Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderes køb af mobiltelefoner - direkte af telefonudbyderen - til rabatpris af egne beskattede midler, som led i en medarbejdermobilordning, ikke medfører nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

SKATs indstilling

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

En telefoniudbyder leverer blandt andet mobiltelefonløsninger til virksomheder, som tilbyder ordningerne til medarbejderne i virksomheden.

Skatterådet bekræftede i SKM2007.405.SR, at disse medarbejdermobilordninger er omfattet af reglen om fri telefon jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.

Medarbejdermobilordningerne er sammensat således, at virksomhederne er ejere af abonnementerne, mens de enkelte medarbejdere registreres som brugere. Det er muligt for den enkelte medarbejder at oprette indtil flere medarbejdermobil-abonnementer og stille den tilhørende telefon til rådighed for de øvrige familiemedlemmer i husstanden, jf. SKM2007.405.SR.

Medarbejderne bidrager indirekte til finansieringen af abonnementet ved at acceptere en generel, fremadrettet reel reduktion af medarbejderens kontante løn.

Når der etableres en medarbejdermobilordning, får medarbejderen mulighed for at benytte sig af en række tilbud på køb af mobiltelefoner i forbindelse med etableringen af abonnementet. Disse tilbud sammensættes af telefoniudbyderen og tilbydes i en begrænset udbudsperiode over en hjemmeside, som telefoniudbyderen stiller til rådighed for medarbejderne i den virksomhed, som har tilmeldt sig medarbejdermobilordningen.

Medarbejderen kan på den baggrund erhverve mobiltelefonen som sin ejendom. Betaling for selve mobiltelefonen sker med medarbejderens egne beskattede midler. Betaling sker med Dankort, hvorefter mobiltelefonen sendes direkte til medarbejderens private postadresse.

Generelt er priserne fastsat således, at prisen på mobiltelefonen afhænger af prisen på abonnementet. Jo dyrere abonnement, jo billigere mobiltelefon, hvilket gælder alle mobilordninger, uanset om der er tale om en medarbejdermobilordning eller en privat etableret ordning.

Telefoniudbyderen tilbyder tilsvarende ordninger til selvstændigt erhvervsdrivende og til privatpersoner.

Abonnementsvilkårene for medarbejdermobiler fremgår af telefoniudbyderens abonnementsvilkår. Vilkårene gælder for samtlige mobilabonnementer, som udbydes.

For medarbejdermobilordninger gælder endvidere "Tillægsvilkår for medarbejdermobiler". Det fremgår specifikt af tillægsvilkårenes pkt. 5, telefoniudbyderens almindelige vilkår om uopsigelighed finder tilsvarende anvendelse på medarbejdermobilordninger. Endvidere fremgår det, at der løber en ny uopsigelighedsperiode på 6 måneder ved medarbejderens køb af ny mobiltelefon med tilskud (rabat).

Køb af mobiltelefoner til rabatpris tilbydes medarbejdere, som gennem deres arbejdsgiver er tilmeldt medarbejdermobilordningen, som er et koncept som telefoniudbyderen udbyder.

Anmodningen om bindende svar skyldes alene et ønske om at sikre, at medarbejderne hos de virksomheder, som tilmelder sig medarbejdermobilordningen ikke påføres uventede skattemæssige konsekvenser ved køb af mobiltelefon med rabat, når betalingen sker med medarbejderens egne beskattede midler.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ligningslovens § 16 om personalegoder finder anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som led i arbejdsaftaler mv., når fordelen har en anden form end penge. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren ejer det pågældende gode eller har købt godet til den ansatte.

I det foreliggende tilfælde er køb af mobiltelefoner med rabat hos telefoniudbyderen en del af det personalegode, som virksomheden stiller til rådighed for medarbejderne ved tilmelding til medarbejdermobilordningen. 

Det bemærkes, at SKAT`s anvisning SKM2007.936.SKAT, hvorefter den skattepligtige værdi af fri telefon højst udgør 3.000 kr. for 2008 (250 kr. pr. måned), ikke er relevant for den konkrete forespørgsel, idet denne værdiansættelse ikke omfatter selve telefonapparatet, men kun abonnements- og samtaleudgifter mv.

Som udgangspunkt skal medarbejderne således beskattes af den fordel, de opnår, ved at kunne købe mobiltelefonen til rabatpris i forbindelse med en medarbejdermobilordning.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at denne økonomiske fordel skal værdiansættes til markedsværdien, medmindre andet fremgår af undtagelserne.

Undtagelsen vedrørende personalerabatter i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. finder ikke anvendelse, da rabatten ikke vedrører goder, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed. De øvrige undtagelser i ligningslovens § 16 eller andre specifikke lovbestemmelser mv. finder heller ikke anvendelse.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at markedsværdien for personalegoder er den værdi, som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel.

Det afgørende er således, om medarbejderne har erhvervet telefonerne til markedsprisen.

