Parter

A

(Advokat Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ adv.fuldm. Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Horstmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 23. december 2014, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, skal beskattes af værdien af fri bil i indkomståret 2007 med 63.336 kr. og i indkomståret 2008 med 95.000 kr. vedrørende en bil af mærket Porsche Cayenne 4,5I med reg.nr. Q1.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's skatteansættelser for indkomståret 2007 nedsættes med 63.336 kr. og indkomståret 2008 nedsættes med 95.000 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

 Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 29. september 2014 afgørelse i sagen. Landsskatteretten fandt A skattepligtig af værdi af fri bil med 63.336 kr. for indkomståret 2007 og med 95.000 kr. for indkomståret 2008.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår:

"...

Skatteankenævnet har anset dig for skattepligtig af værdi af fri bil med 63.336 kr. for indkomståret 2007 og 95.000 kr. for indkomståret 2008.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem dig, din repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom du og din repræsentant har udtalt jer ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Du er hovedaktionær og direktør i anpartsselskabet G1. Selskabets virksomhed består i ydelse af konsulentbistand.

Selskabet er hovedaktionær i aktieselskabet G2.

Du driver personlig restaurantvirksomhed ved interessentselskabet G3. Det fremgår af SKATs oplysninger, at det alene er dig, der ejer G3.

I 2007 og 2008 havde caféen ca. 20 til 22 ansatte. Privat bor du i Y2.

Selskabet G1's revisor har fremsendt materiale til SKAT, hvoraf fremgår, at selskabet i overvejende grad udfører arbejde for cafeen G3, men det fremgår ikke af de udskrevne fakturaer til G3, hvori arbejdet består.

Den 15. maj 2007 købte G1 en Porsche Cayenne med lukket kasse. Bilen blev indregistreret første gang den 30. januar 2004 med nummerpladen Q1. Bilen blev indregistreret med dig som bruger og til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Bilen er ikke en specialindrettet varevogn eller en decideret kassevogn. Udover føreren af bilen er der kun plads til én yderligere person i bilen.

Selskabets bil blev standset af Politiet den 31. december 2009 i Y1, hvor du var fører af bilen. Ved politiets kontrol har du oplyst, at du var på vej til cafeen, da alarmen var gået. Politiet har oplyst, at der på passagersædet var fastspændt et barnesæde. Du har ved kontrollen oplyst til politiet, at bilen holder ved din bopæl efter arbejdstid.

Du har 2 børn, der er født henholdsvis i 2007 og 2009.

Selskabet har fra 8. marts 2007 og til 9. juni 2008 stået som ejer af en AUDI med nummerpladen Q2. Bilen blev købt af dig den 9. juni 2008. Ifølge selskabets revisor har registreringen i selskabet været en fejl, da bilen er anvendt rent privat, og der er ikke fratrukket driftsudgifter i selskabet.

Herudover er du registreret som ejer af en Toyota indregistreret første gang den 20. marts 1992. Du har købt bilen den 16. marts 2007.

SKAT har den 6. januar 2010 bedt dig om at fremsende underbilag for bilens brændstof- og reparationsbilag i selskabet. SKAT har ikke modtaget det udbedte materiale.

SKAT har den 27. april 2010 tilskrevet selskabet G1 således:

"...

Vedr. selskabets gulpladebil en Porsche Cayenne med reg. nr. Q1.

SKAT har fra Politiet modtaget oplysninger om anvendelse af selskabets gulpladebil Porsche Cayenne med reg. nr. Q1

SKAT har i brev af den 6. januar 2010 udbedt sig dokumentation samt selskabets bemærkninger til ovennævnte.

Selskabets revisor anfører blandt andet i sit brev af den 15. marts 2010:

"...

For min klients vegne vil jeg meddele, at kørslen 31. december var fuld erhvervsmæssig. Min klient er uenig med politiets oplysning om, at barnesædet var fastspændt. Barnesædet VAR IKKE fastspændt, da det omtalt barnesæde ikke tilhører min klient, men var et lån som skulle netop leveres tilbage.

Omtalte dag blev min klient hasteindkaldt af virksomheden G3 pga. at sikkerhedsalarmen var pludselig gået i gang i cafeen, som min klient udfører konsulentbistand til. Det lånte barnesæde tilhører en kollega fra den nævnte virksomhed.

Min klient udfører konsulent bistand til forskellige virksomheder i café branchen. Men hovedopgaverne er for G3.

..."

Der vedlægges med revisors brev 2 fakturaer for udført konsulentbistand:

1. til G3 samme adresse om selskabets, hvor der betales for januar måned 2008 kr. 32.000 eks. moms samt
2. faktura af 12. maj 2008 til G4 vedr. Café G5 kr. 10.000 eks. moms.

Der anføres intet om, hvilken bistand der er tale om.

Det er SKATs opfattelse, at A i et ikke uvæsentligt omfang tilbagelægger strækningen mellem sin bopæl og G3, som er selskabets hovedindtægt, eller retur.

..."

SKAT har i forbindelse med afgørelsen af skatteansættelserne for 2007 og 2008 den 6. august 2010 orienteret dig og selskabet G1 ApS om følgende:

 "...

Omregistrering af bilen til godstransport privat/erhverv.

Idet bilen anses for at være anvendt/anvendes privat (kørsel mellem hjem og arbejde) skal SKAT foreslå omregistrering af bilen, i henhold til Vægtafgiftslovens § 2, fra og med selskabets anskaffelse den 15. maj 2007.

Såfremt du selv foranlediger bilen omregistreret inden den 23. april 2010, vil skattecentret ikke foretage omregistreringen med tilbagevirkende kraft.

Da bilen ikke er omregistreret inden den 23. april 2010 foretages omregistreringen fra og med den 15. maj 2007.

Afløftning af moms vedr. bilens køb og driftsudgifter:

I henhold til momslovens § 38 skal momsen på selskabets køb af bilen og afholdte driftsudgifter fordeles mellem de kørte erhvervs- og private kilometre (mellem hjem og arbejde).

Da SKAT ikke er i besiddelse af ovennævnte oplysninger, samt at selskabet har fradrag for den ikke afløftede moms jf. bestemmelsen i Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a foretages der, efter en konkret og individuel bedømmelse, ingen korrektioner med tilbagevirkende kraft.

SKAT skal dog opfordre selskabet til fremover kun at foretage afløftning af moms vedr. de erhvervsmæssige kørte kilometre.

..."

Der er klaget over SKATs omregistrering af selskabets G1 ApS' gulpladebil Porsche Cayenne reg.nr. Q1 til Landsskatteretten.

Under et møde i Skatteankestyrelsen har du bl.a. oplyst, at du var ansat i G1, og dit arbejde i G1 bestod i at være bestyrer for G3 i de omhandlede indkomstår. De arbejdsopgaver G1 skulle udføre for G3 bestod bl.a. i personaleledelse, udarbejdelse af vagtplaner, indkøb, kontakt med revisor, transport af varer, hjælp til personalet ved travlhed m.v. Du har videre oplyst, at der på din private bopæl skete opbevaring af caféens varer, da der ikke var plads på caféen. Du havde en parkeringslicens til varebilen. Normalt startede du tidligt om morgenen med indkøb på grønttorvet, der åbnede kl. 5, og herefter hos IMCO, der åbnede kl. 6. Hovedparten af caféens varer blev indkøbt af dig. Det var kun tunge ting (fustager m.v.) og større partier, der blev leveret direkte til caféen. Du fik indkøbslister om aftenen pr. mail eller sms fra caféens ansatte. Efter indkøb på grønttorvet og IMCO kørte du direkte til caféen for at aflæsse varerne. Hvis der var travlt, blev du evt. for at hjælpe til.

Herudover har du oplyst, at G1 fakturerede G3 I/S for dit arbejde på caféen, og at du fik honorar fra G1 for dit arbejde på caféen. Der var ikke nogen klar sondring mellem de arbejdsopgaver, du udførte for caféen i din egenskab af ejer af caféen, og de arbejdsopgaver, du udførte som ansat i G1.

Endelig har du og din repræsentant oplyst, at du ikke havde tænkt over om kørslen den 31. december 2009 skete i din egenskab af ejer eller som ansat i G1, men at din kørsel helt overordnet kun sker for G1.

SKAT har under retsmødet i Landsskatteretten oplyst, at afstanden mellem klagerens bopæl og selskabet G3/G1 ifølge krak.dk er 10,6 km, når der køres en anden rute end via Y1. Når der køres via Y1, hvor klageren blev stoppet den 31. december 2009 på vej til et alarmopkald, er afstanden ifølge krak.dk 15,3 km.

Klageren har oplyst, at årsagen til, at han har kørt via Y1 er begrundet i, at han skulle forbi en anden café for at hente noget spiritus, som også var i bilen, inden han skulle køre hen til caféen.

