Indledning

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) og ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), er der sket forskellige ændringer i energi- og CO₂-afgiftslovene mv. Ændringerne vedrører bl.a. momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af energiafgift og CO₂-afgift for energiforbrug til procesformål.

Dette nyhedsbrev handler i hovedtræk om følgende ændringer:

• Der indføres et bundfradrag i CO₂-afgiften for virksomheder med tung proces, der ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO₂ (ikke-kvoteomfattede virksomheder)
• Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO₂-afgift af kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål
• Sats for tilbagebetaling af CO₂-afgift af el til procesformål ændres
• Betaling af CO₂-afgift af overskudsvarme fra tung proces ophæves
• For ikke-kvoteomfattet elproduktion ophæves adgangen til tilbagebetaling af CO₂-afgift af brændsel
• Særlige regler for væksthusgartneriers betaling af EU´s minimumsafgift
• Adgangen til at opnå tilskud til CO₂-afgift af brændsel, der er anvendes til tung og let proces, ophæves.

Målgruppen for nyhedsbrevet er først og fremmest følgende momsregistrerede virksomheder:

• Ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces
• Ikke-kvoteomfattede elproducenter
• Virksomheder, der anvender fjernvarme til procesformål
• Virksomheder, der anvender el til tung proces
• Virksomheder, der nyttiggør overskudsvarme fra tung proces
• Væksthusgartnerier
• Aftalevirksomheder (virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering).

Bemærk: Lovforslag nr. L 63 (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) indeholder bl.a. enkelte justeringer af ordningen om bundfradrag i CO₂-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Lovforslaget er vedtaget af Folketinget den 17. december 2009.

Som eksempler på andre ændringer i energiafgiftslovene kan nævnes, at der sker en generel forhøjelse af energiafgifterne den 1. januar 2010, samt at der fra 1. januar 2011 indføres en grøn energiafgift (tillægsafgift) på el. Endvidere nedsættes adgangen til tilbagebetaling af energiafgift vedr. momsregistrerede virksomheders forbrug af el og anden energi til procesformål og energiforbrug til komfortkøling sidestilles med rumvarme. Der er offentliggjort særskilte nyhedsbreve herom med titlerne: Energiprodukter - Afgiftssatser fra 1. januar 2010, Nedsat godtgørelse af energiafgift og Komfortkøling - energiforbruget sidestilles med rumvarme.

For kvoteomfattede produktionsvirksomheder indføres der fuld tilbagebetaling af CO₂-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug, der anvendes i forbindelse med produktionsprocesser (procesformål). Lovforslag L 63 indeholder endvidere regler om tilbagebetaling af CO₂-afgift for perioden 2005 - 2009. Der udarbejdes et særskilt nyhedsbrev om disse ændringer.

Der ydes fuld tilbagebetaling af energiafgift af brændsler og el, der direkte anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse. Der udarbejdes et særskilt nyhedsbrev om disse ændringer.

 

Ikrafttræden

Ovennævnte ændringer træder i kraft den 1. januar 2010.

 

Indholdsfortegnelse

 

Bundfradrag i CO₂-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder

1. Bundfradrag i CO₂-afgiften

 

• 1.1. Kort om baggrunden for bundfradraget
• 1.2. Hvad er et bundfradrag?
• 1.3. Hvem ydes bundfradraget til?
• 1.4. Generel betingelse for at få et bundfradrag?
• 1.5. Er forbrug af fjernvarme omfattet af bundfradraget?
• 1.6. Er forbrug af el omfattet af bundfradraget?

2. Skal virksomheden underrette SKAT om et bundfradrag?

3. Hvordan opgøres bundfradraget i en basisperiode?

 

• 3.1. Hvad er en basisperiode?
• 3.2. Hvordan beregnes bundfradraget?
• 3.3. CO₂-afgiftssatser for perioden 2003 - 2007 og for 2010

4. Metodeeksempler på beregning af bundfradrag

 

• 4.1. Eksempel - basisperiode 2003-2007 (ikke aftalevirksomhed)
• 4.2. Eksempel - basisperiode 2007 (ikke aftalevirksomhed)
• 4.3. Eksempel - basisperiode 2007 (aftalevirksomhed)
• 4.4. Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO₂-afgift
• 4.5. Opbevaring af regnskabsmateriale (dokumentation for bundfradrag)

5. Hvordan anvendes bundfradraget?

 

• 5.1. Eksempel på opgørelse og angivelse af netto-CO₂-afgift i 2010
• 5.2. Årlig opgørelse

6. Andre spørgsmål vedr. bundfradragsordningen

 

• 6.1. Kan bundfradraget forhøjes som følge af udvidet produktion?
• 6.2. Kan bundfradraget overdrages til en anden driftsleder (virksomhed)?
• 6.3. Bortfalder bundfradraget ved et midlertidigt produktionsstop?
• 6.4. Kan bundfradraget anvendes til andet procesformål i virksomheden?

Kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål

7. Kvoteomfattet fjernvarme

 

• 7.1. Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål
• 7.2. Varmeregning - Andel af kvoteomfattet fjernvarme

Forskellige andre ændringer i CO₂-afgiftsloven

8. Ændret sats for tilbagebetaling af CO₂-afgift af el (energispareafgift) til tung proces

9. Betaling af CO₂-afgift af overskudvarme fra tung proces ophæves

10. Ikke-kvoteomfattet elproduktion - Afgiftsfrihed for CO₂-afgift af brændsel ophæves

EU´s minimumsafgifter

11. Generelt om betaling af EU´s minimumsafgifter

 

• 11.1. Særlige regler for væksthusgartnerier
• 11.2. EU´s minimumsafgifter (satser)
• 11.3. Metodeeksempel på beregning af EU´s minimumsafgift for et væksthusgartneri

Tilskud til CO₂-afgift (Aftaleordningen)

12. Ændring af aftaleordningen (ordningen om tilskud til CO₂-afgift)

 

• 12.1. CO₂-tilskud for elforbrug til tung og let proces fra 1. januar 2010

Mere information

 

 

BUNDFRADRAG I CO₂-AFGIFTEN FOR IKKE-KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER

 

1. Bundfradrag i CO₂-afgiften

Fra 1. januar 2010 indføres et bundfradrag i CO₂-afgiften for virksomheder med tunge processer, der ikke har fået tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO₂.

