Spørgsmål

1. Skal der ske beskatning af fri bil for alle ansatte, som i løbet af en kalendermåned har været pålagt at medbringe en af bilerne til den private bopæl?
2. Hvis svaret på spørgsmål 1 er benægtende, vil der da skulle ske beskatning efter de almindelige regler, såfremt en medarbejder overtræder de udstukne regler for anvendelsen, og dette afsløres af arbejdsgiveren via den elektroniske logning?
3. Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 1, ønskes oplyst, om det gør nogen forskel, om bilerne er indregistreret med hvide eller gule plader? (Dette spørgsmål ønskes besvaret, idet det i visse situationer ikke er muligt at indregistrere små personbiler af den ønskede type på gule plader).

Svar

Ad 1.  Ja, se dog sagsfremstilling.

Ad 2.  Se sagsfremstilling.

Ad 3.  Ja, se dog sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den forespørgende virksomhed udfører laboratorievirksomhed primært for praktiserende læger i Københavns Kommune og Københavns Amt. Analysearbejdet foregår på et laboratorieanlæg beliggende i det indre København. Patientkontakterne foregår ved disses personlige fremmøde på virksomhedens adresse i det indre København eller på en af filialerne i Københavns omegn.  Herudover foretager de praktiserende læger i Københavns Kommune og Københavns Amt en del prøvetagninger, ligesom der foretages en del prøver af virksomhedens egne ansatte ved besøg i hjemmet for så vidt angår de patienter, som ikke er i stand til at møde op hos egen læge eller hos virksomheden.

Virksomhedens kørselsbehov i bred forstand udgøres af følgende:

Bykørsel: 

Daglig kørsel til patienter, der ikke har mulighed for selv at komme til laboratoriet eller læge. Patienterne besøges i eget hjem på privatadressen (hjem/plejehjem), hvor patienten undersøges, og der tages blodprøver, som medbringes tilbage til laboratoriet og analyseres. Der aflægges i gennemsnit 200-250 af sådanne besøg dagligt.

Ved besøget skal medbringes apparatur og prøvetagningsudstyr. Dette udstyr og de indsamlede prøver skal transporteres sikkerhedsmæssigt.

Afhentningssordning:

Daglig afhentning af prøvemateriale fra en væsentlig del af de ca. 700 praktiserende læger i Københavns Kommune og Københavns Amt og virksomhedens egne filialer.

Transporten af sådant prøvemateriale (mest laboratorieglas med blodprøver) skal foregå med specialindrettet emballage. Materialet skal transporteres under særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger efter reglerne i EU's emballagebestemmelser UN 3373.

Udbringning af utensilier til læger og filialer:

Transport til de ca. 700 læger og virksomhedens filialer af de utensilier, som skal anvendes til at tage prøverne på patienterne. Materialet transporteres i papkasser.

Konsulentbesøg:

Virksomheden aflægger årligt ca. 700 konsulentbesøg hos praktiserende læger. Besøgene anvendes til undervisning af lægerne og/eller klinikpersonalet i håndtering af laboratorieprøver mm. Endvidere foretages diverse kontrolmålinger på det klinikudstyr, som befinder sig i de praktiserende lægers konsultationer.

Ved disse besøg medbringes prøvetagningsudstyr mv., som skal transporteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Administration (teknik, værksted, IT og rengøring)

Teknisk personale fra værksteds- og IT-området samt rengøringspersonale kører dagligt mellem adressen i det indre København og filialerne for vedligeholdelse af virksomhedens funktionsområder. Herudover kører IT-konsulenter til de praktiserende læger og vedligeholder den IT-mæssige kommunikation mellem lægerne og virksomheden.

