Dato for udgivelse
15 sep 2006 12:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 aug 2006 15:20
SKM-nummer
SKM2006.550.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-3127-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere
Emneord
Kunst, cellobuer, benyttelse, rådighed, værdi, nytteværdi, bevis
Resumé

Sagsøgeren drev undervisningsvirksomhed i H2 ApS. Selskabet H1 ApS blev stiftet mhp. udarbejdelse af undervisningsmateriale til H2. H1 ApS indkøbte herudover en række kunstværker bl.a. et Andy Warhol litografi og et P.S. Krøyer maleri.

Sagsøgeren var i indkomstårene 1998-2000 blevet nytteværdibeskattet af 6% af værdien af kunsten, idet den fandtes vederlagsfri benyttet af sagsøgeren personligt.

Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke havde draget nytte af kunstværkerne, og at disse ikke havde været opbevaret og benyttet hos ham privat, men på H2. I Øvrigt havde han under sagen afgivet skiftende forklaringer om, hvor malerierne mv. var opmagasineret og opbevaret. Der var i øvrigt et spørgsmål under sagen, om nogle cellobuer indgik i kunstsamlingen, som kunstobjekter.

Landsretten frifandt Skatteministeriet. Landsretten lagde først til grund, at cellobuerne var udstillingsgenstande og fandtes i hjemmet. Herefter udtalte landsretten, at kunstgenstandene var egnede til privat benyttelse og at sagsøgeren havde personlig interesse for kunst. Hertil kom, at sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i det købende selskab H1 ApS og han derfor havde enerådighed over selskabet. Derfor var der en formodning for, at kunstgenstandene var anvendt privat af sagsøgeren.

For så vidt angår P.S. Krøyer maleriet lagde landsretten til grund, at denne hang på sagsøgerens kontor på H2 ApS. Denne placering fandt landsretten ikke var sket i H1 ApS' eller H2 ApS' interesser, men i sagsøgerens personlige interesse. Desuden var maleriet stadig ophængt på kontoret efter overdragelsen af alle kunstgenstandene til sagsøgeren personligt i 2004. På baggrund af disse omstændigheder fandt landsretten, at sagsøgeren havde haft privat rådighed over maleriet i hele perioden.

For så vidt angår de øvrige kunstgenstande fandt landsretten ikke formodningen for privat benyttelse afkræftet af sagsøgeren. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at kunstgenstandene var i sagsøgerens privat hjem under skattemyndighedernes kontrolbesøg, at sagsøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om placeringen af genstandene, samt at det fremlagte under sagen og de afgivne forklaringer ikke fandtes at give grundlag for at fastslå, at kunstgenstandene befandt sig et andet sted end i sagsøgerens hjem i den relevante periode.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4 b

Ligningsloven § 16, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-3 A.B.1.9.22

Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mette Højberg)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Gunst Andersen og Erik Kjær-Hansen (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 nedsættes med henholdsvis 25.483 kr., 26.311 kr. og 28.802 kr.

Subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 nedsættes til et efter Landsrettens skøn nærmere fastsat beløb.

Mere subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har efter sin endelige påstand påstået:

Principalt

Frifindelse.

Subsidiært

Frifindelse mod at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1998, 1999 og 2000 nedsættes med 7.727 kr. for hvert af årene.

Mere subsidiært

Ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998-2000 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger, A, skal beskattes af nytteværdien af kunstværker, der tilhører et af ham ejet selskab, H1 ApS.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 25. juni 2003 følgende kendelse i anledning af As klage over skatteankenævnets ansættelse af hans indkomst for indkomstårene 1998-2000:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdien af kunst til rådighed til 25.483 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdien af kunst til rådighed til 26.311 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdien af kunst til rådighed til 28.802 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS, der har adresse på klagerens privatadresse. Ifølge vedtægter er selskabets formål at drive produktion og handel inden for undervisning, kunst og musik.