 

Reglerne om bundfradrag i CO₂-afgiften for brændsler er reguleret i CO₂-afgiftslovens § 9 c.

CO₂-afgift af elforbrug må ikke indgå ved opgørelse af  bundfradraget.

 

CO₂-afgift af fjernvarme må ikke indgå ved opgørelse af bundfradraget. Reglerne om CO₂-afgift på den indirekte afgiftsbelastning på fjernvarme er reguleret i CO₂-afgiftslovens § 9 b.

 

1.1. Kort om baggrunden for bundfradraget

Omlægningen af energi- og CO₂-afgiften er med til at sikre, at betalingen for udledninger af CO₂ uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig.

 

Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor indføres et bundfradrag for virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet. Dermed sker en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet.

 

Det overordnede sigte er, at virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet, som ikke ændrer adfærd, vil få den samme afgiftsbetaling som efter de gældende regler ved samme brændselsforbrug.

 

De ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder indenfor gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.

 

Med ændringen får tung proces virksomheder uden for kvotesystemet dermed vilkår, som stort set svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår.

 

Bemærk: Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 207 (udmøntet i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.)), er det sigtet at aftrappe bundfradraget i takt med, at gratiskvoterne inden for CO₂-kvoteordningen, reduceres.

 

1.2. Hvad er et bundfradrag?

Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO₂-afgift af energiforbrug til procesformål.

 

Bundfradraget er baseret på et historisk energiforbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kulprodukter) til tung proces i en basisperiode. Basisperioden er enten 2003-2007 eller 2007.

 

Virksomheder, der er berettiget til at benytte et bundfradrag, og som ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor SKAT, inden bundfradraget må udnyttes.

 

1.3. Hvem ydes bundfradraget til?

Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Det vil sige, at der anvendes samme begreb som indenfor CO₂-kvoteordningen.

 

Ved en driftsleder forstås i denne sammenhæng den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål omfattet af proceslisten vedr. tung proces.

 

1.4. Generel betingelse for at få et bundfradrag?

Det er en generel betingelse for at få et bundfradrag, at brændselsforbruget til tung proces i den periode, der ligger til grund for opgørelse af bundfradraget (basisperioden), udgjorde mere end 10 pct. af det samlede brændselsrelaterede energiforbrug til procesformål.

 

1.5. Er forbrug af fjernvarme omfattet af bundfradraget?

Leverancer af fjernvarme, der er anvendt til tung proces, er ikke omfattet af bundfradraget og må derfor heller ikke regnes med ved opgørelse af bundfradraget.

 

Bemærk: Virksomhederne får derimod adgang til fuld tilbagebetaling af CO₂-afgift på leverancer af fjernvarme, der er produceret i et kvoteomfattet varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk), se afsnittet Kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesfornål.

 

1.6. Er forbrug af el omfattet af bundfradraget?

 

CO₂-afgift af el må ikke medregnes ved opgørelse af bundfradraget.

 

Reglerne for tilbagebetaling af CO₂-afgift (fra 1. januar 2010 benævnt energispareafgiften) af el til tung proces er uændret.

 

Der er dog sket en ændring af andelen af energispareafgiften (tilbagebetalingssatsen), som virksomheden kan få tilbagebetalt, se afsnit 8.

 

2. Skal virksomheden underrette SKAT om et bundfradrag?

Virksomheder, der ønsker at benytte et bundfradrag, skal anmelde dette overfor SKAT.

 

Bundfradraget anmeldes på en særskilt blanket (blanket nr. 23.037). Blanketten vil blive offentliggjort i begyndelsen af januar 2010 på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.

 

Følgende skal fremgå af anmeldelsen:

 

• Produktionsenhed
• CVR-nr./SE-nr.
• Driftsleder
• Punkt(er) i proceslisten vedr. tung proces (bilag til CO₂-afgiftsloven), som virksomheden er omfattet af
• Basisperiode for opgørelse af bundfradraget
• Bundfradrag i CO₂-afgiften for 2010, som beregnet af virksomheden.

Bundfradraget skal anmeldes overfor SKAT, inden der må ske udnyttelse af bundfradraget.

Det vil sige, at hvis virksomheden ønsker at gøre brug af et bundfradrag for fx januar 2010, skal anmeldelsen sendes til SKAT senest på tidspunktet for fradrag på momsangivelsen eller ved anmodning om fremskyndet tilbagebetaling for januar 2010. For forbrugsregistrerede virksomheder skal anmeldelse ske senest ved indsendelse af afgiftsangivelsen for januar 2010.

Anmeldelse skal sendes til SKAT på en af følgende adresser:

SKAT, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive

SKAT, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa

SKAT, Punktafgifter Billund, Kløvermarken 16, 7190 Billund

SKAT, Punktafgifter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV

SKAT, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge.

Virksomheden får tilsendt et nyt registreringsbevis, hvoraf det fremgår, at virksomheden er registreret for CO₂-afgiftsbundfradrag.

SKAT skal også underrettes, hvis en produktion senere ophører, hvorved bundfradraget falder bort.

3. Hvordan opgøres bundfradraget i en basisperiode?

3.1. Hvad er en basisperiode?

Der kan være stor forskel på virksomhedernes brændselsforbrug til tung proces i de forskellige år.

Bundfradraget kan derfor fastsættes ud fra et gennemsnit af brændselsforbruget for 2003-2007 eller for 2007. Basisperioden er enten perioden 2003 - 2007 eller 2007. Dette svarer i princippet til den ordning for tildeling af gratiskvoter, som de kvoteomfattede virksomheder fik i den nationale allokeringsplan.