Det er videre oplyst af repræsentanten, at klageren har en spirituslicens, der er knyttet til ham personligt, og at han skal møde op på caféen, når der er krav om fremvisning af dokumentation herfor på caféen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset dig for skattepligtig af værdi af fri bil med 63.336 kr. for indkomståret 2007 og 95.000 kr. for indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har konstateret, at der er enighed om ejerforholdene af den i klagen omhandlende bil, Porsche Cayenne, at bilen ved selskabets køb blev indregistreret til erhvervsmæssig anvendelse (gule plader), at du står registreret som bruger af bilen, samt at den uden for normal arbejdstid holder parkeret ved din bopæl.

Nævnet har også konstateret, at du er hovedaktionær og direktør i selskabet G1, som ejer bilen, samt at du modtager løn fra selskabet, at selskabets virksomhed i overvejende grad består i konsulentarbejde for din personlige virksomhed, G3, samt at selskabet og G3 har fælles adresse.

Dine arbejdssteder er således ikke sammenfaldende med din private bolig. Uanset oplysningen fra dig om, at der på den private adresse befinder sig et skur, hvor der blandt andet opbevares værktøj, parasoller, havemøbler samt glas og service tilhørende restauranten, er ankenævnet enig med SKAT i, at dine arbejdspladser ikke er sammenfaldende med den private adresse. Jfr. den praksis som fremgår af SKATs ligningsvejledning afsnit A.F.3.1.3.2.

Skatteankenævnet har konstateret, at SKAT har omregistreret selskabets Porsche Cayenne fra ren erhvervsmæssig kørsel til godstransport privat/erhverv tilbage fra selskabets købsdato den 15/5 2007. Selskabet har klaget til Landsskatteretten over denne omregistrering.

Forannævnte omregistrering sker på grundlag af oplysninger fra en politikontrol den 31. december 2009 på Y1, hvor du var på vej på arbejde på caféen G3 i Porsche Cayenne. I bilen har politiet bemærket et fastspændt barnesæde. Du har over for politiet oplyst, at bilen efter arbejdstid holder ved din bopæl.

SKATs opfattelse er herefter, at du har anvendt selskabets bil til befordring mellem hjem og arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9C. Efterfølgende oplysninger fra selskabet og dig til SKAT om bilens anvendelse har bevirket, at SKAT ikke har anset din befordring mellem hjem og arbejdsplads for omfattet af 60 dages reglen i ligningslovens § 9B, jf. SKATs ligningsvejledning vejledning afsnit A,F 3.2.

Det fremgår af ligningslovens § 9C og SKATs ligningsvejledning afsnit A, F 3.1, at befordring mellem bopæl og arbejdsplads er privat kørsel. SKAT har derfor anset selskabets bil stillet til rådighed for din private brug.

Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4, hvorledes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til vederlagsfri privat rådighed for en skattepligtig, skal beregnes. Af § 16 stk. 4 pkt. 10 fremgår, at beskatningen i henhold til § 16 stk. 4, 1.-9. pkt. ikke gælder gulpladebiler, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privatanvendelse. Af SKATs ligningsvejledning afsnit A, B. 1.9.2, Firmabil fremgår at:

 "...

Anvendelse af firmabilen til transport fra bopælen til et arbejdssted eller omvendt anses for privat kørsel. Dette gælder også selvom bilen anvendes til kørsel til/fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

..."

Ligeledes fremgår det af afsnittet om "Firmabil på gule plader " at:

"...

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, skal beskatning ske efter ligningslovens § 16 stk. 4, jf. SKM2004.358.VLR og SKM2007.293.LSR, hvor Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader var stillet til rådighed for en hovedaktionær, der i forbindelse med anskaffelsen af firmabilen havde afhændet sin private bil. Se endvidere SKM2005.438.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en erhvervsdrivende, der i virksomheden anvendte en bil på gule plader, ikke for indkomståret 2002 kunne beskattes af værdi af fri bil, da det ikke var godtgjort, at bilen faktisk var anvendt privat.

..."

Efter gennemgang af sagen og alle foreliggende oplysninger er skatteankenævnet enig med SKAT i, at selskabets bil Porsche Cayenne primært blev anvendt af dig til privat kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen G3. Da der primært er kørt mellem hjemmet og G3 kan kørslen ikke henføres til ligningslovens § 9 B (60 dages reglen). De fremførte begrundelser i klagen om bilens erhvervsmæssige anvendelse i forbindelse med kørslen mellem hjemmet og G3, har ikke givet nævnet grundlag for en anderledes opfattelse.

At du har mulighed for at dække sit private kørselsbehov med de privat ejede biler får ingen selvstændig betydning, når du faktisk har anvendt selskabets bil til din private kørsel mellem hjemmet og G3.

Som konsekvens af SKATs omregistrering af Porschen til godstransport privat/erhverv, skal beskatningen af den private kørsel ske efter rådighedsreglen i ligningslovens § 16 stk. 4, 1.-9. pkt.

Der er ikke i klagen rejst indsigelser mod SKATs beregninger af de skattemæssige værdier for den private rådighed i 2007 og 2008.

Efter afholdt møde med dig og din repræsentant den 4. oktober 2012 har nævnet gennemgået de på mødet fremlagte landsskatteretsafgørelser samt de af dig og din repræsentant fremførte forklaringer.

Det er ankenævnets opfattelse, at de på mødet fremlagte landsskatteretsafgørelser ikke direkte kan anvendes på din situation. Dette begrundes med, at SKAT efter nævnets opfattelse har sandsynliggjort, at du faktisk har anvendt bilen til privat kørsel.

Du var, ved politiets standsning af selskabets bil den 31. december 2009 på vej fra hjemmet direkte til arbejdspladsen G3. En sådan kørsel er privat kørsel omfattet af ligningslovens § 9C. Politiet konstaterer ved standsningen, at der er placeret en barnestol på forsædet i bilen. Du har oplyst over for nævnet, at barnesædet havde ligget i bilen i flere dage, fordi det skulle afleveres til den person, som du havde lånt det af. En sådan transport af en ren privat genstand må efter nævnets opfattelse anses for en yderligere konstatering af, at gulpladebilen faktisk blev anvendt til et privat formål.

Skatteankenævnet har derfor fastholdt SKATs afgørelse af 27. april 2010, hvorefter du for indkomstårene 2007 og 2008 er blevet forhøjet med værdi af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16 stk. 4 således:

Beskatning af fri bil henhold til Ligningslovens § 16 stk. 4 for indkomståret 2007 63.336 kr.

Beskatning af fri bil i henhold til Ligningslovens § 16 stk. 4 for indkomståret 2008 95.000 kr.

Din opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at de forhøjede skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 skal nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.

1. Nærmere om dig

Du var i de i sagen omhandlede indkomstår 2007 og 2008 eneanpartshaver i G1. Selskabet var beskæftiget i konsulentbranchen og ydede bistand til forskellige virksomheder i cafébranchen. Hovedopgaverne kom fra G3. Der er fremlagt faktura nr. 2008-0l, udstedt af G1 til G3.

Her udover er der fremlagt årsrapport for G1 for perioden 1. juli 2006-30. juni 2007.

Yderligere ejede du 50 % af G3. Caféen ligger i København, der er åbent fra kl. 8 til kl. 02.00 alle dage. Der er ca. 22 ansatte i caféen, hvoraf nogle er på fuldtid, mens andre er på deltid.

Du har selv sørget for at lukke caféen fire gange om ugen.

G1 købte den 15. maj 2007 den omhandlede Porsche Cayenne med reg. nr. Q1. Porschen var på gule plader. Momsen var 100 % afløftet og der var ikke betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven. Der er fremlagt slutseddel for selskabets køb af køretøjet. Du blev registreret som bruger af Porschen den 15. maj 2007, jf. fremlagte anmodningen om registrering. Bilens registreringsattest er fremlagt sagen.

Porschen har du benyttet til følgende erhvervsmæssige kørsel:

• Indkøb. Du har dagligt kørt ud for at handle ind. Da partneren i G3, ikke havde en erhvervsmæssig bil, har du således stået for alle indkøb til caféen. Du har ofte foretaget dine indkøb i Metro, eller Inco i Kødbyen.

• Take away /udbringning af mad. G3 bringer dagligt mad ud af huset. Du har derfor ligeledes brugt den omhandlede Porsche Cayenne til udbringning af mad.

• Hasteindkøb m.v. Såfremt G3 om aftenen har manglet varer, herunder eksempelvis isterninger, eller mønter, har du benyttet den omhandlede Porsche Cayenne til at skaffe ekstra varer eller byttepenge.

• Døgnboks. Flere gange om ugen har du kørt i døgnboks med overskuddet fra caféen.

• Salgsmøder. Ligeledes er den i sagen omhandlede Porsche Cayenne blevet benyttet til kørsel ud til hoteller, hvor du har haft aftaler, herunder i forbindelse med salgsmøder.

• Møde med revisor. Ca. hver 14. dag har du benyttet den omhandlede Porsche Cayenne til at køre ud til din revisor. Revisoren fungerer som både bogholder og revisor for dig.