Klageren er ansat i selskabet H2 ApS der driver en skole, som klageren er leder af. H1 ApS producerer undervisningsmidler til H2 ApS, og selskabet har derudover valgt at investere i kunst.

Skatteadministrationen konstaterede ved gennemgang af H2 ApS' regnskaber for de påklagede indkomstår, at selskabet havde erhvervet kunst, og i forbindelse med et revisionsbesøg på klagerens privatadresse den 19. januar 2000 vedrørende en anden sag, blev det konstateret, at der var kunstgenstande til stede i klagerens hjem. Af referat ark fra dette besøg fremgår:

"Under besøget blev der konstateret adskillige kunstneriske objekter, herunder cellobuer, maleriet, nummererede reproduktioner, samt et P. S. Krøyer maleri der stod på gulvet i den øverste etage af huset."

Der er fremlagt to erklæringer fra gæster der jævnligt kommer i klagerens hjem, hvoraf det fremgår at disse aldrig har set det omtalte P.S. Krøyer maleri hænge på væggen i hjemmet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fastsat værdien af kunst til rådighed til 6% af den samlede værdi af den aktiverede kunst inklusiv købsomkostninger beregnet for hvert af indkomstårene.

Beregningerne er foretaget således:

1998

 

Inventar af blivende værdi, P.S. Krøyer maleri

175.000 kr.

Primoværdi

25.777 kr.

Årets erhvervelser

223.945 kr.

Aktiveret kunst inkl. købsomkostninger

424.722 kr.

 

1999

 

Inventar af blivende værdi, P.S. Krøyer maleri

175.000 kr.

Primoværdi

249.722 kr.

Årets erhvervelser

 13.796 kr.

Aktiveret kunst inkl. købsomkostninger

438.518 kr.

 

2000

 

Inventar af blivende værdi, P.S. Krøyer maleri

175.000 kr.

Primoværdi

263.518 kr.

Årets erhvervelser

  41.525 kr.

Aktiveret kunst inkl. købsomkostninger

480.043 kr.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Klageren har ikke dokumenteret at kunsten er opmagasineret, som tidligere påstået.

Det forhold at der i sagen er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter bevirker, at der må være tale om en skærpet bevisbyrde for, at kunsten ikke er købt af selskabet med det formål at være placeret i klagerens hjem.

De til lejligheden fremskaffede erklæringer angående P.S. Krøyer maleriet kan ikke anses for anvendelige.

Når klageren benytter en formuegenstand som tilhører et selskab helt eller delvist vederlagsfrit, må værdien af benyttelsesretten ansættes efter et skøn. Denne værdi kan fastsættes til 6% af genstandens værdi. Dette følger af bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991, § 3, nr. 5.

Der er henvist til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af kunst til rådighed, da malerierne og antikviteterne ikke benyttes af klageren. Repræsentanten er dog enig i, at såfremt der foreligger vederlagsfri benyttelse skal der ske beskatning.

Kunstgenstandene er optaget som varelager i selskabets regnskab. Varelageret opbygges og billederne præsenteres to steder, dels i klagerens hjem og dels i H2 ApS' lokaler, hvor de udstilles sammen med andre kunstneres værker.

Malerierne hænger ikke på væggene i klagerens hjem, dels på grund af størrelsen af visse af malerierne og dels på grund af størrelsen af klagerens hjem, der ikke giver plads til ophængning af disse, da der er meget lidt vægplads.

Kunstgenstandene opbevares på et loftsværelse i ejendommen, og tages kun frem i forbindelse med fremvisning for interesserede købere. Fremvisning i hjemmet sker kun efter aftale, og placering sker da på gulvet op ad en væg, således som det var tilfældet ved myndighedernes besigtigelse.

