Parter

H1 A/S under konkurs
(Advokat Carsten Henriksen v/advokat Christina Nissen)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/adv. fm. Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Peter Hageman Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 3. juni 2013 drejer sig om, hvorvidt et selskabs betaling den 15. oktober 2012 af skyldige restancer for moms, A-skat og AM-bidrag for juni og juli 2012, foretaget i forbindelse med en udlægsforretning den 15. oktober 2012, var omstødelig i medfør af i første række en analogi af konkurslovens § 71, i anden række i medfør af konkurslovens § 72 og i tredje række i medfør af konkurslovens § 74.

Sagsøgeren, H1 A/S under konkurs (selskabet), har påstået, at sagsøgte, SKAT til konkursboet skal betale 1.163.144 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

SKAT har påstået frifindelse.

Det påstævnte beløb er nærmere opgjort som følger:

Moms juni måned 2012	365.739 kr.
A-skat juli måned 2012	635.906 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag m.v. juli måned 2012	161.499 kr.
I alt	1.163.144 kr.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer 

NT har som vidne forklaret, at selskabet tidligere drev virksomhed under navnet H1 A/S. Virksomheden beskæftigede sig primært med planlægning og projektering af byggerier, særligt med speciale inden for tekniske installationer. Virksomheden havde eksisteret siden 1947. Virksomheden havde flere større private og offentlige kunder. Vidnet blev direktør i virksomheden i 1979. I regnskabsåret 2011 havde selskabet deltaget i nogle EU-støttede projekter. Der var meget lange betalingstider fra EU, hvilket havde ført til meget høje pengebindinger i igangværende arbejder. Dette gav selvfølgelig en likviditetsmæssig belastning, men der var som sådan ikke noget alarmerende, da man gennem 30 år havde haft sådanne projekter, og aldrig havde mistet penge på det. Han vil betegne pengene som sikre. Herudover beroede resultatet ifølge årsrapporten for 2011 dog også på en vis langsommelighed i selskabets egen sagsbehandling, og endvidere på, at man var afhængige af projektpartnere. En del af handlingsplanen efter 2011 var også, at der skulle være større fokusering på at rykke hurtigere efter sine udeståender. Selskabet havde haft besøg af SKAT mange gange gennem årene. Det foregik altid sådan, at når SKAT indkaldte til møde, havde vidnet forinden valide fakturaer klar, som han kunne anvise til udlæg. De havde altid mange fakturaer og udestående fordringer, og de havde aldrig haft problemer med at finde valide fakturaer til SKAT. Det var f.eks. udestående tilgodehavender på entreprenører og arkitekter, som de havde udført arbejde for. Han anviste aldrig fakturaer fra de offentligt støttede projekter til udlæg. F1-bank havde været selskabets pengeinstitutforbindelse gennem mange år. De senere år havde selskabet adskillige gange haft behov for udvidelser af kreditten i banken. Banken havde løbende bevilget udvidelserne, mod at også aktionærerne indskød penge. I maj 2012 havde man brug for ca. 1 mio. kr. for at kunne udbetale løn. F1-bank ville godt være med til en kreditudvidelse på 1 mio. kr., men banken ville så have indflydelse på bestyrelsens sammensætning. I juni 2012 bragte F1-bank CL på banen. Så vidt han husker, var det først i august 2012, at CL blev valgt ind som bestyrelsesformand. Meningen var, at CL som bestyrelsesformand skulle holde ham til ilden og sørge for, at løfterne blev overholdt i forhold til F1-bank. I september 2012 forlangte CL, at han fremkom med en "worst case"-vurdering på de udestående fordringer. Han udarbejdede herefter en vurdering af validiteten af de udestående fordringer set i forhold til en konkurssituation. På den baggrund mente F1-bank øjensynligt, at banken ikke havde fået helt korrekte oplysninger i forbindelse med kreditudvidelsen. Han blev herefter kørt ud på et sidespor, og det var CL, der havde kommunikationen med F1-bank. Mod udgangen af september 2012 manglede selskabet på ny penge til at kunne betale lønninger, og F1-bank opsagde så engagementet. Selskabet indgav herefter en egen konkursbegæring. Han havde gennem 2-3 år arbejdet på enten et salg af virksomheden, eller at man fik nye investorer ind med friske penge. I slutningen af september 2012 var der ikke aktuelle forhandlinger af denne karakter. Det lykkedes dog at få F1-bank til at udvide kreditten med 4,5 mio. kr. med henblik på at finde købere til virksomheden eller nye investorer. Det viste sig efterfølgende, at F1-bank havde givet 1 måned til dette. Tidsfristen har han først fået oplyst efterfølgende. Han mener, at selskabets gamle konto i F1-bank blev lukket. Der blev oprettet en ny konto med kreditten på 4,5 mio. kr. Han er ikke blevet gjort bekendt, at kreditten på 4,5 mio. kr. skulle bruges til bestemte formål, eller at pengene var øremærket. Han havde med udgangen af september 2012 udarbejdet et likviditetsbudget, som viste, at man skulle bruge 3,5 mio. kr. Det var CL, som fik skaffet kreditten på 4,5 mio. kr. i banken. Pengene var til driften. Det var bl.a. til lønninger. Han ved ikke, om F1-bank skulle godkende betalinger fra kontoen. Han forelagde for CL, hvilke kreditorer og med hvilke beløb, han mente, der skulle ske betalinger. Tingene blev så betalt fra kontoen. Det var vidnet, som styrede driften. CL skulle godkende, inden der blev foretaget betaling fra kontoen. Han vil vel nærmest betegne arrangementet som en "stille betalingsstandsning".

I slutningen af september fik han en indkaldelse til udlægsforretning med et angivet mødetidspunkt til den 5. oktober 2012. I henhold til selskabets nye tegningsregel skulle CL deltage i mødet. CL kunne imidlertid ikke den 5. oktober 2012, og det blev så med SK fra SKAT aftalt, at mødet i stedet skulle være den 15. oktober 2012. Vidnet kendte udmærket SK fra SKAT. Hun havde været på besøg mange gange. I indkaldelsen var der opgjort restancer med ca. 3,8 mio. kr. Det var imidlertid kun godt 1 mio. kr. som var ny restance - nemlig vedrørende juni måned 2012. Resten af det opgjorte restancebeløb ville SKAT have fornyet udlæg på, da tidligere udlæg ikke havde indbragt pengene. Han drøftede dette med CL før mødet. Han ønskede, at man overtalte SKAT til kun at få udlæg for den nye restance på 1 mio. kr. Dette var CL enig i. Vidnet havde til mødet den 15. oktober 2012 fundet fakturaer frem, som man kunne anvise til udlæg. Imidlertid havde selskabet likviditet til at betale den nye restance. I det budget, som han havde lavet, indgik også betaling af ca. 1 mio. kr. til SKAT. På mødet oplyste CL SKAT om, at man havde haft indgivet konkursbegæring, men fået en frist af F1-bank til at finde en løsning. CL forsøgte også at få SKAT til at give yderligere henstand eller frist, ligesom F1-bank havde givet en yderligere frist. CL oplyste endvidere til SKAT, at konkursbegæringen var tilbagekaldt. SK og dennes kollega ville ikke gå, før de havde fået sikkerhed for de 1,1 mio. kr. i nye restancer. Han ville ikke give SKAT fakturaerne, for man ville så mangle disse i likviditeten senere på måneden. I princippet var det ligegyldigt for ham, om SKAT fik kontanter eller fakturaer. Han vil dog helst undgå, at kunderne fik nye udlægsmeddelelser, og derfor pressede han på for kontant betaling. På et tidspunkt forlod han og CL mødelokalet, og CL ringede til F1-bank. CL´s samtale med F1-bank drejede sig om, hvorvidt selskabet måtte betale de 1,1 mio. kr. til SKAT. Udgangen blev, at selskabet betalte pengene samme dag. Han vidste ikke før senere, at F1-bank indgav konkursbegæring samme dag.

Adspurgt af SKATs advokat har han vedrørende årsrapporten for 2011 - ledelsesberetning - forklaret, at det er rigtigt, at man ventede en forbedring på driften. Det var ikke driften, men likviditeten, som var selskabets problem. Det første "slag", man fik, var da banken opsagde engagementet ultimo september 2012. Man fik dog fornyet håb, da banken bevilgede 4,5 mio. kr. til den fortsatte drift. Det var først efter, at virksomheden blev solgt i forbindelse med indgivelse af konkursbegæring, at vidnet har fået at vide, at banken havde givet en frist på 1 måned til at sælge eller finde nye investorer. Der var forhandlinger med investorer/købere i løbet af oktober måned 2012. Det var CL, som stod for dette. I denne fase skulle banken godkende alt, hvad der foregik. Han var ikke særligt involveret i dette. Det var den samme aktionærkreds, som var i H1 Holding A/S og i H1 A/S. Han og en tidligere bestyrelsesformand havde personligt afgivet kaution for selskabet. Han var ikke involveret i drøftelser med F1-bank om kuratorvalg. Han ved ikke, om F1-bank fulgte det budget, som han havde lavet. Udbetalinger over en vis størrelse fra kontoen, skulle CL godkende. Han havde ikke selv "hånd- og halsret" over kontoen. Han ved ikke, om CL skulle til F1-bank og have godkendelse før udbetalinger. Posteringsoversigten over erhvervskreditkontonr. ...867 (bilag 9) vedrørte den ekstra bevilling på 4,5 mio. kr., som F1-bank gav. Selskabet havde kun én konto i banken. Selskabets gamle konto blev lukket. Det er rigtigt, at man ikke betalte A-skat efter den 1. oktober 2012 af de nye lønninger. Han vil tro, at SKAT har været på besøg mindst 8-10 gange. Der var derfor ikke noget usædvanligt eller nyt i det. Så vidt han ved, trådte F1-bank til sit virksomhedspant. Det var administrativt sådan, at banken skulle have de penge, som måtte være til overs, i stedet for alle mulige andre kreditorer.

CL har som vidne forklaret, at han er uddannet revisor. Han har også virket som administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i selskaber. Han løser konsulentopgaver i selskaber. I juni 2012 spurgte F1-bank, om han kunne se på H1 A/S. Han tog så en samtale med NT. De blev enige om, at han skulle indtræde i bestyrelsen. F1-bank havde et stort engagement med selskabet. Der var problemer med selskabets cash-flow. Han udarbejdede en analyse til F1-bank. Det var hans opgave at varetage virksomhedens tarv, sammen med deltagerne i selskabet. Det er da rigtigt, at han var "sendt i byen" af en stor finansiel partner til virksomheden. Han ser dog udelukkende på virksomhedens tarv. Det var i slutningen af juni 2012, at han deltog i et bestyrelsesmøde, og NT meddelte, at de ville vælge ham ind i bestyrelsen i forbindelse med en generalforsamling. Han gik i gang med sit arbejde omkring den 1. juli 2012. Han har ikke tjekket, hvornår man fik registreret ham som bestyrelsesmedlem i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han gik ind og analyserede på alle selskabets aktiver og passiver ud fra balancer m.v. Han deltog i alle bestyrelsesmøder og ledelsesmøder. Det var navnlig en udfordring, at de igangværende arbejder var vokset meget betydeligt. Hans analyse viste imidlertid, at meget af det, som var anført som igangværende arbejder, mere drejede sig om udviklingsomkostninger. Han korrigerede dette. Posterne ville så ikke genere selskabets cash-flow fremadrettet. Man kan vel godt sige, at der var tale om en form for "nedskrivning" af igangværende arbejder. Det havde dog ikke noget med likviditeten at gøre. Med udgangen af september var han med til at foranledige indgivet en egen konkursbegæring. Selskabet havde 4 kontorer i ...1, ...2, ...3 og ...4, og han mente, at det ikke kunne forsvares at fortsætte driften med alle de medarbejdere, idet F1-bank ikke ville låne selskabet flere penge. F1-bank var blevet bekymret over den store ændring af de igangværende arbejder. Han husker ikke, om F1-bank samtidig opsagde engagementet, men banken ville ikke acceptere at betale lønningerne med udgangen af september 2012. Han havde så en snak med RJ, som selskabet havde tilknyttet, før han kom ind i sagen. RJ er kendt i erhvervskredse. RJ er en slags "businessangel". Han talte med RJ om salg af virksomheden. Denne var positiv. Han fik så en aftale med F1-bank om, at banken skulle stille vistnok 4 mio. kr. i yderligere driftskredit, og give 1 måneds frist til at få virksomheden solgt. Han var sammen med RJ ude og holde møder med mulige købere. Så vidt han husker, deltog også NT og nogle øvrige nøglepersoner i selskabet. Dette var baggrunden for, at konkursbegæringen blev tilbagekaldt. NT havde fortalt noget om virksomhedens forhold til SKAT. Han blev orienteret af NT om, at SKAT havde indkaldt til et møde i oktober, og NT bad vidnet deltage. Der var ingen særlige aftaler om en taktik for mødet. Han husker ikke noget sådant. Målet var på mødet at få SKAT med på, at også SKAT gav noget yderligere henstand. Han havde ikke indregnet betalinger til SKAT i sine budgetter. De 4 mio. kr., som banken stillede til rådighed, skulle udelukkende bruges til at holde virksomheden i drift og kørende med henblik på et salg. I hans optik var betaling til SKAT ikke en del af dette. Mødet med SKAT fandt sted den 15. oktober 2012 på NTs kontor. Pantefogeden gjorde opmærksom på et retligt grundlag. Han husker ikke specifikt, hvad det var. Han sagde at til det, skulle han indhente accept fra selskabets finansieringskilde. Under mødet ringede han derfor til F1-bank. Så vidt han husker, var det KS fra bankens juridiske afdeling, som han talte med. Han tror ikke, at KS var helt enig i pantefogedens konklusioner vedrørende et retligt grundlag. Udgangen på samtalen blev, at han fik F1-bank til at lave en overførsel af pengene for at tilfredsstille SKAT. Dette skete på mødet, således han med det samme havde noget at vise SKAT. Han mener, at han på mødet orienterede SKAT om det forudgående forløb med selskabets egen konkursbegæring. Alle de betalinger, som NT foretog, skulle han forudgående godkende. Han følte et ansvar over for F1-bank, som han havde fået til at yde den yderligere kredit. Han fik derfor alle udgifter forelagt, og var inde over, hvad der måtte betales.