Hidtil er en væsentlig del af disse transportbehov blevet dækket ved hjælp af udstrakt brug af taxaer, transportfirmaer, postvæsenet og kurerer. Dette er af økonomiske og praktiske årsager ikke længere ønskeligt, hvorfor man agter at overgå til anvendelse af egne biler. Hertil agtes anskaffet ca. 30 mindre biler, som ombygges og specialindrettes, således at de kan dække ovennævnte formål. Det afgørende for valget vil være størrelsen af bilen, idet en væsentlig del af den nødvendige kørsel vil skulle foregå i tæt befolkede og tæt trafikerede byområder. For at dette kan foregå så smertefrit og effektivt som muligt, fordrer det meget små biler, som let kan parkeres. Virksomheden foretrækker biler af typen van eller varevogne, som kan indregistreres på gule plader, men det vil måske ikke være muligt at fremskaffe biler i en passende størrelse, som kan indregistreres på gule plader. Derfor kan det blive nødvendigt at anskaffe personbiler, f.eks. af typen Citroen C 3, som ikke kan ombygges i tilstrækkeligt høj grad, således at disse kan indregistreres på gule plader. Såfremt der vælges personbiler, vil bagsæderne blive fjernet i forbindelse med ombygningen. Bilerne indrettes med rum, reoler, kasser, skabe mv., således at prøver og udstyr til prøvetagning (f.eks. prøveglas og EKG udstyr) kan transporteres sikkert og i overensstemmelse med de forskrifter, der er på området. Herudover vil alle biler være ensartet i farve (flådebiler) og tydeligt mærket med virksomhedens logo og navn.

I forbindelse med ombygningen vil alle biler bliver udstyret med on-line kommunikationsudstyr (GPS, GPRS og andet IT-udstyr). Dette foretages således, at man i løbende drift kan planlægge den mest optimale udnyttelse af bilerne og personalet, samt i akutte situationer straks vil kunne dirigere den nærmeste bil til det sted, hvor der er behov. Dette udstyr sikrer, at ruteplanlægningen kan ske centralt og sendes direkte til hver enkelt bil. Herudover vil hver enkelt bil være udstyret med GPS, således at den mest optimale rute altid anvendes. Bilernes udstyr er programmeret således, at enhver igangsætning, kørsel og standsning logges med tidspunkt og antal kørte kilometre.

Ruteplanlægningen vil altid ske elektronisk og blive overført til hver enkelt bil, således at der samlet set sikres en optimal kørsel. Planlægningen vil typisk ske enten tidligt om morgenen for så vidt angår formiddagskørslen eller ved middagstid for eftermiddagskørslen. Herudover vil der løbende kunne overføres ændringer til hver enkelt bils planlagte rute, enten som følge af akutte opgaver, sygdom eller af andre årsager, som kræver ændringer i det allerede planlagte.

Af hensyn til en optimal udnyttelse af bilflåden og af personalet agter virksomheden at pålægge en væsentlig del af de ansatte på skift - alt afhængig af hvilke opgaver den pågældende skal udføre den kommende dag - at medbringe en af bilerne til hjemmet om aftenen. Det skønnes, at i løbet af et år vil ca.70 % af de ansatte være blevet pålagt dette. Personkredsen af ansatte, som vil blive berørt af disse pålæg, er ledende overlæger, læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, IT-teknikere, administrationen, lagerfolk, deltidsansatte chauffører og rengøringspersonale. Dette pålæg vil være sammenfaldende med de opgaver, den pågældende skal varetage den kommende dag. Det kan f.eks. være direkte kørsel til prøvetagning hos patienter i deres hjem, udbringning af prøvetagningsudstyr til de praktiserende læger eller egne filialer, planlagt fremmøde direkte på et af prøvetagningsstederne for at assistere ved dagens opgaver, afhentning af prøver hos filialer og læger eller afløsning på filialer under sygdom eller ferie mv.

Da virksomheden er beliggende i den indre by, er der endvidere væsentlige problemer med at fremskaffe tilstrækkeligt antal parkeringspladser, som er rimeligt sikre og i umiddelbar nærhed af virksomhedens adresse. Derfor vil der i perioder og i mindre omfang (p.t. skønsmæssigt op til 5-6 biler hver dag) være behov for at pålægge enkelte ansatte, som led i ansættelsen, at medbringe en bil til parkering et sikkert sted i umiddelbar nærhed af medarbejderens private bopæl. Dette vil forekomme både i situationer, hvor den ansatte skal udføre opgaver inden for den sædvanlige arbejdsplads, og i situationer hvor den ansatte skal møde samme sted, som den forrige arbejdsdag sluttede. Dette vil være nødvendigt for at skaffe de nødvendige parkeringsmuligheder og for i videst mulige omfang at sikre bilerne mod hærværk og tyveri.

