Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres, se G.3.6.1. De generelle regler om registrering, se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.033. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning af det pågældende affald. Registreringspligten indtræder uanset, om det er en almindelig kontrolleret losseplads, eller om der er tale om fx visse specialdeponier. Det er det modtagende deponis faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Registrerings-pligtig virksomhed

En kommune ansås for affaldsafgiftspligtig for deponering af affald, herunder spildevandsslam efter afmeldelse fra registrering. Kommunen havde efter afmeldelsen fortsat drevet registreringspligtig virksomhed med modtagelse af henholdsvis anvisningspligtigt affald, samt spildevandsslam og ristesand. Afgiftspligten indtræder ved tilførslen til kommunens afgiftspligtige område. Der var ikke nogen opdeling af områder, der er afgiftspligtige efter hovedreglen og områder, hvor der kan ske fritagelse for registrering eller områder, hvor der kan ske genanvendelse af tilførte materialer. I afgiftsmæssig forstand måtte hele området betragtes som et deponi. Se SKM2009.695.LSR.

Forbrændingsanlæg er nærmere defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, som enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes.

§ 11, stk. 2Med lovændringen pr. 1. januar 1997 blev det præciseret, at virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, er registreringspligtige.

Farligt affaldGældende regler før 1. januar 2010

Efter de tidligere gældende regler var specielle anlæg til deponering af farligt affald fritaget for registreringspligten.

Det var en betingelse for registreringsfritagelsen, at anlægget ikke modtog andet anvisningspligtigt affald.

I praksis var det muligt at have afgiftsfri tilførsel af affald til specialdeponier, som er etableret i forbindelse med anden registreringspligtig virksomheder, hvis der er skarp adskillelse mellem specialdeponiet og den registreringspligtige virksomhed.

§ 9 i lov nr. 527 - affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, 2 og 5 samt bilag 3

Deponering af farligt affald på specielle deponeringsanlæg til farligt affald - herunder også midlertidig deponering med henblik på senere forbrænding - bliver omfattet af de almindelige bestemmelser for deponering affald.

I perioden 2010-2014 pålægges farligt affald, som deponeres på specielle anlæg til farligt affald - herunder også farligt affald, som deponeres med henblik på senere forbrænding - en reduceret afgift (affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2 samt bilag 3).

Fra 1. januar 2015 er afgiften ved deponering af farligt affald som ved deponering af andet affald.

Farligt affald, som deponeres på almindelige deponeringsanlæg, er afgiftspligtigt som andet affald, hvilket ikke er en ændring i forhold den eksisterende affaldsafgift.

Registreringsfritagelsen for særlige anlæg til deponering af farligt affald ophæves (affaldsafgiftslovens § 11, stk. 5), og specielle anlæg til deponering af farligt affald samt virksomheders og anlægs egne anlæg til deponering af farligt affald skal registreres (affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2).

Specielle anlæg til deponering af farligt affald skal registreres pr. 1. januar 2010 samt indberette den afgiftspligtige mængde efter § 12, stk. 1. I perioden 2010 og 2011 er afgiftssatsen som ovenfor anført 0 kr./ton for farligt affald, som deponeres på specielle deponering anlæg til farligt affald.

Specialdeponier, som er etableret i forbindelse med anden registreringspligtig virksomhed, skal ikke registreres særskilt. Specialdeponier skal dog fortsat holde deponeret affald klart adskilt - både fysisk og regnskabsmæssigt - fra andet affald på den registrerede virksomhed. Dette vil dog ikke være gældende for anlæg, som etableres efter 1. januar 2015, og hvor der ikke er deponeret farligt affald uden afgift eller til en lavere afgiftssats.

Bestemmelserne vedrørende farligt affald trådte i kraft 1. januar 2010, jf. § 10, stk. 3 i lov 527.

§ 10, stk. 12 og 13 i lov 527 af 12. juni 2009

Specielle deponeringsanlæg til farligt affald, som frafører affald den 1. januar 2012 eller senere, skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT.

Ved fraførsel af affald fra denne mængde affald i deponiet, som skal være opgjort pr. 1. januar 2012, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, da der vil være tale om farligt affald deponeret på et ikke-registreret anlæg, hvis deponeret inden 1. januar 2010 eller deponeret til 0 kr./ton, hvis deponeret i perioden 2010 - 2011.

Hvis denne mængde affald efterfølgende blandes med andet farligt affald og der fra denne mængde af blandet affald sker fraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, før der er sket fraførsel svarende til vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012.

Tilsvarende opgørelse skal foretages 1. januar 2015. Fraførsel efter 1. januar 2015 sker efter samme principper som ovenstående.

Eksempel

I ovenstående eksempel skal virksomheden efter 2015 først fraføre 5.000 ton til 0 kr./ton, herefter 4.000 ton til 160 kr./ton. Herefter kan ske fraførsel til 475 kr./ton som for andet affald.

Affaldsafgift - restprodukter fra produktion - anvendt som brændsel i eget fyringsanlægLandsskatteretten har den 19. marts 2003, jf. SKM2003.176.LSR, afsagt kendelse i en sag om afbrænding af eget affald. En virksomhed blev anset for afgiftspligtig af restprodukter fra produktionen, der anvendtes til brændsel i eget fyringsanlæg. På grundlag af ordlyden i affaldsafgiftslovens § 11, stk. 2, fandt Landsskatteretten at virksomheden med rette blev anset for registreringspligtig. Landsskatteretten fandt videre, at de i sagen omhandlede restprodukter fra produktionen i medfør af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, er afgiftspligtige. Retten har herved lagt vægt på, at de i sagen omhandlede restprodukter er tilført den registreringspligtige virksomhed, idet formuleringen af lovbestemmelsen også omfatter den situation, hvor virksomheden indkøber råvarer til brug i produktionen velvidende, at der i forbindelse hermed opstår et restprodukt i form af affald. Virksomheden indbragte kendelsen for landsretten. Vestre Landsret har den 25. januar 2005, jf. SKM2005.102.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Virksomheden indbragte derefter dommen for Højesteret, men har siden hævet sagen

§ 11, stk. 3Med ændringen af loven pr. 1. januar 1997 blev slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg omfattet af registreringspligten. Sådanne anlæg havde efter de tidligere regler været fritaget for registrering, og slam, der blev brændt på sådanne anlæg havde således været fritaget for afgift. Tanken bag indførelsen af afgiften var at skabe et incitament til, at slammet i mindre omfang end hidtil bliver brændt, og dermed også incitament til, at der findes andre anvendelsesmuligheder for slammet end forbrænding.

Medforbrænding § 11, stk. 4Virksomheder, der medforbrænder affald omfattet af den kommunale anvisningspligt med det formål at udnytte materialer i affaldet i virksomhedens produkter, bliver alene afgiftspligtige for modtagelsen af det anvisningspligtige affald.

Medforbrænding omfatter ikke produktion af energi, jf § 11, stk. 4, se SKM2009.140.LSR, der er nærmere omtalt under afsnit G.3.5.8.

Virksomheden skal således ikke betale afgift ved samtidig afbrænding af andre materialer, herunder affald, der ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Affald, som ikke indeholder brandbare bestanddele, betragtes ikke som tilført til forbrænding, og er derfor heller ikke omfattet af afgiftspligten i sådanne anlæg, se G.3.5.8.

§ 11, stk. 5Deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse skal registreres.

§ 11, stk. 6Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres.