Indhold

Dette afsnit handler om baggrunden for sammenhængen mellem lighedsgrundsætningen og betingelserne for praksisændring samt afledte virkninger af lighedsgrundsætningen.

Afsnittet indeholder:

• Definition på lighedsgrundsætningen
• Afledte virkninger af lighedsgrundsætningen
• Praksisændring
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition på lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder. ►En myndighed må derfor◄ ikke udøve usaglig forskelsbehandling. Lighedsgrundsætningen tilsidesættes i det omfang, en borger kan støtte ret på en ukorrekt individuel tilkendegivelse og således bliver stillet bedre end andre med identiske forhold. Se afsnit A.A.4.

Afledte virkninger af lighedsgrundsætningen

Det er en direkte følge af lighedsgrundsætningen, at en borger under nærmere betingelser kan støtte ret på Skatteforvaltningens administrative afgørelsespraksis, herunder beskrivelsen af praksis i ►Skatteforvaltningens◄ juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. ►Se SKM2018.348.SKTST, hvoraf bl.a. fremgår, at da Den juridiske vejledning, herunder styresignaler og meddelelser fra de enkelte styrelser, fastlægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, at denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder. Dette er er fastslået i domspraksis.◄

Praksisændring

Principperne om muligheden for praksisændringer kan imidlertid bevirke, at der må gøres undtagelse fra lighedsgrundsætningen. I det følgende beskrives de nærmere betingelser for at kunne støtte ret på lighedsgrundsætningen og administrativ praksis, samt principperne for praksisændring, herunder forskellen på praksisændring og udfyldning/præcisering af praksis.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre