Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for personalegoder af uvæsentlig værdi, som er til rådighed på arbejdspladsen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2.
Der er således tre elementer i denne undtagelse til skattepligten for personalegoder:
1) Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi
2) Godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen og
3) Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje.
Ad 1) Uden væsentlig økonomisk værdi
Med hensyn til den første betingelse, er der ikke en fast beløbsgrænse. Hvad der anses som "uden væsentlig økonomisk værdi" afhænger af hvilket gode, der er tale om.
Med hensyn til kantineordninger har Skatteministeriet i et styresignal udmeldt vejledende værdier for måltider, som arbejdsgiveren yder tilskud til. Formålet er at fastlægge et niveau for, hvilken pris de enkelte ansatte mindst skal betale for et almindeligt gængs kantinemåltid, for at der er en formodning om, at godet ikke er skattepligtigt. Se C.A.5.12.3 om kantineordning.
Ad 2) Kun til rådighed på arbejdspladsen
Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er fx skattefrit for medarbejderne, hvis der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk værdi, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
Hvis arbejdsgiveren derimod betaler for adgang til motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen, er godet ikke omfattet af denne praksis, og den ansatte skal beskattes af godets markedsværdi. Se SKM2007.567.SR.
I forhold til bestemte goder som fx internet eller telefontjenester giver det ikke mening at tale om, hvorvidt godet kun er til rådighed på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kan godet være omfattet af skattefritagelsen, selvom godet kan tilgås fra andre steder end arbejdspladsen. Se SKM2010.618.SR.
Ad 3) Led i den almindelige personalepleje
Elementet formuleres også som et krav om, at godet er stillet til rådighed for alle medarbejdere, og at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
Det følger af kravet om, at godet skal være led i den almindelige personalepleje, at denne skattefritagelse ikke kan finde anvendelse på goder, der indgår i lønfastsættelsen. Derfor kan goder, der indgår i aftaler om lønomlægning ikke være skattefri efter personaleplejefritagelsen. Se under lønomlægninger i afsnit C.A.5.1.7.1, under overskriften: Personaleplejefritagelsen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2001.27.LSR
|
Udgift til cigaretter, der som led i personalepolitikken er stillet til rådighed for de ansatte i arbejdstiden, er efter rettens vurdering anset for goder af begrænset omfang som nævnt i TS-cirkulære 1995-23.
|
|
►Skatterådet og Ligningsrådet◄
|
SKM2017.389.SR |
Skatterådet kunne, henset til den af spørger beskrevne beregningsmetode til fastlæggelse af antallet af arbejdsdage til opgørelse af den månedlige betaling, ikke bekræfte, at alle regler var overholdt og at arbejdsgiverens tilskud til kantineordning og den ansatte ikke ville blive beskattet. Skattefriheden for mindre tilskud til kantineordninger i form af de vejledende satser (SKM2010.162.SKAT) er endvidere hjemlet i personaleplejefritagelsen. Denne fritagelse omfatter kun personalegoder uden væsentlig økonomisk værdi. Spiser de ansatte fast hver arbejdsdag mere end et måltid, vil det samlede økonomiske tilskud til kantinemad som udgangspunkt ikke kunne betegnes som “uden væsentlig økonomisk værdi”. I den foreliggende sag var der tale om indtagelse af to måltider fast hver arbejdsdag, henholdsvis morgenmad og frokost, eller frokost og aftensmad. Det økonomiske tilskud til den omhandlede kantineordning kunne derfor som udgangspunkt ikke anses for at være uden væsentlig økonomisk værdi. Dette medførte ligeledes, at det ikke kunne bekræftes, at alle regler var overholdt og at arbejdsgiverens tilskud til kantineordning og den ansatte ikke ville blive beskattet.
|
|
SKM2016.350.SR |
Skatterådet bekræftede, at spørgers medarbejdergrupper ikke er skattepligtige af spørgers tilskud til spørgers kantineordning, der fungerer som en buffetordning med selvbetjening.Kantinedriften er udliciteret, og leverandøren fastsætter det daglige udvalg i buffeten mv. og antallet af de enkelte måltidstyper.Skatterådet fandt efter en samlet vurdering, at kantineordningen, som den er beskrevet, opfylder kravene, som opstillet i SKM2010.162.SKAT, således at medarbejderne mv. ikke er skattepligtige af spørgers tilskud til ordningen.Ordningen fremstod som en "almindelig kantineordning", der var stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje.
|
|
SKM2012.195.SR |
Vaccination var omfattet af personaleplejefritagelsen.
|
Se også afsnit C.A.5.15.5. |
SKM2011.275.SR |
Skatterådet bekræftede, at virksomhedens medarbejdere ikke blev beskattet af det tilskud, som virksomheden ydede til kantineordningen, hvis de ansatte betalte 20,00 kr. pr måltid. Skatterådet bemærkede dog, at tilpasning af buffeten skulle være generel, dvs. at denne ikke kunne ske som følge af medarbejdernes individuelle bestillinger.
|
|
SKM2011.274.SR |
Tilskud til kantineordningen ydet af arbejdsgiver til medarbejdere var omfattet af personaleplejefritagelsen, da der var tale om almindelig mad og medarbejderene betalte 20 kr. pr. måltid. |
|
SKM2011.194.SR |
Adgang til svømmehal og motionshold med betalt instruktør var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen. |
Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011).
|
SKM2011.191.SR |
Deltagelse i motionsløb (DHL-stafetten) var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, da det ikke foregik på arbejdspladsen. Deltagelsen i motionsløbet var dog omfattet af skattefriheden for skovture/firmaarrangementer. |
Se også SKM2011.63.SR nedenfor.
Om skovture og firmaarrangementer se afsnit C.A.5.6.
|
SKM2011.103.SR |
Tilskud til til kantineordningen ydet af arbejdsgiver til medarbejdere var omfattet af personaleplejefritagelsen. Prisen pr. kuvert var 56,00 kr. inkl. moms. Medarbejderne betalte 28,00 kr. pr. hverdag, og virksomheden betalte de resterende 28,00 kr.
|
|
SKM2011.63.SR |
Deltagelse i motionsløb (DHL-stafetten) var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, da det ikke foregik på arbejdspladsen. |
Se også SKM2011.64.SR og SKM2010.808.SR.
Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011).
|
SKM2009.784.SR
|
En virksomheds ansatte skal ikke beskattes af værdien af en kaffeordning, hvis virksomheden undlader at opkræve den nuværende betaling på 70 kr. pr. måned. Det forudsættes, at kaffeordningen er stillet til rådighed for alle på arbejdspladsen uden særlig tilmelding.
|
|
SKM2009.649.SR
|
Børnepasning, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren enten på den ansattes bopæl eller på arbejdspladsen i forbindelse med deltagelse i firmaarrangementer uden for normal arbejdstid, blev ikke anset for omfattet af reglen om goder af uvæsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen.
|
|
SKM2008.1002.SR
|
Arbejdsgiverens tilskud til nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber blev ikke anset for skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordning og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Ansatte, der melder sig ind i disse klubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede tilskud efter LL § 16, stk. 1.
|
|
SKM2007.567.SR
|
Koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af den normale pris, skal beskattes af den derved opnåede fordel. Godet er ikke omfattet af den særlige praksis for skattefrihed for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.
|
|
SKM2001.253.LR
|
De ansatte kunne skattefrit modtage zoneterapi, hvis det var forebyggelse af en arbejdsskade, men ikke som en generel velfærdsforanstaltning. Det bemærkes i afgørelsen, at der ikke er hjemmel til at fritage de ansatte for beskatning, blot fordi det er en generel velfærdsforanstaltning.
|
|