Adspurgt af SKATs advokat har han forklaret, at han udmærket kender F1-bank, og at han har været ansat i banken for 15 - 16 år siden. Han har siden arbejdet med at lave forretningsmæssige turn-around og det er herigennem, at han har fået et samarbejde med F1-bank. Han sidder i en VL-gruppe med FK, som er ordførende direktør i banken. Tidligere sad han i VL-gruppe med NC. Da vidnet var ansat i F1-bank, var FK bankens juridiske chef. Så vidt han husker, havde SKAT angivet et mødetidspunkt til den 5. oktober 2012, hvor han imidlertid ikke kunne deltage. Det blev derfor aftalt med SKAT, at mødet skulle være den 15. oktober 2012. Han kan ikke huske, om hans deltagelse i mødet skete på hans egen foranledning, eller om det var på NT´s foranledning. På mødet orienterede han SKAT om selskabets økonomiske situation og om det forløb, man var inde i med at forsøge at sælge virksomheden. Han anså SKAT for en almindelig kreditor, og forsøgte at motivere SKAT til at give henstand. Det lykkedes at få virksomheden solgt. Det er første gang, at det er lykkedes ham at sælge en virksomhed i løbet af 1 måned. På mødet bad han SKAT vise god vilje, da han jo kunne konstatere, at SKAT tidligere havde udvist god vilje. Han opfattede sig ikke som part i egentlig forstand, men han søgte at nå frem til en løsning med salg af virksomheden. Han havde primært fokus på at bevare arbejdspladserne i virksomheden. Det var også derfor, at han på mødet med SKAT lagde alle kortene på bordet. Han havde ikke i sine budgetter indregnet ekstraordinære betalinger til SKAT. Restancen med moms, A-skat og AM-bidrag for juni og juli 2012, havde han i sine kalkulationer regnet med, at han kunne få SKAT til at bevilge henstand med.

Foreholdt, at der fra selskabets erhvervskredit (bilag 9) er sket betaling af henholdsvis 46.444,00 kr. og 288.502,75 kr. den 12. oktober 2012 til G1-Holding har han forklaret, at G1-Holding er hans selskab. De pågældende beløb var betaling af hans honorar. Hans honorering med 1.500,00 kr. pr. time var aftalt med selskabet og var med F1-bank´s viden. Der var på dette tidspunkt anvendt et betydeligt antal timer.

Det var med KS, F1-bank, at han aftalte, at der skule overføres 1,1 mio. kr. til SKAT. Han husker ikke, om han under telefonsamtalen drøftede med KS, at F1-bank ville indgive konkursbegæring. F1-bank plejede dog at oplyse ham om, hvad banken foretog sig. Han kan bekræfte, at hans eget honorar, som er udbetalt den 12. oktober 2012, ikke er betalt tilbage til konkursboet eller krævet tilbagebetalt af kurator.

SK har som vidne forklaret, at hun har været pantefoged i 15 år. Hun var sagsbehandler på H1 A/S i en periode fra 2011 og frem til konkursdatoen. H1 A/S var et selskab med stor omsætning og stort tilsvar på moms og A-skat. Det var en velrenommeret virksomhed. Selskabet sendte altid angivelser ind til tiden. Det virkede som om, at der var styr på bogholderiet. Selskabet havde dog bøvl med likviditeten og besvær med at betale til tiden i henhold til sine angivelser. Vidnet har været på flere udlægsforretninger i selskabet, hvor hun har talt med NT om situationen. Denne gav udtryk for, at det nok skulle gå. Det blev oplyst, at selskabet havde store projekter og store kunder. Hun må medgive, at det er usædvanligt med månedlige udlægsforretninger. Da de imidlertid fik dækning for SKATs tilgodehavender i form af udlæg i fakturaer, troede hun på NT´s forsikringer om, at det nok skulle gå. Hun har ikke set regnskaber for selskabet før nærværende sag, eller talt om noget sådant med NT under udlægsforretningerne. Hun har heller ikke i forløbet selv søgt regnskabsoplysninger. Der har i 2012 været 8 udlægsforretninger på grund af manglende betaling af moms og A-skat. I slutningen af september sendte hun en helt normal tilsigelse til selskabet. I tilsigelsen blev der opgjort såvel nye som gamle krav. De gamle krav skyldtes, at man ikke havde fået penge ind på tidligere udlæg i fakturaer. Hun havde orienteret NT på en tidligere udlægsforretning om, at hun ville tage de gamle krav med igen i en opgørelse. Man kan selvfølgelig sige, at det var en indikator på, at sikkerheden ikke var, som den skulle være. Det var dog ikke hendes indtryk, at det "sejlede". SKAT har flere gange, som led i sin sagsbehandling vedrørende selskabet, været inde i en vurdering af, om man skulle indgive konkursbegæring. Det er dog blevet vurderet, at selskabet havde styr på tingene, og SKAT troede på, at det nok skulle gå. Derfor har SKAT ikke taget initiativ til indgivelse af konkursbegæring. Efter hun sendte tilsigelsen i september 2012, fik hun en henvendelse fra F1-bank, LN, som gerne ville have overblik over selskabets restancer. LN kædede ikke sin henvendelse sammen med SKATs tilsigelse. På LN´s anmodning, fremsendte hun en oversigt til F1-bank, et par dage efter hans henvendelse. Hun undrede sig en smule over LN´s henvendelse. Hun vidste, at F1-bank havde virksomhedspant.

Hun gik derfor ind og undersøgte lidt mere om selskabets forhold i BIQ, og blev herved den 4. oktober 2012 opmærksom på den nye tegningsregel. Hun ringede derfor samme dag til NT og gjorde opmærksom på, at han ikke selv kunne tegne selskabet i forbindelse med udlægsforretningen. Hun bemærkede ikke noget vedrørende navneændringer i selskabet. Hun så kun på tegningsreglen. Det er først efter retssagen, at hun er blevet bekendt med den navneændring, der var foretaget den 1. oktober 2012. På denne baggrund besluttede hun at udsætte udlægsforretningen til den 9. oktober 2012, så NT kunne nå at samle de nødvendige personer til deltagelse i mødet. Inden den 9. oktober 2012 ringede NT og spurgte, om mødet i stedet kunne blive den 15. oktober 2012, hvilket så blev aftalt. Hun tænkte da godt nok, at F1-bank var kommet lidt mere på banen, idet der var kommet ny bestyrelsesformand. Hun kender ikke CL. Den 10. oktober 2012 fik hun en ny henvendelse fra F1-bank, LN, om yderligere materiale, hvilket hun fremsendte til LN. Hun regnede med, at banken var i færd med at skaffe sig et overblik over værdien af sit pant. Den 15. oktober var hun og en kollega på udlægsforretning i selskabet. De deltog 2 personer, fordi der skulle være møde med flere end én person fra selskabet. Lige før udlægsforretningen gik i gang, oplyste CL om forhandlinger vedrørende salg af virksomheden, og at F1-bank havde givet yderligere kredit. Under udlægsforretningen blev det meddelt fra selskabet, at man ikke kunne betale 3,8 mio. kr. Der var så en drøftelse om sikkerheden i de gamle restancer og validiteten heraf, på hvilken baggrund hun tilkendegav, at SKAT kunne stille sig tilfreds med sikkerhed for de nye restancer på 1,1 mio. kr. Hun blev overbevist af NT og CL om, at de gamle restancer var sikrede nok, og at pengene ville gå ind. Var hun ikke blevet overbevist herom, ville alternativet have været en konkursbegæring. Hun opfattede det således, at sikkerheden var god nok sammenholdt med, at F1-bank havde givet en kreditudvidelse. Herefter forlod CL mødet, idet han skulle ringe. Han kom tilbage i mødelokalet og sagde, at F1-bank havde accepteret at overføre de ca. 1,1 mio. kr. Hun går da ud fra, at F1-bank så havde godkendt betalingen. Da SKAT fik kontant betaling af denne restance, blev udlægsforretningen afblæst. Der blev intet sagt om, at der havde været indgivet konkursbegæring og at en sådan var tilbagekaldt. Der blev heller intet sagt om, at F1-bank var trådt til sit pant. Det er helt sikkert, at der ikke blev givet oplysninger om konkursbegæringen. Den skriftlige bekræftelse på overførslen af 1.163.144,00 kr. fra F1-bank, modtog SKAT på mail samme dag. Umiddelbart efter den 15. oktober 2012 lavede hun en ny tilsigelse med en mødedato den 26. oktober 2012. Denne tilsigelse vedrørte restancer for juli måned 2012. Hun henvendte sig flere gange i perioden til NT og oplyste ham om de betalinger, som SKAT modtog på sikkerhederne. Ved disse lejligheder sagde NT ikke noget om konkursbegæring. Den 23. oktober 2012 var hun i kontakt med F1-bank angående en henvendelse fra G2 angående til hvem, G2 skulle betale et skyldigt beløb. I denne forbindelse talte hun med 3 forskellige personer i banken, og hun fik oplyst, at banken var enig i, at SKAT skulle have pengene. Ingen af bankens medarbejdere sagde noget om en konkursbegæring. Først den 26. oktober om morgenen, modtog SKAT en henvendelse fra Advokatfirmaet R1 angående konkursdekret. Hun blev noget pikeret over, at man ikke havde orienteret SKAT. Det kom bag på hende, at F1-bank begærede selskabet konkurs så hurtigt. Der havde ikke, i de oplysninger hun fik, været indikation af, at F1-bank ville lukke selskabet. Hun mener ikke, at hun har presset selskabet hårdt på udlægsforretningen.

Adspurgt af kurator har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun nævnte paragraffer på mødet den 15. oktober 2012. Det kan godt være, at hun har sagt noget om, at SKAT kunne bryde ind i virksomhedspantet med udlæg. Dette gjaldt dog ikke, dersom pantet var blevet tiltrådt, hvad der ikke fremkom oplysninger om. Hun var fortørnet over, at F1-bank efterfølgende havde henvendt sig til debitorer, bl.a. G2, om at der skulle ske betaling til F1-bank.