Du kører kun meget sjældent direkte fra din private bopæl og til caféen, idet du stort set altid starter din arbejdsdag med at foretage et af de ovennævnte ærinder på vej til arbejde, f.eks. indkøbsture, inden du ankommer til caféen.

Efter arbejdsophør på caféen har du, idet det ofte er blevet sen nat/tidlig morgen, og idet du selv fire gange ugentligt har lukket caféen, af flere omgange kørt de ansatte medarbejdere hjem.

Derudover afleverer du også ting på vejen til andre caféer.

På din private bopæl har du et skur, hvori der blandt andet opbevares værktøj, parasoller, havemøbler samt glas og service. Alle disse effekter tilhører caféen. Du har flere gange lejet en bil til at køre særligt de større ting til og fra caféen. Derudover anvendes den i sagen omhandlede Porsche til transport af disse genstande.

Privat ejer du en Audi (2002) med registreringsnummer Q2. Bilen blev købt i indkomståret 2005 af din bror, hvorefter du overtog bilen den 9. juni 2008. Bilens registreringsattest fremlægges som sagens bilag 7. Ligeledes ejer du en ældre Toyota (1995) med registreringsnummer Q3 som du har haft siden den 16. marts 2007. Registreringsattesten for Toyota Corolla er fremlagt sagen.

Du har i de i sagen omhandlede indkomstår boet med din kone og jeres to børn på henholdsvis 3 år og 5 måneder, samt din mor. Der har således været fem personer i husstanden, hvorfor de privatejede Audi og Toyota er blevet benyttet til den private kørsel, idet den i sagen omhandlede Porsche Cayenne på gule plader alene har plads til én passager udover føreren, har din husstand således ikke kunnet være i Porschen i forbindelse med familieture og lignende, hvorfor Porschen aldrig er blevet benyttet til privat kørsel.

Din kone, som i de omhandlede indkomstår var på barsel fra sit job som klinikassistent hos ... Kommune, har til daglig sørget for, at jeres ældste barn på 3 år er blevet kørt i vuggestue. Det yngste barn er blevet passet hjemme af konen. Ligeledes har din mor hjulpet til med børnepasningen og afhentningen i vuggestuen.

2. Nærmere om kontrolaktionen den 31. december 2009

Du blev den 31. december 2009 stoppet af politiet. Du var i den forbindelse på vej til alarm på G3, idet G1 ydede konsulentbistand til caféen, var det din opgave at undersøge omstændighederne, når en alarm på caféen startede.

På Porschens passagersæde lå der et barnesæde, som ikke var fastspændt. Dette barnesæde havde din kone lånt af medejeren af G3, OB. Barnesædet var placeret foran i Porschen, idet det nemmest kunne transporteres på passagersædet, og idet sædet fløj rundt i bilen under kørslen, når det var anbragt bagi.

Du blev stoppet af politiet under et rutinetjek, og således ikke på grund af, at du - efter anmodning fra SKAT - skulle redegøre for bilens benyttelse. Politiet var ikke ledsaget af nogen medarbejder fra SKAT. I forbindelse med stoppet tjekkede politiet den omhandlede Porsche Cayennes bagagerum. I bagagerummet havde du en kasse med vodka.

Til støtte for den nedlagte påstand gør din repræsentant i første række gældende, at under hensyntagen til, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne udgør en gulpladebil, samt under hensyntagen til, at du ikke har betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og at momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, så har SKAT bevisbyrden for, at du skulle have benyttet bilen privat.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Reglerne for beskatning af værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for en ansat af arbejdsgiveren, fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Af denne bestemmelse fremgår således følgende:

"...

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registrerings afgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1. -9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af, 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

..."

De sidste to punkter i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning for indkomståret 2002. I bemærkningerne til lovforslaget blev der vedrørende firmabiler på gule plader anført følgende:

"...

I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende  ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkende giver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil.

..."

Videre anføres det i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"...

Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre køre bøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

..."

I overensstemmelse hermed kan der tillige henvises til landsskatterettens bemærkninger i TfS2010.537 LSR (SKM2009.806.LSR), hvor en byggeleder fik medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af en bil på gule plader:

"...

Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fra trukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil.

..."

Dette indebærer, at de bevisbyrde- og dokumentationskrav, der er udviklet i praksis i relation til den almindelige firmabilbeskatning i forhold til biler på hvide plader, ikke gælder for de omhandlede gulpladebiler. Der skal derfor kun ske beskatning af fri bil, hvis skattemyndighederne kan dokumentere, at skatteyderen - i strid med det i afgiftsmæssige henseende tilkendegivne - benytter bilen privat.

Din repræsentant bemærker, at du udelukkende anvender den i sagen omhandlede Porsche Cayenne erhvervsmæssigt. Du blev således stoppet af politiet på vej til caféen. I den forbindelse har du oplyst, at du var på vej til en alarmudrykning på caféen.

SKAT har begrundet den foretagne forhøjelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 med, at det er

"...

SKATs opfattelse, at du i et ikke uvæsentligt omfang tilbagelægger strækningen mellem sin bopæl og caféen, som er selskabets hovedindtægt, eller retur.

..."

SKAT opstiller hermed - stik imod praksis på området - en formodning for, at du benytter den omhandlede bil privat.

SKAT har således ikke kunnet dokumentere, at du har benyttet den i sagen omhandlede Porsche Cayenne privat. Allerede som følge heraf skal den gennemførte beskatning af værdi af fri bil bortfalde.

Til støtte herfor henviser repræsentanten videre til TfS 2005, 912 LSR (SKM2005.438.LSR), der omhandlede en skatteyder, der drev virksomhed som beslagsmed. Virksomheden havde to varebiler indregistreret i skatteyderen navn, som begge regnskabsmæssigt blev behandlet som 100 % erhvervsmæssige. Der var ikke betalt moms ved anskaffelsen, og begge varebiler var på gule plader. Der blev ikke ført kørselsregnskab for bilerne. Privat havde skatteyderen en Harley Davidson motorcykel til rådighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om beskatning af varebilen Peugeot Partner, som ved den omhandlede kørsel havde været fyldt op med materialer, og som lugtede slemt grundet brugen af bilen. Landsskatteretten udtalte:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil. Det bemærkes herved, at der ikke har været har været kørsel mellem hjem/arbejde, da klagerens bopæl og arbejdsplads har samme adresse. Den påklagede ansættelse ophæves derfor.

..."

Landsskatteretten fastslog hermed, at såfremt de to sidste betingelser i ligningslovens § 16, stk. 4 er opfyldt - nærmere bestemt, at (1) der skal være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, dvs. en gulpladebil, og (2) der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firma- bilen - så vil firmabilen ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af værdi af fri bil, hvilket skattemyndighederne må lægge til grund, medmindre privat anvendelse konkret kan dokumenteres.

Samme resultat fremgår af Landsskatterettens kendelse af den 8. januar 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-02198), der omhandlede en skatteyder, der drev et selskab fra privatadressen. Selskabet havde tre biler, for hvilke der ikke blev betalt privatbenyttelsesafgift, ligesom momsen var afløftet. Bilerne, der var egnet til privat kørsel, var parkeret på skatteyderens privatadresse, og der var ikke fremlagt fraskrivelseserklæring eller kørebog. Landsskatteretten udtalte følgende:

"...

Det er således ikke tilstrækkeligt for beskatning af værdi af fri bil, at der består en formodning for privat anvendelse. Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil.

..."

Endelig henvises til Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09- 01852), der omhandlede en tilsvarende problemstilling - nemlig spørgsmålet om, hvorvidt SKAT konkret havde løftet bevisbyrden for, at skatteyderen havde kørt privat i den omhandlede gulpladebil, der kunne udløse beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten fandt, at under hensyntagen til, at der ikke var betalt tillægsafgift for privat anvendelse, samt når momsen af anskaffelsessummen var fratrukket fuldt ud, var dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke skulle anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt skulle lægge til grund. Videre fandt Landsskatteretten, at det var SKAT, der havde bevisbyrden for, at den omhandlede firmabil på gule nummerplader havde været benyttet privat af skatteyder. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Til støtte for den nedlagte påstand gør repræsentanten i anden række gældende, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne på intet tidspunkt har været stillet til rådighed for din private benyttelse, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at du privat råder over 2 biler, der rigeligt kan dække dit private kørselsbehov. Herudover gør repræsentanten gældende, at der ikke er ført nogen løbende kørebog for den i sagen omhandlede Porsche Cayenne under hensyntagen til, at bilen som anført udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, og at du konkret har dokumenteret, at den i sagen omhandlede bil ikke har været anvendt privat, og at du dermed har afkræftet formodningen for, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, uanset at bilen efter arbejdstid parkeres ved den private bopæl, der er sammenfaldende G1's adresse, samt uanset at der ikke er ført et løbende kørselsregnskab.

Såfremt Skatteankestyrelsen på trods af det ovenfor anførte når frem til, at SKAT ikke har bevisbyrden for, at du har kørt privat i den i sagen omhandlede Porsche Cayenne på trods af, at der er tale om en gulpladebil, gøres det gældende, at den i sagen omhandlede bil de facto ikke har stået til rådighed for din private benyttelse i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand i indkomstårene 2007 og 2008, som hævdet SKAT.

Det følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at bilen ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat anvendelse for dig.

Til støtte for, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne ikke har stået til rådighed for din private benyttelse i de i sagen omhandlede indkomstår, gør repræsentanten det for det første nærmere gældende, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Som anført i sagsfremstillingen har denne erhvervsmæssige kørsel drejet som om daglige indkøb af forskellige varer til brug for G3 og hasteindkøb. Ligeledes har du foretaget erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udbringning af mad, kørsel til revisor og døgnboks, samt kørsel i forbindelse med salgsmøder på hoteller.

For det andet henviser repræsentanten til, at du i de i sagen omhandlede indkomstår ejede to private biler, der rigeligt kunne dække dine private kørselsbehov. Repræsentanten bemærker hertil, at behovet for privat kørsel lå på et meget lavt niveau, idet G3 var åben alle dage fra 08-02, og idet du selv stod med ansvaret for driften af caféen med hjælp fra de ansatte. Den private kørsel, herunder kørslen med det ældste barn til og fra vuggestue, har din kone og mor derfor stået for.

Som anført i sagsfremstillingen har du i de omhandlede indkomståret ejet en Audi og en Toyota. Således kunne du, din hustru, to børn samt mor, alle transporteres i de privatejede biler, hvorfor det ikke har været nødvendigt at foretage privat kørsel i den omhandlede Porsche Cayenne. Det bemærkes yderligere, at bilen var på gule plader, hvorfor denne under ingen omstændigheder kunne tjene som privat bil for en husstand på fem personer.

Repræsentanten fremhæver desuden, at du aldrig har overvejet at placere et barn på forsædet af bilen Porsche Cayenne, allerede fordi det er forbundet med en sikkerhedsmæssig risiko at placere et barn på forsædet af bilen, da der var monteret airbag her. Du blev da heller ikke standset med et barn siddende fastspændt på forsædet ved siden af sig.

Repræsentanten gør for det tredje gældende, at det forhold, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne har været parkeret ved din private bopæl, ikke understøtter, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil som hævdet af SKAT. Som anført i sagsfremstillingen var der en helt naturlig begrundelse for, at bilen var parkeret ved din private bopæl, idet du dagligt foretog erhvervsmæssig kørsel direkte fra privatadressen og ud til indkøbscentre, din bank, revisor m.v. Derudover henledes opmærksomheden på, at det fremgår af praksis, at det forhold, at bilen har været parkeret ved din private bopæl, ikke skal tillægges betydning i forhold til, hvorvidt der skal ske beskatning af værdi af fri bil, jf. nærmere herom nedenfor.

For det fjerde gør repræsentanten gældende, at det forhold, at der ikke er ført nogen kørebog for den stedfundne kørsel i Porsche Cayenne, heller ikke skal tillægges afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Som anført i sagsfremstillingen fandt du ikke grundlag for at føre nogen kørebog for den stedfundne kørsel under hensyntagen til, at al kørslen i den omhandlede Porsche Cayenne var udelukkende erhvervsmæssig. I den forbindelse henvises til, at det ligeledes fremgår af praksis, at det forhold, at en skatteyder ikke har ført et kørselsregnskab, heller ikke i sig selv kan føre til, at der er grundlag for beskatning af fri bil, jf. nærmere herom nedenfor.

Herudover gør repræsentanten gældende, at beskatning af værdi af fri bil ikke kan ske for indkomstårene 2007 og 2008, da kontrolaktionen fandt sted i 2009.

Til støtte for, at det som anført følger af praksis, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i nærværende sag i forhold til den omhandlede Porsche Cayenne, henviser repræsentanten for det første til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2002.439 (SKM2002.270.VLR), hvoraf følgende fremgår af Landsrettens præmisser:

"...

Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads.

..."

Uanset bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, og uanset at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab, ej heller et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, så fandt Landsretten, at skatteyderen ikke skulle beskattes af værdi af fri bil.

Der henvises herudover til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12 (SKM2005.503.ØLR), der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle 3 biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte:

"...

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at VJ havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at Janet Valeur i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

I TfS 2007.870 V (SKM2007.538.VLR) fandtes en direktør i et anpartsselskab tilsvarende ikke at skulle beskattes af værdien af fri bil, uagtet at gulpladebilen var parkeret ved direktørens bopæl om natten.

Det følger således af fast praksis, jf. herved også TfS 2006.380, som er omtalt nærmere nedenfor, at det forhold, at den i sagen omhandlede bil var parkeret ved din private bopæl, ikke i sig selv medfører, at bilen skal anses for at være stillet til rådighed for privat benyttelse for dig i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand.

Der henvises videre til Østre Landsrets dom af 5. september 2002, offentliggjort i TfS 2002.950. En skatteyder var ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle.

I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved Landsretten samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS 2002.1095 DEP (SKM2002.612.DEP) fremgår følgende:

"...

Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.

..."

I denne sag havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle betyder, at Skatteministeriet var enigt i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.

På samme vis blev dit private kørselsbehov i de i sagen omhandlede indkomstår opfyldt ved kørsel i de privatejede biler. Det bemærkes hertil, at din husstand var på fem personer, hvorfor alle familiemedlemmer kunne være i bilerne, såfremt et behov herfor skulle opstå.

Til støtte for, at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, henvises tillige til Østre Landsrets afgørelse af 28. januar 2004, offentliggjort i TfS 2004. 183 (SKM2004.85.ØLR). Sagen drejede sig om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver havde fået stillet en varevogn til rådighed af selskabet. Direktøren havde egen bil. Der var fremlagt et efterfølgende udarbejdet og estimeret kørselsregnskab. Det estimerede kørselsregnskab, der var underbygget ved bilagsmateriale, redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte km. Af Landsrettens præmisser følger:

"...

Det lægges til grund, at det estimerede kørselsregnskab er udarbejdet på grundlag af opmålinger på kort. Det er vedlagt bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der er redegjort for 30.815 km ud af 32.275 km. Som ovenfor nævnt var IC i besiddelse af en BMW personbil til privat brug og opmærksom på, at privat kørsel i Audi'en ville udgøre en overtrædelse af momsloven. Under disse omstændigheder og efter de afgivne forklaringer finder landsretten, at Audi'en hverken har været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel. Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, eller den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning.

..."

Da hovedanpartshaveren var i besiddelse af en privat bil, blev det således lagt til grund, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Dette på trods af at der først efterfølgende blev udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel.

Repræsentanten henviser ydermere til Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, offentliggjort i TfS2006.380. En skatteyder havde indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår:

"...

UB havde varebilen placeret ud for sin bopæl i og udenfor arbejdstiden. Han havde som ejer af bilen mulighed for at disponere over den. Bopælen var sammenfaldende med virksomhedens adresse. På den baggrund er der en formodning for, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Ægtefællerne har samstemmende forklaret, at varebilen ikke blev brugt privat, ligesom der i husstanden var en knallert og en cykel til rådighed. Efter forklaringerne fra sagsøgeren og hans ægtefælle kunne den private bil, knallerten og cyklen dække ægteparrets private transportbehov. De nævnte forklaringer er sandsynliggjort ved oplysningerne om, at der er ca. 5 km fra ægteparrets bolig til sagsøgerens ægtefælles arbejdsplads, og ved oplysningerne om, at varebilen kun har kørt ca. 5.000 km om året, mens den private bil har kørt ca. 10.000 km om året. Forklaringerne er endvidere bestyrket ved det kørselsregnskab, sagsøgeren efterfølgende har udarbejdet, Det bemærkes i den forbindelse, at et kørselsregnskab, der er udarbejdet efterfølgende, sædvanligvis ikke kan tillægges større betydning som bevis. I det foreliggende tilfælde har landsretten dog tillagt kørselsregnskabet en vis vægt, da det under støttes af oplysningerne om det benzinforbrug, der har været i virksomheden.

På den baggrund finder landsretten, at UB i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at varebilen ikke har været anvendt til privat kørsel.

..."

Landsretten lagde ved tilkendegivelsen blandt andet til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.

I en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af den 1. november 2006, j.nr. 2-1-1907-124 1, havde en skatteyder fra 1977 til 2005 drevet smedevirksomhed. Selskabet var ejer af en række biler, hvoraf tre blev taget med hjem hver aften af skatteyderen og hans to sønner. Skatteyderen stod efter endt arbejdstid til rådighed for selskabet via en tilkaldeordning. Der blev ikke ført kørselsregnskab for kørslen i selskabets biler. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følger:

"...

