Parter

H1 ApS
(Advokat Peter Nordentoft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm Mia Thulstrup Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommer

Ole Petersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 15. juni 2009, har sagsøgeren, H1 ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at betale sagsøgeren 224.346 kr. med procesrente fra den 23. september 2008 til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøgeren er efter det oplyste et selskab i HHGruppen, der driver virksomhed med slagtning, produktion og salg af okse- og kalvekød.

Sagsøgeren er momsregistreret og angav den 2. juli 2008 sit momstilsvar for juni måned 2008 med 11.217.351 kr., hvilket beløb skulle betales senest den 18. august 2008.

Beløbet blev imidlertid ikke betalt, hvilket sagsøgeren angiver at være blevet opmærksom på ved en tilsigelse af 5. september 2008 fra SKAT, angivet modtaget den 10. september 2008. I tilsigelsen er der ud over hovedstolen opkrævet et rentebeløb med 112.173 kr. og en retsafgift på 56.940 kr.

Efter modtagelsen af tilsigelsen betalte sagsøgeren straks samme dag momstilsvaret excl. rente og retsafgift.

Sagsøgeren kontaktede efter det oplyste SKAT og fik i den forbindelse oplyst, at der ud over rentebeløbet på 112.173 kr., dækkende august måned 2008, ville blive opkrævet et yderligere tilsvarende rentebeløb for september måned 2008, således at det samlede rentebeløb ville udgøre 224.346 kr.

Ved brev af 11. september 2008 til SKAT anmodede sagsøgeren herefter med nærmere angivet begrundelse SKAT om, at frafalde rentebeløbet, hvilket SKAT afviste ved en afgørelse af 12. september 2008. Retsafgiftsbeløbet blev dog frafaldet ved afgørelsen. Ved opgørelse af 16. september 2008 fra SKAT, modtaget af sagsøgeren samme dato, fik sagsøgeren en opgørelse over det bebudede rentebeløb for september måned med indbetaling senest den 23. september 2008. Sagsøgeren indbetalte herefter det samlede rentebeløb den 23. september 2008.

Sagsøgeren påklagede SKAT's afgørelse af 12. september 2008 til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 10. juni 2009 med nærmere angivet begrundelse stadfæstede afgørelsen.

Sagsøgerens påstand udgør et tilbagebetalingskrav af det indbetalte rentebeløb.

Med hensyn til lovgrundlaget er parterne enige om, at det lovgrundlag hvorpå sagen skal afgøres, er det lovgrundlag, der var gældende, da SKAT traf sin afgørelse.

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er medejer af HHGruppen, der er en familieejet virksomhed. Hun står for ledelsen af blandt andet arbejdet i økonomiafdelingen. Det er den afdeling, der har med momsangivelser at gøre. Sagsøgeren er påpasselig med at have orden i tingene og få betalt regningerne til tiden. De sørger herefter for at indberette momsangivelser med det samme, når tallene foreligger, hvorefter angivelsen bliver lagt til rettidig betaling via NetBank. Den medarbejder, der stod for momsangivelserne fratrådte med udgangen af juni 2008. Hun nåede ikke at få momsangivelsen for den pågældende måned gjort færdig, og fra den 1. juli 2008 var der herefter en anden medarbejder, der blev sat til at følge op på de sager, som den fratrådte medarbejder havde liggende. Momsangivelsen for juni måned 2008 blev herefter angivet allerede den 2. juli 2008, men ved en fejl, blev den ikke lagt til betaling, og rettidig betaling skete herefter ikke. Det var ikke sket før, at der ikke rettidigt blev betalt afgift. Sagsøgeren har ikke noget likviditetsmæssigt problem. De har en sund økonomi. De er selvfinansierende og har store indlånskonti, og årsagen til den manglende rettidige betaling for momstilsvaret for juni 2008 var ikke økonomiske, men beroede alene på fejltagelsen med, at tilsvaret ikke blev lagt til betaling. Sagsøgeren opdagede først den manglende betaling ved modtagelsen af SKAT's tilsigelse til udlægsforretning af 5. september 2008, hvilket brev blev modtaget den 10. september 2008. Sagsøgeren har således ikke hørt noget fra SKAT forud for tilsigelsesbrevet, og de har således heller ikke hørt noget, da momstilsvaret for juli 2008 blev indgivet og betalt. Hvis de havde hørt noget, ville de straks have betalt. Afhørte blev bekendt med den manglende betaling den 10. september 2008, idet koncern controller i HHGruppen, PD, henvendte sig til afhørte og sagde, at der var opstået et problem, jf. tilsigelsen. Da sagsøgeren som nævnt, altid svarede enhver sit, var de noget rystede over tilsigelsen. PD ringede med det samme til SKAT for at høre nærmere til sagen, og han fik af sagsøgerens ledelse besked på straks at sørge for betaling af momstilsvaret. Dette blev gjort samme dag. Sagsøgeren ønskede dog i første omgang ikke at indbetale rentebeløbet. De ville undersøge nærmere, hvorvidt det virkelig kunne passe, at der skulle betales et så stort beløb med en rente langt over markedsrenten. De kontaktede blandt andet deres revisor, Deloitte, for at få vejledning om, hvorledes de burde forholde sig. Sagsøgeren valgte at betale det samlede rentebeløb den 23. september 2008.

