Er der flere debitorer om det fastsatte toldskyldsbeløb, hæfter de solidarisk.
Se EUTK artikel 84.
Dette er bekræftet af EU domstolen i sag C-78/10, Berel, om fælles
ansvar for en toldskyld.
I sagen fastslog Domstolen ligeledes, at såfremt en af debitorerne kan fritages for toldskylden, kan denne fritagelse
ikke gøres generelt gældende af de øvrige debitorer.
Det vil sige, at i en situation, hvor der er solidarisk hæftelse for en toldskyld, gælder toldskyldens ophør i tilfælde af afgiftsfritagelse derfor kun det selskab, der har ansøgt om
afgiftsfritagelsen, og kan ikke udstrækkes til de øvrige meddebitorer for denne skyld.
På samme måde fastslog domstolen at i forholdet mellem debitorerne kan en erhvervsdrivende, der anvender
en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne, og han kan ikke kan
fritages for ansvar under henvisning til fejl begået af toldspeditøreren. Modsætningsvist afviste Domstolen dog også at at en toldspeditør, hvis tjenesteydelser normalt efterspørges på grund af den
pågældendes erhvervserfaring på toldområdet, kunne drage fordel af den manglende erfaring på området, som kendetegner den erhvervsdrivende, speditøren repræsenterer.x