 

Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i hele basisperioden, men dog har været i drift en del af perioden, anvendes driftsperioden som basisperiode.

 

Det er valgfrit for virksomheden at benytte enten den ene eller anden af de 2 nævnte basisperioder.

 

3.2. Hvordan beregnes bundfradraget?

Nedenfor er beskrevet reglerne om opgørelse af bundfradrag.

 

Afsnit 3.3. indeholder en oversigt over tidligere CO₂-afgiftssatser for udvalgte typiske brændsler for perioden 2003 - 2007 og afgiftssatser for de samme brændsler for 2010.

 

Beregning af bundfradrag for basisperioden 2003 - 2007 (CO₂-afgiftslovens § 9 c, stk. 5) 

Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som

 

• virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i basisårene 2003-2007 - ganget med de CO₂-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket
• virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO₂-afgift i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO₂-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO₂-tilskud.

Beregning af bundfradrag for basisperioden 2007 (CO₂-afgiftslovens § 9 c, stk. 5)

Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som

 

• virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i 2007 - ganget med de CO₂-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket
• virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO₂-afgift i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO₂-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO₂-tilskud.

Indeksering/forhøjelse af bundfradraget

Det beløb, som fremkommer ved beregningen indekseres/opskrives fra 2011 - 2015 med 1,8 pct. pr. år. Det vil sige, at virksomheden - under forudsætning af uændrede forhold - kan forhøje det beregnede bundfradrag med 1,8 pct. for hvert år i perioden 2011 - 2015. Bundfradraget kan opskrives første gang for 2011.

 

Efter 2015 reguleres bundfradraget efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 32 a. Det vil sige at bundfradraget reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset. Bundfradraget reguleres dermed i samme takt, som afgiftssatserne reguleres. Nettoprisindekset vil blive offentliggjort.

 

3.3. CO₂-afgiftssatser for perioden 2003 - 2007 og for 2010

Nedenstående viser en oversigt over tidligere CO₂-afgiftssatser i perioden 2003 - 2007 for udvalgte typiske brændsler og afgiftssatser for de samme brændsler for 2010, - som skal lægges til grund ved beregningen af bundfradraget.

 

Brændsel	Enhed	Satser i 2003 og 2004	Satser i 2005, 2006 og 2007	Satser i 2010
Gas- og dieselolie	øre/l	27,0	24,3	41,3
Fuelolie	øre/kg	32,0	28,8	49,3
Petroleum	øre/l	27,0	24,3	41,3
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter)  koks, cinders og koksgrus  *)	kr./GJ	-	-	14,8
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter)  koks, cinders og koksgrus	kr./t	242,0	217,8	413,5
Jordoliekoks *)	kr./GJ	-	-	14,3
Jordoliekoks	kr./t	323,0	290,7	471,9
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)	øre/Nm3	22,0	19,8	35,1

*) Fra 1. januar 2010 kan afgiftsregistrerede virksomheder opgøre og betale CO₂-afgift af varer omfattet af CO₂-afgiftslovens pkt. 5 - 7 og 13 (fx stenkul og jordoliekoks) efter varens energiindhold (kr./GJ). Afgiftsregistrerede virksomheder, der vælger at opgøre og betale afgift efter energiindholdet (brændværdien) , skal anvende den samme afgiftspligtige mængde som for opgørelse af kulafgiften. Der henvises i øvrigt til reglerne for opgørelse af afgiften efter brændværdi for kulprodukter, der er beskrevet i SKATs punktafgiftsvejledning, afsnit F.2.4.3.

4. Metodeeksempler på beregning af bundfradrag

Det er forbruget af afgiftspligtige brændsler til tung proces og tilbagebetaling af CO₂-afgift mv. i basisperioden ifølge virksomhedens afgiftsregnskab, der skal lægges til grund for virksomhedens beregning af bundfradraget.

 

4.1. Eksempel - basisperiode 2003-2007 (ikke aftalevirksomhed)

Virksomheden bruger naturgas som brændsel til tung proces.

 

Virksomheden har ikke indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering.

 

Det forudsættes endvidere, at forbruget af naturgas til tung proces har udgjort mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug til procesformål, jf. afsnit 1.4.

 

1. År	2. Forbrug af naturgas i m3 til tung proces i 2003 - 2007	3. CO2-afgiftssats pr. Nm3 i 2010	4. Afgifts-belastning i alt - på baggrund af CO2-afgiftssats i 2010 (2. * 3.)	5. Virksomhedens udgift til CO2-afgift (nettoudgift) af forbrug af naturgas til tung proces i 2003 - 2007	6. Beregnings-grundlag for bundfradrag (4. - 5.)
2003	300.000 m3			16.500 kr.
2004	320.000 m3			17.600 kr.
2005	340.000 m3			18.700 kr.
2006	340.000 m3			18.700 kr.
2007	300.000 m3			16.500 kr.
I alt	1.600.000 m3	0,351 kr.	561.600 kr.	88.000 kr.	473.600 kr.

 

Bundfradraget er et gennemsnit af beregningsgrundlaget. Det vil sige, at beregningsgrundlaget for basisperioden 2003 - 2007 skal divideres med 5.

 

Beregning af bundfradrag for 2010:

Beregningsgrundlag	Beregning	Bundfradrag for 2010
473.600 kr.	473.600 kr./5	94.720 kr.

 

Nedenstående skema viser en forhøjelse/indeksering af bundfradraget med 1,8 pct. Skemaet viser bundfradraget for perioden 2011 - 2013 under forudsætning af uændrede forhold.

 

Årstal	Bundfradrag før indeksering	Bundfradrag efter indeksering med 1,8 pct. pr. år i perioden 2011 - 2013
2011	94.720 kr.	96.425 kr.
2012	96.425 kr.	98.161 kr.
2013	98.161 kr.	99.928 kr.

