Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om skattenedslag for seniorer, når afdøde har både fuldstændigt særeje og delingsformue.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig både fuldstændigt særeje og delingsformue.
Regel
En person, der var gift ved dødsfaldet, efterlader sig to dødsboer, når der var en blandet formueordning i ægteskabet - dvs. dels delingsformue og/eller skilsmissesæreje, dels fuldstændigt særeje.
Det sker, at de to dødsboer også skattemæssigt behandles adskilt, fx når
- delingsformuen indgår i et uskiftet bo, mens særboet skiftes eller
- når begge dødsboer skiftes, og kredsen af arvinger ikke er sammenfaldende.
Lov om skattenedslag for seniorer indeholder ikke regler om fordeling af nedslaget i disse tilfælde, idet nedslaget vil skulle følge afdødes indtægt. Ved blandede formueordninger vil løbende indtægter blive delingsformue, efterhånden som de optjenes, medmindre de er gjort til særeje ved ægtepagt, enten direkte eller ved, at fx en personligt drevet erhvervsvirksomhed er gjort til særeje.
Når afdødes indkomst undtagelsesvis er særeje, vil nedslaget skulle tilfalde særboet. Se § 25, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold, hvoraf det fremgår, at det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er særeje. Ægtefællerne kan dog ved ægtepagt aftale, at det, der træder i stedet for særeje, skal være delingsformue, og at indtægter af særeje skal være delingsformue. Se § 25, stk. 2, i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
I alle andre tilfælde vil nedslaget skulle tilfalde fællesboet.
Når fællesboet behandles efter DBSL afsnit III om uskiftet bo mv., skal afdødes nedslag indgå i den længstlevende ægtefælles årsopgørelse. Se afsnit C.E.10.3 om uskiftede boer mv. og skattenedslag for seniorer.
Se også
Se