Spørgsmål

1. Vil splitleasing for så vidt angår den erhvervsmæssige del af leasingaftalen kunne indgå i Xs personlige virksomhed omfattet af virksomhedsordningen uden yderligere skattemæssige konsekvenser jf. ligningslovens § 16, stk. 4?
2. Såfremt ægtefællen Y ønsker at anvende det leasede køretøj erhvervsmæssigt på vegne af hendes personlige virksomhed Z, skal denne kørsel så betragtes som en del af husstandens private kørsel, og som dermed kan godtgøres efter statens takster i Z?
3. Såfremt spørgsmål 2 ikke besvares bekræftende, vil det så tillades, at en andel af omkostningerne for den erhvervsmæssige del af leasingaftalen flyttes fra Xs personlige virksomhed til Ys personlige virksomhed fordelt efter den faktiske kørsel?
4. Hvis den personlige virksomhed for X i leasingperioden omdannes til et selskab, vil det så tillades, at den erhvervsmæssige del af leasingaftalen kan videreføres i et sådant selskab, uden yderligere skattemæssige konsekvenser for X, jf. ligningslovens § 16, stk. 4?
5. Såfremt ægtefællen Y på vegne af Ø eller på vegne af et kommende omdannet selskab, foretager erhvervsmæssig kørsel, vil denne kørsel skulle henføres til den erhvervsmæssige del af leasingaftale?
6. Vil et splitleaset køretøj for så vidt angår den private del af en leasingaftale kunne sidestilles med et privat køretøj i hustanden således, at erhvervsmæssigt kørsel der medgår i den private del af leasingaftalen kan godtgøres efter statens takster fra en arbejdsgiver eller en personlig virksomhed?
7. De særlige regler for momsfradrag på leasede personmotorkøretøjer fremgår af momslovens § 42, stk. 4. Vil det særlige momsfradrag kunne fratrækkes forholdsmæssigt i den personlige virksomhed Ø, for den del af splitleasingaftalen der omfatter den erhvervsmæssige kørsel?
8. Såfremt den personlige virksomhed, Ø, omdannes til et selskab i leasingperioden, vil det særlige momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 4 kunne videreføres i et sådant selskab?
9. Såfremt ægtefællen Y anvender køretøjet erhvervsmæssigt på vegne af hendes personlige virksomhed Z, vil en forholdsmæssig andel af momsfradraget efter momslovens § 42, stk. 4 kunne henføres til momsfradrag i Z?

 Svar

1. Nej
2. Nej
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Bortfalder
6. Bortfalder 
7. Nej, se dog begrundelsen
8. Nej
9. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

X overvejer at indgå en leasingaftale om splitleasing af et personkøretøj på hvide nummerplader.

Splitleasingaftalen vil blive indgået med et etableret leasingselskab på markedet.

Leasingaftalen om splitleasing vil tage udgangspunkt i standardkontrakt, hvor der sker en fordeling af leasingydelsen i forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. Dette sker formelt set på to særskilte leasingaftaler, jf. principperne i det bindende svar, som refereret i SKM2010.147.SR.  

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til leasingselskaber, der tilbyder mere end to aftaler / to parter pr. køretøj, selvom dette er ønskeligt i den omhandlende situation.

X forventes at stå som den private part af leasingaftalen, og Xs personlige virksomhed, Ø forventes at stå som den erhvervsmæssige part af leasingaftalen. X anvender VSO-ordningen.

X er gift med Y. Y driver også en personlig virksomhed med virksomheden Z. Y anvender også VSO-ordningen.

X går herudover med overvejelser omkring at omdanne den personlige virksomhed til et selskab.

X og Y ønsker som udgangspunkt at have størst mulig fleksibilitet omkring anvendelsen af køretøjet, så anvendelsen af køretøjet bl.a. kan ske til følgende formål: 

• Erhvervsmæssig kørsel til brug for Ø

• Erhvervsmæssig kørsel til brug for Z

• Privat kørsel for X og Y (husstanden)

• Potentiel anvendelse i et fremtidigt selskab, såfremt den personlige virksomhed, Ø omdannes til et selskab i leasingperioden.