 

Tilsvarende skal ske for 2014 og 2015. Efter 2015 skal nettoprisindekset lægges til grund, se afsnit 3.2.

 

4.2. Eksempel - basisperiode 2007 (ikke aftalevirksomhed)

Virksomheden bruger naturgas som brændsel til tung proces.

 

Virksomheden har ikke indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering.

 

Det forudsættes endvidere, at forbruget af naturgas til tung proces har udgjort mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug til procesformål.

 

1. År	2. Forbrug af naturgas i m3 til tung proces i 2007	3. CO2-afgiftssats pr. Nm3 i 2010	4. Afgiftsbelast-ning i alt - på baggrund af CO2-afgifts-satsen i 2010 (2. * 3.)	5. Virksomhedens udgift til CO2-afgift (nettoudgift) af forbrug af naturgas til tung proces i 2007	6. Bundfradrag for 2010 (4. - 5.)
2007	300.000 m3	0,351 kr.	105.300 kr.	16.500 kr.	88.800 kr.

 

Nedenstående skema viser en forhøjelse/indeksering af bundfradraget med 1,8 pct. Skemaet viser bundfradraget for perioden 2011 - 2013 under forudsætning af uændrede forhold.

 

Årstal	Bundfradrag før indeksering	Bundfradrag efter indeksering med 1,8 pct. pr. år i perioden 2011 - 2013
2011	88.800 kr.	90.398 kr.
2012	90.398 kr.	92.025 kr.
2013	92.025 kr.	93.681 kr.

 

Tilsvarende skal ske for 2014 og 2015. Efter 2015 skal nettoprisindekset lægges til grund, se afsnit 3.2.

 

4.3. Eksempel - basisperiode 2007 (aftalevirksomhed)

Virksomheden bruger naturgas som brændsel til tung proces.

 

Virksomheden har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering.

 

Det forudsættes endvidere, at forbruget af naturgas til tung proces har udgjort mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug, jf. afsnit 1.4.

 

1. År	2. Forbrug af naturgas i m3 til tung proces	3. CO2-afgiftssats pr. Nm3 i 2010	4. Afgiftsbelast-ning i alt - på baggrund af sats i 2010 (2. * 3.)	5. Virksomhedens udgift til CO2-afgift (nettoudgift) af forbrug af naturgas til tung proces i 2007	6. Bundfradrag i 2010 (4. - 5.)
2007	1.000.000 m3	0,351 kr.	351.000 kr.	16.600 kr. *)	334.400 kr.

*) I eksemplet omfatter aftalen om energieffektivisering med Energistyrelsen både forbrug af brændsel og el til tung proces. Der er derfor medregnet en minimumsgrænse på 10.000 kr. som betalt CO₂-afgift, se afsnit 4.4.- minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO₂-afgift.

 

Nedenstående skema viser en forhøjelse/indeksering af bundfradraget med 1,8 pct. Skemaet viser bundfradraget for perioden 2011 - 2013 under forudsætning af uændrede forhold.

 

Årstal	Bundfradrag før indeksering	Bundfradrag efter indeksering med 1,8 pct. pr. år i perioden 2011 - 2013
2011	334.400 kr.	340.419 kr.
2012	340.419 kr.	346.547 kr.
2013	346.547 kr.	352.785 kr.

 

Tilsvarende skal ske for 2014 og 2015. Efter 2015 skal nettoprisindekset lægges til grund, se afsnit 3.2.

 

4.4. Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO₂-afgift

 

For virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen gælder der en minimumgrænse for tilskud på 20.000 kr., jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 28 (bekendtgørelse nr. 631 af 24. juni 2005). Det vil sige, at der først kan opnås/udbetales tilskud, når det beregnede tilskudsbeløb overstiger 20.000 kr. Minimumsbeløbet skal medregnes som en del af den betalte CO₂-afgift. Beløbet indgår dermed som en del af den såkaldte nettoudgift.

Hvis energiaftalen både omfatter brændselsforbrug og elforbrug til tung proces, tillades det af administrative hensyn efter omstændighederne, at der sker en ligedeling af minimumsgrænsen. Det vil sige, at der kun skal indgå 10.000 kr. af minimumsgrænsen i den betalte CO₂-afgift.

 

Beregningen af nettoudgiften kan herefter se således ud:

 

CO2-afgift i alt i 2007	1.000.000 m3 x 0,198 kr./Nm3	198.000 kr.
Godtgørelse af CO2-afgift	13/18 af 198.000 kr.	143.000 kr.
Betaling af CO2-afgift før CO2-tilskud	(198.000 - 143.000) kr.	55.000 kr.
CO2-tilskud	11/45 af 198.000 kr.	48.400 kr.
Bundfradrag/minimumsgrænse (CO2-tilskud)	20.000 kr./2	10.000 kr.
Udbetalt CO2-tilskud (brændselsrelateret)	(48.400 - 10.000) kr.	38.400 kr.
Virksomhedens nettoudgift til CO2-afgift i 2007	(55.000 - 38.400) kr.	16.600 kr.

Alternativt har virksomheden ret til at foretage en beregning af elforbrugets forholdsmæssige andel af det samlede CO₂-tilskud.

For virksomheder, der er omfattet af en såkaldt brancheaftale, er der ingen minimumsgrænse. Dette indebærer, at minimumsgrænsen ikke er relevant ved beregning af bundfradraget for virksomheder omfattet af en brancheaftale.

 

4.5. Opbevaring af regnskabsmateriale (dokumentation for bundfradrag)

Virksomheden skal opbevare dokumentation (regnskabsmateriale herunder beregning af bundfradrag) for basisårene (2003-2007) eller basisåret (2007), der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes, jf. CO₂-afgiftslovens § 12, stk. 3.