JV har som vidne forklaret, at hun har været pantefoged siden 1994. Hun beskæftiger sig med erhvervssager. Hun var pantefoged på H1 A/S fra slutningen af 2010 til et tidspunkt i 2011, hvor SK overtog sagen. Herefter har hun ikke haft noget med sagen at gøre. Hun ved dog, at SK flere gange har foretaget udlæg i selskabets fakturaer. De havde ikke talt om H1 A/S som en speciel eller særlig sag. Hun blev bedt om at tage med som vidne på udlægsforretningen den 15. oktober 2012. Det var SK, som bad hende tage med. Hun har ikke haft noget at gøre med forløbet op til mødet den 15. oktober 2012. På mødet var NT og CL til stede. Der var noget indledende snak. Det blev under mødet meddelt, at selskabet ikke kunne betale. CL oplyste, at F1-bank havde givet selskabet en kreditudvidelse på 4 mio. kr. CL oplyste endvidere om mulige køberemner til virksomheden. Det var CL, som førte ordet. Det var også CL, som bad SKAT meddele henstand. NT sagde ikke noget, medmindre han blev spurgt. Hun opfattede CL´s rolle, som én der skulle skaffe investorer. På et tidspunkt under mødet bad CL om en pause. Han forlod mødelokalet. Da han kom tilbage, oplyste han, at han havde talt med F1-bank, og at banken havde accepteret betaling af den nyeste restance på godt 1,1 mio.kr. På mødet blev SKAT i øvrigt overbevist om, at de gamle restancer var tilstrækkelig sikret. Hun husker ikke, om CL fortalte om baggrunden for F1-banks kreditudvidelse. Hun opfattede det således, at kreditudvidelsen havde været for at få selskabet på rette fode igen. Der blev ikke på mødet givet oplysning om opsigelse af engagementet med banken. Der blev heller ikke givet oplysning om, at selskabet havde haft indgivet en egen konkursbegæring. Dette er 100 % sikkert. Ud fra oplysningerne på mødet fra CL og NT, følte SKAT sig betrygget i, at de gamle restancer og sikkerheder var gode nok, og at pengene på disse ville gå ind. SK pressede ikke CL og NT. Hun husker ikke baggrunden for, at CL gik ud og ringede til banken. SK oplyste på mødet, at SKAT kunne tage udlæg, selvom banken havde virksomhedspant. Vidnet blev overrasket over, at der kom en konkursbegæring så hurtigt efter, at banken havde udvidet kreditten til selskabet. Der var efter hendes opfattelse ikke på mødet indikation af, at selskabet stod foran en lukning.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 11. februar 2014, hvor sagsøgeren har gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin påstand:

"...

Omstødelse i medfør af konkurslovens § 71

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 71 eller dennes analogi er opfyldt.

Det gøres gældende, at den skete betaling den 15. oktober 2012 er at ligestille med et udlæg foranlediget af udlægsforretningen den 15. oktober 2012, herunder at betalingen alene er sket ved den i fogedforretningen skabte tvangssituation.

Herunder gøres det gældende, at det ikke skal komme konkursboets kreditorer til skade, at SKAT på den sidste, den 15. oktober 2012, af de mange udlægsforretninger foretaget i 2012 i stedet for udlæg, som SKAT ellers positivt har erkendt at skulle refundere til boet i tiden fra 3 måneder før fristdagen og til fristdagen, i stedet modtog kontant betaling.

Det gøres endvidere gældende, at den skete betaling i stedet for foretagelse af udlæg endvidere bevirker, at der ikke var tale om en ordinær disposition, idet det tidligere mønster med foretagelse af udlæg, som SKAT har anerkendt at skulle refundere, netop blev brudt med den faktiske betaling.

Det vil være stridende mod såvel formålet med konkurslovens § 71 som omstødelsesreglerne i det hele taget, om SKAT med rette kan modtage et beløb blot 10 dage før dekretdagen og næsten tre uger efter fristdagen på over kr. 1 mio., som, hvis der var foretaget udlæg herfor, hvilket var SKATs intention med udlægsforretningen, automatisk ville skulle have været tilbagebetalt til konkursboet.

I relation til omstødelse i medfør af konkurslovens § 71, gøres det gældende, at SKAT skal fralægge sig sin berigelse i medfør af konkurslovens § 75, hvilket konkret sker igennem tilbagebetaling af det modtagne beløb.

Samtidig gøres det i relation til konkurslovens § 75 gældende, at boets tab udgør det fulde beløb, idet den ydede kreditudvidelse fra SKAT [F1-bank.red.SKAT] på kr. 4.500.000 netop var tiltænkt anvendelse i overensstemmelse med konkursordenen, hvorved det var selskabets lønmodtagere, som rettelig skulle være dækket af beløbet. Ved SKATs modtagelse af en stor del af den skete kreditudvidelse, skete der derimod dækning af en simpel kreditor uden for konkursordenen, hvilket udgør en forrykkende disposition for selskabets øvrige kreditorer, særligt selskabets lønmodtagere.

Omstødelse i medfør af konkurslovens § 72

Såfremt retten ikke finder, at der kan ske omstødelse jf. konkurslovens § 71 eller dennes analogi, gøres det gældende, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 72 er opfyldt.

Det gøres gældende, at der er sket betaling af gæld til SKAT efter fristdagen den 27. september 2012, hvilken betaling kan omstødes, idet betalingen ikke er sket efter reglerne i konkursordenen eller for at afværge tab.

Det gøres videre gældende, at SKAT var bekendt med de omstændigheder, der dannede grundlag for fristdagen, idet SKAT blev direkte oplyst herom ved udlægsforretningen den 15. oktober 2012.

I relation til omstødelse i medfør af konkurslovens § 72, gøres det gældende, at SKAT skal svare erstatning efter dansk rets almindelige regler, jf. konkurslovens § 76, hvilket konkret sker igennem tilbagebetaling af det modtagne beløb.

Omstødelse i medfør af konkurslovens § 74

For det tilfælde, at retten skulle finde, at betalingen ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 72, gøres det gældende, at betalingen kan omstødes i medfør af konkurslovens § 74.

Herunder gøres det gældende, at betalingen på utilbørlig måde har begunstiget SKAT på bekostning af selskabets øvrige kreditorer, samt at betalingen har medvirket til en udtømning af selskabets midler. Således kunne midlerne være anvendt til ligelig fordeling blandt selskabets kreditorer, herunder særligt til betaling af de lønkrav, som ikke kunne honoreres ved udgangen af oktober, og som ville være fortrinsberettiget frem for SKAT i henhold til konkursordenen.

Det gøres videre gældende, at selskabet var eller blev insolvent på tidspunktet for betalingen den 15. oktober 2012, hvilket særligt bestyrkes af selskabets årsrapport for 2011, SKATs inddrivelsesforløb gennem hele 2012, den indleverede egenbegæring om konkurs pr. 27. september 2012, og dernæst af den efterfølgende kreditorbegæring fra selskabets bankforbindelse den 15. oktober 2012, om hvilken det bemærkes, at denne er sammenfaldende med betalingstidspunktet.

