Indhold

Dette afsnit handler om, hvilken dokumentation der skal være i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

 

Afsnittet indeholder: 

• Dokumentationskrav
• Acontoudbetaling
• Krav til regning
• Dokumentationskrav for skattepligtige selskaber og fonde
• Ansættelse af fradrag for forbedring af grundværdi mv.
• yderligere oplysninger
• Massesager
• Opdeling af udgifterne
• Attestation
• Overdragelse af kravet
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

 

Dokumentationskrav

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om hvilke oplysninger, der skal følge ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 58.

I bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 fremgår, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2017. Se bekendtgørelsens § 12.

Eksempel

Landsskatteretten udtalte, at bevisbyrden for, at der er tale om udgifter afholdt til sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag, påhviler ansøgeren. Efterfølgende fremlæggelse af udskrift af den sagkyndiges elektroniske kalender kunne ikke dokumentere, hvorledes forholdene reelt havde været tilbage i tid. Se SKM2011.730.LSR.

Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal for hver instansbehandling vedlægges følgende dokumenter:

• honoraraftalen mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige,
• den eller de regninger, der søges godtgørelse for,
• den afgørelse, som den pågældende instans har truffet i skatte- eller afgiftssagen, samt
• udtalelsen fra den administrative instans efter SFL § 56.

Se bekendtgørelsens § 2. 

Acontoudbetaling

Er sagen uafsluttet, skal samtlige følgende dokumenter vedlægges ansøgningen:

• Honoraraftalen mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige.
• Den eller de regninger, der søges godtgørelse for.
• Ved klage til en administrativ klageinstans vedlægges klageskrivelsen. Såfremt klager vælger Landsskatteretten som klageinstans, jf. SFL § 35b, stk. 5, vedlægges den meddelelse fra klageren til Skatteankestyrelsen, hvori valget tilkendegives. Desuden vedlægges meddelelser fra Skatteankestyrelsen til klageren om visitering, jf. SFL § 35b, stk. 4 og 5, hvis sådanne foreligger på ansøgningstidspunktet. ►Hvis visitering efter SFL § 35b, stk. 1 - 4, ikke er sket på ansøgningstidspunktet, vil Skatteforvaltningen ved behandlingen af en ansøgning normalt gå ud fra, at klagesagen som attesteret af ansøger og rådgiver berettiger til omkostningsgodtgørelse.◄
• Ved anmodning om genoptagelse efter SFL § 55, stk. 1, nr. 4, vedlægges denne anmodning.
• Ved myndighedernes videreførelse af sagen, jf. SFL § 52, stk. 2, 1. pkt., vedlægges myndighedernes underretning herom.
• Ved anmodning til Skatteforvaltningen om bistand til ophævelse af dobbeltbeskatning, jf. SFL § 55, stk. 1, nr. 6, vedlægges denne anmodning.
• Ved indbringelse af sagen for domstolene vedlægges stævningen.
• Ved anke af en dom vedlægges ankestævningen.

Se bekendtgørelsens § 3.

Se om muligheden for acontoudbetaling under afsnittet A.A.13.8 om udbetaling af godtgørelse.

Krav til regning

Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen, der er stilet til den godtgørelsesberettigede fra den sagkyndige, er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering.

Regningen skal desuden være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver klageinstans pr. klagepunkt, samt indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt). Det skal desuden klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om en ansøgning om acontoudbetaling, hvis ansøgningen indgives til Skatteforvaltningen, inden sagen er visiteret. Se bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Der skal tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet, fx om sagen er principiel.

Se bekendtgørelsens §§ 4 og 5.

Dokumentationskrav for skattepligtige selskaber og fonde

Skattepligtige selskaber og fonde skal sammen med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse indsende dokumentation for, at de udgifter, der ansøges om godtgørelse for, vedrører bistand, som er udført den 1. januar 2017 eller senere.

Se bekendtgørelsens § 8.

Ansættelse af fradrag for forbedring af grundværdi mv.

I en sag om ansættelse af fradrag for forbedring af grundværdi mv., skal den godtgørelsesberettigede sammen med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse indsende dokumentation for, at de udgifter, der ansøges om godtgørelse for, vedrører bistand, som er udført til og med 31. december 2016.

Se bekendtgørelsens § 9.

Yderligere oplysninger

Skatteforvaltningen kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

De yderligere oplysninger, som Skatteforvaltningen evt. kan indkalde for at få sagen belyst tilstrækkeligt, er fx timesagsregnskab.