For så vidt angår den omhandlede VW Passat findes det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne har stået til klagerens rådighed udenfor normal arbejdstid, idet der bl.a. er lagt vægt på, at skattemyndighedens afgørelse alene er baseret på enkelte observationer af klagerens privatbil på sønnens bopæl. Dette ses ikke at være tilstrækkeligt til at tilsidesætte klagerens forklaring om, at Passaten var parkeret på selskabets adresse.

..."

Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at der ikke var ført et kørselsregnskab, ligesom man ikke tillagde det afgørende betydning, at Skattemyndighederne havde observeret bilen parkeret ved sønnens bopæl.

I endnu en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af den 8. november 2006, j.nr. 2-1-1907-1129, havde en skatteyder, som var hovedanpartshaver og ansat som direktør i et selskab, haft selskabets firmabil parkeret på privatadressen, som ligeledes var selskabets adresse. Bilen var en Mercedes Benz på hvide plader. Skatteyderen anvendte bilen til kørsel i forbindelse med salgsarbejde og lignende, og havde for det omhandlede indkomstår fremlagt kørselsregnskab - som dog var noget sparsomt -og samtidig benzinkvitteringer. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følger:

"...

Klageren har fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2002, hvoraf brugen af selskabets Mercedes Benz personbil fremgår. Regnskabet kan i sig selv ikke anses for fyldestgørende, men han har ført regnskabet på samme måde i adskillige år, og skattemyndigheden har gennemgået flere af regnskaberne uden at have påtalt eventuelle mangler. Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, samt redegørelsen for de konstaterede uoverensstemmelser, anses han herefter for på tilstrækkelig vis at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets bil ikke har været til rådighed for privat kørsel.

..."

Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at det førte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at det ikke stemmede overens med de fremsendte benzinkvitteringer. Ligeledes lagde Landsskatteretten ikke vægt på, at selskabets bil havde været parkeret på skatteyderens privatadresse. Skatteyderen skulle derfor ikke beskattes af værdi af fri bil.

Der henvises videre til en kendelse fra Landsskatteretten af den 10. december 2009, j.nr. 09-00195. I sagen var skatteyderen ansat hos en byggevirksomhed og havde i den forbindelse en bil på gule plader stillet til rådighed. Bilen var ikke specialindrettet. Der var ikke fremlagt noget kørselsregnskab. SKAT anførte, at skatteyderen havde haft rådighed over den omhandlede bil til privat kørsel. Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at bilen blev benyttet til kørsel fra privatadressen og ud til potentielle kunder, besigtigelse af igangværende byggerier, afholdelse af møder og garantieftersyn. Bilen blev altså næsten udelukkende benyttet til kørsel ud til forskellige byggepladser, og kun sjældne gange til selskabets kontor.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følger:

"...

Af momsvejledningen for den i sagen omhandlede periode fremgår det, at kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses for at være foretaget i selskabets interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge under visse nærmere betingelser.

...

Der er lagt vægt på, at klageren har en håndværksmæssig baggrund, og det anses for sandsynligt, at klagerens primære opgaver som byggeleder ved G1A/S som altovervejende hovedregel består i møder på byggepladserne, udførelse af håndværksmæssigt arbejde og kørsel efter mindre materialeforsyninger i tømmerhandler m.v., herunder gasbetonelementer og rockwool, idet der ikke findes egentlige materialelagre. Ærinder på virksomhedens adresse anses for at være lejlighedsvise ærinder.

..."

Landsskatteretten nedsatte derfor den skattepligtige værdi af fri bil til kr. 0.

Repræsentanten henviser derudover til TfS2010.423 hvor dommeren henstillede Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Repræsentanten oplyser, at Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet'en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet'en sat til salg. Chevrolet'en var sat til salg igennem en autoforhandler. Da køretøjet optog en del plads, stod den i perioder parkeret hos autoforhandleren, og i andre perioder parkeret på selskabets adresse, som ligeledes var skatteyderens privatadresse. Som et led i salgsbestræbelserne, blev Chevrolet'en kørt på ture, således at motor, bremser og lignende blev holdt i gang. Chevrolet'en kørte derfor 1.634 km i de omhandlede indkomstår. Skatteyderen havde privat rådighed over en Toyota Carina og en Nissan Patrol. Der blev ikke ført nogen kørebog for Chevrolet'en.

Dommeren ved Retten i Hjørring henviste i sin tilkendegivelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet'en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte. Dommeren fandt det altså for sandsynliggjort, at Chevrolet'en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen, og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse, samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

Endelig henviser repræsentanten til en ikke offentliggjort kendelse afsagt af Landsskatteretten dateret den 8. februar 2012 (Landsskatterettens j.nr. i 11-01238). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte en hovedanpartshaver af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i forhold til en af selskabet ejet Porsche Cayenne van på gule plader. Hovedanpartshaveren driver via sit helejede selskab en restaurant på ... Havn og er privat bosiddende i Y4. Afstanden mellem restauranten og hovedanpartshaverens bopæl er ca. 3 km.

Hovedanpartshaveren blev stoppet af Nordsjællands Politi og SKAT i en kontrolaktion den 8. maj 2009 (St. Bededag) på ... Havn. Det var SKATs opfattelse, at hovedanpartshaveren kørte i bilen i privat øjemed henset til, at der var tale om en helligdag. Hovedanpartshaveren kunne imidlertid dokumentere efterfølgende overfor SKAT, at han havde et konfirmationsselskab samme dag i restauranten, og han var på vej hen i restauranten for at forberede dette selskab.

SKAT valgte desuagtet at rejse en sag omkring beskatning af værdi af fri bil med henvisning til, at hovedanpartshaveren efter SKATs opfattelse dagligt tilbagelagde strækningen mellem bopælen og restauranten i den i sagen omhandlede Porsche Cayenne. SKAT var af den opfattelse, at denne kørsel mellem hjem og arbejde udgjorde privat kørsel efter den såkaldte 60-dages-regel i ligningslovens § 9B.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

Landsskatteretten lægger til grund, at momsen var afløftet, ligesom der ikke var betalt tillægsafgift for privat benyttelse for de i sagen omhandlede indkomstår. Det er Landsskatterettens vurdering, at SKAT i det konkrete tilfælde, hvor klageren ved kontrolaktionen den 8. maj 2009 blev set køre i varebilen mellem hjem og restauranten, ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren havde kørt privat i varebilen i indkomstårene 2006-2008.

Det er derfor med urette, at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil for indkomstårene 2006-2008.

Landsskatteretten nedsætter herefter de af SKAT foretagne forhøjelser med henholdsvis 19.466 kr. for indkomståret 2006, 116.800 kr. for indkomståret 2007 og 116.800 kr. for indkomståret 2008.

..."

Det gøres gældende, at den af Landsskatteretten anvendte retsanvendelse i ovenfor omtalte sag kan overføres direkte til nærværende sag, og at der som følge heraf skal gives medhold i den nedlagte påstand.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

Du har i de omhandlede indkomstår været hovedaktionær og direktør i selskabet G1. Herudover har du drevet en personlig restaurantvirksomhed G3. Begge virksomheder er beliggende på samme adresse. Privat bor du på Y2.

Du har oplyst, at samarbejdsaftalen mellem G1 og G3 bestod i, at du som ansat i G1 skulle være bestyrer i G3 i de omhandlede indkomstår. De arbejdsopgaver G1 skulle udføre for G3 bestod bl.a. i personaleledelse, udarbejdelse af vagtplaner, indkøb, kontakt med revisor, transport af varer, hjælp til personalet ved travlhed m.v. Du fik løn af G1. Der var ikke nogen klar sondring mellem de arbejdsopgaver, du udførte for caféen i din egenskab af ejer af caféen, og de arbejdsopgaver, du udførte som ansat i G1.

G1 købte den 15. maj 2007 en Porsche Cayenne med lukket kasse, der er indregistreret første gang den 30. januar 2004 med nummerpladen Q1. Bilen er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse og med dig som bruger.

Du blev den 31. december 2009 stoppet af politiet, der kunne konstatere, at der i selskabets bil var et barnesæde. Du har oplyst, at du var på vej til G3 på grund af, at alarmen var gået, og at du skulle aflevere barnesædet til långiveren for din kone.

Herudover har du og din repræsentant oplyst, at du har anvendt selskabets bil at køre caféens ansatte hjem efter lukketid.

Landsskatteretten skal bemærke, at kørsel af caféens medarbejdere til deres hjem i selskabets bil er privat kørsel, da det ikke har noget med selskabets drift at gøre. Kørsel i selskabets bil for en anden virksomhed er privat kørsel.

Landsretten har i sagen gengivet i SKM2013.526.ØLR statueret, at når man i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel i en bil, indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, også transporterer genstande der anvendes i den private husstand, anses man for at have anvendt bilen til privat kørsel og derfor omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten har i sagen endvidere statueret, at beskatningen af privat brug herefter kan ske fra anskaffelsestidspunktet.

