgiften, der betales af dieselbiler, der indekseres.

Fra og med kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020 reguleres udligningsafgiften på baggrund af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for kalenderåret, som satsen skal gælde for. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent, som nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. Det beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmest kronebeløb, der er deleligt med 10. Se BRÆNDAL § 3 stk. 12.

For kalenderåret 2018 forhøjes forbrugsafgiften med 5,5 pct. Beløbet oprundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Det fremkomne beløb opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020. Se BRÆNDAL § 3 stk. 13.

Når der mangler oplysning om brændstofforbrug

Hvis der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, opgøres dette i liter pr. 100 km. Forbruget beregnes som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. For biler der er dieseldrevene, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter benzindrevne biler med 12,5 pct. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke. Se BRÆNDAL § 3, stk. 2.

For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, fastsættes brændstofforbruget som summen af et fast element og et variabelt element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6,udgør det faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 7,4 l pr. 100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km. For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler, og forbruget forhøjes herefter med 10 pct. Se BRÆNDAL § 3, stk. 2, 5. pkt. og BRÆNDAL § 3, stk. 9, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2016.

Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, betales afgift efter den i § 3, stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning. Se BRÆNDAL § 3, stk. 3.

Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra energiforbrug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. kilometer, fastsættes energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast element på 0,1 l pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Se BEÆNDAL § 3, stk. 4.

Af biler, der drives af el i kombination med benzin, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og benzinforbrug målt i liter pr. 100 km, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og benzinforbrug pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning. Se BRÆNDAL § 3, stk. 5.

Af biler, der drives af el i kombination med diesel, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og dieselforbrug målt i liter pr. kilometer, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. 100 km med en fast faktor på 91,25. Bilens dieselforbrug målt i liter pr. 100 km omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at gange med bilens dieselforbrug målt i liter pr. 100 km med en fast faktor på 1,092. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens dieselforbrug pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning. Se BRÆNDAL § 3, stk. 6.

Af biler, der drives af el i kombination med natur- og biogas, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af natur- og biogas i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00831. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning. Se BRÆNDAL § 3, stk. 7.

Af brændselscelledrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes forbruget til antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra energiforbrug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. kilometer fastsættes energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast element på 0,1 l pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Se BRÆNDAL § 3, stk. 8.

Se LOV nr. 1889 af 29/12/2015 vedrørende BRÆNDAL § 3, stk. 3-8.

Af biler, der ikke omfattes af stk. 1-9, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning. Se BRÆNDAL § 3, stk. 10.

Tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler (privatbenyttelsesafgift)

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se BRÆNDAL § 3a. Se afsnit I.A.4.3 om privatbenyttelsesafgift.

Partikeludledningsafgift

For dieseldrevne person- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året.

Dette gælder kun, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Se BRÆNDAL § 3b.

Der skal ikke betales tillæg for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter.

Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, skal foretages af en synsvirksomhed. Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor Motorstyrelsen modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.

Se også

Se bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter.