Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er med virkning fra den 1. januar 2009 flyttet fra opkrævningsloven til §§ 13-15 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG).

Det fremgår af lovbemærkningerne til L 20, at med flytningen af hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige fra opkrævningsloven til INDOG og udvidelse i øvrigt af reglerne til at omfatte al gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, opfyldes målsætningen om ét fælles regelgrundlag for inddrivelsen af offentlige restancer vedrørende eftergivelse.

Reglerne om eftergivelse er iøvrigt parallelle med gældssaneringsreglerne i konkursloven. Med udgangspunkt i forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005, jf. lov nr. 365 af 24. maj 2005, blev reglerne i opkrævningslovens § 15 om eftergivelse tilsvarende præciseret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love, således at bestemmelserne om eftergivelse svarer til konkurslovens gældssaneringsregler. Dette betyder at RIMs eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering, hvor bestemmelserne er enslydende.

Der er sket en udvidelse af reglerne således at fordringstyper, hvor der ikke tidligere var hjemmel til eftergivelse nu er omfattet af eftergivelsesreglerne. Det gælder således f.eks. gæld vedrørende sagsomkostninger i straffesager og civilretlige krav f.eks. erstatninger for hærværk samt tvangsbøder. Formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyper er at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al gæld til det offentlige. Hvis der er særlige fordringstyper, som ikke kan omfattes af en eftergivelsesordning, kan formålet med eftergivelsen forspildes, idet skyldner trods eftergivelse af en del af gælden fortsat vil være i en økonomisk trængt situation. De generelle regler sikrer dog at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Eftergivelsesadgangen omfatter både gæld,

• der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse og
• anden gæld til det offentlige, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse f.eks. fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden.

For en nærmere gennemgang af reglerne henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit H.7