Det lægges til grund, at du ved kontrolaktionen er blevet set køre rundt med et barnesæde i bilen. Du har forklaret, at du havde barnesædet med for at aflevere det til långiveren for din ægtefælle. Det er Landsskatterettens opfattelse, at transport af et barnesæde til aflevering hos långiveren er et privat anliggende, der er selskabets drift uvedkommende. Der er derfor tale om privat kørsel i selskabets bil.

På grundlag af ovenstående har Landsskatteretten vurderet, at du har kørt privat i selskabets bil. Under henvisning til Østrelandsretsdommen gengivet i SKM2013.526.ØLR kan beskatning ske fra bilens anskaffelsestidspunkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.

... "

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og OB.

A har forklaret bl.a., at han er født i Tyrkiet. Han kom til Danmark i 1992, da han var 13 år gammel. Han blev 2004 medejer af G3. OB blev i 2005 medejer af den anden halvdel af caféen i stedet for tidligere medejer. G3 er en frokostcafé og restaurant om aftenen, og caféen er coctailbar senere på aftenen/natten. Der var 20-22 ansatte i cafeen i 2007. Han var på caféen dagligt. OB stod i køkkenet, og sagsøgeren stod for personalet og indkøb med videre. Den 13. maj 2007 købte G1 ApS en Porsche Cayenne. Det var en varebil på gule nummerplader. Bilen kostede 320.000 kr. plus moms. Momsen blev afløftet, og han betalte ikke tillæg for privat anvendelse af bilen, da den ikke skulle bruges privat. G1 havde brug for en varebil. Han kunne få parkeringslicens til bilen i København ved caféen, og han kunne ikke få parkeringslicens til sin private bil. Han brugte Porschen, når han købte ind til G3 på grønttorvet, i Inco og andre steder. Han brugte også bilen, når han besøgte revisoren. Han købte stort set dagligt ind til cafeen. Det gjorde han om morgenen. Han kørte desuden dagligt til bankens døgnboks med omsætningen. Han har udelukkende brugt bilen erhvervsmæssigt. Han har i gennemsnit kørt 50 km dagligt i bilen. Bilen var parkeret hjemme på hans privatadresse eller ved G3, når han ikke var på arbejde. Han kørte hjem til sin privatadresse i bilen, hvis han skulle købe ind til G3 næste morgen. Han kørte stort set hver morgen ud for at købe ind til caféen. Han bor i Y2 med sin mor og sin kone og deres 2 små børn. Han købte i marts 2007 en Toyota, som anvendes som familiebil. Han købte i juni 2008 endnu en familiebil. Det var en Audi, som han købte af sin bror. De 2 biler dækkede familiens kørselsbehov. Sagsøgerens kone var på barsel i en del af tiden i 2007 og 2008.

Sagsøgeren har et skur på privatadressen, hvor han opbevarer nogle af caféens ting. Det drejer sig om bænke, terrassevarmere og parasoller, som han transporterede til caféen, når tingene skulle bruges. Han lejede to gange om året en stor kassevogn, når de store ting som eksempelvis parasoller skulle transporteres frem og tilbage, men ellers dækkede den indkøbte bil virksomhedens kørselsbehov.

Den 31. december 2009 blev han standset af politiet på Y1, da han var på vej til G3 i den omhandlede bil. Caféen skulle åbne den 31. december 2009 kl. 23.00. Han havde hentet nogle flasker spiritus i Glostrup, som skulle bruges i caféen, og kørslen var således erhvervsmæssig. Han fik et opkald undervejs fra vagtfirmaet om, at alarmen var gået på caféen. Han på vej til caféen, da han blev standset af politiet. Han blev alkotestet og fik tjekket sit kørekort. Der var ingen medarbejdere fra SKAT til stede. Han talte kort med politiet, der ikke var inde i bilen. Politiet åbnede ingen af bilens døre og kontrollerede ikke, hvad han havde i varerummet. Han havde en barnestol på passagersædet. Barnestolen var ikke fastspændt. Han talte ikke med politiet om barnestolen. Han havde barnestolen i bilen, fordi han skulle levere stolen tilbage til OB, som ejede barnestolen og havde lånt stolen ud til sagsøgeren. Barnestolen havde ligget løst i varerummet, men han placerede stolen på passagersædet, så stolen ikke skulle flyve rundt og smadre de spiritusflasker, han lige havde hentet til caféen. Politiet gjorde ham ikke opmærksom på, at politiet udfyldte et kontrolskema i forbindelse med, at han blev standset.

Han er blevet standset mange gange af politiet, når han kørte i Porschen. Bilen tiltrak mere opmærksomhed, end han ville have troet. Han er også blevet stoppet i bilen et par gange i forbindelse med kontrolaktioner varetaget af SKAT, og det har ikke givet anledning til noget som helst.

Det er korrekt, at han i nogle tilfælde har kørt ansatte hos G3 hjem i bilen. Det skete efter arbejdsophør på caféen, fordi det var blevet sent.

Han har ikke tænkt over, om de opgaver, han udførte, var som ejer af G3 eller som ansat i G1. Der har ikke været en helt skarp opdeling af de arbejdsopgaver, han udførte for G3, og de arbejdsopgaver han udførte i G1. Det er som selvstændig vanskeligt at opdele tingene helt præcist.

OB har forklaret bl.a., at A er vidnets gamle forretningspartner. De havde i 2007 og 2008 G3 sammen. A købte i 2007 en Porsche Cayenne, som han brugte, når han skulle købe ind til caféen. Vidnet kan ikke huske, om caféens alarm gik den 31. december 2009, men der var en del fejlalarmer, så det kan den sagtens have gjort. Det ville være A, som vagtselskabet ville kontakte i tilfælde af, at alarmen gik. Vidnet stod for det praktiske i caféen. Caféen skulle åbne kl. 23.00 den 31. december 2009. Vidnet havde forud for den 31. december 2009 lånt A en barnestol. Vidnet havde brug for barnestolen igen, fordi han skulle ud at rejse med sin familie i begyndelsen af 2010. Det var derfor aftalt, at A skulle aflevere barnestolen tilbage. Vidnet har 2 børn, der i dag er 10/11 og 7 år gamle.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sagsøgerens påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at under hensyntagen til, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne udgør en gulpladebil, samt under hensyntagen til, at A ikke har betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og at momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, så har SKAT bevisbyrden for, at A skulle have benyttet bilen privat.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Reglerne for beskatning af værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for en ansat af arbejdsgiveren, fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Af denne bestemmelse fremgår følgende:

"...

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75% af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

..."

De sidste to punkter i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning for indkomståret 2002. I bemærkningerne til lovforslaget blev der vedrørende firmabiler på gule plader anført følgende:

"...

I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted.

...

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

..."

Videre anføres det i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"...

Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

..."

Fra praksis på området henvises bl.a. til TfS 2010.537 LSR (SKM2009.806.LSR), hvor en byggeleder fik medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af en bil på gule plader. Landsskatteretten udtalte følgende:

"...

Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil.

..."

Videre henvises til TfS 2005.912 LSR (SKM2005.438.LSR), hvor Landsskatteretten udtalte:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

..."

Samme resultat fremgår af Landsskatterettens kendelse af den 8. januar 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-02198), der omhandlede en skatteyder, der drev et selskab fra privatadressen. Selskabet havde tre biler, for hvilke der ikke blev betalt privatbenyttelsesafgift, ligesom momsen var afløftet. Bilerne, der var egnet til privat kørsel, var parkeret på skatteyderens privatadresse, og der var ikke fremlagt fraskrivelseserklæring eller kørebog. Landsskatteretten udtalte følgende:

"...

Det er således ikke tilstrækkeligt for beskatning af værdi af fri bil, at der består en formodning for privat anvendelse. Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil.

..."

Endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-01852), hvor Landsskatteretten nåede til tilsvarende resultat.

Endelig henvises til Landsskatterettens kendelse dateret den 8. februar 2012 (Landsskatterettens j.nr. 11-01238). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte en hovedanpartshaver af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til en af selskabet ejet Porsche Cayenne van på gule plader. Hovedanpartshaveren driver via sit helejede selskab en restaurant på ... Havn og er privat bosiddende i Y4. Afstanden mellem restauranten og hovedanpartshaverens bopæl er ca. 3 km.

Hovedanpartshaveren blev stoppet af Nordsjællands Politi og SKAT i en kontrolaktion den 8. maj 2009 (St. Bededag) på ... Havn. Det var SKATs opfattelse, at hovedanpartshaveren kørte i bilen i privat øjemed henset til, at der var tale om en helligdag. Hovedanpartshaveren kunne imidlertid dokumentere efterfølgende overfor SKAT, at han havde et konfirmationsselskab samme dag i restauranten, og han var på vej hen i restauranten for at forberede dette selskab.