For at afdække, hvad der skal henføres til den erhvervsmæssige kørsel, henholdsvis den private kørsel, herunder håndteringen af fradrags- og godtgørelsesmulighederne, ønskes det afklaret, hvordan en række kørselssituationer skal allokeres og håndteres i skatte- og momsmæssige henseende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi anmoder om bindende svar, da vi ønsker SKATs besvarelse på den korrekte håndtering af de nævnte situationer. 

Da vi ikke er fremkommet med besvarelse til de stillede spørgsmål, fremkommer vi tilsvarende ikke med nogen begrundelse til vores forslag til besvarelse.

Høringssvar:

"SKAT foreslår spørgsmål 1 og 2 besvaret med et "Nej", hvorefter spørgsmål 3-6 bortfalder.

SKAT foreslår spørgsmål 7 besvaret med et "Nej, se dog begrundelsen og spørgsmål 8-9 med et "Nej".

Vores opfattelse

Formålet med virksomhedsordningen er at give selvstændige erhvervsdrivende en række fordele, som ellers kun virksomheder i selskabsform kan opnå. Omvendt kan der tilsvarende være en række afledte ulemper omkring beskatning af visse aktiver, herunder begrænsninger i, hvilke blandede aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen.   

Visse blandede aktiver kan indgå i virksomhedsordningen. Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at "aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden....  Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse..."

Endvidere følger reglerne om blandede benyttede biler af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.C.5.2.2.9 med underliggende punkter.  Det følger af underafsnit C.C.5.2.2.9.3, at "når bilen ikke indgår i virksomheden, kan den selvstændige vælge at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med enten

• en beregnet "leje", svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), eller

• Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil"

Den nuværende lovgivning og praksis fordrer efter vores opfattelse en klar og entydig mulighed for at få fradrag for den del af driftsudgifterne på en blandet benyttet bil, der kan henføres til den erhvervsmæssige anvendelse. Dette kan bl.a. ske under hensyntagen til virksomhedsskattelovens § 6, stk. 3. om reglerne for overførsel af en leaset bil.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.3 fremgår det, at der enten kan foretages fradrag efter en fordeling af de faktiske udgifter eller efter Skatterådets satser. Derfor giver det efter vores opfattelse ikke mening at svare "Nej" til spørgsmål 1 og 2. Hvis splitleasing tillades gennemført mellem et selskab og de ansatte og/eller ejeren, må det tilsvarende kunne tillades for en selvstændig erhvervsdrivende omfattet af VSO-ordningen.

Af samme grund kan vi derfor ikke se, hvorfor besvarelsen af spørgsmål 3-6 skal bortfalde.

Virksomhedsordningen stiller krav om, at der sker en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes private forhold. Dette bør en splitleasingaftale med tilhørende løbende ajourføring af kørebog være tilstrækkelig dokumentation for. En sådan aftale baseres netop på en konkret fordeling af køretøjets faktiske anvendelse.  

Vedrørende håndteringen af moms kan vi fremkomme med følgende bemærkninger. Eftersom vi principielt mener, at en sådan splitleasingaftale bør kunne accepteres af SKAT, når aftalen er sammensat på en måde, der klart og entydigt adskiller den erhvervsmæssige kørsel fra den private kørsel, er vi tilsvarende af den opfattelse, at fradragsreglerne i momslovens § 42 må finde anvendelse. Dette forudsætter naturligvis, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel vedrører virksomhedens aktiviteter."

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT har ikke ændret indstilling som følge af høringssvaret.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at splitleasing for så vidt angår den erhvervsmæssige del af leasingaftalen kunne indgå i Xs personlige virksomhed omfattet af virksomhedsordningen uden yderligere skattemæssige konsekvenser jf. ligningslovens § 16, stk. 4. 

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven § 1

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. (...)

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. (...)[6. pkt.] Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Ligningslovens § 16, stk.4.

Forarbejder

L 107 1985/86, virksomhedsskatteordningen

2. Forslaget går ud på, at der skal gennemføres en særlig virksomhedsordning for selvstændige erhvervsdrivende. Efter virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende regnskabsmæssigt adskille virksomhed og privatøkonomi.

