Indhold

Dette afsnit handler om de overvejelser, der skal gøres, når RIM skal vurdere et fremsat forslag til en frivillig kreditorordning. 

Afsnittet indeholder:

• Indledende undersøgelser
• RIM skal foretage samme vurdering som ved tvangsakkord i rekonstruktion
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Indledende undersøgelser

Når RIM modtager en anmodning om at tiltræde en frivillig kreditorordning, skal RIM hurtigt skaffe sig et overblik over sagens omfang og vurdere den akkordsøgende virksomhed (skyldner). 

Det indebærer bl.a., at RIM konstaterer, om den frivillige kreditorordning ønskes med henblik på fortsat drift af virksomheden eller dennes ophør. 

Det bør også undersøges, om der er etableret en fristdag, og om alt relevant materiale og øvrige oplysninger til vurdering af akkordforslaget er modtaget. 

Disse oplysninger skal sammen med RIMs øvrige kendskab til virksomheden danne grundlag for RIMs afgørelse. 

RIMs sagsbehandler skal bl.a. undersøge de aktuelle data i myndighedens egne it-systemer. For at få et kendskab til virksomheden og omstændighederne omkring gældens opståen skal sagsbehandleren også gennemse restancesagen og kontakte den pågældende pantefoged, der har med inddrivelsen af restancen at gøre. Det kan også tænkes, at skattecenterets revisions-, kontrol- eller lovafdeling samt journalsystemet har oplysninger om virksomheden. Hvis der i forvejen er en sag med virksomheden, kan de pågældende sagsbehandlere måske også bidrage med oplysninger. Ved at granske egne oplysninger (heriblandt regnskaber, opgørelser mv.) om virksomhedens aktiver mv. vil RIM bl.a. have mulighed for at foretage en vurdering af, om eventuelle omstødelige dispositioner er foretaget af virksomheden, og sammenholde denne vurdering med de oplysninger, virksomheden selv er fremkommet med. 

RIM skal foretage samme vurdering som ved tvangsakkord i rekonstruktion

Den vurdering, der skal foretages, er grundlæggende den samme som vurderingen af et forslag til tvangsakkord i en rekonstruktion. Dog er der den forskel, at en fristdag ikke nødvendigvis er etableret i forbindelse med en anmodning om en frivillig kreditorordning. Se nedenfor.

Stop for individualforfølgning ved indledt rekonstruktionsbehandling

Hvis det kan konstateres, at der er indledt rekonstruktionsbehandling, medfører konkurslovens regler, at fordringshaverne bl.a. er afskåret fra at foretage udlæg og modregning på tværs af fristdagen. Se KL § 12 c, stk. 1, nr. 1, og § 12 g.

Hvis fristdag ikke er etableret

Hvis der ikke er etableret en fristdag ved begæring om rekonstruktionsbehandling, er der behov for en hurtig vurdering af, om akkordforslaget synes seriøst og realistisk. I disse tilfælde må RIM derfor være opmærksom på, at fordringshavernes stilling kan  forrykkes, og derfor kan det eventuelt være påkrævet at få etableret en fristdag. Hvis virksomhedens økonomiske situation derimod synes enkel og overskuelig, kan overvejelser om begrænsning af tab føre til, at der ikke kræves etableret en fristdag.

Revisorpåtegning og -beretning

De fremlagte regnskaber skal være forsynet med påtegning - for aktie- og anpartsselskaber en beretning - fra den revisor, der har udarbejdet dem. Påtegningen/beretningen skal indeholde oplysning, om

• der har været foretaget revision
• det er konstateret, at de opførte beholdninger er til stede.

Likvidation

Ved vurdering af forslag til likvidation gælder det generelt, at værdiansættelse af aktiverne skal være skønnede realisationsværdiansættelser, som de forventes at ville blive ved en rolig afvikling af virksomheden. Størrelsen af forventede udbetalinger samt størrelsen af eventuelle sælgerpantebreve skal være oplyst.

