Parter

A
(Advokat Michael Hammer)

mod

Skatteministeriet
(Kammaeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Gunvor S. Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Hans Chr. Poulsen

Under denne den 12. januar 2007 anlagte sag har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at nedsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 med 59.750 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgeren er hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der drives fra bopælen i .... Sagsøgeren var indtil begyndelsen af juni 2001 registreret som ejer og bruger af en Audi, årgang 2000, og sagsøgerens ægtefælle var i hele 2001 registreret som ejer og bruger af en Honda, årgang 1998. Anpartsselskabet købte i 2000 en Volkswagen, årgang 1999, på hvide plader.

Skatteankenævnet forhøjede sagsøgerens skattepligtige indkomst med værdien af fri bil. Der blev henvist til ligningslovens § 16, stk. 4, og statsskattelovens § 4, samt personskattelovens § 3, stk. 1.

Sagsøgeren indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der ved kendelse af 12. oktober 2006 stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse med følgende begrundelse:

"...

Det påhviler klageren som hovedaktonær at afkræfte enformodning om, at selskabets personbil, der dagligt har holdt på selskabets adresse ved klagerens bopæl, har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl. a. til Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS 1999.28 Ø TfS 1999.919 H. Landsskatteretten bemærker, at det er rådigheden, der beskattes.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab eller andet materiale, der kan sandsynliggøre, at han ikke har anvendt mere end en bil til privat brug i det pågældende indkomstår. Retten bemærker i denne forbindelse at der ikke er rettens opfattelse, at Vestre Landsret med afgørelsen refereret i TfS 2006, 380 V, generelt har godkendt, at rekonstruerede kørselsregnskaber kan indgå i vurderingen vedrørende fri bil på lige fod med kørselsregnskaber, der er ført løbende.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har har afkræftet formodningen om, at firmabilen har stået til rådighed for privat kørsel. Det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Anpartsselskabets virksomhed er forsikring af .... Sagsøgeren har fremlagt et bilag, hvori det er oplyst, at selskabet forsikrer ... i Sverige, og at dets bil i 2001 har kørt således:

Sagsøgeren har endvidere fremlagt selskabets konto for autodrift. Det fremgår heraf, at der er indkøbt brændstof således:

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at anpartsselskabets bil hovedsagelig blev benyttet til kørsel til kunder i Sverige eller til selskabets revisor, bank eller advokat. Den blev kun benyttet til varetagelse af anpartsselskabets opgaver.

Anpartsselskabet havde en medarbejder som arbejdede på provision. Sagsøgeren kørte med ham, når de kørte til fælles kunder.

Sagsøgeren førte ikke kørebog, fordi han ikke vidste, at han skulle, når bilen kun blev benyttet erhvervsmæssigt.

Sagsøgerens hustru benyttede ikke anpartsselskabets bil. Hun havde familiebilen. Sagsøgeren har ikke tænkt på at parkere andre steder end ud fra firmaets adresse. Firmaet havde lokaler i kælderen. Anpartsselskabets omsætning var 5-10 mio. kr.

Der var ingen ansatte ud over sagsøgeren. Der var ikke andre end sagsøgeren, der kørte bilen.

Anbringender

Sagsøgerens advokat har anført, at det er uden betydning for sagen, hvor selskabets bil var parkeret, idet selskabet havde adresse på sagsøgerens bopæl. Den omstændighed, at bilen var parkeret ud for bopælen, viser ikke, at sagsøgeren havde rådighed over den.

Det ville ikke have noget formål at føre kørebog, når der ikke blev kørt privat. Den har kun betydning, når der køres både privat og erhvervsmæssigt. Sagsøgeren har fremlagt noget meget mere overbevisende, nemlig selskabets konto vedrørende drift af bilen. Det fremgår heraf, at udgiften til brændstof nøje svarer til opgaverne.

Sagsøgtes advokat har henholdt sig til Landsskatterettens begrundelse. Sagsøgeren har ikke afkræftet formodningen om, at bilen var til hans rådighed i 2001.

Sagsøgeren har ikke indgået en skriftlig aftale med selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat brug. En sådan erklæring er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at undgå beskatning af værdien af fri bil for hele året.

Den eneste mulighed herfor ville have været et korrekt ført kørselsregnskab. Det ville have givet skattemyndighederne mulighed for at kontrollere rigtigheden.

Oplysningerne om bilens kørsel for selskabet og om udgifterne til brændstof viser ikke, at der ikke kan være kørt privat i bilen.

Retten udtaler

Efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver.

Det bemærkes, at opgørelsen af brændstofforbruget sammenholdt med kørslen for anpartsselskabet ikke med den tilstrækkelige sikkerhed godtgør, at bilen ikke kan være anvendt kort af sagsøgeren til privat kørsel.

Der er ikke indgået aftale mellem anpartsselskabet og sagsøgeren, hvori denne har fraskrevet sig retten til at benytte bilen privat, og sagsøgeren har ikke ved løbende at føre kørebog afkræftet formodningen om, at dette er sket, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er skønnet, at sagen har en værdi på 30-40.000 kr., samt taget hensyn til, at sagsøgtes advokat har udarbejdet en materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, A, under denne sag nedlagte påstand.

Senest 14 dage efter afsigelsen af denne dom skal sagsøgeren til sagsøgte ved Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.