Endvidere har det forhold, at skatten af indtægt ved personlig virksomhed er progressiv, været årsag til, at selvstændige erhvervsdrivende med stærkt svingende skattepligtige indkomster er blevet beskattet hårdere end personer med samme indkomst, der blot har været jævnt fordelt over årene. For at imødekomme disse erhvervsdrivendes behov for en ordning, der kan udjævne de skattemæssige virkninger af svingende indkomster, indeholder forslaget regler om, at overskud, der spares op i virksomheden, kun bliver beskattet med en virksomhedsskat på 50 pct. Endvidere giver ordningen selvstændige erhvervsdrivende mulighed for en konsolidering af virksomheden, fordi overskud, der opspares, kun beskattes med 50 pct. virksomhedsskat. Gennem virksomhedsordningen tilnærmes beskatningen af virksomheder, der drives personligt, således til beskatningen af selskaber.

 (...)

Til § 1

Virksomhedsordningen er en frivillig ordning, der kan anvendes af personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Reglerne kan anvendes af fuldt eller begrænset skattepligtige personer. Ønsker den skattepligtige ikke at anvende ordningen, vil indkomst fra virksomheden ligesom anden skattepligtig almindelig indkomst blive beskattet efter personskatteloven.

 

Praksis

I Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.10 anføres:

"Lejet/leaset bil

LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har lejet eller leaset. Hvis firmaet stiller en lejet eller leaset bil til fri rådighed for en ansat, skal den ansatte beskattes efter LL § 16, stk. 4, fordi den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se om værdiansættelsen af leasede biler i afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

En konkret sag vedrørte en ordning, hvor medarbejderne ud over en fast bil til rådighed kunne vælge forskellige ydelser hos et biludlejningsfirma, eksempelvis leje af bil i udlandet eller leje af varevogn. Spørgsmålet var, om beskatningen af de tilkøbte ydelser skulle ske efter LL § 16, stk. 3 eller stk. 4. Både Højesteret og Landsret fandt, at ordningen indebar, at medarbejderne fik rådighed over endnu en bil til privat brug i weekender, ferier mv. Beskatningen skulle derfor ske efter LL § 16, stk. 4, og ikke efter LL § 16, stk. 3. Se SKM2008.3.HR.

Ligningsrådet har desuden i en konkret sag udtalt, at medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL § 16, stk. 4. Se TfS 1994, 730 LR.

Deleleasing

Ligningsrådet tog i en bindende forhåndsbesked stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing.

I en konkret sag fandt Ligningsrådet, at en bilordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet, ikke var omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde følgende til grund:

• at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte

• at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning (der alle var indeholdt i leasingydelsen) blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af det faktisk antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)

• at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet

• at hver af parterne kun hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet

• at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der fandt sted.

Se SKM2001.255.LR.

I en anden sag bekræftede Skatterådet, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Se SKM2010.147.SR.

Ligningsrådet fandt, at en anden bilordning, der var baseret på deleleasing, var omfattet af LL § 16, stk. 4. Ordningen gik ud på, at arbejdsgiveren og den ansatte hver indgik en leasingaftale med et leasingselskab om henholdsvis den erhvervsmæssige og den private kørsel i samme bil. Ligningsrådet anså ikke ordningen for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, mod at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen. Se SKM2001.420.LR.

En deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal, indebar at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Se SKM2007.155.SR.

Ansatte i en koncern skulle beskattes af værdi af fri bil i en række situationer, hvor bilen enten blev købt eller leaset af et koncernforbundet selskab og derefter leaset til arbejdsgiverselskabet og en ansat i dette selskab på samme vilkår som i SKM2001.255.LR. Værdien skal dog nedsættes med den ansattes betaling for bilen. Skatterådet fandt også, at medarbejderen skulle beskattes af fri bil, hvis arbejdsgiveren udlejede en leaset bil til den ansatte. Se SKM2007.447.SR.