Almindelig akkord

I forbindelse med en almindelig akkord må der særlig lægges vægt på, om virksomheden kan antages at være i stand til at fortsætte efter gennemførelse af akkorden, eller om en likvidation eller konkurs må foretrækkes, særlig for at undgå yderligere tab for det offentlige. RIM skal derfor vurdere de enkelte elementer i akkordforslaget. 

Derudover skal RIM vurdere, om dette bakkes op af relevant materiale, der både

• viser den aktuelle økonomiske situation
• giver et troværdigt billede af den fremtidige. 

Det skal med andre ord vurderes, om virksomheden vil blive rekonstrueret på en sådan måde, at den fremover ikke på ny bringer sig i en restancesituation, der vil påføre SKAT yderligere tab. Hvis virksomheden i forbindelse med en akkord vil få tilført ny kapital til at finansiere akkorden, betyder det, at andre end virksomheden selv har tillid til, at akkorden kan gennemføres. Hvis akkorden derimod skal finansieres af den løbende drift, foreligger denne udefra kommende opbakning ikke. Det er dog ikke ensbetydende med, at akkordforslaget skal afvises. Det kan nemlig indeholde en troværdig prognose om akkordens afvikling og virksomhedens fremtidige drift. 

Hvis der er en sådan tvivl om størrelsen af en i øvrigt på sigt levedygtig virksomheds kontantbeholdning eller kreditmuligheder, at det forekommer usikkert, om de løbende skatter og afgifter vil blive betalt til tiden under akkordens afvikling, skal RIM overveje, om en tiltrædelse af akkordforslaget skal betinges af sikkerhedsstillelse. 

RIM skal ikke kategorisk afvise at deltage i en kreditorordning, hvis virksomhedens forhold er så atypiske, at en forskelsbehandling af en eller flere fordringshavere er påkrævet for at opnå et fornuftigt resultat. 

Hvis akkordordningen er foreslået på baggrund af en midlertidig likviditetskrise, fx som følge af

• akutte tab på debitorer
• for store vareindkøb eller
• et for hurtigt investeringstempo

vil der normalt ikke være grundlag for en akkord, men eventuelt en moratorieordning.

Likvidationsakkord for virksomhed uden personlig hæftelse

Ved vurderingen af et forslag til en likvidationsakkord for en virksomhed uden personlig hæftelse skal det holdes for øje, at en konkurs i reglen vil påføre det offentlige et større tab end en likvidationsakkord. På den anden side kan størrelsen af det tab, som statskassen lider, være afgørende for, om personerne bag virksomheden gennem deres deltagelse i en anden virksomhed, der senere anmeldes til registrering for moms, A-skat mv., kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11, stk. 2.

Inddragelse af ligningsmedarbejder

Der vil ofte være fornuft i at forelægge akkordforslaget for en ligningsmedarbejder til udtalelse med henblik på en afklaring af, om SKAT besidder krav, som ikke indgår i akkordforslaget, og hvis eksistens inddrivelsesmedarbejderne ikke har kendskab til. Se problemstillingen i UfR 2001, 1023/2 HD (om en tvangsakkord). 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 2001, 1023/2 HD	Skattemyndighederne havde i 1992 over for et aktieselskab under en tvangsakkord foretaget en foreløbig anmeldelse med et forbehold om ret til at ændre kravet. Tvangsakkorden blev stadfæstet den 7. april 1992 og opfyldt den 26. maj 1994. Senere blev der som følge af nye oplysninger af skattemyndighederne rejst et krav på selskabsskat på ca. 15,5 mio. kr. over for selskabet, der herefter indgav konkursbegæring. Boet afviste kravet, men Højesteret gav skattemyndighederne medhold. Højesteret bemærkede, at en tvangsakkord efter den nu ophævede bestemmelse i KL § 190, der svarer til KL § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke har præklusiv virkning over for ikke-anmeldte fordringer. Højsteret fandt, at den omstændighed, at skattemyndighederne i forbindelse med tvangsakkorden ikke anmeldte eller tog forbehold om et krav på selskabsskat, ikke under de foreliggende omstændigheder kunne give selskabets ledelse og tilsynet grundlag for at antage, at skattemyndighederne endeligt havde godkendt selskabets selvangivelse.