Parter
A
(selv)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen, Børge Dahl og Niels Grubbe.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 22. januar 2002.
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han ikke er omfattet af de ændringer pr. 1. januar 1997, der fremgår af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland af 22. november 1995, med hensyn til betaling af skat til Danmark af udbetalt social pension, jf. undtagelsesreglen i artikel 18, stk. 4.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært at Skatteministeriet anerkender, at A fra og med 1. januar 1997 til og med det tidspunkt, hvor sagen optages til dom, er omfattet af undtagelsesreglen i artikel 18, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, og at Danmark derfor ikke har beskatningsretten til folkepension udbetalt fra Danmark.
A har yderligere anført, at skattemyndighederne er forpligtede til ikke at forskelsbehandle modtagere af social pension og modtagere af privat pension og andre indkomster.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger
Af de grunde, der er anført af landsretten, og idet det, som A yderligere har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms forkyndelse.