Videre følger det af konkurslovens § 18, nr. 4, at en skyldner er insolvent, når der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæring ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren. Det gøres gældende, at dette er tilfældet i nærværende sag, idet SKAT månedligt i 2012 har foretaget udlægsforretning hos selskabet og dermed ikke har opnået fuld dækning for sit tilgodehavende, ligesom der, jf. regnearket i sagens bilag 5, ikke er indgået fuld dækning i henhold til de enkelte løbende foretagne udlæg.

Videre fik SKAT ikke på udlægsforretningen den 15. oktober 2012 hverken fuld betaling eller udlæg for det fulde beløb, som udlægsforretningen vedrørte. Når SKAT i svarskriftet angiver, at man ikke fandt behov for at foretage yderligere udlæg, skete dette ikke som følge af et påstået manglende behov, men i stedet på baggrund af det faktum, at F1-bank havde tiltrådt sit virksomhedspant, hvorfor der ikke var mulighed for andet end et værdiløst sekundært pant i fordringerne.

Ydermere gøres det gældende, at SKAT var i ond tro omkring selskabets insolvens, idet SKAT månedligt gennem 2012 havde foretaget udlægsforretninger hos selskabet, samt idet SKAT på udlægsforretningen den 15. oktober 2012 blev direkte oplyst om den indgivne egenbegæring om konkurs af 27. september 2012, samt om selskabets fortsat dårlige likviditet og betalingsvanskeligheder.

Hertil kommer, at SKAT på udlægsforretningen den 15. oktober 2012 blev gjort bekendt med, at F1-bank havde tiltrådt sit virksomhedspant, hvilket udgjorde et klart indicium for selskabets insolvens.

Herunder gøres det derved gældende, at SKAT var bekendt med de omstændigheder jf. ovenstående anbringende, som gjorde betalingen utilbørlig.

I relation til omstødelse i medfør af konkurslovens § 74, gøres det gældende, at SKAT skal svare erstatning efter dansk rets almindelige regler, jf. konkurslovens § 76, hvilket konkret sker igennem tilbagebetaling af det modtagne beløb.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 12. februar 2014, hvor sagsøgte har gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin påstand:

"...

Der foreligger ikke en forringende eller forrykkende disposition

Det gøres gældende, at selskabets betaling af kr. 1.163.144,- den 15. oktober 2012, ikke er omstødelig allerede af den grund, at der ikke er foretaget en forrykkende eller forringende disposition, som har formindsket den aktivmasse, der ellers ville have stået til kreditorernes fælles disposition.

På baggrund af konkursboets manglende opfyldelse af SKATs opfordring A må det lægges til grund, at F1-bank havde fuld kontrol over selskabets konti samt udestående fordringer og dermed sanktionerede udbetalinger fra selskabets konti, herunder udbetalingen til SKAT, efter F1-bank trådte til sit virksomhedspant.

Det er ubestridt fra konkursboets side, at F1-banks tiltrædelse af virksomhedspantet udmøntede sig som ovenfor anført.

Eftersom F1-bank havde fuld rådighed over udbetalingerne fra selskabets kredit, har betalingen til SKAT ikke formindsket den aktivmasse, der ellers ville have stået til kreditorernes fælles disposition. Det må således være en forudsætning for at sidestille en kassekredit med likvide midler, at indehaveren af kreditten har fri adgang til at trække på kreditten. Konkursboet har endvidere ikke godtgjort, at kreditten kun kunne anvendes til betalinger i overensstemmelse med konkursordenen, hvorved bemærkes, at det er uklart, hvad der konkret ligger heri, og hvad dette skulle have af retlig betydning i den foreliggende situation.

Ved F1-banks accept af selskabets betaling til SKAT, er der foretaget en kreditorombytning mellem SKAT og F1-bank, der er neutral for selskabets øvrige kreditorer.

Boets øvrige kreditorer har dermed ikke lidt noget tab som følge af betalingen, hvorfor omstødelse allerede af denne grund er udelukket. Det bemærkes i den forbindelse, at konkursboet hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at andre kreditorer end F1-bank led tab ved betalingen til SKAT den 15. oktober 2012.

Ad konkurslovens § 71

Det gøres overordnet gældende, at den kontante betaling til SKAT den 15. oktober 2012 ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen.

Det følger udtrykkeligt af ordlyden af konkurslovens § 71, stk. 1, at bestemmelsen alene omfatter udlæg, der er foretaget hos skyldneren. Der er endvidere ikke noget grundlag for at overføre den gældende praksis om, at bestemmelsen under visse konkrete omstændigheder kan omfatte modtagelse af betaling på grund af et allerede foretaget udlæg.

Til støtte herfor henvises til SKM2001.663.VLR, hvor landsretten afviste omstødelse af betalinger i henhold til en afdragsordning indgået under en udlægsforretning med følgende begrundelse:

"...

Indstævnte har ikke foretaget udlæg hos selskabet for selskabets gæld, og ingen af betalingerne hidrører fra de skete transporter til indstævnte.

Herefter og da det, der er anført af appellanten, ikke kan føre til et andet resultat, kan heller ikke bestemmelserne i konkurslovens § 70 eller § 71 eller disse bestemmelsers analogi føre til omstødelse af betalingerne.

..."

I øvrigt henvises til Østre Landsrets utrykte dom af 25. november 1983 (bilag D), hvor landsretten udtalte følgende:

"...

Endelig ses den omstændighed, at der den 15. december 1980 var gjort udlæg for det beløb, der efter aftale blev indbetalt frivilligt 12. januar 1981, ikke at medføre at konkurslovens § 71 kan benyttes.

..."

Idet landsretten afviser at omstøde en betaling, der foretages en måned senere end et allerede foretaget udlæg, må det - så meget desto mere - afvises, at der kan ske omstødelse i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, i nærværende sag, jf. i øvrigt også UfR 1940.161 Ø vedrørende retstilstanden under konkursloven af 1872.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ved udlægsforretningen ikke kan antages at være skabt nogen tvangssituation:

For det første inddrev F1-bank ifølge de foreliggende oplysninger selskabets nye, udestående fordringer, efterhånden som de forfaldt, jf. herved retsplejelovens § 538 a, stk. 3 og 4, idet banken havde trådt til sit virksomhedspant. En eventuel sekundær panteret i fordringerne for SKAT i selskabets nye udestående fordringer ville dermed være uden betydning for selskabet, og der forelå følgelig ingen tvangssituation. Konkursboet anfører i overensstemmelse hermed i sin replik, jf. s. 5, 2. afsnit, at F1-banks tiltrædelse af virksomhedspantet førte til, at SKAT under udlægsforretningen ikke havde "mulighed for andet end et værdiløst sekundært pant i fordringerne".

