Klagen skyldes, at skattecentret ikke har godkendt efterregulering af elektricitets- og kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Indledningsvis bemærkes, at klagen vedrører perioden 1. juni 2003 - 30. april 2006.

Ved et kontrolbesøg den 20. april 2006 konstaterede skattecentret, at der i selskabets lokaler var opsat 2 el-vandvarmere på henholdsvis 3 kW og 6 kW.

Skattecentret konstaterede endvidere, at der ikke var opsat målere til måling af elektricitetsforbruget vedrørende de 2 el-vandvarmere samt, at der ej heller på anden måde (herunder fx ved anvendelse af standardsatser) blev reguleret for el-vandvarmernes elektricitetsforbrug.

Den 5. maj 2006 opsatte selskabet - på baggrund af skattecentrets kontrolbesøg - målere på begge el-vandvarmere, således at det for fremtiden ville være muligt at opgøre den skyldige elektricitetsafgift baseret på det faktiske forbrug.

Det er oplyst for Landsskatteretten, at aktiviteterne i selskabet i perioden har været uændrede.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har for perioden 1. juni 2003 - 30. april 2006 foretaget efteropkrævning af 65.236 kr. i elektricitetsafgift og 598 kr. i kuldioxidafgift vedrørende elektricitet forbrugt i el-vandvarmere, jf. § 11, stk. 3, i elektricitetsafgiftsloven og § 9, stk. 4, i kuldioxidafgiftsloven. Ved opgørelsen af beløbene er anvendt standardsatser.

Skattecentret finder ikke, at der kan gives selskabet tilladelse til at foretage en opgørelse af afgiftstilsvaret efter elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8. Det fremgår heraf, at de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, kan tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling.

Skattecentret har henvist til punktafgiftsvejledningen, pkt. F.6.8.3., hvoraf fremgår, at lempelsen retter sig mod virksomheder, der har bestræbt sig på at følge reglerne, og virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser og som i stedet beslutter sig for at opsætte målere.

Bestemmelsen i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8, skal fortolkes således, at i de tilfælde, hvor der ikke er installeret målere til måling af elforbruget i el-vandvarmere, kan en efterfølgende måling kun tillades, såfremt der har været korrigeret ved anvendelse af standardsatser.

Det er herefter skattecentrets opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne for at anvende bestemmelsen i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8, idet selskabet ikke har foretaget nogen form for måling af energien til varmt vand, anvendt standardsatser eller på anden vis reguleret for den energi, der er forbrugt til varmt vand.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til at afregne skyldig elektricitetsafgift vedrørende de 2 el-vandvarmere for perioden 1. juni 2003 - 30. april 2006 på grundlag af ét års konkrete målinger foretaget i perioden 5. maj 2005 til 5. februar 2006, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8 (indsat ved lov nr. 642 af 9. juni 2004).

Elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8, har ifølge forarbejderne til bestemmelsen baggrund i et ønske om at bringe virksomhedernes betaling af afgift bedre i overensstemmelse med det faktiske forbrug til rumvarmeformål. I henhold til bestemmelsen er det således muligt at benytte muligheden for efterregulering, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. tilladelse hertil skal være givet fra told- og skatteforvaltningen,

2. der kan fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode,

3. virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold som udgangspunkt er uændrede,

4. reguleringsbeløbet overstiger 10.000 kr., dvs. at kun beløb over 10.000 kr. udbetales,

5. reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.

Det er repræsentantens opfattelse, at skattecentrets afgørelse er baseret på en fejlagtig fortolkning af lovgivningen, idet det ikke er et krav for anvendelsen af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8, at der skal være korrigeret ved anvendelse af standardsatser.

Ingen af eksemplerne i forarbejderne til bestemmelsen (L 210) henviser til, at såfremt der ikke er foretaget målinger, skal der have været benyttet standardsatser, for at det er muligt at benytte muligheden for efterregulering. Tværtimod fremgår af forarbejderne blot, at det er muligt at benytte en efterfølgende måling til at opgøre den manglende betaling af energiafgift, hvis der ikke hidtil er foretaget målinger.

