Indhold
Dette afsnit handler om reglerne om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse
- Overgangsregel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.
Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse
Krav på omkostningsgodtgørelse er omfattet af forældelseslovens 3 års frist.
3 års-fristen løber fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag er endeligt afsluttet.
Har den godtgørelsesberettigede sag været påklaget eller indbragt for domstolene, anses sagen først for endeligt afsluttet, når klage- eller domstolssagens afgørelse eller dom foreligger, og fristen for prøvelse for næste instans er udløbet, og 3 års fristen løber først herfra. Dette gælder også for tidligere acontoudbetalinger. Se SKM2008.298.SKAT.
Eksempel
►Det er ansøger, der har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er indsendt inden udløbet af forældelsesfristen. SKM2018.168.SANST.◄
Forelæggelse af honorar afbryder forældelse
En henvendelse fra Skatteforvaltningen til Advokatnævnet eller brancheorganisationernes klagenævn, med anmodning om vurdering af rimeligheden af et honorar, kvalificeres jf. FORÆL § 21, stk. 2 og 3, som indbringelse for en administrativ myndighed eller privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Skatteforvaltningens krav på tilbagebetaling af udbetalt omkostningsgodtgørelse kan derfor tidligst anses som forældet 1 år efter det tidspunkt, hvor Advokatnævnet eller klagenævnet har afgivet sin udtalelse.
Eksempel
Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra Skatteforvaltningen til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer faktureret honorar, må i relation til FORÆL § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn. Se SKM2014.215.LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
►SKM2018.168.SANST◄
|
►En ansøgning om omkostningsgodtgørelse var forældet på tidspunktet for ansøgningen. Ansøger har bevisbyrden for, at ansøgningen er kommet frem inden forældelsesfristens udløb.◄
|
|
|
SKM2015.699.LSR
|
I perioden 15. juli 2008-14. juli 2011 var det anført i Den juridiske vejledning, at forældelsesfristen for krav på omkostningsgodtgørelse løb fra sidste rettidige betalingsdag på den pågældende faktura. Fra 15. juli 2011 blev teksten ændret således, at det nu er anført, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor sagen er endelig afsluttet. Landsskatteretten fandt, at Skatteforvaltningen havde afskåret sig fra at gøre forældelse gældende for krav på omkostningsgodtgørelse af fakturaer, der kunne være udstedt i den periode, hvor teksten i Den juridiske vejledning var gældende, hvorfor kravet på omkostningsgodtgørelse i den konkrete sag ikke kunne anses for at være forældet.
|
Krav ikke forældet
|
|
SKM2014.215.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra Skatteforvaltningen til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer faktureret honorar, må i relation til FORÆL § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.
|
Krav ikke forældet
|
|
SKAT-meddelelser
|
|
SKM2008.298.SKAT
|
Forældelseslovens 3 års frist gælder for krav på omkostningsgodtgørelse i henhold til SFL kapitel 19. Endvidere redegøres for, at da et krav på omkostningsgodtgørelse først kan anses for endeligt, når den godtgørelsesberettigede sag er afsluttet, løber 3 års fristen først fra dette tidspunkt, uanset at der er hjemmel til at anmode om løbende udbetaling af omkostningsgodtgørelse
|
|