På H2 ApS er der meget vægplads, og denne bruges til kunstudstillinger. Fremmede kunstnere udstiller også her efter aftale, og H1 ApS er ansvarlig for at der komme publikum. Disse udstillinger har nu et godt ry, og der sælges billeder i en prisgruppe op til 50.000 kr. Sammen med disse udstillinger fremviser H1 ApS også sine kunstgenstande, herunder P.S. Krøyer maleriet, hvorved udstillingerne får ry for god kvalitet og troværdighed, hvilket er den forretningsmæssige idé med arbejdet omkring udstillingerne.

P.S. Krøyer maleriet skal sælges i 2009, da det er 100-året for kunstnerens død, med mindre der fremkommer et godt tilbud inden.

I perioder hvor kunstgenstandene er på udstilling kan der ikke ske brugsnydelsesbeskatning, da genstandene faktisk ikke befinder sig i klagerens hjem. Når genstandene er i hjemmet, opbevares disse i et loftsværelse, og medtages kun i forbindelse med fremvisning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægt bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Dette fremgår af statsskatteloven § 4, litra a og ligningsloven § 16, stk. 1.

Kunstgenstandene er ejet af selskabet, der blandt andet driver virksomhed med køb og salg samt udstilling af kunst. Kunstgenstandene opbevares på klagerens bopælsadresse, der er sammenfaldende med virksomhedens adresse, og flere af disse er af myndighederne set opstillet i hjemmet.

Da der ikke er ført bevis for, at klageren ikke kan eller har benyttet disse genstande privat i sit hjem, skal der ske beskatning af denne benyttelse.

Brugsværdien for klageren af selskabets kunstgenstande som er anbragt på hans bopæl, skal ansættes til 6% af genstandenes værdi efter reglerne om ansættelse af værdi af brugsnydelse og andet løsøre ved beregning af arve- og gaveafgift jf. § 3, nr. 5 i bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

..."

Af checkbilag af 30. marts 1999, 21. december 1999 og 23. december 2000 fremgår, at H2 ApS for hvert af årene 1998, 1999 og 2000 har modtaget 4.800 kr. i leje for benyttelse af et lokale på H2. Efter det oplyste er beløbene betalt af H1 ApS.

Der er for landsretten fremlagt fotografier angiveligt fra februar og september 2003 fra As hjem på ..., samt en række udaterede fotografier fra H2, herunder fotografier fra As kontor på skolen og fra et kælderlokale med opmagasinerede kunstværker.

Til brug for landsrettens behandling af sagen er afholdt syn og skøn. Af spørgetemaet af 23. juni 2004 og skønsmanden, chefkonservator BSs erklæring af 21. september 2005 fremgår følgende spørgsmål og svar:

"...

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt malerier som f.eks. P.S. Krøyer maleriet ..., der ophænges i sagsøgers bolig beliggende ..., vil tage skade f.eks. af sollys. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive, hvordan malerierne vil tage skade.

Svar

Kunstværker tager skade af for høj lysintensitet. Internationale standarder foreskriver 150 lux for oliemalerier og 50 lux for kunst på papir. Et rums egnethed for opbevaring af kunst vil bero på, hvor kunstværkerne opbevares i forhold til solens lysindfald. Det er derfor afgørende, om værker placeres på øst, vest, nord eller sydvendte vægge. Opbevares kunst over førnævnte grænseværdier, vil det medføre blegning af kunstværkernes farver. Blegningen vil tage til, jo mere lysintensitet der er omkring kunstværkerne. På tilsvarende måde er sollysets ultraviolette (UV) stråler, samt infrarøde (IR) stråler skadelige. Det anbefales at påmontere vinduer solfilm, der fjerner 98% af den skadelige UV-bestråling, og reducerer IR-bestrålingen så meget som det er muligt.

Vinduerne i As bolig ... er uden solfiltre, hvorfor man må forvente, at kunstværker solbleges i en varierende grad alt efter hvor de opbevares i boligen.

Spørgsmål 1a

Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, om der står sollys ind på væggene i stuen i sagsøgers bolig ..., samt om det har betydning hvilken væg i sagsøgers stue der er tale om, samt i bekræftende fald anføre hvilken betydning det har for besvarelsen af spørgsmål 1.

Svar

Det ses ofte, at privatpersoner ikke vurderer de langsigtede konsekvenser af opbevaringsforholdene for deres erhvervelser. Privatpersoner har ofte værdifuld kunst opbevaret i deres hjem under ikke egnede forhold. Dersom der ophænges kunst på væggene i stuen på ... vil ældningen/blegningen af kunstværkets farve variere, alt efter hvilken væg værket er placeret på.

Spørgsmål 1b

Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, om der er gardiner i sagsøgers stue, samt i bekræftende fald anføre hvilken betydning det har for besvarelsen af spørgsmål 1.

Svar

Gardiner nedbringer ikke tilstrækkeligt den skadelige indflydelse, sollys har på kunstværker.

Spørgsmål 2

Er sagsøgers bolig ... egnet til ophæng af maleriet som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ...? Skønsmanden bedes oplyse på hvilket grundlag og ud fra hvilke forudsætninger dette spørgsmål besvares.

Svar

Sikringsniveau

Det er ikke ualmindeligt, at forsikringsselskaber fremfører krav til bygningers sikringsniveau, såfremt indboet i hjemmet overstiger en vis grænse. Der kan fremføres krav til hjemmets låsesystemer for vinduer og døre, og der kan fremføres krav til opsætning af tyverialarmanlæg. De enkelte forsikringsselskabers krav kan variere, men det er min vurdering, at såfremt værdien af kunstværket ligger på omkring 337.500,- dk. vil de fleste forsikringsselskaber efter besigtigelse på ... fremføre krav til yderligere sikring af yderdøre. Det vil ikke være ualmindeligt, at der fremføres krav til alarmering af beboelsen.

Det vil være de færreste vægge på ... der vil være egnet til ophængning af kunstværker.

Spørgsmål 3

Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt, at privatpersoner har malerier som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ... hængende i privatpersonernes hjem uden, at disse kostbare malerier er forsikret?

Svar

Ja

Spørgsmål 3a

Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt, at privatpersoner, der har malerier som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ... i hjemmet, låser deres dør?

Svar

Ja

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt malerier som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ..., der står op ad væggene på gulvet i f.eks. den øverste etage af sagsøgers bolig ..., eller som opbevares på ejendommens loftsværelse, vil tage skade. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive, hvordan malerierne vil tage skade.

Svar

Der vil være stor risiko for at kunstværker kan tage skade af at stå opbevaret i loftsværelset på ..., idet råderummet er meget begrænset af bøger mv. Risikoen for skader vil variere, alt efter hvor i loftsværelset kunstværket opbevares. Der vil være risiko for, at kunstværker bliver ridsede eller bulet.

Spørgsmål 5

Skønsmanden bedes vurdere, om sagsøgers ... kontorlokale på H2 ApS ... er egnet til at have ophængt malerier som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ....

Svar

Det er oplyst, at der kun eksisterer een nøgle til kontorlokalet på .... Nøglens indehaver er A. Vinduerne har påklæbet solfilm, der fjerner UV-estrålingen 98%, og sænker IR-bestrålingen. Jeg vil på denne baggrund vurdere, at den berørte væg vil være velegnet til ophængning af kunst, men sikringsmæssigt bør kunstværker der svarer til Krøyer sikres yderligere.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes vurdere, om kælderlokalet på H2 ApS ... er egnet til opbevaring af malerier som f.eks. P.S. Krøyer-maleriet ....

Svar

Sikringsniveauet for kælderlokalet er lavt. Efter As udsagn har alle, der er ansatte på skolen, adgang til kælderlokalerne.

Der er et stort antal vand- og afløbsrør der løber gennem kælderlokalet. Der vil være stor risiko for utæthed eller brud på vandrør. Kælderlokalet synes ikke at have afløb, og der er ikke registreret vandlås eller alarm for vand på gulv.

Kælderlokalet på H2 ApS ... vil ikke være egnet til opbevaring af værdifulde kunstværker, der værdimæssigt svarer til P.S. Krøyer maleriet.

I skønserklæringen er endvidere anført følgende:

I skønserklæringen er der taget udgangspunkt i, at auktionshuset "Museumsbygningen" i København havde den 1. marts 2005 et tilsvarende maleri af P.S. Krøyer til salg .... Værket blev solgt til 270.000 kr. i hammerslag, hvilket med moms og salær svarer til 337.500 kr.

..."

Af en skatteansættelse af 24. marts 2006 fra SKAT til H1 ApS vedrørende indkomståret 2004 fremgår, at selskabet med virkning pr. 31. december 2004 solgte dets samlede beholdning af kunstværker til A.

Forklaringer

Der er under sagen er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af VV, JN, GL, SK, MN, CT, RL, DM, LJ, skønsmanden, chefkonservator BS og TK, SKAT.

A har forklaret, at han er eneanpartshaver i H2 ApS og H1 ApS. H2 ApS driver virksomhed med undervisning. H1 ApS fremstiller materiale til brug for denne undervisning. H1 ApS har erhvervet kunstværker med henblik på fortjeneste ved salg. Værkerne blev indkøbt uden brug af ekstern rådgivning. Han er selv interesseret i kunst og har læst "en smule" kunsthistorie på universitetet.

Skattemyndighederne havde nogle uger forinden deres kontrolbesøg i januar 2000 varslet, at de ville afhente bilagsmateriale fra H1 ApS, der havde samme adresse som hans private bopæl. Han gik ud fra, at selskabets kunstværker, der blev opbevaret på H2, skulle være til stede under kontrolbesøget. Han bragte derfor kunstværkerne hjem ved hjælp af sin varebil. Maleriet af P.S. Krøyer blev stillet på gulvet i loftsværelset. Et billede af Andy Warhol blev hængt op i dagligstuen, da det var for stort til at stå på gulvet. Kunstværkerne blev fremvist under kontrolbesøget.

Krøyer-maleriet havde kortvarigt været i hans hjem umiddelbart efter købet i 1997 samt i forbindelse med kontrolbesøget i 2000. Ellers hang det på hans aflåste kontor på H2. Værket er ophængt, så det er skærmet for sollys, og der er på kontoret solfilter for vinduerne. I hans hjem er der ingen gardiner, og dørene låses kun i sommerferien. Han har ingen forsikring, der dækker ved tyveri af værkerne. De øvrige kunstværker er ophængt på H2 eller opmagasineret i dens kælder.

Han erindrer ikke at have fremvist kunstværker i sit hjem med henblik på salg, og han har heller ikke i øvrigt foretaget sig noget aktivt for at sælge værkerne, der var købt som en langsigtet investering. På grund af de skattemæssige forhold blev samtlige kunstværker pr. 31. december 2004 overdraget fra H1 ApS til ham selv. Den fysiske placering af værkerne er ikke ændret som følge af denne overdragelse.

Han spiller violin og klaver på amatørniveau. Han spiller ikke cello. De indkøbte cellobuer er udført af nogle af de bedste mestre og har en meget betydelig værdi. Cellobuerne opbevares i H2s kælder og på hans kontor på skolen. Hans datter spiller cello men bruger ikke disse kostbare buer, som det ville være for risikabelt at spille med.

VV har forklaret, at hun har kendt A i mindst 20 år og er kommet overalt i hans hjem. Hun er tillige kommet på H2, men har dog aldrig været i hans kontor på skolen. Hun har aldrig set Krøyer-maleriet eller de værker, der på et fotografi ses opmagasineret i en kælder. I As hjem er der ingen gardiner, og yderdørene står ulåste. I flere af rummene hænger malerier, herunder et af vidnets malerier. Hun ved ikke hvem, der ejer disse malerier. Hun kan ikke sige, om hun har set cellobuer i hjemmet.