Salg af mobiltelefoner til en pris, der er afhængig af det valgte abonnement, er en almindelig anvendt fremgangsmåde inden for telebranchen. Teleselskaberne tilbyder ofte kunderne stigende rabatter på køb af mobiltelefoner, jo dyrere abonnement kunden vælger.

Dette modsvares af, at kunden binder sig til et dyrere abonnement i yderligere 6 måneder, såfremt kunden/medarbejderen vil have en billig telefon. Ordningen er således udtryk for fornuftige forretningsmæssige overvejelser, som både kunden/medarbejderen og telefoniudbyderen har glæde af.

Som anført ovenfor, svarer vilkårene og priserne for medarbejdermobilordninger til de tilsvarende abonnementer, som tilbydes private.

Telefoniudbyderen tilbyder på fuldstændig samme måde mobiltelefoner til privatpersoner, hvor prisen afhænger af valg af abonnement.  

Det er telefoniudbyderens intention, at medarbejdermobilabonnenter skal have samme muligheder som private abonnenter, hverken mere eller mindre i relation til priser på mobiltelefoner.

Det er vores opfattelse, at den enkelte medarbejder ikke skal beskattes af den rabat, som den pågældende opnår ved at erhverve en mobiltelefon på ovennævnte vilkår, da:

(i)                 tilbud som de her omhandlede er almindeligt anvendt inden for telebranchen,

(ii)                tilsvarende tilbud også tilbydes telefoniudbyderens kunder, som ikke er tilmeldt medarbejdermobilordninger,

(iii)               prisen dermed udgør markedsværdien for de pågældende mobiltelefoner

medarbejderen betaler den fulde værdi for godet af egne beskattede midler.

Spørgers repræsentant, har ved høringen påpeget, at hvis det ikke er skattefrit at købe en mobiltelefon for ansatte til de priser, som fremgår af forespørgslen, så vil der blive en forskelsbehandling i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at medarbejderes køb af mobiltelefoner - direkte fra udbyderen - til rabatpris af egne beskattede midler, som led i en medarbejdermobilordning, ikke medfører nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Eller med andre ord, medarbejderne der køber mobiltelefoner bliver skattepligtige, af den del af prisen, der er betalt af arbejdsgiveren via abonnementet.

Det fremgår af Ligningsvejledningens Almindelig del afsnit A.B.1.9.4, at telefonapparatet ikke er en del af det, man bliver beskattet af, når man får stillet fri telefon til rådighed. Denne tekst stammer fra Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.5.

Hvis en lønmodtager køber telefonerne af arbejdsgiveren, har det derfor ikke noget med reglerne om fri telefon at gøre, hvorfor det skal ske til markedsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, eller til salgsprisen uden arbejdsgiverens fortjeneste efter ovennævnte undtagelse.

Apparaterne købes i konstruktionen ikke af arbejdsgiveren men direkte af telefoniudbyderen. Hvis det ikke sker til markedsprisen, er køber skattepligtig af fordelen efter statsskattelovens § 4 a.

Det fremgår af de opstillede eksempler, at priserne på telefonerne ikke er udtryk for værdien af apparaterne, idet det må lægges til grund, at en stor del af telefonernes pris er betalt via abonnementet, hvori der bl.a. indgår et minimumsforbrug. Dette kan udledes af, at telefoniudbyderen også sælger apparaterne uden abonnement, hvor prisen er væsentlig højere. Det må derfor lægges til grund, at telefoniudbyderen kun sælger apparaterne under markedsprisen i fri handel, fordi de tjener forskellen ind på abonnementet, og forbruget i bindingsperioden.

Det betyder, at lønmodtagerne i eksemplerne ikke betaler prisen med beskattede midler, men en stor del af værdien antagelig er betalt af arbejdsgiveren via dennes betaling af abonnementet de første 6 måneder, der som nævnt indeholder en månedlig abonnementspris og et minimumsforbrug. Det vil sige, det er reelt arbejdsgiveren, der betaler arbejdstageren forskellen mellem den pris, arbejdstageren giver telefoniudbyderen for apparatet som led i ordningen, og den markedspris der er på det pågældende apparat uden abonnement og minimumsforbrug. 

Et sådant tilskud er arbejdstageren skattepligtig af jf. ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk.1.

Spørgers repræsentants har anført, at hvis det ikke er skattefrit for lønmodtagerne at købe en mobiltelefon til de priser, som fremgår af forespørgslen, vil der blive en forskelsbehandling i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Der er i anmodningen ikke spurgt om, hvordan det forholder sig vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende, men det kan vejledende nævnes, at der efter de gældende regler ikke er ensartede vilkår vedrørende beskatning af fri telefon for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. I øvrigt vil en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kunne afholde en privat udgift og fratrække den over skatteregnskabet.  

Endelig kan det nævnes, at reglerne er ændret for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende med virkning fra og med 2010, hvor reglerne om multimediebeskatning træder i kraft.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.