SKAT valgte desuagtet at rejse en sag omkring beskatning af værdi af fri bil med henvisning til, at hovedanpartshaveren efter SKATs opfattelse dagligt tilbagelagde strækningen mellem bopælen og restauranten i den i sagen omhandlede Porsche Cayenne. SKAT var af den opfattelse, at denne kørsel mellem hjem og arbejde udgjorde privat kørsel efter den såkaldte 60-dages-regel i ligningslovens § 9 B.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

Landsskatteretten lægger til grund, at momsen var afløftet, ligesom der ikke var betalt tillægsafgift for privat benyttelse for de i sagen omhandlede indkomstår. Det er Landsskatterettens vurdering, at SKAT i det konkrete tilfælde, hvor klageren ved kontrolaktionen den 8. maj 2009 blev set køre i varebilen mellem hjem og restauranten, ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren havde kørt privat i varebilen i indkomstårene 2006-2008. Det er derfor med urette, at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil for indkomstårene 2006-2008.

Landsskatteretten nedsætter herefter de af SKAT foretagne forhøjelser med henholdsvis 19.466 kr. for indkomståret 2006, 116.800 kr. for indkomståret 2007 og 116.800 kr. for indkomståret 2008.

..."

Det gøres gældende, at den af Landsskatteretten anvendte retsanvendelse i ovenfor omtalte sag kan overføres direkte til nærværende sag, og at der som følge heraf skal gives medhold i den nedlagte påstand.

Som det fremgår af den indbragte afgørelse i nærværende sag, er Landsskatteretten enig med sagsøger i, at SKAT i nærværende sag har bevisbyrden. Landsskatteretten anfører således i den indbragte afgørelse side 18 følgende:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

..."

Skatteministeriets repræsentant i nærværende sag begår den afgørende fejl, at han sammenblander den særlige praksis, der gælder for firmabiler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket - med praksis for hvidpladebiler i relation til hovedaktionærer/hovedanpartshavere, der har bilen parkeret uden for bopælen uden for normal arbejdstid.

Det forhold, at sagsøgers bil i nærværende sag holdt parkeret uden for bopælen uden for normal arbejdstid, gør således ikke, at den i ligningslovens § 16, stk. 4, fastlagte bevisbyrde, der påhviler SKAT, vendes om. Bevisbyrden vendes kun om - og kan således kun pålægges A - hvis SKAT i nærværende sag konkret kan påvise, at A har benyttet den i sagen omhandlede bil til privat kørsel i de i sagen omhandlede indkomstår 2007 og 2008.

Denne bevisbyrde har SKAT på ingen måde løftet. Det forhold, at politiet den 31. december 2009 i forbindelse med en kontrolaktion har standset A i den i sagen omhandlede bil - i et ubestrideligt erhvervsmæssigt ærinde - hvor der befandt sig et barnesæde på passagersædet i bilen, bevirker i sagens natur på ingen måde, at SKAT på den baggrund har løftet bevisbyrden for, at A har benyttet den i sagen omhandlede bil til privat kørsel i de i sagen omhandlede indkomstår 2007 og 2008.

For det første var der ubestrideligt tale om erhvervsmæssig kørsel på standsningstidspunktet nytårsaften den 31. december 2009. Det forhold, at der befandt sig et barnesæde på bilens passagersæde, gør ikke, at kørslen af den grund skal kvalificeres som privat kørsel, idet afgørende selvsagt er formalet med den pågældende kørsel - og ikke hvilke genstande, der matte befinde sig i bilen.

Der var en helt naturlig begrundelse for, at der befandt sig et barnesæde i bilen på standsningstidspunktet. Det havde selvsagt været en anden situation, såfremt der på standsningstidspunktet befandt sig et barn i det pågældende passagersæde i bilen. Men det gjorde der ikke, så derfor kan den blotte tilstedeværelse af et barnesæde selvsagt ikke få den alvorlige konsekvens, at kørslen omkvalificeres fra en klar erhvervsmæssig kørsel til en privat kørsel udelukkende som følge heraf.

Såfremt Skatteministeriet får medhold i, at det er nok til at udløse beskatning, at der befinder sig et barnesæde i bilen på standsningstidspunktet, vil det medføre en helt absurd retstilstand, idet det vil være stort set umuligt for skatteyder at godtgøre, at genstande, der måtte befinde sig i bilen på et givent standsningstidspunkt, ikke også kan anvendes privat. Det kan eksempelvis være en oplader til en mobiltelefon, en mobiltelefon, et par solbriller, en pakke tyggegummi, en kop kaffe osv.

For det andet kan en kontrolaktion gennemført nytårsaften den 31. december 2009 - dvs. næsten ét år efter udløbet af det seneste af de i sagen omhandlede indkomstår - på ingen måde anvendes til at løfte bevisbyrden for, hvorvidt den i sagen omhandlede bil har været benyttet privat i de i sagen omhandlede indkomstår 2007 og 2008. Gennemførelse af beskatning i indkomstårene 2007 og 2008 må således forudsætte, at SKAT i et af disse to indkomstår har konstateret og bevist en privat benyttelse af den i sagen omhandlede bil.

I forhold til den i sagen omhandlede standsning den 31. december 2009 bemærkes i øvrigt, at A vurderer, at han i de omhandlede indkomstår 2007 og 2008 blev stoppet ca. 10 gange af politiet ved forskellige razziaer i Københavnsområdet. Standsningerne var formentlig primært forårsaget af hans indvandrerbaggrund kombineret med, at han kørte i en Porsche Cayenne på gule plader. Ved ingen af disse standsninger har politiet stillet spørgsmålstegn ved, at bilen blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel på det pågældende tidspunkt, og derfor forekommer det også helt uforståeligt, at en enkelt standsning den 31. december 2009 - i forbindelse med en ubestridelig erhvervsmæssig kørsel - skal kunne udløse beskatning i de omhandlede indkomstår.

Det kan supplerende hertil oplyses, at A erindrer, at han i de omhandlede indkomstår 2007 og 2008 i hvert fald to gange er blevet standset i forbindelse med kontrolaktioner varetaget af SKAT. Ved den ene kontrolaktion blev han standset ved krydset Skelbækgade/Halmtorvet foran ... ved Kødbyen. Dette skete i dagtimerne i forbindelse med, at SKAT kontrollerede, om varebiler blev benyttet til privat kørsel m.v. Den anden kontrolaktion gennemført af SKAT skete ved standsning i Valby i krydset Folehaven/Gammel Køge Landevej.

Såfremt retten på trods af det ovenfor anførte når frem til, at SKAT ikke har bevisbyrden for, at A har kørt privat i den i sagen omhandlede bil på trods af, at der er tale om en gulpladebil, gøres det i anden række gældende, at den i sagen omhandlede Porsche Cayenne de facto ikke har stået til rådighed for A's private benyttelse i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand i indkomstårene 2007 og 2008 som hævdet SKAT.

Det følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at bilen ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat anvendelse for A.

Fra praksis kan bl.a. henvises til TfS 2006.12 Ø (SKM2005.503.ØLR), der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle 3 biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte:

"...

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at VJ havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at VJ i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Det følger således af fast praksis, jf. herved også TfS 2006.380V, at det forhold, at den i sagen omhandlede bil var parkeret ved A's private bopæl, ikke i sig selv medfører, at bilen skal anses for at være stillet til rådighed for privat benyttelse for A i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand. I TfS 2007. 870 (SKM2007.538.VLR) fandtes en direktør i et anpartsselskab tilsvarende ikke at skulle beskattes af værdien af fri bil uagtet at gulpladebilen var parkeret ved direktørens bopæl om natten. Derudover henvises til TfS 2010.423 B, hvor dommeren henstillede Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Det kan oplyses, at Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Til støtte for, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, henvises videre til, at A privat råder over en Audi A6, samt en Toyota Corolla, der rigeligt kan dække hans private kørselsbehov.

... " 

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sagsøgtes påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har haft fri bil stillet til rådighed for hans private benyttelse i perioden fra 15. maj 2007 til 31. december 2008, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Værdien af en bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse, beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve "rådigheden " over firmabilen, der beskattes, og således ikke alene værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot én enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil, jf. § 16, stk. 4, 9. pkt.

Ved G1's køb af den omtvistede Porsche Cayenne, der er særdeles velegnet til privat benyttelse, blev sagsøgeren registreret som bruger, jf. bilag H. Selskabet og sagsøgeren har således tilkendegivet, at bilen ville blive anvendt af sagsøgeren til kørsel, som ikke udelukkende var erhvervsmæssig.

Selvom sagsøgeren i replikken, side 3, 4. afsnit påstår, at det er "ubestrideligt ", bestrider sagsøgte, at kørslen den 31. december 2009 var erhvervsmæssig. Det gøres herefter gældende, at sagsøgeren har benyttet den omtvistede bil privat.