JN har forklaret, at han er genbo til A. Han kommer meget i As hjem og har blandt andet været i loftsværelset. Han mener, at der findes enkelte malerier i hjemmet, men han har ikke selv særlig interesse for kunst. Han har aldrig set Krøyer-maleriet og husker ikke at have set de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Der er i As hjem ingen gardiner, og dørene låses ikke. As datter spiller cello, og han har set cellobuer i den forbindelse. Han har aldrig været på H2.

GL har forklaret, at han har kendt A siden 1985. De spiller ofte kammermusik sammen i As hjem. A spiller violin og bratsch. Han spiller selv cello. As datter spiller cello på amatørniveau men er sjældent med. Hun har en god bue, men han ved ikke af hvilket mærke. Han har ikke i øvrigt lagt mærke til cellobuer i hjemmet, og han vidste ikke, at der var foretaget investeringer i cellobuer. Der er malerier i As hjem, men han har aldrig set Krøyer-maleriet og genkender ikke de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Han har ikke været på H2, siden den flyttede fra .... As hjem har ingen gardiner, og yderdørene står ulåste.

SK har forklaret, at hun i 25 år er kommet i As hjem, herunder i loftsværelset. Vidnets kæreste, MN, er musiker. Dørene i As hus er ikke låst, og der er ingen gardiner. Der hænger malerier hos A. Hun har aldrig set Krøyer-maleriet og genkender ikke de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Hun har ikke hørt tale om cellobuer. Hun mener, at der på skolens gange hænger malerier. Hun har ikke været på kontorerne på H2.

MN har forklaret, at han har kendt A i 26 år og kommer i hans hjem. Dørene i huset er aldrig låst. Han husker ikke, om der er gardiner. Han har ikke set Krøyer-maleriet i hjemmet og genkender ikke de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Han har heller ikke i øvrigt lagt mærke til malerier i hjemmet. Han er pianist og har ikke kendskab til cellobuer. Han har ikke været på H2s kontorer.

CT har forklaret, at hans firma siden 1997 har gjort rent hos H2 ApS. Vidnet har endvidere et kunstgalleri. I eftersommeren 1997 besøgte han H2 og så, at der blandt andet hang fire værker af Andy Warhol, hvoraf i hvert fald to var signerede. På As kontor hang maleriet af Krøyer. Et af de værker, der på et fotografi ses opmagasineret, hang på skolen. Han har ikke været i As hjem.

RL har forklaret, at A er hendes halvbror. Hun kommer i hans hjem. Der er ingen gardiner i hjemmet, og hun har ikke oplevet, at dørene var låst. A foreviste Krøyer-maleriet for hende kort efter købet. Forevisningen fandt sted under en frokost på .... Efterfølgende har hun set Krøyer-maleriet på hans kontor på H2. Hun har ikke i As hjem set de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. I hjemmet hænger uindrammede værker, der ikke har karakter af egentlig kunst. Hun har set As datters cello, men har ikke i øvrigt set celloer hos ham. As søn spiller violin.

DM har forklaret, at hun er kommet i As hjem i 30 år. Der er ingen gardiner i hjemmet. Hun ved ikke, om dørene er låst. Der hænger malerier i As hjem, men hun husker alene, at et af værkerne har rød farve. Hun har aldrig set Krøyer-maleriet eller de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Hun ved, at As datter spiller cello, men har aldrig hørt hende spille. Hun ved ikke hvilken cellobue, datteren anvender. Vidnet har ikke været på H2.

LJ har forklaret, at han har kendt A siden 1968 og er kommet i hans hjem. I hjemmet er der ingen gardiner, og yderdørene er aldrig låst. Vidnet spiller klaver, og A spiller violin. På væggene hænger en violin og nogle violinbuer. Han har aldrig set celloer eller cellobuer hos A. Han ved, at datteren har spillet cello. Han mener, at man kan forveksle en violinbue og en cellobue, hvis man ikke kender instrumenterne. På væggene hænger plakater og andre effekter, men ingen egentlige malerier. Han har aldrig set Krøyer-maleriet eller de værker, der på et fotografi ses opmagasineret. Han har aldrig været på H2.