 

Virksomhederne skal således gemme dokumentation for basisperioden og beregning af bundfradraget, så længe virksomhedens driftsleder får bundfradraget.

5. Hvordan anvendes bundfradraget?

Bundfradraget gælder for et kalenderår ad gangen.

 

Der kan frit disponeres over bundfradraget indenfor kalenderåret. Virksomheden kan således vælge at benytte bundfradraget først på året og først "betale" CO₂-afgift, når bundfradraget er "brugt op", eller benytte bundfradraget sidst på året. Virksomheden kan også vælge at fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder.

 

Bundfradraget kan modregnes i CO₂-afgiften af brændselsforbrug til procesformål, dvs. forbrug af brændsler, der er tilbagebetalingsberettiget efter

 

• mineralolieafgiftslovens § 11
• gasafgiftslovens § 10
• kulafgiftslovens § 8.

 

Bundfradraget kan endvidere modregnes i CO₂-afgiften af brændselsforbrug medgået til produktion af kulde til procesformål, jf. CO₂-afgiftslovens § 9 c, stk. 9.

Endelig kan bundfradraget modregnes i CO₂-afgiften (energispareafgiften) af el, der er forbrugt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11.

Bundfradraget kan ikke overstige CO₂-afgiften af virksomhedens samlede energiforbrug til procesformål i det pågældende kalenderår. Det vil sige, at den ikke-kvoteomfattede virksomhed aldrig kan få tilbagebetalt mere i CO₂-afgift af energiforbrug til procesformål end det beløb, som bundfradraget udgør. Hvis bundfradraget fx udgør 100.000 kr., kan der højst modregnes et beløb på 100.000 kr. i den samlede CO₂-afgift af virksomhedens energiforbrug til procesformål.

Hvis CO₂-afgiften af førnævnte virksomheds energiforbrug til procesformål er mindre end 100.000 kr., kan det uudnyttede bundfradrag ikke udbetales. Det vil sige, hvis CO₂-afgiften af det samlede energiforbrug fx er 80.000 kr. i et kalenderår og bundfradraget er 100.000 kr., kan det overskydende bundfradragsbeløb på 20.000 kr. (100.000 - 80.000 kr.) ikke udbetales.

 

Endvidere kan et uudnyttet bundfradrag ikke overføres til et andet kalenderår.

 

5.1. Eksempel på opgørelse og angivelse af netto-CO₂-afgift i 2010

Eksemplet viser en opgørelse af CO₂-afgift for en virksomhed, der anvender naturgas, og som modregner et bundfradrag i CO₂-afgiften af virksomhedens forbrug af naturgas til procesformål.

 

Virksomheden er forbrugsregistreret for gas og får derfor gassen leveret uden energi- og CO₂-afgift.

 

Virksomheden har valgt at fordele bundfradraget ligeligt for hver måned i kalenderåret.

 

Der er i eksemplet regnet med, at virksomheden har et bundfradrag i CO₂-afgiften på i alt 318.012 kr. for 2010.

 

Bundfradrag pr. måned i 2010: (318.012 kr./12) = 26.501 kr.

 

Forudsætninger for gasforbrug for en måned:

 

 

Modtaget gas uden afgift i afgiftsperioden - ifølge faktura fra leverandøren (gas-netvirksomheden)	80.500 m3
- Forbrug af gas til tilbagebetalingsberettigede formål (procesformål)	80.000 m3
Forbrug af gas til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål	500 m3

 

Opgørelse af CO₂-afgift af gasforbrug:

CO2-afgift af gas til procesformål	80.000 m3 * 0,351/ Nm3	28.080 kr.
- Beregnet bundfradrag pr. måned		26.501 kr.
Ikke tilbagebetalt CO2-afgift vedr. procesformål		1.579 kr.
CO2-afgift af gas til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål	500 m3 * 0,351 kr./ Nm3	175 kr.
Resultat: CO2-afgift af gasforbrug, der skal angives og betales til SKAT		1.754 kr.

Hvis bundfradraget i en måned er større end CO₂-afgiften af gasforbruget til procesformål, kan det overskydende bundfradrag fx modregnes i CO₂-afgiften af andet energiforbrug til procesformål i virksomheden.

 

Virksomheden kan fx også vælge at overføre et overskydende bundfradrag til næste måned (inden for samme kalenderår).

 

5.2. Årlig opgørelse

Ved udløbet af hvert kalenderår skal virksomheden foretage en opgørelse af den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.

 

Hvis den årlige opgørelse viser, at der fx fejlagtigt i løbet af kalenderåret er modregnet mere bundfradrag i CO₂-afgiften end virksomhedens bundfradrag, skal der ske en regulering/tilbageføring af den for meget tilbagebetalte CO₂-afgift.

 

6. Andre spørgsmål vedr. bundfradragsordningen

6.1. Kan bundfradraget forhøjes som følge af en udvidet produktion?

Bundfradraget er låst på et fast niveau ud fra et historisk energiforbrug.

 

Der gives derfor ikke et ekstra bundfradrag i forbindelse med fx produktionsudvidelser.

 

6.2. Kan bundfradraget overdrages til en anden driftsleder (virksomhed)?

Overdragelse af bundfradrag

Tilbagebetalingerne af CO₂-afgift er knyttet til bestemte energiintensive processer i virksomheden i basisperioden 2003 - 2007 eller 2007. Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed og kan overdrages i forbindelse med forskellige begivenheder, fx generationsskifte, salg, flytning til anden matrikel m.v.

 

Bundfradraget kan imidlertid ikke overdrages alene men kun sammen med de energitunge processer (produktionsprocesser), som bundfradraget oprindeligt var knyttet til.

 

Sker overdragelsen i et løbende kalenderår, skal den hidtidige driftsleder også oplyse størrelsen af et restbundfradrag.

 

Meddelelsen til SKAT om overdragelse af produktionsenheden og bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og den nye driftsleder.

Udlejning af en produktionsenhed

En lejeaftale vil også betyde, at bundfradraget kan udnyttes af lejer. Ejerskabet er således ikke afgørende for at anvende et bundfradrag.

 

Hvis fx en væksthusgartner udlejer/bortforpagter sine drivhuse, kan bundfradraget følge med til lejeren/forpagteren. Det er en betingelse, at der fortsat drives gartnerivirksomhed i væksthusene, og at de drives for lejers egen regning og risiko (at lejer er driftsleder).

 

Overdragelsen skal kunne dokumenteres ved en leje-/forpagtningskontrakt el. lign., hvoraf de nærmere aftaler om drift af produktionsenheden (at lejer er driftsleder), lejeperiode og bundfradrag fremgår.

 

Udlejes produktionsenheden i et løbende kalenderår, skal størrelsen af bundfradraget ligeledes fremgå.

 

Meddelelsen til SKAT om udleje af produktionsenheden og om overdragelse af bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og af lejer (den nye driftsleder).

 

Ved ophør af en lejekontrakt i et løbende kalenderår, skal lejer oplyse størrelsen af et evt. restbundfradrag overfor udlejer.

 

SKAT skal underrettes, hvis lejekontrakten ændres, fx hvis lejeperioden ændres.

Udlejning af en del af en produktionsenhed

Hvis der er tale om udlejning af en del af produktionsenheden, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget, er det kun en forholdsmæssig andel af bundfradraget, der kan overdrages.

 

Ved udlejning af væksthuse kan bundfradraget opgøres på baggrund af en forholdsmæssig andel af det samlede væksthusareal, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget.

 

Der gælder i øvrigt de samme betingelser mv. som nævnt ovenfor under Udlejning af en produktionsenhed.

 

Ved udlejning af en del af produktionsenheden i en kortere periode end et helt kalenderår, er det udlejers (driftleders) ansvar, at der ikke opnås større bundfradrag end oprindeligt beregnet.

 

6.3. Bortfalder bundfradraget ved et midlertidigt produktionsstop?

Bundfradraget bortfalder ikke ved, at driftsleder har et midlertidigt produktionsstop. Ved et midlertidigt produktionsstop forstås, at produktionen er ophørt i en kortere periode, fx som følge af urentabel produktion og renovering/reparation af produktionsenheden.

 

6.4. Kan bundfradraget anvendes til andet procesformål i virksomheden?

Bundfradraget kan også anvendes til procesformål i andre dele af virksomheden. Køber en gartnerivirksomhed en anden virksomhed fx en marmeladefabrik, kan uudnyttet bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken, såfremt gartnerivirksomheden fortsat opretholdes, og der er tale om samme driftsleder (samme juridiske person).

 

Det er dog under alle omstændigheder en betingelse for fortsat bundfradrag, at den proces, som der oprindeligt er givet tung proceslempelse for, og som ligger til grund for bundfradraget, fortsat foregår i virksomheden.

 

Hvis fx en væksthusgartner ophører med at drive væksthusgartneri ophører adgangen til at bruge bundfradraget også.

 

Bundfradraget kan således ikke omsættes/afsættes for sig selv men alene som et element i den samlede virksomhed.

 

KVOTEOMFATTET FJERNVARME, DER ANVENDES TIL PROCESFORMÅL

7.0 Kvoteomfattet fjernvarme

Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål er reguleret i CO₂-afgiftslovens § 9 b.

 

7.1. Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål

Momsregistrerede virksomheder, der modtager/får leveret procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed (varmeproducent/-leverandør) er indirekte omfattet af kvotesystemet, idet prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved kvotereguleringen. Samtidig er der CO₂-afgift på de brændsler, der er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i prisen på varmen.

 

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt den fulde CO₂-afgift af kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Det vil sige tilbagebetaling af CO₂-afgift på fjernvarme, der er produceret af en produktionsenhed (varmeproducent), som har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO₂ (kvotereguleret varmeproducent) idet omfang fjernvarmen anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettiget efter

 

• mineralolieafgiftslovens § 11
• gasafgiftslovens § 10
• kulafgiftslovens § 8.

 

Der ydes derimod ikke tilbagebetaling af CO₂-afgift af fjernvarme, der er produceret af en ikke-kvoteomfattet varmeproducent.

 

Dette indebærer, at såfremt en leverance af varme både består af kvoteomfattet fjernvarme og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til procesformål, kan virksomheden kun få tilbagebetalt den del af CO₂-afgiften, som vedrører den kvoteomfattede leverance.

Hvis virksomheden anvender en blanding af kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til både procesformål (tilbagebetalingsberettigede formål) og til rumvarme (ikke-tilbagebetalingsberettigede formål), må den kvoteomfattede del af varmeleverancen ikke på forhånd allokeres til procesformål. Det vil sige, at der skal ske en fordeling af den kvoteomfattede varme efter samme forhold, som det tilbagebetalingsberettigede forbrug og ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug udgør af varmeleverancen.    

 

7.2. Varmeregning - Andel af kvoteomfattet fjernvarme

Andelen af fjernvarmeleverancen, som er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen).

 

Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:

 

• Varmeleverancens størrelse
• Andelen af varmeleverancen, der er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent
• Den indirekte CO₂-afgiftsbelastning på den kvoteomfattede varmeleverance
• Den indirekte CO₂-afgiftsbelastning på en evt. ikke-kvoteomfattet andel af varmeleverancen.

 

 

FORSKELLIGE ANDRE ÆNDRINGER I CO₂-AFGIFTSLOVEN

8. Ændret sats for tilbagebetaling af CO₂-afgift af el (energispareafgift) til tung proces 

Reglerne for tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el er uændret. Virksomhederne kan som hidtil få delvis tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el til tung proces.

Derimod er satsen for tilbagebetaling ændret til 57,3 pct. af afgiften. 

Denne ændring træder i kraft for el, der forbruges fra og med den 1. januar 2010.