Hvis den der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug, skal undgå beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, skal der være vandtætte skotter mellem de to aftaler. Det betyder efter SKATs opfattelse bl.a. også, at der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgivers betaling af leasingydelse og medarbejderens lejebetaling til leasinggiver."

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.5.2.2.9.2

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i virksomhedsordningen, skal den private kørsel beskattes efter reglerne om fri bil. Til gengæld kan samtlige afskrivninger og driftsomkostninger fragå ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat.

Begrundelse

Spørger anvender virksomhedsskatteordningen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en beskatningsmodel, der kan vælges af selvstændige erhvervsdrivende.

Der er således ikke tale om, at virksomheden er en selvstændig juridisk enhed.

Forholdet er derfor ikke sammenligneligt med det i SKM2010.147.SR, da der her ikke er indgået 2 kontrakter med forskellige parter, men tale om, at samme person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil.

Virksomhedsordningen giver mulighed for, at en bil kan placeres i virksomhedsordningen, hvorefter den erhvervsdrivende kan fratrække alle udgifter som erhvervsmæssige og bliver beskattet af fri bil efter reglerne i ligningsloven § 16, stk. 4.

Der findes ikke offentliggjort praksis, der beskriver situationen, men udgangspunktet er efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at man ikke kan dele udgifterne til en bil mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager uden at arbejdstageren bliver beskattet af fri bil, fordi vedkommende har fået en fordel ved at arbejdsgiveren har betalt en del af udgifterne på bilen. Der gøres efter praksis dog en undtagelse herfor, når arbejdstager leaser en bil, der samtidig leases af vedkommendes arbejdsgiver. Det forudsættes her, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter mellem. Denne betingelse opfyldes ikke her, hvor der er tale om, at samme juridiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Det betyder, at man falder tilbage på udgangspunktet efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter man ikke kan dele udgifterne til en bil uden, at den ansatte beskattes af fri bil.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej"

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at når ægtefællen Y ønsker at anvende det leasede køretøj erhvervsmæssigt på vegne af hendes personlige virksomhed Z, skal denne kørsel så betragtes som en del af husstandens private kørsel, og som dermed kan godtgøres efter statens takster i Z.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 9 B

Skatterådets bekendtgørelse BEK nr. 1247 af 11/11/2014

 § 11. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

Begrundelse

Da ægtefællen X ikke har merudgifter ved anvendelse af fri til andre erhvervsmæssige formål kan Y ikke få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til sig selv, hvilket også følger af ovennævnte § 11 i BEK nr. 1247 af 11/11/2014.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 2 ikke besvares bekræftende, vil det så tillades, at en andel af omkostningerne for den erhvervsmæssige del af leasingaftalen flyttes fra Xs personlige virksomhed til Ys personlige virksomhed fordelt efter den faktiske kørsel.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Da der er svaret nej til spørgsmål 1, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis den personlige virksomhed for X i leasingperioden omdannes til et selskab, at den erhvervsmæssige del af leasingaftalen kan videreføres i et sådant selskab, uden yderligere skattemæssige konsekvenser for X, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Da der er svaret nej til spørgsmål 1, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at hvis ægtefællen Y på vegne af Ø eller på vegne af et kommende omdannet selskab, foretager erhvervsmæssig kørsel, vil denne kørsel skulle henføres til den erhvervsmæssige del af leasingaftale.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Da der er svaret nej til spørgsmål 1, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder". 

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at et splitleaset køretøj for så vidt angår den private del af en leasingaftale vil kunne sidestilles med et privat køretøj i hustanden således, at erhvervsmæssig kørsel der medgår i den private del af leasingaftalen kan godtgøres efter statens takster fra en arbejdsgiver eller en personlig virksomhed.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

Da der er svaret nej til spørgsmål 1, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at det særlige momsfradrag, jf. momslovens § 42, stk. 4, vil kunne fratrækkes forholdsmæssigt i den personlige virksomhed Ø, for den del af splitleasingaftalen, der omfatter den erhvervsmæssige kørsel.

Lovgrundlag

Momslovens § 42, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Stk. 4. Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser."