Skønsmand BS har forklaret, at han på H2 så Krøyer-maleriet og et værk af Andy Warhol. Væggene på H2 var egnede til ophængning af malerier, men sikringsniveauet var lavt. I As hjem fandtes en stor mængde bøger, kasser m.v. Han har ikke lagt mærke til celloer eller cellobuer og har ikke set efter sådanne instrumenter.

TK har forklaret, at han som repræsentant for Selskabsbeskatningen var på revisionsbesøg i As hjem i 2000, idet H1 ApS' skatteansættelse for indkomstårene 1997 og 1998 var udtaget til revision. Revisionsbesøg varsles normalt mindst 14 dage i forvejen. I hjemmet fandtes mere end 10 kunstværker tilhørende anpartsselskabet. Værket af Andy Warhol hang på væggen i et rum, der stødte op til køkkenet. Der hang også andre værker på væggene. Krøyer-værket fandtes på øverste etage, hvor der tillige stod en række andre værker. Det ville kræve en varebil at flytte samtlige værker på en gang. Under revisionsbesøget fremviste A tillige 1-2 cellobuer. Han mener, at cellobuerne hang på væggen, måske i en glasæske. A oplyste, at genstandene fandtes i hjemmet, fordi H2 ikke kunne opbevare dem korrekt.

Procedure

A har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at H1 ApS har erhvervet kunstgenstandene med salg for øje og i øvrigt med henblik på udstilling og opbevaring i H2 drevet af H2 ApS. Kunstgenstandene er ikke benyttet privat men udelukkende anvendt erhvervsmæssigt af H1 ApS.

Vidnerne, der regelmæssigt er kommet i hans hjem, har ikke set kunstgenstandene i hjemmet. Af plads- og indretningsmæssige årsager kan malerier ikke ophænges eller opbevares i hjemmet. Det ville endvidere være uforsvarligt at opbevare kostbare kunstværker i hans hjem, idet dørene i hjemmet ikke låses, hans indboforsikring ikke dækker malerierne og på grund af risikoen for skader fra sollyset, som beskrevet i skønserklæringen. Cellobuerne har ingen privat værdi for ham, da han ikke kan spille på cello.

Under kontrolbesøget fra Selskabsbeskatningen, Tårnby Kommune var malerierne alene samlet i hjemmet af hensyn til inspektionen,. I hjemmet fandtes under kontrolbesøget violinbuer, som Selskabsbeskatningens repræsentant må have forvekslet med cellobuer.

Kunstgenstandene har været opbevaret eller ophængt på H2, hvor vidner har set både Krøyer-maleriet og andre værker. H1 ApS har til H2 ApS betalt leje for opbevaring af kunstværker i et kælderlokale på H2. Krøyer-maleriet er ophængt på væggen i sagsøgers kontor på H2. I H2s lokaler findes et alarmsystem, og vinduerne på kontoret er påklæbet solfilm. Det fremgår af skønserklæringen, at H2s lokaler er velegnede til opbevaring af kunstværker.

En formodning om privat anvendelse af kunstværkerne er af disse grunde afkræftet.

Til støtte for den subsidiære påstand er anført, at A ikke har opbevaret kunstgenstandene i sin private bolig i hele perioden fra 1998 til 2000 og ikke kan beskattes af nytteværdien i perioder, hvor kunstgenstandene ikke var i boligen.

