Indhold

►I dette afsnit beskrives de regler, der er indført med henblik på at understøtte, at restanceinddrivelsesmyndigheden beslutninger om modregning foretages korrekt, og i videst muligt omfang automatisk.

Gennemgangen af reglerne for modregning fremgår primært af afsnit A.D.13 Modregning, og restanceinddrivelsesmyndighedens administration af udbetalingsbeløb oversendes med henblik på modregning er nærmere gennemgået i afsnit G.A.2.3.3. Modregning i udbetalinger fra det offentlige.◄

Afsnittet indeholder:

• Retsgrundlag
• Beslutning om modregning
• ►Anvendelse af registrerede data i forbindelse med modregning◄
• ►Mulighed for at undlade modregning◄
• Klage over modregning.

Retsgrundlag

►Restanceinddrivelsesmyndigheden kan anvende gæld under opkrævning og gæld under inddrivelse til modregning i udbetalinger fra det offentlige. Med henblik på modregning, kan udbetalinger fra offentlige myndigheder overføres til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Modregning foretages som udgangspunkt i henhold til de almindelige (uskrevne) betingelser for modregning, dog med visse afvigelser. Se mere herom i afsnit A.D.13 Modregning.

Med henblik på at understøtte, at modregning foretages korrekt, og i videst muligt omfang automatisk, er der indført en række særregler i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Disse gennemgås nærmere i dette afsnit.◄

Beslutning om modregning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe beslutning om, at modregning i udbetalinger fra det offentlige skal gennemføres. Når modregning gennemføres på baggrund af en sådan beslutning, kan modregning ske, uden at fordringshaver skal foretage partshøring af skyldner, og uden at fordringshaver skal vurdere skyldners økonomiske forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtiget til at begrunde en afgørelse om modregning på anden måde end ved at henvise til, at fordringen er under inddrivelse.

Begrundelsen skal dog fortsat indeholde en tilstrækkelig beskrivelse af de fordringer, der modregnes med, således skyldner kan identificere fordringerne og forholde sig til, hvorvidt modregningen kan anerkendes eller ønskes påklaget. Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 2.

►Beskrivelsen af fordringer samt renter og gebyrer heraf, kan ske ud fra de datooplysninger, som er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Se gældsinddrivelseslovens § 9 b, stk. 1.◄

En afgørelse om modregning har virkning fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at den skal gennemføres. Hvis det er muligt, orienteres skyldner om modregningen, men modregningen er gyldig, selv om det ikke sker. Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 4.

►Anvendelse af registrerede data i forbindelse med modregning

En række af gældsinddrivelseslovens bestemmelser regulerer, hvilke data restanceinddrivelsesmyndigheden kan lægge til grund i forbindelse med beslutninger om modregning.

Aktuelt registrerede oplysninger

Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om modregning, kan træffes på baggrund af den størrelse, der på tidspunktet for beslutningen om modregning er registreret for fordringen i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 5.

Det betyder, at der kan foretages modregning, selvom der i forbindelse med beslutningen om modregning, ikke blev taget højde for relevante oplysninger, som ikke var behandlede på beslutningstidspunktet. Ubehandlede oplysninger kan fx være:

• Modtagne beløb, som endnu ikke er blevet anvendt.
• Anmodninger om korrektioner af fordringer, der afventer manuel behandling.
• Tvivl om rækkevidden af en skyldners valg om repræsentation, hvor dette endnu ikke er vurderet.

Viser det sig efterfølgende, at modregningen er truffet på forkert grundlag, skal forholdet berigtiges ved, at modregningen ophæves helt eller delvist, når dette er nødvendigt. Det kan fx være tilfældet, hvis modregningen har dækket en fordring, hvor overdragelsen til inddrivelse var annulleret af fordringshaver på modregningstidspunktet.

Skyldners adresse

I tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet til Digital Post eller er fritaget herfra, fremsender restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelser og afgørelser m.v. om modregning til skyldners adresse. Her anvendes den adresse, der på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 6.

Datooplysninger

Gennemføres modregning efter, at skyldners krav på udbetaling fra det offentlige er overført til tredjemand, kan restanceinddrivelsesmyndigheden lægge de datooplysninger til grund, som er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Se gældsinddrivelseslovens § 8 a, stk. 1.

Dog har restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at anvende en senere dato eller at ændre den registrerede dato til en senere dato, hvis det vurderes, at den registrerede datooplysning indebærer en risiko for uberettiget modregning. Se gældsinddrivelseslovens § 8 a, stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også aftale med fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, at de datooplysninger, der skal gives ved overdragelsen af en fordring, skal angives som senere datoer en de rigtige. Se gældsinddrivelseslovens § 8 a, stk. 4. Bestemmelsen kan ikke medføre, at fordringen får en senere forældelsesdato.◄

►Mulighed for at undlade modregning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved kendskab til eller mistanke om datafejl i fordringer beslutte, at der helt eller delvis ikke skal ske modregning i en udbetaling, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt. Se gældsinddrivelseslovens § 8 a, stk. 3.

I den forbindelse kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at fravige modregningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1 og 2, så der først sker dækning af fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 5, som er indsat på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 18 b, som ændret ved § 1, nr. 27-28 i lov nr. 1565 af 12. december 2023.

Læs mere om modregningsrækkefølgen i afsnit G.A.2.3.3.2 Modregningsrækkefølgen.◄

Klage over modregning

Skyldner kan klage over en gennemført modregning efter reglerne i gældsinddrivelseslovens §§ 17, stk. 1 og 18. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal have modtaget den skriftlige klager fra skyldner senest tre måneder efter, at skyldner har modtaget modregningsmeddelelsen.

Hvis det ikke har været muligt at underrette skyldner i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af modregningen, begynder klagefristen dog senest at løbe et år efter virkningstidspunktet for modregningen. Se særreglen i gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 4, som er gennemgået ovenfor.

I særlige tilfælde kan en klage indsendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, selv om klagefristen er udløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Se også G.A.2.2 Klager.