| Afgiften svares af
§ 3, stk. 1, nr. 1Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.
Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.
Grundlæggende er der tale om de virksomheder, der driver elforsyningsnettet og varetager "transporten" af elektricitet til forbrugeren, og som er ansvarlig for måling af aftag
fra elforsyningsnettet. Disse virksomheder er ofte benævnt "netvirksomheder".
§ 3, stk. 1, nr. 2 Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx visse kraftvarmeanlæg, industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med
et elproduktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende
benævnt elproducenter.
Ved den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2, menes elproducenter, som direkte forbruger af den producerede elektricitet. Der er tale om
tilfælde, hvor al eller en del af den producerede elektricitet direkte via elproducentens eget interne elnet forsyner elproducentens egne elforbrugende aggregater mv.
Elproducenter, der leverer al den producerede elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, skal ikke registreres efter § 4, stk. 1.
Reglerne i CO2-afgiftsloven er parallelle med bestemmelserne i elafgiftsloven.
§ 4, stk. 2Den, der uden at være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 (elselskaber), leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. elproducerende
anlæg, som leverer el direkte til forbrug uden om transmissions- og distributionsnettet.
|