I relation til reglerne om sikringsakters foretagelse og retsvirkning sidestilles indledningen af en rekonstruktionsbehandling med afsigelse af et konkursdekret. Se KL § 12 h.
Dette skyldes, at rekonstruktionsbehandlingen har karakter af en kreditorforfølgning. Ekstinktionen sker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre der kræves iagttagelse af særlige sikringsakter. Er der tale om rettigheder over
- fast ejendom
- skibe
- luftfartøjer
- motorkøretøjer eller
- registrerede værdipapirer
indtræder ekstinktion ved tinglysning eller registrering af rekonstruktionsbehandlingen.