For det andet betalte selskabet i almindelighed skatter og afgifter via foretagne udlæg fra SKATs side, hvorfor udlægsforretningen den 15. oktober 2012 ikke skabte nogen tvangssituation. Dette må særligt gælde i den foreliggende situation, hvor det i realiteten var F1-bank, der - som følge af tiltrædelsen af virksomhedspantet - godkendte/foretog den omtvistede betaling.

Der forelå følgelig heller ikke nogen tvangssituation for selskabet i forbindelse med udlægsforretningen den 15. oktober 2012.

Med henvisning til de ovennævnte landsretsdomme bemærkes endelig, at der ikke foreligger nogen uoverensstemmelse mellem i) formålet med konkurslovens § 71, stk. 1, og ii) at SKAT kan modtage kontant betaling af skatte- og afgiftstilsvar under de foreliggende omstændigheder.

Det bemærkes herved, at konkursboet ikke har påberåbt sig reglen i konkurslovens § 67 vedrørende omstødelige betalinger. Det må derfor lægges til grund, at betalingen også efter konkursboets opfattelse ikke afgørende forringede selskabets betalingsevne og/eller fremtrådte som ordinær.

Ad konkurslovens § 72

Det gøres overordnet gældende, at den kontante betaling til SKAT den 15. oktober 2012 ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 72.

Omstødelse efter konkurslovens § 72, stk. 1, forudsætter, at SKAT havde kendskab til både selskabets egenbegæring af 27. september 2012 og F1-banks konkursbegæring af 15. oktober 2012 eller konkrete omstændigheder, der indicerede, at de to konkursbegæringer var indgivet til skifteretten.

SKAT bestrider, at "CL og NT orienterede SKATs medarbejdere om, at der var indleveret egenbegæring om konkurs fra selskabets side den 27. september 2012", som det anføres i stævningen, s. 5, 3. afsnit.

I lyset af selskabets tilbagekaldelse af konkursbegæringen - senest den 1. oktober 2012 - forekommer det også både formålsløst og usandsynligt, at SKAT skulle være blevet orienteret om, at der havde været indgivet egenbegæring om konkurs over to uger tidligere.

Henset til selskabets tilbagekaldelse af egenbegæringen om konkurs, må selskabets ledelse have vurderet, at F1-banks kreditudvidelse gav mulighed for at fortsætte driften.

Det gøres gældende, at SKAT så meget desto mindre kunne være i ond tro om selskabets muligheder for at fortsætte driften, hvorved bemærkes, at SKAT som angivet i sagsfremstillingen bestrider, at selskabets ledelse under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 informerede SKAT om, at selskabet fortsat var i økonomiske vanskeligheder.

SKAT var derimod i begrundet god tro om selskabets likviditetssituation og muligheder for at fortsætte driften på tidspunktet for betalingens modtagelse. Selskabets ledelse havde således under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 oplyst, at selskabets finansielle samarbejdsparter, F1-bank, havde udvidet kreditten, ligesom det var på baggrund af drøftelser med banken, at den omtvistede betaling blev foretaget.

Betalingen den 15. oktober 2012 bestyrkede derfor i sig selv SKAT i, at selskabets udvikling gik i den rigtige retning, hvilket også var baggrunden for, at SKAT ikke foretog nye udlæg på udlægsforretningen den 15. oktober 2012.

At der ikke er noget grundlag for at antage, at SKAT var i ond tro om selskabets insolvens på tidspunktet for betalingens modtagelse understøttes i øvrigt af, at der i konkursboets stævning intet var anført om, at SKAT kendte eller burde kende til konkursbegæringen fra F1-bank af 15. oktober 2012 eller de konkrete omstændigheder, der begrundede konkursbegæringens indlevering.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT hverken kendte eller burde kende til de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen, og at der følgelig ikke kan ske omstødelse i medfør af konkurslovens § 72, stk. 1.

Ad konkurslovens § 74

Det gøres overordnet gældende, at den kontante betaling til SKAT den 15. oktober 2012 ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 74.

SKAT bestrider dels at være blevet begunstiget på en utilbørlig måde, dels at være bekendt med selskabets insolvens og de omstændigheder, der skulle gøre dispositionen utilbørlig.

Til støtte herfor henvises til de ovenfor anførte anbringender, idet det følger allerede heraf, at der heller ikke er grundlag for at omstøde betalingen i medfør af konkurslovens § 74, eftersom SKAT ikke var bekendt med selskabets insolvens.

Det er ikke korrekt, at det følger af konkurslovens § 18, nr. 4, at en skyldner er insolvent, når der forgæves er foretaget udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæring, som konkursboet anfører i stævningen, s. 7, 4. afsnit, og i replikken, s. 5, 1. afsnit. Det følger derimod udtrykkeligt af konkurslovens § 18, at insolvens alene "antages i almindelighed at foreligge", når forgæves udlæg er foretaget tre måneder inden konkursbegæringens indlevering.

Dertil kommer, at SKAT netop ikke afsluttede udlægsforretningen den 15. oktober 2012 som forgæves. På baggrund af de oplysninger SKAT modtog fra selskabets ledelse samt indfrielsen af den nye del af selskabets restance, var det som ovenfor anført SKATs opfattelse, at der ikke var behov for at foretage yderligere udlæg under udlægsforretningen den 15. oktober 2012. Formodningsreglen i konkurslovens § 18, nr. 4, finder derfor ikke anvendelse.

Det er ikke korrekt, når konkursboet i sin replik, jf. s. 5, 2. afsnit, hævder, at SKATs undladelse af at foretage udlæg skyldes, at F1-bank havde trådt til sit virksomhedspant. Som også anført i sagsfremstillingen blev SKAT ikke informeret om, at F1-bank havde trådt til sit virksomhedspant, hvorfor denne omstændighed i sagens natur ikke kunne øve indflydelse på SKATs ageren under udlægsforretningen.

Betaling af A-skat, AM-bidrag og moms kan ikke anses for en utilbørlig begunstigelse af SKAT, og det kan ikke antages, at betalingen til SKAT var motiveret af udsigten til et forestående økonomisk sammenbrud for selskabet.