Procedure

Sagsøgeren har under sin procedure anført, at der som det mindre i påstanden er en subsidiær påstand om sagsøgtes betaling af 112.173 kr., udgørende rentebeløbet for september 2008.

Sagsøgeren har støttet sin subsidiære påstand på, at sagsøgte i hvert fald i løbet af august måned 2008 burde have underrettet sagsøgeren om den manglende betaling/foretaget opkrævning heraf. I påkommende tilfælde ville sagsøgeren straks have sørget for betaling, således at rentebeløbet for september 2008 i hvert fald var blevet undgået.

Sagsøgeren har i øvrigt i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sine anbringender i sit påstandsdokument. Disse er sålydende:

at	sagsøger har angivet den skyldige moms korrekt og rettidigt,
at	forsinkelsen med betalingen ikke skete bevidst men skyldtes de særlige omstændigheder i sagsøgers virksomhed med ferie og tiltrædelse af en ny medarbejder i økonomiafdelingen,
at	sagsøgers overskridelse af betalingsfristen var et førstegangstilfælde, idet sagsøger ikke tidligere har været i restance med skyldig moms,
at	overskridelsen af betalingsfristen desuden kun skete med få dage,
at	sagsøger betalte det skyldige beløb straks sagsøger blev opmærksom på den manglende betaling,
at	det forhold, at sagsøger som følge af denne undskyldelige og kortvarige forsinkelse er blevet pålagt at betale kr. 234.346 i rente, er helt uforholdsmæssigt og langt overstiger markedsrenten i den pågældende periode,
at	det desuden må tages i betragtning at sagsøgte har handlet i strid med god forvaltningsskik ved ikke at afsende en normal påkravsskrivelse til sagsøger inden påbegyndelse af tvangsfuldbyrdelse og fremsendelse af tilsigelse til udlægsforretning,
at	denne fremgangsmåde må anses for at stride mod almindelige retsprincipper, herunder det almindeligt anerkendte princip om forudgående varsling i inkassolovens § 10,
at	SKAT desuden ved at oversende sagsøgers manglende betaling til Restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse uden først selv at have foretaget sædvanlige skridt til opkrævning af det udestående beløb, har tilsidesat et udtrykkeligt lovkrav om en forudgående skriftlig rykkerprocedure,
at	sagsøgte dermed har begået en myndighedsfejl ved ikke forud for SKATs tilsigelse til en fogedretning at have udsendt en rykker eller betalingspåmindelse,
at	sagsøgte med sin handlemåde har medvirket til sagsøgers forsinkelse med betalingen, idet betaling kunne været opnået meget hurtigt ved f.eks. en kortfattet telefonisk eller skriftlig henvendelse til sagsøger,
at	sagsøger derfor opfylder betingelserne for fritagelse efter opkrævningslovens § 8, hvorefter told- og skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af renter opkrævet efter opkrævningslovens § 7,
at	dette også følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006,
at	sagsøger desuden henset til den mangelfulde sagsbehandling hos SKAT er berettiget til eftergivelse efter opkrævningslovens § 15,
at	sagsøgte derfor er pligtig at eftergive og tilbagebetale det opkrævede rentebeløb, på samme måde som sagsøgtes krav på retsafgift, der er blevet opgivet af sagsøgte, og
at	sagsøgte desuden er forpligtet til at betale renter efter renteloven fra sagsøgers indbetaling af renterne og til udbetaling sker.

Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med anbringenderne i sit påstandsdokument. Anbringenderne er sålydende:

Det er ubestridt, at sagsøgerens momstilsvar for juni 2008 på kr. 11.329.542, ikke blev betalt rettidigt. Betalingsfristen for momstilsvaret udløb den 18. august 2008, mens betalingen først skete den 10. september 2008, hvilket indebar en fristoverskridelse på 23 dage. SKAT var derfor berettiget til at opkræve renter med kr. 224.346 efter opkrævningslovens § 7.

Sagsøgeren er ikke berettiget til fritagelse for betaling af renterne, hverken efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, den i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 2, udstedte bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006 om opkrævning af skatter og afgifter eller opkrævningslovens § 15, stk. 6.

Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse for betaling af renter efter førnævnte bestemmelser.

Overskridelsen af betalingsfristen skyldtes efter sagsøgerens egne oplysninger ferie hos sagsøgeren og tiltrædelse af en ny medarbejder i sagsøgerens økonomiafdeling. Der er her tale om helt sædvanlige og påregnelige forhold, der finder sted i en hvilken som helst virksomhed.

Det er sagsøgerens eget ansvar at afregne skyldige skatter og afgifter til tiden. Renter påløber i medfør af opkrævningslovens § 7 fra betalingsfristen overskrides, uanset om SKAT tager skridt til inddrivelse af fordringen eller ej.

