Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår der gives meddelelse til ejendomsejere omfattet af tilbagebetalingsordningen.
Resultatet af tilbageregningen efter reglerne i EVL §§ 65-70, sammen med resultatet af genberegningen foretaget efter reglerne i EVL § 73, meddeles til ejendomsejer samtidig med resultatet af 2020-vurderingen eller snarest muligt derefter. Se EVL § 67, stk. 2, 1. pkt.
Samtidig gives der meddelelse til tidligere ejere, som vil kunne omfattes af tilbagebetalingsordningen. Se EVL § 67, stk. 2, 2. pkt.
I langt de fleste tilfælde er det muligt at sende tilbuddet om kompensation samtidig eller inden for få dage efter meddelelsen af resultatet af den nye vurdering pr. 1. januar 2020. I nogle tilfælde vil der gå længere tid, eksempelvis hvis en ejendom har haft flere ejere i den periode, kompensationen vedrører.