Dato for udgivelse
26 jun 2003 08:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
6. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.290.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 61/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Afgifter
Emneord
Realrenteafgift, tilbagebetalingskrav, forældet, lighedsgrundsætning, overgangsfradraget
Resumé

Livsforsikringsselskab havde ikke krav på tilbagebetaling af realrenteafgift for afgiftsårene 1984 -1989. Hverken i loven, lovforarbejderne eller i en af Ligningsrådet truffet beslutning fandtes grundlag for tilbagebetaling for disse år. Heller ikke lighedsgrundsætningen kunne begrunde tilbagebetalingskravet. (Stadfæstelse af SKM2002.111.ØLR).

Reference(r)

Realrenteafgiftsloven § 8 (dagældende)
Forældelsesloven § 1
Forældelsesloven § 3
Processuelle regler 2002 N.3

Parter

Forsikringsselskabet H1 A/S
(advokat Axel Kierkegaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Torben Melchior, Niels Grubbe og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 30. januar 2002.

Appellanten, Forsikringsselskabet H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

H1 har for Højesteret anerkendt, .at et tilbagesøgningskrav, der alene støttes på reglerne om condictio indebiti, er forældet.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Højesterets bemærkning

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at H1 ikke i kraft af lovændringen i 1995, lovens forarbejder eller Ligningsrådets afgørelse af 16. maj 1995 har krav på tilbagebetaling for afgiftsårene 1984-89.

Andre livsforsikringsselskaber medregnede for disse år bl.a. sikkerhedsfond og kursreguleringsfond i overgangsfradraget, og skattemyndighederne greb ikke ind heroverfor. Uanset om denne beregning var berettiget efter 1983-loven eller ej, kan en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning ikke begrunde, at H1 har ret til en tilsvarende beregning. En lighedsgrundsætning indebærer nemlig hverken, at H1 kan gøre et i øvrigt forældet krav gældende, eller at selskabet for årene 1984-89 har krav på en beregning i strid med loven.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanten, Forsikringsselskabet H1 A/S, inden 14 dage fra denne højesteretsdoms afsigelse betale 1,8 mio. kr. til indstævnte, Skatteministeriet.