Da hensigten er at optimere både personalet og bilflåden, vil der ikke være nogen turnus eller rytme i den enkelte ansattes pålæg om brugen af bil. Dette vil kunne variere meget, fra gennemsnitligt til 1 gang månedligt eller mindre omkring 5 til 10 gange månedligt. Ligeledes vil det yderst sjældent være således, at samme ansat anvender samme bil flere dage i træk

Samtlige ansatte vil ansættelsesretligt blive informeret om og oplært i det udstyr, alle biler er forsynet med. Herudover vil hver enkelt ansat blive informeret om, at der vil ske logning af enhver standsning og kørsel. Som følge heraf vil alle ansatte, som bliver omfattes af ordningen, skulle underskrive en erklæring om, at enhver form for privat kørsel i bilerne ikke er tilladt, og at dette vil kunne få ansættelsesretlige følger.

Forespørgers opfattelse

Ad. 1. Bilerne er specialindrettet til virksomhedens formål og fremtræder som værkstedsvogne, som ikke umiddelbart kan anvendes til privat formål. Herudover er det oplyst, at bilerne udstyres med elektronisk logning af samtlige kørte kilometre, og at arbejdsgiveren fører fuldstændig kontrol med bilernes anvendelse. Såfremt der kun foretages kørsel som beskrevet ovenfor, og arbejdsgiveren fører kontrol hermed løbende, vil der ikke ske beskatning af fri bil hos nogen af de ansatte. 

Ad. 2. Såfremt arbejdsgiveren konstaterer, at medarbejderen overtræder de interne regler og anvender bilen til formål ud over det beskrevne, vil der skulle ske beskatning af fri bil efter de sædvanlige regler.

Ad. 3. Det gør ingen forskel, om bilerne er indregistreret på hvide eller gule plader. Det er den faktiske anvendelse, der er afgørende.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det nugældende regelsæt for beskatning af fri bil blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 om ændring af bl.a. ligningsloven. Begrebet erhvervsmæssig kørsel blev fastlagt i ligningslovens § 9 B, som a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, b) befordring mellem arbejdspladser og c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Udgangspunktet er herefter, at al kørsel mellem hjem og arbejdsplads i en firmabil som udgangspunkt er privat efter 60 dage. 60-dagesreglen indebærer, at nyansatte i den forespørgende virksomhed kan anvende en firmabil til kørsel mellem hjem og arbejde uden skattemæssige konsekvenser de første 60 dage, såfremt de i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel.

Lovbestemte undtagelser fra 60-dages reglen.

Der blev i den endelige lov indført en særregel, men alene for handelsrejsende og sælgere med kundeopsøgende arbejde. Denne gruppe fik adgang til at køre mellem hjemmet og virksomheden, dog højst en gang om ugen, uden at det udløser beskatning, jf. ligningsloven § 16, stk. 4.

Det er SKATs opfattelse, at ingen af de beskrevne personalegrupper i den forespørgende virksomhed kan betegnes som handelsrejsende eller sælgere med udelukkende kundeopsøgende arbejde.

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev der i ligningslovens § 16, stk. 4 indsat en bestemmelse om, at biler på gule plader, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er tale om en bevisbyrderegel, der indebærer, at de pågældende ikke skal føre kørebog. Reglen har først og fremmest betydning for personer, hvor bopælen ligger samme sted, som arbejdspladsen således, at der ikke forekommer kørsel hjem-arbejdsplads.

Det er SKATs opfattelse, at bevisbyrdereglen er uden betydning for ansatte i den forespørgende virksomhed, fordi de ikke bor på virksomheden.    

Undtagelser fra 60-dagesreglen i cirkulærer

Skatteministeriet udsendte umiddelbart før loven trådte i kraft 1. januar 1994, et cirkulære nr. 202 af 13. december 1993, om beskatning af personalegoder. I cirkulæret er opregnet en række situationer, hvor kørsel mellem hjem og arbejde ikke anses som privat og dermed er fritaget for beskatning. Cirkulæret er senere ophævet og indarbejdet i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.   Reglerne er indarbejdet i ligningsvejledningen A.B.1.9.2. og A.F.3.2 (60-dagesreglen).

