Indhold
Dette afsnit angiver betalingssatsen på bærbare batterier og beskriver, hvordan betalingen skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Betalingssats
- Beregning
- Tidligere betalingssatser.
Betalingssats
I 2018 gælder nedenstående betalingssats i kr. pr. kg.:
Vareart |
2018 |
Markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer |
5,27 |
OBS Betalingsfristen for 2017 er senest den 15. februar 2018.
Miljøstyrelsen regulerer satsen årligt. Se http://www.mst.dk/ og batteribekendtgørelsen § 17, stk. 3.
Beregning
Registrerede virksomheder skal beregne betalingen på grundlag af den markedsførte mængde bærbare batterier og akkumulatorer opgjort i kg. Se batteribekendtgørelsen § 16, stk. 1 og bilag 3.
Ved kg forstås den eksakte vægt af batterier eller akkumulatorer i kg inklusive elektrolyt, eksklusive vægten fx af et udstyr, hvori et batteri eller akkumulator indgår. For løse batterier eller akkumulatorer opgøres vægten eksklusive transportemballage, brugsanvisninger og lignende. Se batteribekendtgørelsen § 3, stk. 2.
Ved den markedsførte mængde forstås her den mængde bærbare batterier og akkumulatorer, der overdrages eller stilles til rådighed til tredjemand mod eller uden vederlag.
Tidligere betalingssatser
Nedenstående skema viser betalingssatserne i kr. pr. kg i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2017:
Vareart |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
Markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer |
6,10 |
6,13 |
6,22 |
5,05 |
5,12 |