Opkrævningslovens § 8, stk. 1, er uddybet i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006 om opkrævning af skatter og afgifter, § 3.

I nærværende sag, er der ikke tale om, at overskridelse af betalingsfristen skyldes en pludselig opstået hændelse, som sagsøgeren ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk, 1, nr. 1, eller at overskridelsen af fristen er på få dage, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at forarbejderne til opkrævningslovens § 8, angiver, at bestemmelsen skal administreres restriktivt.

...

Der foreligger ikke forhold, der i ganske særlig grad taler for fritagelse for betaling af renter efter opkrævningslovens § 15, stk. 6. Fritagelsesbestemmelsen i opkrævningslovens § 15, stk. 6, skal i henhold til forarbejderne anvendes restriktivt og fortrinsvis i tilfælde, hvor der er tale om myndighedsfejl eller force majeure, jf. FT 1999 - 2000, Tillæg A, side 569.

Det bestrides, at der er begået myndighedsfejl. Selv om der måtte være begået fejl i forbindelse med inddrivelsen, gøres det gældende, at de tilskrevne renter ikke er udløst af myndighedsfejl, men alene skyldes sagsøgerens interne forhold og betalingsgang. Det beror ikke på en fejl hos SKAT, at sagsøgeren ikke har betalt til tiden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagsøgeren senest den 18. august 2008 til sagsøgte skulle have foretaget indbetaling af sit momstilsvar for juni måned 2008 med et beløb på 11.217.351 kr., men at beløbet først blev indbetalt den 10. september 2008.

Parterne er videre enige om, at udgangspunktet herefter er, at sagsøgte har kunnet kræve sagsøgeren en rentebetaling som sket, med 224.346 kr., udgørende rente for august og september 2008, jf. herved opkrævningslovens § 7, og rentebeløbet er således størrelsesmæssigt ubestridt.

Parterne er endelig enige om, at fritagelse for rentebetalingen kun kan finde sted, såfremt betingelserne herfor i opkrævningslovens § 8, jf. § 3, i bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv og/eller den nu ophævede, men for sagen gældende, § 15, stk. 6, i opkrævningsloven, er opfyldt.

Efter opkrævningslovens § 8, kan der meddeles fritagelse, såfremt det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

I bekendtgørelsens § 3, er det nærmere angivet, at fritagelse kan ske, såfremt overskridelse skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør foretager indbetaling, eller at overskridelsen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold.

Der er ikke grundlag for at henføre forholdet under bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.

Idet der, som det er fremgået, er tale om en betalingsoverskridelse på 23 dage er der ikke tale om en overskridelse på "få dage", og der er allerede herefter ikke adgang til fritagelse efter § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.

Med hensyn til om der bør ske fritagelse efter den tidligere bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 6, kan det fastslås, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt, og at den fortrinsvis skal anvendes, hvor der er tale om myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignende situationer, jf. herved også Højesterets afgørelse i SKM2007.714.HR.

Der har ikke foreligget force majeure eller en force majeure-lignende situation. Efter de nu ophævede, men for sagen gældende, bestemmelser i § 2, stk. 3 og stk. 4 i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer blev fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen var overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves var gennemført, og skyldneren skulle inden overdragelse til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden have skriftlig underretning herom.

Det er ubestridt, at det første, som sagsøgeren hørte til restancen fra sagsøgtes side er tilsigelsesbrevet af 5. september 2008, modtaget den 10. september 2008, og - uagtet om der har været en rykkerforpligtelse eller ej - har sagsøgte i hvert fald ikke iagttaget underretningsbestemmelsen i § 2, stk. 4, hvilket må klassificeres som en fejl fra sagsøgtes side. Det er da også nærliggende at antage, at det er den manglende forudgående opkrævning/underretning, der er årsag til, at sagsøgte har frafaldet betaling af det oprindeligt opkrævede retsafgiftsbeløb på 56.940 kr.

Det er imidlertid sagsøgeren, der har haft ansvaret for rettidig indbetaling af skyldigt momstilsvar, og retten finder ikke, at sagsøgte har været forpligtet til straks efter forfaldsdatoen eller på et tidligere tidspunkt end sket, herunder i august måned, at kræve betaling, og der er således ikke tale om, at de tilskrevne renter er udløst af fejlen.

Med den anførte begrundelse, og i øvrigt under hensyn til den restriktive anvendelse af bestemmelsen, finder retten herefter, at der heller ikke efter bestemmelsen i den tidligere § 15, stk. 6, i opkrævningsloven er adgang til rentefritagelse.

Sagsøgtes påstand tages således til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger fastsættes disse som anført nedenfor. Beløbet udgør et beløb inkl. moms til brug for sagsøgtes udgift til advokat. I beløbet er indeholdt udgift til materialesamling. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i sagens værdi, og, ret begrænsede, omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 ApS, inden 14 dage til sagsøgte, betale 30.000 kr.