Praksis

Af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.6.2, fremgår bl.a.:

"Momspligtige virksomheder har begrænset fradragsret ved leje eller leasing af personkøretøjer i mere end 6 måneder (langtidsleje). ML § 42, stk. 4 er en undtagelse fra ML § 42, stk. 1.

Betingelser

Der er følgende betingelser for momsfradraget:

1. De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end seks måneder og lejeperioden skal være sammenhængende

2. Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Se ML § 41, stk. 4.

Ad 1) De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end 6 måneder og lejeperioden skal være sammenhængende.

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af kontrakten.

Der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selvom køretøjet er udlejet i et særligt minilease-koncept og derfor skiftes ud med et andet i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i mere end seks måneder. Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må altså gerne forlænges, men der må ikke være huller i lejeperioden. Se TfS1999, 157TSS.

Det forhold, at en arbejdsgiver og en lønmodtager indgår hver sin leasingkontrakt om leje af samme bil i en længere periode end seks måneder, fører ikke til, at arbejdsgiverens ret til fradrag for moms af lejen begrænses eller afskæres. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

• Der indgås separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte.

• De samlede udgifter til bilens drift, forrentning mv., der indeholdes i leasingydelsen, fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, fordelt på henholdsvis privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel.

• Der føres detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der har fundet sted.

• Leasingydelsen betales direkte til leasingselskabet.

• Hver af parterne hæfter alene for egne forpligtelser i forhold til leasingselskabet.

Se SKM2001.646.TSS.

Ad 2) Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

En virksomhed, der både benytter et køretøj til erhvervsmæssig og privat brug kan i visse tilfælde have vanskeligheder med præcist at godtgøre, hvor stor en andel af benyttelsen der er erhvervsmæssig. Af forenklingsgrunde kan fradraget derfor anvendes af alle momsregistrerede virksomheder, hvor mindst 10 pct. af den årlige kørsel med køretøjet er til brug for formål, der vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Dette indebærer, at bl.a. kørsel mellem hjem og fast arbejdssted betragtes som privat kørsel. Fradraget er altså en form for standardfradrag, der indrømmes uanset at køretøjet også benyttes delvist privat. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den samlede anvendelse."

Begrundelse

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1 opfylder spørger ikke betingelserne for at indgå en splitleasingaftale.

Hvis virksomheden lejer personmotorkøretøjet i mere end 6 måneder i sammenhæng og mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj sker i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, kan virksomheden efter reglerne i momslovens § 42, stk. 4, fratrække afgiften af lejen, dog højst 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5.

SKAT kan vejledende oplyse, at hvis disse betingelser om leasingperiodens længde og bilens anvendelse er opfyldt, er spørger berettiget til fradraget, selv om spørger ikke opfylder betingelserne for at indgå en splitleasingaftale.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej, se dog begrundelsen".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at hvis den personlige virksomhed, Ø, omdannes til et selskab i leasingperioden, vil det særlige momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 4, kunne videreføres i et sådant selskab.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 7.

Praksis

Se under besvarelsen af spørgsmål 7.

Begrundelse

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1 og 7 opfylder spørger ikke betingelserne for at indgå en splitleasingaftale i den personlige virksomhed.

Allerede fordi der således ikke vil være en kontrakt om splitleasingaftale, som kan overdrages til et eventuelt selskab, kan det særlige momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 4, ikke videreføres i et eventuelt selskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at hvis ægtefællen Y anvender køretøjet erhvervsmæssigt på vegne af hendes personlige virksomhed Z, vil en forholdsmæssig andel af momsfradraget efter momslovens § 42, stk. 4, kunne henføres til momsfradrag i Z.

Lovgrundlag

Se under besvarelsen af spørgsmål 7.

Praksis

Se under besvarelsen af spørgsmål 7.

Begrundelse

Det fremgår af ordlyden af momslovens § 42, stk. 4, at virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder på visse betingelser kan opnå fradragsret for moms af lejen.

Allerede fordi spørgers ægtefælle ikke er lejer af det omhandlede køretøj, kan moms af lejen ikke fratrækkes i ægtefællens virksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Nej". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.