Indhold
Dette afsnit indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Det er en betingelse for skattefriheden efter LL § 7 P, at modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 7.
Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber. Betingelsen er opfyldt, selv om køberetten også giver mulighed for opfyldelse ved kontant udbetaling af forskellen mellem de underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten (differenceafregning).
Et vilkår i aftalen om, at medarbejderne skal sælge deres aktier i forbindelse med børsnotering af selskabet, eller såfremt der sker ejerskifte med mindst 50 pct., forhindrer ikke anvendelsen af LL § 7 P. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvorvidt medarbejdernes udnyttelse af retterne ved en eventuel børsnotering henholdsvis ejerskifte indebærer, at retterne anses for differenceafregnet med den konsekvens, at de skal beskattes efter LL § 28. Reglerne i LL § 7 P er ikke til hinder for, at medarbejderne indgår aftale om salg af aktier, der erhverves på et fremtidigt tidspunkt på baggrund af købe- eller tegningsretter retter omfattet af LL § 7 P. Se SKM2016.492.SR.x
Hvis køberetten kun kan opfyldes ved differenceafregning, vil betingelsen i stk. 2, nr. 7, ikke være opfyldt, og køberetten kan ikke omfattes af LL § 7 P. Begrundelsen herfor er, at differenceafregning er uforenelig med ordningens hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede aktier afstås.
Kravet i LL § 7 P om, at der ikke må ske differenceafregning, svarer til tidligere gældende regler i LL § 7 H.
Se også
Se afsnit C.A.5.17.7.3.6 Erhvervelses- eller leveringsret (differenceafregning) vedrørende LL § 7 H.
Ved afgørelsen af, om der sker differenceafregning, indgår bl.a. det tidsmæssige forløb mellem de to transaktioner og kursrisikoen for de to parter. Hvor den ansatte reelt bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt være tale om et salg af aktier og ikke en differenceafregning.
Hvis salg af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en køberet, tidsmæssigt ligger i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af den pågældende køberet, således at udnyttelsen og salget må anses som en samlet transaktion, der ikke kan afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget, peger dette i retning af, at der foreligger differenceafregning. Der foreligger som udgangspunkt differenceafregning, hvis udnyttelse af en køberet finansieres på den måde, at betaling for aktierne sker som et fradrag i salgssummen for aktierne, så den ansatte får et nettoprovenu udbetalt, dvs. at der sker en samlet kontant afregning til den ansatte.
I SKM2013.132.ØLR kom Østre Landsret frem til, at der ikke forelå differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne.
SKM2006.471.SR vedrørte udnyttelse af køberetter i forbindelse med overdragelse af et selskab. Skatterådet fastslog, at reglerne i LL § 7 H ikke hindrede, at en ansat indgik aftale om salg af aktier, der erhverves på et fremtidigt tidspunkt på baggrund af en køberet omfattet af LL § 7 H. Der var således ikke et krav om, at aftalen om salget af aktierne skulle indgås efter udnyttelse af køberetterne.
Konsekvensen af, at en køberet, der er omfattet af LL § 7 P, udnyttes ved kontant udbetaling, er, at reglerne i LL § 28 bliver anvendt. Se LL § 7 P, stk. 11. Hvis betingelserne i LL § 28 ikke er opfyldt, skal den ansatte lønbeskattes efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Genoptagelse af skatteansættelsen vil kunne ske inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.
Se også
Se også afsnit
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
SKAT
|
|
SKM2016.492.SR
|
Det er en betingelse for skattefriheden i LL § 7 P, at de modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetterne, til at erhverve eller levere aktier. Betingelsen gælder for hele perioden, hvor køberetterne løber.
Et vilkår i køberetsaftalen om, at medarbejderne skal sælge deres aktier i forbindelse med børsnotering af selskabet, eller såfremt der sker ejerskifte med mindst 50 pct., forhindrer ikke anvendelsen af LL § 7 P. Køberetterne kan også udnyttes på de aftalte vestingtidspunkter, hvorfor der ikke er tale om ren exit bonus til medarbejderne.
Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvorvidt medarbejdernes udnyttelse af køberetterne ved en eventuel børsnotering henholdsvis ejerskifte indebærer, at køberetterne anses for differenceafregnet med den konsekvens, at køberetterne skal beskattes efter LL § 28.
Medsalgspligt.
|
|