Se bekendtgørelsens § 10.

Massesager

De investorforeninger, der er dannet med det formål at føre sager om 10-mandsprojekter ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, kan ansøge om og modtage omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i 10-mandsprojekterne efter fuldmagt fra den enkelte investor.

Ansøgningen skal være vedlagt en fuldmagtsblanket underskrevet af investor. Derimod behøver ansøgningen ikke at være underskrevet af ansøgeren.

Desuden skal ansøgningen være vedlagt kopi af de regninger, der søges omkostningsgodtgørelse for, samt dokumentation for, at beløbet er betalt eller skal betales. Regningerne skal være bilagt en liste over samtlige de investorer, der betaler en andel af regningerne. Regningerne stiles til de på listen opførte investorer hver for den andel, der er opført på listen ud for hver investor.

Opdeling af udgifter

Indgår der i en sag spørgsmål, der ikke er omfattet af ordningen om omkostningsgodtgørelse, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter, der er godtgørelsesberettigede, og dem, der ikke er godtgørelsesberettigede.

Indgår der flere forhold i en hjemvisningssag, hvor hjemvisningen dels skyldes, at nye oplysninger angår et spørgsmål, som klage- eller retsinstansen ikke har taget stilling til, dels skyldes, at de nye oplysninger angår et spørgsmål, som klage- eller retsinstansen overordnet har taget stilling til, skal den sagkyndige ved ansøgningen om omkostningsgodtgørelse foretage en skønsmæssig fordeling af sine udgifter ved hjemvisningsbehandlingen af de pågældende spørgsmål. Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til den del af udgifterne, der relaterer sig det spørgsmål, som klage- eller retsinstansen ikke har taget materielt stilling til. Se nærmere om udgifter i forbindelse med hjemvisning i afsnit A.A.13.4. 

Attestation

Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige attesterer ved deres digitale signaturer eller underskrifter på ansøgningen under strafansvar, at de afgivne oplysninger er korrekte. Se SFL §§ 60 og 61.

Det gælder også, selvom kravet på omkostningsgodtgørelse er transporteret til rådgiveren.

Underskrifterne kan afgives ved digital signatur, hvis der er mulighed for det.

Har den godtgørelsesberettigede anvendt flere sagkyndige til behandlingen af en godtgørelsesberettiget sag, skal alle de pågældende sagkyndige som udgangspunkt attestere på ansøgningen, at de afgivne oplysninger om den sagkyndiges egne forhold er rigtige.

Eksempel

Landsskatteretten bemærkede, at en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal være underskrevet af den godtgørelsesberettigede og attesteret af den sagkyndige, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 5, stk. 1, 1. punktum.

Ansøgningen kunne derfor have været afslået, allerede fordi ansøgningen ikke var underskrevet af klageren. Se SKM2012.526.LSR.

Overdragelse af kravet

Er kravet på omkostningsgodtgørelse overdraget til den sagkyndige, herunder pantsat, efter SFL § 52, stk. 8, skal dette fremgå af ansøgningen. Den af Skatteforvaltningen udarbejdede ansøgningsblanket indeholder en rubrik til angivelse af evt. overdragelse, som attesteres af den godtgørelsesberettigede ved digital signatur eller underskriften på blanketten. Har den godtgørelsesberettigede ikke krydset af i denne rubrik, kræves særskilt dokumentation for overdragelsen, inden udbetaling kan ske.

Er en anden blevet bemyndiget til at modtage beløbet, er det fortsat et krav, at den godtgørelsesberettigede skal fremlægge dokumentation for overdragelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2012.526.LSR	Landsskatteretten bemærkede, at en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal være underskrevet af den godtgørelsesberettigede og attesteret af den sagkyndige, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 5, stk. 1, 1. punktum. Ansøgningen kunne derfor have været afslået, allerede fordi ansøgningen ikke var underskrevet af klageren. Anmodning ikke underskrevet	Anmodning kan ikke imødekommes
SKM2011.730.LSR	Landsskatteretten udtalte, at bevisbyrden for, at der er tale om udgifter afholdt til sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag, påhviler ansøgeren. Efterfølgende fremlæggelse af udskrift af den sagkyndiges elektroniske kalender kunne ikke dokumentere, hvorledes forholdene reelt havde været tilbage i tid. Bevisbyrde ikke løftet	Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes