Indhold

Dette afsnit handler om lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgift.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

For lastbiler og lastvognstog mv. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover, betales vejbenyttelsesafgift. Afgiften betales for retten til benyttelse af vejnettet, og gælder såvel danske som udenlandske lastbiler.

Afgiften betales for kørsel på motorveje i Danmark, Sverige (herunder visse hovedveje i Nordsverige), Holland og Luxemburg. Belgien er pr. 1. april 2016 udtrådt af aftalen om fælles betaling af vejbenyttelsesafgift for lastbiler med tilladt totalvægt på 12 tons og derover.

Det betyder, at afgift betalt i disse andre lande også gælder for kørsel i Danmark.

Afgift betales af den, der på tidspunktet for benyttelsen af vejnettet enten ejer køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse. Hvis der køres både før og efter kl. 24.00, skal der betales for to dage.

Når vejafgiften er betalt, sker der en digital registrering i en fælles database mellem Danmark, Sverige, Holland og Luxemburg.

Der registreres følgende oplysninger om det enkelte køretøj:

  • Gyldighedsperiode for afgiftsbetalingen - dag, uge, måned eller år
  • Antal aksler for køretøjet. Se VEJAL § 3
  • Køretøjets Euro-udstødningsklasse. Se VEJAL § 3
  • Køretøjets registreringsnummer
  • Nationalitet - staten, hvori køretøjet er registreret som hjemmehørende.

Den daglige drift af databasen, herunder kontrakt med forhandlere, indgås af leverandøren, AGES Ets GMBH, Tyskland (www.AGES.de). Kontrolmyndighederne i de enkelte lande, herunder dansk politi og Skatteforvaltningen, har direkte adgang til databasen til brug for at kontrollere, om afgiften er betalt.

Se også

Se afsnit (I.A.2.5) om afgiftens størrelse og beregning.

Bemærk

Det fysiske vejbevis er afskaffet fra 1. oktober 2008.

Lovgrundlag

Vejbenyttelsesafgifter er beskrevet i lovbekendtgørelse nr. 896 af 15. januar 2011 xmed senere ændringerx om afgift af vejbenyttelse (VEJAL). De nærmere retningslinier om registrering, betaling og refusion af afgift af vejbenyttelse for udenlandske køretøjer fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 229 af 22. marts 2011.

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

956 af 25.11.1994

Lov om afgift af vejbenyttelse

226 af 27.03.1996

Afkortning af afgiftsperioden/refusion af afgift

979 af 17.12.1997

Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgift m.v.

§ 3 og § 7

165 af 15.03.2000

Opkrævningsloven

986 af 03.11.2000

Afgiftsdifferentiering efter EURO-udstødningsnormer

§ 3

518 af  17.6.2008

Lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse 

§§ 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14 og 20

963 af 25.09.2008 

Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af lov nr. 518 

229 af 22.03.2011

Bekendtgørelse om registrering, betaling og refusion af afgift af vejbenyttelse § 2, stk. 3, § 8, § 12, stk. 4, og § 14, stk. 3 og 4.

 896 af 15.08.2011

Lovbekendtgørelse

1532 af 27.12.2014

Præcisering om færgeselskabers, rederiers m.v. pligt til at give adgang til betaling af afgift i § 9, samt tilretning af straffebestemmelser i § 14. § 29

468 af 14.05.2018◄

►Ændring af afgiftssatserne og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer

Ændring og øget differentiering er ved redaktionens afslutning 01.07.2018 ikke sat i kraft◄

►§ 1◄