At det er muligt at benytte en efterfølgende måling til at fastslå størrelsen af energiafgifterne fremgår også af punktafgiftsvejledningen 2006-4, afsnit F.6.8.3:

Lempelsen retter sig mod virksomheder, der har bestræbt sig på at følge reglerne, og

Virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser, fx kvadratmeterafgift, ved opgørelsen af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning - og som i stedet beslutter sig for at opsætte målere eller virksomheder, der hidtil ikke har fratrukket energiafgifterne pga. manglende målinger.

I henhold til punktafgiftsvejledningen er det således ikke et krav, at virksomheden har bestræbt sig på at følge reglerne ved at benytte standardsatser el. lign. Ifølge punktafgiftsvejledningen vil virksomheder, der ikke har foretaget målinger, også kunne benytte muligheden for efterregulering.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 - med ikrafttræden den 1. juli 2004 - blev § 11, stk. 8, i elektricitetsafgiftsloven affattet således:

"De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor."

Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag L 210, fremsat den 31. marts 2004) fremgår af punkt 3.2. - "Reglerne om opgørelse ved måling" - følgende:

"For det andet er der mulighed for at indføre regler om efterregulering af afgiftsbetalingen, når der efterfølgende installeres målere.

En sådan regel sigter umiddelbart på de tilfælde, hvor det har vist sig, at en virksomhed igennem en periode enten ikke har installeret målere i tilstrækkelig omfang, eller at de installerede målere enten ikke har været monteret korrekt, eller at de ikke har virket, og hvor virksomheden efterfølgende opfylder de målermæssige krav m.v. fuldt ud."

Et eksempel på en situation, hvor efterregulering kan komme på tale, er beskrevet i lovforslagets § 3, nr. 10, jf. § 2, nr. 13:

"Der tages i eksemplet udgangspunkt i den situation, hvor en virksomhed har et oliefyret anlæg, der både producerer varme til rumvarmeformål og procesformål.

Ved en ToldSkat-kontrol konstateres det, at de foretagne målinger af energiforbruget er mangelfulde/forkerte. ToldSkat nægter derfor virksomheden fradrag for afgift på det foreliggende grundlag og foretager i stedet en opgørelse af virksomhedens betaling af rumvarmeafgift baseret på kvadratmeterafgiftsreglen.

(...)

Virksomheden beslutter sig herefter straks for at installere de nødvendige målere til fordeling af den fremstillede varme mellem rumvarme og procesformål.

Efter en 12 måneders periode med måling foretages en opgørelse af det godtgørelsesberettigede beløb i reguleringsperioden, idet det samtidig forudsættes, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold ikke har ændret sig."

I den konkrete sag konstaterede skattecentret ved et kontrolbesøg den 20. april 2006, at der ikke var installeret målere i tilstrækkeligt omfang. Der var i kontrolperioden ikke installeret målere til måling af elektricitetsforbruget vedrørende 2 el-vandvarmere på henholdsvis 3 kW og 6 kW, og der blev ej heller på anden måde (herunder fx ved anvendelse af standardsatser) reguleret for disse el-vandvarmeres elektricitetsforbrug. De foretagne målinger af energiforbruget har således i kontrolperioden været mangelfulde/forkerte.

Den 5. maj 2006 besluttede selskabet sig for - i overensstemmelse med gældende regler - at installere målere på begge el-vandvarmere, således at det for fremtiden ville være muligt at opgøre skyldig elektricitetsafgift baseret på det faktiske forbrug.

Landsskatteretten kan på den baggrund tilslutte sig det af repræsentanten anførte, hvorefter selskabet såfremt

1. det fremlægger de månedsvist registrerede målerdata for perioden 5. maj 2006 - 5. maj 2007,

2. dets produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede, og

3. reguleringsbeløbet vedrørende de 2 el-vandvarmere for perioden 1. juni 2003 - 30. april 2006 overstiger 10.000 kr.

4. er omfattet af muligheden for efterregulering, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 8.

Den påklagede afgørelse ændres.