Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om overførsel, herunder konvertering af en LD-opsparing til en LD-aldersopsparing. Afsnittet beskriver også den afgift, der skal betales ved overførslen eller konverteringen.


Afsnittet indeholder:

  • Overførsel/konvertering
  • Deloverførsler
  • Afgift af overførte/konverterede beløb
  • Pensionsopsparerens afgiftspligt

Overførsel/ konvertering

Med virkning fra 1. januar 2015 kan en lønmodtager,

vælge at opretholde sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved at overføre, herunder konvertere den til en LD-aldersopsparing omfattet af § 2 a, i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 3, nr. 2.
Overførslen, herunder konverteringen, anses skattemæssigt ikke som en udbetaling af en ordning og indbetaling på en anden ordning. Se PBL § 41 A, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 1, nr. 2. Se dog afsnittet om "Afgift af overførte/konverterede beløb".

Deloverførseler

Der kan ikke ske deloverførsel, herunder delkonvertering af en LD-opsparing. Valget om overførsel gælder hele LD-opsparingen jf. § 2 a, stk. 1 i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 3, nr. 2.

Afgift af overførte/konverterede beløb

Ved overførslen, herunder konverteringen af LD-opsparingen, skal der betales en afgift af det beløb, der kunne være udbetalt fra LD-opsparingen på tidspunktet for overførslen. Afgiften svarer til den nedsatte afgift, der betales af udbetalinger, som opfylder betingelserne i PBL § 14 A, stk. 2 og 3, jf. PBL § 14 A, stk. 5, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 3, nr. 2.

Med virkning fra 1. januar 2016 anses en overførsel, herunder konvertering efter PBL § 41 A, stk. 3, af en LD-opsparing til en LD-aldersopsparing skattemæssigt som en udbetaling i relation til PBL § 38. Se PBL § 14 A, stk. 5, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 1, nr. 1, og ikrafttrædelsesbestemmelsen hertil i lovens § 9, stk. 2.
 

Se også

Om nedsat afgift af LD-opsparinger ved udbetaling til lønmodtageren i afsnit C.A.10.2.9.1.3.

Pensionsopsparerens afgiftspligt

Pensionsopspareren er afgiftspligtig af det overførte beløb Se PBL § 14 A, stk. 5, som er indsat ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 1, nr. 1 og PBL § 38, stk. 1.

 
Se også

Om opgørelse af afgiftsgrundlaget for LD-opsparinger, der er overført til en kapitalpensioner afsnit (C.A.10.2.5.8.2.2)