Endelig er der ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 sket en præcisering af reglerne i CO₂-afgiftslovens § 9, stk. 2, om tilbagebetaling af CO₂-afgift af el, der anvendes ved tung proces.

9. Betaling af CO₂-afgift af overskudvarme fra tung proces ophæves

Bestemmelserne i CO₂-afgiftslovens § 9, stk. 4 om betaling af CO₂-afgift af nyttiggjort overskudsvarme er ophævet. Det vil sige, at der ikke skal betales CO₂-afgift af overskudsvarme, der nyttiggøres fra tung proces fra den 1. januar 2010. Dette gælder uanset om overskudsvarmen anvendes som rumvarme og varmt vand i virksomheden, eller om overskudsvarmen afsættes.

Ændringen gælder både for brændsels- og elbaseret overskudsvarme.

10. Ikke-kvoteomfattet elproduktion - Afgiftsfrihed for CO₂-afgift af brændsel ophæves

Dette afsnit har betydning for elproducerende anlæg, som ikke er kvoteomfattet. Det vil sige anlæg, der ikke er omfattet af en tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO₂.

Der har indtil nu været overensstemmelse mellem de såkaldte "kraftvarmeregler" i energiafgiftslovene og i CO₂-afgiftsloven.

Det har bl.a. betydet, at kraftvarmeværkerne har haft fuld CO₂-afgiftsfrihed for brændsel til elproduktion, jf. CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i samme omfang som der er afgiftsfrihed for energiafgiften af brændslet, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

 

Fra 1. januar 2010 ophæves afgiftsfriheden for CO₂-afgift af brændsler til el-produktion i ikke-kvoteomfattede elproduktionsanlæg.

Afgiftsreglerne kan overordnet beskrives således:

Afgift af brændsel	CO2-kvoteomfattet elproduktion	Ikke-kvoteomfattet elproduktion
Energiafgift af brændsel medgået til el-produktion	Fuld afgiftsfrihed	Fuld afgiftsfrihed
CO2-afgift af brændsel medgået til el-produktion	Fuld afgiftsfrihed	Ingen afgiftsfrihed

Ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 indføres der en kompensationsordning for CO₂-afgiften af brændselsforbruget til elfremstilling på ikke-kvoteomfattede værker.

 

Ifølge Energistyrelsen er administrationsgrundlaget mv. for kompensationsordningen under udarbejdelse. Kompensationsordningen administreres af Energinet.dk.

 

 

EU´s MINIMUMSAFGIFTER

 

11. Generelt om betaling af EU´s minimumsafgifter

Virksomhederne skal betale EU´s minimumsafgift af energiforbrug.

 

Dette er opfyldt ved ændringerne i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som udgør en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), og som indebærer, at adgangen til tilbagebetalingen af energiafgifter af energiforbrug til procesformål nedsættes.

 

Der skal dog ikke betales minimumsafgift af energi, der anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reaktion og elektrolyse. Der offentliggøres et særskilt nyhedsbrev om disse processer.

 

Der gælder endvidere særlige regler for energiforbrug til opvarmning af væksthuse, se nedenfor.

 

11.1. Særlige regler for væksthusgartnerier

Fra den 1. januar 2010 nedsættes tilbagebetalingen af energiafgiften af procesforbrug i landbrug og lignende erhverv med 1,8 pct. Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører momspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Der er fx tale om opvarmning af staldbygninger og korntørring af egne produkter i landbruget.

 

Energiafgift på afgiftspligtige brændsler og fjernvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m² i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvor der foregår detailsalg, er imidlertid ikke omfattet af ovennævnte nedsættelse af tilbagebetalingen med 1,8 pct. af energiafgiften.

 

Væksthusgartneriet skal i stedet anvende reglerne om EU´s minimumsafgifter ved tilbagebetaling af energiafgifter. Det sker ved, at tilbagebetalingen af energiafgifter nedsættes med EU´s minimumsafgifter.

 

Dette gælder både for varme, som væksthusgartneriet selv producerer, og for fjernvarme leveret til virksomheden. 

EU´s minimumsafgifter skal løbende modregnes i de tilbagebetalingsberettigede energiafgifter af varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse.

 

Varmeregning til væksthusgartnerier

Varmeproducenten/-leverandøren af fjernvarme skal oplyse hvilken brændselstype, der er brugt til at fremstille fjernvarmen.

 

Det præciseres, at regninger på fjernvarme, også skal indeholde oplysninger om den indirekte afgiftsbelastning på energiafgifter i varmeleverancen.

 

Dette er nødvendigt for at beregne EU´s minimumsafgift.

 

Hvis der er anvendt flere slags afgiftspligtige brændsler, skal varmeregningen oplyse om den indirekte afgiftsbelastning for hvert brændsel, der er anvendt til varmeproduktionen.

 

Dette indebærer endvidere, at EU´s minimumsafgift skal betales for hvert afgiftspligtigt brændsel.

 

11.2. EU´s minimumsafgifter (satser)

 

EU's minimumsafgift af gas
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)	øre/Nm3	4,9

 

 

EU's minimumsafgift af kulprodukter:
1) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus	kr./GJ	1,2
2) jordoliekoks	kr./GJ	1,2
3) brunkulsbriketter og brunkul	kr./GJ	1,2
Kul efter vægt
For varer nævnt under nr. 1	kr./t	32
For varer nævnt under nr. 3	kr./t	22

 

 

EU's minimumsafgift af olieprodukter:
1) gas- og dieselolie til motorbrug	øre/l	15,8
2) anden gas- og dieselolie	øre/l	15,8
3) fuelolie	øre/kg	12,5
4) fyringstjære	øre/kg	11,3
5) petroleum til motorbrug	øre/l	15,8
6) anden petroleum	øre/l	15,8
7) autogas (LPG)	øre/l	16,5
8) anden flaskegas (LPG)	øre/kg	16,5
Satser ved 15° C
for varer nævnt under nr. 1 og 5	øre/l	15,7

 

11.3. Metodeeksempel på beregning af EU´s minimumsafgift for et væksthusgartneri

Nedenstående eksempler viser beregninger af EU´s minimumsafgift for et væksthusgartneri i følgende tilfælde:

 

• Varme fremstillet på eget kedelanlæg
• Varme fremstillet på eget kraftvarmeanlæg
• Varme leveret som fjernvarme.