Undtagelsen gælder for det første kørsel i værkstedsbiler (1993-cirkulærets punkt 2.4.1.2. 1996-cirkulærets punkt 12.4.6). Sådanne biler anses ikke velegnede som alternativ til en privat bil. Kørsel i værkstedsbiler er derfor slet ikke omfattet af reglerne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod af de almindelige beskatningsregler for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Kørsel mellem hjem og arbejde i en værkstedsbil udløser derfor ikke beskatning, men alene bortfald af det almindelige befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Afgørelsen af hvorvidt en bil kan betegnes som en værkstedsbil beror på en konkret vurdering. På den en side har Højesteret i TfS1999,919HRD lagt til grund at en stationcar på gule plader, der var specialindrettet til skatteyderens arbejde som gardinmontør, ikke kunne anses som en værkstedsvogn. Skatteyderen skulle derfor beskattes af fri bil. Omvendt vil en lukket kassevogn med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning som udgangspunkt kunne anses som uegnet som alternativ til en privat bil.

Det er umiddelbart SKATs opfattelse, at de biler af mærket citroen C 3, som virksomheden påtænker at anskaffe, og som indregistreres på hvide plader, ikke kan karakteriseres som værkstedsbiler. Den omstændighed, at bagsædet fjernes betyder efter SKATs opfattelse ikke, at bilen er uegnet som alternativ til en privat bil. På grund af den lavere registreringsafgift for biler på gule plader, anvender mange private husholdninger sådanne biler indregistreret uden bagsæde. Dertil kommer, at det hidtidige transportbehov efter det oplyste er blevet dækket ved hjælp af taxaer, transportfirmaer, postvæsnet og kurerer, hvilket tale for, at de særlige sikkerhedsmæssige krav, der stilles til transport af prøvemateriale, kan opfyldes alene med specialindrettet emballage. Vælger virksomheden en anden bilmodel, som indregistreres på gule plader, må det konkret afgøres om den pågældende bil er indrettet på en sådan måde, at den er uegnet som alternativ til en privat bil. 

En anden undtagelse fra 60-dagesreglen er den situation, hvor en ansat kun lejlighedsvis (højst en gang om ugen) kører til det faste driftssted i en bil på gule plader, hvor momsen er afløftet. Sådan lejlighedsvis kørsel, anses ikke som privat kørsel (1993-cirkulærets punkt 2.4.5.4, 1996-cirkulærets punkt 12.4.6.4). Der er således tale om en regel, som svarer til den, der gælder for handelsrejsende og sælgere med kundeopsøgende arbejde. Det er SKATs opfattelse, at de ansatte i den forespørgende virksomhed i alt overvejende grad vil være afskåret fra at anvende denne regel, allerede fordi de kommer på det faste driftssted mere end en gang om ugen.

Derudover er der den såkaldte chaufførregel (1993-cirkulærets punkt 2.4.5.6, 1996-cirkulærets punkt 12.4.6.4). Reglen indebærer, at den medarbejder, fx i en entreprenørvirksomhed, der som chauffør i en mandskabsvogn kører sine kolleger fra en midlertidig arbejdsplads og hjem, ikke stilles dårligere end sine kolleger, der jo ikke bliver beskattet af den fri transport i fx en mandskabsvogn eller en direktionsvogn, jf. 1993-cirkulærets punkt 2.4.1.3. (1996-cirkulærets punkt 17.2.3.1). Det er et krav i 1993-cirkulærets punkt 2.4.5.6 (1996-cirkulærets punkt 12.4.5.4), at den pågældende udelukkende eller overvejende er beskæftiget som chauffør, men Landsskatteretten har lempet denne praksis. Det er nu tilstrækkeligt, at den pågældende dagligt fungerer som chauffør ved at befordre personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt, jf. TSS-cirk. 2002-14. Endeligt har Ligningsrådet i sagen SKM2004.347LR godkendt, at ansatte, der lejlighedsvis fungere som chauffør i forbindelse med en tjenesterejse, er omfattet af chaufførreglen.

Efter SKATs opfattelse vil chaufførreglen kunne anvendes af ansatte i den forespørgende virksomhed, når betingelserne herfor er opfyldt.

