Dato for udgivelse
02 jul 2007 11:41
SKM-nummer
SKM2007.455.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
07-072106
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Formidlingsydelser, provision, personbefordring, kollektiv trafik, trafikselskaber
Resumé
Virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT ændres til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.
Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15

Henvisning
Momsvejledningen 2007-2 D.11.15
Henvisning
Momsvejledningen 2007-2 D.11.16
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2 I.1.11

I SKM2006.395.SKAT har SKAT, jf. meddelelsens pkt. 24-26, fastsat virkningstidspunktet for den ændrede praksis vedrørende formidling for fremmed regning og i en andens navn af salg af anden personbefordring end flytransport foretaget af andre formidlere end rejsebureauer til 1. januar 2007.

SKAT har grundet særlige forhold i forbindelse med formidling af kort og billetter til bus og tog for kollektive trafikselskaber på baggrund af forhandlinger med Danske Regioner besluttet, at virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT ændres til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.