G1's Porsche Cayenne blev standset af politiet den 31. december 2009 på Y1. Føreren af bilen var sagsøgeren, der forklarede politiet, at han var på vej til caféen, hvor alarmen var gået. På passagersædet var et fastspændt barnesæde, jf. et kontrolskema udfyldt af politiet (bilag D).

Barnesædet skulle, ifølge sagsøgeren, afleveres tilbage til en ansat hos caféen, som havde udlånt barnesædet til sagsøgerens kone, jf. bilag 1, side 3, nederst, samt stævningen side 5, 4. afsnit.

Således er det ved politiets kontrolaktion den 31. december 2009 blevet fastslået, at firmabilen ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Sagsøgeren havde et fastspændt barnesæde i bilen, og det er helt udokumenteret, at barnesædet - under den påståede, men udokumenterede alarm-udrykning - blev medbragt med henblik på tilbagelevering til en ansat på caféen.

Det er i øvrigt uden betydning, om sagsøgeren blot skulle aflevere barnesædet eller om det var hans eget. Transport af private, herunder lånte, genstande gør, at kørslen er privat og ikke i firmaets interesse, jf. TfS 2013.689 ØL (SKM2013.526.ØLR).

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke blev stoppet på den direkte vej fra sit hjem og til caféen, jf. bilag G. Det er i øvrigt udokumenteret, at alarmen på caféen var gået i gang på det pågældende tidspunkt. Det må komme sagsøgeren bevismæssig til skade, at han ikke sikrede sig det nødvendige bevis for, at alarmen faktisk var gået i gang på det pågældende tidspunkt. Det bemærkes, at SKATs afgørelse er truffet mindre end 5 måneder efter, at sagsøgeren blev stoppet i kontrolaktionen.

Derudover var bilen ubestridt parkeret på sagsøgerens private bopæl, når sagsøgeren havde fri, ligesom han har anvendt bilen til kørsel til G1/G3's adresse. Sagsøgerens kørsel til og fra arbejdet i selskabet/på cafeen er privat kørsel.

Ydermere har sagsøgeren efter det oplyste, eksempelvis stævningen, side 4, 3. afsnit, flere gange kørt ansatte hjem fra G3, hvilket ligeledes er privat kørsel. Navnlig når de ansatte arbejdede for G3 og ikke G1.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at sagsøgeren har anvendt den pågældende Porsche Cayenne til privat kørsel.

Foruden den private kørsel er der også en række andre forhold, der understøtter, at firmabilen stod til rådighed for sagsøgerens private benyttelse.

Det er i sagen uomtvistet, at firmabilen uden for arbejdstiden var parkeret ved sagsøgerens private bopæl, jf. bl.a. sagsøgerens forklaring til politiet (bilag D, side 1) og stævningen, f.eks. side 11 og 13. I kraft af sagsøgerens status som eneanpartshaver og direktør i selskabet, foreligger der et klart interessesammenfald mellem sagsøgeren og selskabet.

Som følge heraf har sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at firmabilen ikke stod til rådighed for hans private benyttelse, jf. bl.a. UfR 2000.329 H, TfS 2000.622 ØLR, TfS 2005.419 ØLR (SKM2005.204.ØLR) og UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR).

Der stilles derfor i praksis krav om, at der som minimum foreligger en skriftlig aftale om, at firmabilen ikke må benyttes privat, jf. forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i LFB 1992-1993.1.286, og TfS 1998,326 Ø. En sådan fraskrivelseserklæring findes ifølge sagsøgeren ikke, jf. replikken, side 10, 2. afsnit.

Endvidere må sagsøgeren konkret kunne dokumentere, at han ikke har benyttet firmabilen privat. Efter retspraksis kan et sådant konkret bevis alene føres ved udarbejdelsen af et kørselsregnskab, jf. UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR) og UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR). I nærværende sag foreligger der imidlertid ikke et kørselsregnskab, jf. f.eks. stævningen side 11, næstsidste afsnit, og side 13, næstsidste afsnit.

Firmabilen har derfor stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse, og sagsøgeren har således ikke løfter sin bevisbyrde.

Endelig bestrides det, at firmabilen ikke kunne tjene til privat bil for sagsøgeren og dennes familie. Det forhold, at den samlede husstand ikke kan være i bilen på samme tid, er ikke ensbetydende med, at bilen aldrig kan anvendes privat. Dette støttes af, at sagsøgeren jo netop blev stoppet under et privat ærinde.

Firmabilen var ikke specialindrettet, den var blot uden bagsæder. Altså med et stort bagagerum. Dette udelukker på ingen måde, at den kan anvendes til privat kørsel. Der er tale om en bil med fem døre uden specialindretninger af hverken forsæde eller bagagerum. Der er frit udsyn hele vejen rundt i bilen.

Derudover er det oplyst, stævningen side 4, 5. afsnit, at sagsøgeren ikke kunne dække G1's transportmæssige behov med den pågældende Porsche Cayenne. Således har det været nødvendigt at leje større varevogne til at flytte større genstande. Da bilen ligeledes har et betydeligt præg af luksusbil må det herefter lægges til grund, at købet af bilen ikke kun var erhvervsmæssigt begrundet, jf. TfS 2013.700 ØL (SKM2013.539.ØLR).

Herudover bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren er blevet standset i forbindelse med nogle af SKAT afholdte kontrolaktioner, da sagsøgerens oplysninger om kontrolkationerne ikke var konkrete nok til at SKAT har kunnet efterprøve dem. Det bestrides ligeledes som udokumenteret, at sagsøgeren er blevet standset af politiet.

Herefter har SKAT med rette beskattet sagsøgeren af værdien af fri bil med kr. 63.336,- for 2007 og med kr. 95.000,- for 2008, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

G1 købte den 15. maj 2007 en bil, der var en Porsche Cayenne på gule nummerplader.

Retten bemærker, at det er ubestridt, at der ikke blev betalt tillægsafgift for privat benyttelse af bilen, og at momsen blev fradraget anskaffelsessummen, og at det herved tilkendegives, at bilen udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt. Det er herefter Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at varebilen har været anvendt til privat kørsel af A.

G1 har adresse Y3. Det er ubestridt, at A er hovedaktionær og direktør i selskabet G1, og at A endvidere driver personlig restaurationsvirksomhed ved G3, der også har adresse Y3.

A har privatadresse på Y2. G1's adresse er således ikke sammenfaldende med A's privatadresse.

A har forklaret bl.a., at han kørte hjem til sin privatadresse i Porsche, hvis han skulle købe ind til caféen næste morgen. Han har endvidere forklaret, at han stort set hver morgen kørte ud for at købe ind til caféen.

A blev den 31. december 2009 standset af politiet i varebilen, og politiet har i et skema udarbejdet i forbindelse med kontrollen anført, at der på varebilens passagersæde var en barnestol til spædbørn, og det er anført, at stolen ikke stod løst, men var fastspændt.

A har bestridt, at barnestolen var fastspændt og har forklaret, at barnestolen befandt sig i bilen, fordi han skulle levere stolen tilbage efter lån, samt at han i øvrigt foretog kørslen erhvervsmæssigt, idet han efter at have hentet spiritus til G3 var på vej til caféen.

Det fremgår af landsskatterettens afgørelse i sagen, at A har oplyst bl.a., at han efter arbejdsophør på caféen af flere omgange har kørt de ansatte medarbejdere hjem, idet det ofte er blevet sen nat/tidlig morgen, og idet A selv fire gange ugentligt har lukket caféen.

A har under hovedforhandlingen forklaret bl.a., at det er korrekt, at han i nogle tilfælde har kørt ansatte hos G3 hjem i Porschen og at det skete efter arbejdsophør på caféen, fordi det var blevet sent.

Retten må efter de foreliggende oplysninger lægge til grund, at G1 i de omhandlede indkomstår ydede konsulentbistand til G3, og at konsulentbistanden bestod i, at A som ansat i G1 var bestyrer af G3, samt at arbejdsopgaverne med at bestyre caféen omfattede bl.a. personaleledelse, udarbejdelse af vagtplaner og indkøb af varer mv. Der er ikke under sagen fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1 og G3, og der foreligger ikke dokumentation for, at G1's arbejdsopgaver for G3 tillige omfattede befordring af ansatte hos G3 mellem caféen og de ansattes bopæle.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder As forklaring, hvorefter retten lægger til grund, at A har anvendt bilen til befordring mellem arbejdsplads og hjem, samt oplysningerne i politiets skema til kontrol af varebiler om, at A den 31. december 2009 transporterede en barnestol i bilen, og at barnestolen var fastspændt på passagersædet, finder retten, at Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at A har anvendt firmabilen til privat kørsel, og bilen er derfor omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten finder, at det herefter påhviler A at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham til privat kørsel siden anskaffelsen i 2007. Formodningen herfor kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, ligesom det ikke er tilstrækkeligt, at der er biler i den private husstand. Der må derimod kræves konkret bevis for, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel allerede fra anskaffelsen.

A har ikke ført et sådant bevis.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A betale 30.000 kr. inklusive moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.