Endelig er kørsel mellem hjem og arbejde ikke privat i de tilfælde, hvor bilen medtages, fordi den ansatte har tilkaldevagt til uvisse adresser(1993-cirkulærets punkt 2.4.5.7,1996-cirkulærets punkt 12.4.6.4). Her ville formålet med en tilkaldevagt blive forskertset, hvis medarbejderen i fx forbindelse med et uheld hos en af virksomhedens kunder, først skulle tage ind på virksomheden og hente firmabilen med de fornødne værktøjer og reservedele og derefter køre ud til kunden. Det er i Ligningsvejledningen alm. del. A.B. 1.9.2 præciseret, at der skal være tale om en reel rådighedspligt, der indebærer, at man skal kunne møde ædru og udhvilet i hele rådighedsperiode, og bilen må ikke befinde sig ved hjemmet udenfor rådighedsperioden.

Efter SKATs opfattelse skal ansatte i den forespørgende virksomhed med tilkaldevagt til ukendte adresser, og som i øvrigt opfylder de nævnte betingelser, ikke beskattes af kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med rådighedsvagten. 

Ligningsrådets afgørelse om lejlighedsvis kørsel

Ligningsrådet vedtog den 10. december 2002 at godkende, at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det var forudsat, at der blev ført kørselsregnskab og bilen ikke måtte anvendes privat kørsel i øvrigt. Ligningsrådets afgørelse er offentliggjort i SKM 2003.13.LR. Ligningsrådet har ikke efterfølgende præciseret, hvad der skal forstås ved undtagelsesvis kørsel. 

Der er SKATS opfattelse, at sådan kørsel mindre end 26 gange i løbet af et år vil kunne anses som undtagelsesvis.

Det er SKATs opfattelse, at ansatte i den forespørgende virksomhed, der under tilsvarende betingelser lejlighedsvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl i firmabil ikke skal beskattes. Det skal i den forbindelse præciseres, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis kørsel til bopælen alene sker, fordi der ikke er parkeringsmuligheder i nærheden af arbejdsgiverens adresse, eller for at sikre bilen mod hærværk og tyveri.

Ad spørgsmål 1

Det er under henvisning til det ovenfor anførte SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil for ansatte i den forespørgende virksomhed, der har været pålagt at medbringe en firmabil til den private bopæl, uanset at de pågældende har været afskåret fra i øvrigt at anvende bilen til privat kørsel.

Det skal dog tilføjes, at der ikke skal ske beskatning i følgende tilfælde:

a) nyansatte indtil 60 dage,

b) ansatte, der kører i biler, som efter en konkret bedømmelse kan anses som værkstedsbiler,

c) ansatte, der kører i en firmabil indregistreret på gule plader, og som kun kommer på det faste driftssted højst en gang om ugen, og hvor kørsel til bopælen er lovlig i momsmæssig henseende.

d) ansatte, der er omfattet af chaufførreglen,

e) ansatte, der omfattet af reglerne om tilkaldevagt,

f) ansatte, der omfattet af det tidligere Ligningsråds afgørelse om lejlighedsvis kørsel, når denne kørsel sker højst 25 gange pr. år. 

Det indstilles derfor at svare ja til spørgsmål 1 med den nævnte tilføjelse.

Ad spørgsmål 2

Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 punkt 12.4.6.4. " Køres der blot én gang om året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri bil for hele året, dog højst for den periode hvor bilen er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel."

SKAT skal under henvisning hertil indstille, at spørgsmål 2 besvares således:

Ansatte i den forespørgende virksomhed, der ellers ikke skal beskattes af fri bil i forbindelse med kørsel hjem arbejde, fordi de er omfattet af a) c) d) e) eller f) i svaret på spørgsmål 1, skal beskattes af værdi af fri bil, hvis de benytter bilen til privat kørsel i strid med aftalen med KPLL, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 punkt 12.4.6.4.

For ansatte, der ellers ikke skal beskattes af fri bil i forbindelse med kørsel hjem arbejde, fordi de er omfattet af b) i svaret på spørgsmål 1, vil beskatning ske med de satser, der er fastsat af SKAT for privat kørsel i særlige køretøjer, jf. SKM2005.510.SKAT. 

Ad spørgsmål 3

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1 under b) vil det bero på en konkret bedømmelse om en bil kan anses som en værkstedsbil. Det er dog SKATs opfattelse, at det har formodningen imod sig, at biler på hvide plader kan anses som værkstedsbiler. Dertil kommer, at de under spørgsmål 1 c) omtalte særregel alene omfatter biler på gule plader. Det er således SKATs opfattelse, at det kan have betydning om bilerne er indregistreret på hvide eller gule plade.

SKAT indstiller under henvisning hertil, at der svares ja til spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.