Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om betaling af bærbare batterier og akkumulatorer.

Afsnittet indeholder:

  • Producenter og importører
  • Registrering af producenter og importører for henholdsvis producentansvar og betaling
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

Se blanket, der anvendes til anmeldelse af registrering hos Erhvervsstyrelsen nr. 24.054.

Producenter og importører

Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer er omfattet af reglerne om producentansvaret for håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer og dermed også omfattet af reglerne om indberetningspligt og betalingspligt til SKAT.

Producenter og importører skal registrere sig hos både DPA-System for producentansvar og hos Erhvervsstyrelsen vedrørende indberetnings- og betalingspligt til SKAT for markedsførte bærbare batterier. Se batteribekendtgørelsen § 3, stk. 12 og §§ 5 -7.

Oplysninger vedrørende registrering for producentansvar kan ses på http://www.dpa-system.dk/.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering for betalingen til SKAT sker hos Erhvervsstyrelsen.