Skatteministeriet har til støtte for den principale påstand om frifindelse gjort gældende, at H1 ApS har stillet kunstgenstandene til rådighed for A. Det er en formodning for, at han som eneanpartshaver og direktør i selskabet har haft genstandene til sin private rådighed. Kunstgenstandene fandtes under kontrolbesøget på hans bopæl. Købet af kunstgenstandene var ikke normale forretningsmæssige dispositioner for H1 ApS, men skete som udslag af As personlige interesse. Det påhviler A at afkræfte formodningen. Bevisbyrden skærpes af, at der under sagen er givet skiftende forklaringer om kunstgenstandenes placering.

Skønserklæringen dokumenterer ikke, at kunstgenstandene ikke har været opbevaret eller ophængt på As bopæl i indkomstårene 1998-2000. Forholdene på H2 i september 2005 udelukker ikke, at malerierne kan være opbevaret på bopælen i perioden 1998-2000.

Hvis malerierne anses for vederlagsfrit ophængt på H2 eller på As kontor på H2, gøres det gældende, at et sådant vederlagsfrit udlån ikke er en normal forretningsmæssig disposition, men alene er sket som følge af As personlige interesser, hvorfor han skal beskattes af rådigheden over kunstgenstandene.

Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet anført, at hvis retten måtte finde, at A ikke skal nyttebeskattes af cellobuerne, skal den foretagne forhøjelse nedsættes med det i den subsidiære påstand anførte beløb.

Til støtte for den mere subsidiære påstand om hjemvisning - og over for As subsidiære påstand - er anført, at hvis skønnet over nytteværdien tilsidesættes, tilkommer det skattemyndighederne at foretage en fornyet skønsmæssig værdiansættelse.

Rettens begrundelse og resultat

Under skattemyndighedernes revisionsbesøg på As bopæl i januar 2000 blev det konstateret, at en række malerier, der tilhørte H1 ApS, var ophængt eller opstillet i hjemmet. På grundlag af skattemyndighedernes notat fra revisionsbesøget må det lægges til grund, at også selskabets cellobuer, som efter bevisførelsen må anses for udstillingsgenstande, fandtes i hjemmet. Kunstgenstandene var egnede til privat benyttelse, og A har efter sin forklaring en personlig interesse for kunst og musik. Som eneanpartshaver og direktør i H1 ApS havde A den fulde adgang til at råde over selskabets aktiver. På denne baggrund findes der at være en formodning for, at kunstgenstandene er anvendt privat af A.

Maleriet af P.S. Krøyer fandtes opstillet i As hjem under revisionsbesøget i januar 2000. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at maleriet ikke har været i hjemmet i den samlede periode fra 1998 til 2000 men også har været ophængt på As personlige og aflåste kontor på H2. Denne placering af maleriet kan ikke anses for at være sket i H1 ApS' eller H2 ApS' interesse men må henføres til As personlige interesse i værket. Samtlige H1 ApS' kunstgenstande blev pr. 31. december 2004 overdraget til A. Også efter overdragelsen var Krøyer-maleriet ophængt på kontoret på H2. Under disse omstændigheder findes A at have haft en sådan personlig rådighed over maleriet, at det må anses for anvendt privat af ham også i det omfang, hvor det har været ophængt på hans kontor på H2.

Formodningen for, at de øvrige kunstgenstande er anvendt privat, findes ikke afkræftet ved den skete bevisførelse. Ved vurderingen heraf er der navnlig lagt vægt på, at kunstgenstandene fandtes i As hjem under skattemyndighedernes revisionsbesøg i januar 2000, og at der af A og hans rådgivere er givet skiftende forklaringer om placeringen af genstandene, samt at hverken de fremlagte fotografier eller checkbilag eller de afgivne forklaringer giver grundlag for at fastslå, at disse genstande i indkomstårene 1998-2000 befandt sig et andet sted end i As hjem.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

I sagsomkostninger for landsretten skal A til Skatteministeriet, der ikke er momsregistreret, betale 26.750 kr., hvori indgår godtgørelse af 1.415 kr. ekskl moms til fremstilling af materialesamling til brug for domsforhandlingen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A i sagsomkostninger for landsretten 26.750 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes i henhold til rentelovens § 8a.