Beregningerne baserer sig på, at der anvendes gas som brændsel. Den anvendte energiafgift i eksemplerne er afgiftssatsen for naturgas i 2010.

Varme fremstillet på eget kedelanlæg

Nedenstående viser et eksempel på beregning af EU´s minimumsafgift, hvor væksthusgartneriet har fremstillet varme på eget kedelanlæg. Det antages, at hele varmeproduktionen er forbrugt til opvarmning af væksthuse:

 

 

 

 

Forbrug af gas til opvarmning af væksthuse januar 2010		10.000 m3
Energiafgift af gasforbruget	10.000 m3 * 2,27 kr./Nm3	22.700 kr.
Beregning af EU-minimumsafgift af gasforbruget	10.000 m3 * 0,049 kr./Nm3	490 kr.
Tilbagebetalingsberettiget energi-/gasafgift	(22.700 - 490) kr.	22.210 kr.

 

Beregningen viser, at væksthusgartneriet kan få tilbagebetalt 22.210 kr. i energiafgift (gasafgift).

 

Hvis væksthusgartneriet er forbrugsregistreret for naturgas, skal virksomheden angive og betale 490 kr. i gasafgift (nettoafgift).

 

Varme fremstillet på eget kraftvarmeanlæg

Nedenstående viser et eksempel på beregning af EU´s minimumsafgift, hvor væksthusgartneriet har fremstillet varmen på eget kraftvarmeanlæg. Det antages, at hele varmeproduktionen er forbrugt til opvarmning af væksthuse:

Beregnet forbrug af gas til fremstilling af varme ifølge kraftvarmeregler, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 2		7.600 m3
Energiafgift af gasforbruget	7.600 m3 * 2,27 kr./Nm3	17.252 kr.
Beregning af EU´s minimumsafgift af gasforbruget	7.600 m3 * 0,049 kr./Nm3	372 kr.
Tilbagebetalingsberettiget energi-/gasafgift	(17.252 - 372) kr.	16.880 kr.

 

 

Beregningen viser, at væksthusgartneriet kan få tilbagebetalt 16.880 kr. i energiafgift (gasafgift).

 

Hvis væksthusgartneriet er forbrugsregistreret for naturgas, skal virksomheden angive og betale 372 kr. i gasafgift (nettoafgift).

 

Varme leveret som fjernvarme

Nedenstående viser et eksempel på beregning af EU´s minimumsafgift af fjernvarme, som væksthusgartneriet har fået leveret. Det forudsættes, at der er brugt gas som brændsel. Det antages, at hele varmeleverancen er forbrugt til opvarmning af væksthuse:

 

Leveret/forbrugt varme til opvarmning af væksthuse		375 GJ
Energiafgift (naturgasafgift) ifølge varmeregning		20.430 kr.
Energiafgift omregnet til m3 gas	20.430 kr./2,27 kr./Nm3	9.000 m3
Beregning af EU´s minimumsafgift af den beregnede mængde gas	9.000 m3 * 0,049 kr./Nm3	441 kr.
Tilbagebetalingsberettiget energi-/gasafgift	(20.430 - 441) kr.	19.989 kr.

 

 

Beregningen viser, at virksomheden kan få tilbagebetalt 19.989 kr. i energiafgift (gasafgift).

 

Hvis væksthusgartneriet er forbrugsregistreret for naturgas, skal virksomheden angive og betale 441 kr. i energi-/gasafgift (nettoafgift).

 

 

TILSKUD TIL CO₂-AFGIFT (AFTALEORDNINGEN) 

 

12. Ændring af aftaleordningen (ordningen om tilskud til CO₂-afgift)

Der er sket en ændring af de hidtidige bestemmelser i energiaftaleloven (lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug) om at indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering vedrørende brændsel til procesformål. Ændringen af energiaftaleloven gælder både for brændsel til tung og let proces.

Fra 1. januar 2010 er det ikke længere muligt at indgå aftale vedr. forbrug af brændsel til tung og let proces.

 

Dette indebærer, at det heller ikke er muligt at få tilskud til CO₂-afgift af brændsel, der anvendes til tung og let proces fra og med den 1. januar 2010.

Virksomhederne kan fremover alene få aftaletilskud til dækning af CO₂-afgift (energispareafgift) af el til tung proces og let proces.

12.1. CO₂-tilskud for elforbrug til tung og let proces fra 1. januar 2010

Som nævnt ovenfor er aftaleordningen vedrørende el til tung proces og let proces uændret.

 

Fra 1. januar 2010 er tilskud til CO₂-afgift (energispareafgift) af el til tung proces 37,6 pct. af afgiften.

 

 

Endvidere er tilskud til el til let proces 37,6 pct. af afgiften fra 1. januar 2010.

 

Derudover er det fortsat muligt at indgå en såkaldt "rumvarmeaftale", der vedrører energiafgiften og CO₂-afgiften af rumvarme og varmt vand. Dette tilskud er uændret på 22 pct. af energiafgiften og CO₂-afgiften.

 

 

MERE INFORMATION

Hvis du har brug for mere information er du velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

 

For information om de i øvrigt gældende regler i relation til tilbagebetaling af energiafgift- og CO₂-afgift, henvises til SKATs punktafgiftsvejledning. Vejledningen findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

 

Find dette og andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk - Virksomhed - nyheder. Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen ved at klikke på "Nyhedsmail" i den øverste bjælke på www.skat.dk - Virksomheder.

 

Med venlig hilsen

SKAT