Som selskabets betalingshistorik indicerer, betales SKAT i almindelighed ikke, når der foreligger betalingsvanskeligheder. Betalingen til SKAT den 15. oktober 2012 må derfor være sket, fordi selskabets ledelse havde en tro på fortsat drift og som led i denne fortsatte drift ønskede at selskabet betalte skatter og afgifter.

Betalingen må under de foreliggende omstændigheder derfor anses for ordinær. Betaling af skatter og afgifter til forfaldsdag eller i umiddelbart tilknytning hertil er efter fast praksis ordinær, og når henses hertil samt selskabets hidtidige betalingsmønster, må betaling den 15. oktober 2012 til SKAT tillige anses for ordinær.

Som følge heraf må betalingen så meget desto mindre betegnes som værende utilbørlig.

Der er følgelig heller ikke grundlag for at omstøde selskabets betaling den 15. oktober 2012 i medfør af konkurslovens § 74.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at selskabet den 27. september 2012 indgav konkursbegæring til skifteretten, og at skifteretten den 1. oktober 2012 bekræftede, at begæringen var modtaget og samtidig bekræftede, at selskabet havde tilbagekaldt sin begæring. Selskabet blev erklæret konkurs den 25. oktober 2012 efter en begæring fra selskabets bankforbindelse, F1-bank, modtaget i skifteretten den 16. oktober 2012, og med fristdag den 27. september 2012.

SKAT afholdt den 15. oktober 2012 udlægsforretning på selskabets adresse. SKATs fordring var opgjort til 3.822.046,54 kr., hvoraf 1.163.144 kr. vedrørte nye restancer, for hvilke der ikke tidligere var foretaget inddrivelse. For resten af fordringen havde SKAT tidligere i alt væsentlighed fået udlæg i selskabets udestående tilgodehavender.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der på selskabets initiativ under udlægsforretningen skete betaling af de nye restancer ved en overførsel fra F1-bank til SKAT af 1.163.144 kr., og det er ubestridt, at der ikke blev foretaget udlæg for selskabets gæld til SKAT den 15. oktober 2012.

Retten finder ikke efter forklaringerne belæg for at antage, at der af SKATs personale under udlægsforretningen eller alene gennem foretagelsen af udlægsforretningen blev skabt en sådan tvangssituation, at det var dette, der begrundede selskabets betaling af restancen.

Herefter, og da det forhold at SKAT i øvrigt har anerkendt, at tre tidligere foretagne udlæg var omstødelige, ikke kan føre til et andet resultat, er der ikke grundlag for at omstøde betalingen i medfør af konkurslovens § 71 eller efter en analogi af denne bestemmelse.

Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at SKAT i perioden 23. januar 2012 til 5. september 2012 syv gange foretog udlæg i selskabets udestående tilgodehavender for skyldig moms, A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v., og løbende modtog indbetalinger fra selskabets debitorer til nedbringelse af selskabets gæld. SKAT fremsendte den 26. september en almindelig tilsigelse til udlægsforretning, der efter selskabets anmodning blev udskudt til afholdelse den 15. oktober 2012.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet på noget tidspunkt i forløbet før og efter den 1. oktober 2012 generelt havde standset sine betalinger, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, om F1-bank formelt var trådt til sit virksomhedspant.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at SKAT enten kort forud for udlægsforretningen eller på mødet den 15. oktober 2012 blev bekendt med, at selskabet havde fået ny ledelse, og på mødet blev orienteret om, at selskabets bankforbindelse, F1-bank, havde stillet nye kreditfaciliteter til rådighed, samt at den nye ledelse arbejdede på en løsning for selskabet bl.a. gennem et salg af virksomheden. Det kan mod vidnerne SK og JV´s benægtelse derimod ikke anses godtgjort, at disse på mødet den 15. oktober 2012 blev gjort bekendt med, at der havde været indgivet en egen konkursbegæring, som var blevet tilbagekaldt. Der er endvidere ikke i sagens oplysninger eller i nogen af de afgivne forklaringer støtte for, at SKAT forud for mødet eller efter mødet modtog sådan information, eller i øvrigt på noget tidspunkt før den 26. oktober 2012 blev gjort bekendt med, at F1-bank indgav en konkursbegæring den 16. oktober 2012.

Der er ikke i øvrigt ved forløbet forud for eller i det på mødet den 15. oktober 2012 passerede påvist omstændigheder, der kan begrunde, at SKAT burde have indset, at en konkurs var umiddelbart forestående.

Retten finder det herefter godtgjort, at SKAT ikke før den 26. oktober 2012 kendte til eller burde have kendt til konkursbegæringen og de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen den 27. september 2012, og der er derfor ikke grundlag for at omstøde betalingen den 15. oktober 2012 i medfør af konkurslovens § 72.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det var efter F1-banks ønske og på bankens initiativ, at CL indtrådte i selskabets ledelse. CL blev den 3. oktober registreret som bestyrelsesformand, samtidig med at den hidtidige bestyrelse med undtagelse af en person fratrådte. Det kan videre lægges til grund, at CL afgav en indstilling til banken om selskabets stilling, der førte til, at banken lukkede for kreditten, hvorefter selskabet indgav en egen konkursbegæring den 27. september 2012. Retten finder det derfor godtgjort, at F1-bank havde fuldt kendskab til selskabets økonomiske stilling.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2011, at F1-bank havde sikkerhed for gæld til banken i form af virksomhedspant for 15 mio. kr., ubegrænset selvskyldnerkaution fra moderselskabet og selvskyldnerkaution fra tredjemand begrænset til 1 mio. kr. Der er ikke for retten fremlagt oplysninger om selskabets økonomiske status eller balance i forbindelse med nogen af konkursbegæringernes indgivelse, ligesom der ikke er oplysninger om, i hvilket omfang F1-bank var afsikret på sit virksomhedspant.

Det kan, navnlig efter CL´s forklaring, lægges til grund, at F1-bank efter den 27. september 2012 stillede nye kreditfaciliteter til rådighed udelukkende for at opretholde en drift i selskabet med henblik på at finde nye investorer eller gennemføre et salg af virksomheden inden for en måned, og at konkursbegæringen på den baggrund blev tilbagekaldt. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om indholdet af kreditaftalen. Der er efter bevisførelsen ikke holdepunkter for at fastslå, at fristen på en måned for salg af virksomheden blev gjort SKAT bekendt. Det kan videre lægges til grund, at CL herefter skulle godkende alle betalinger fra selskabets nye konto, og efter forklaringen om formålet med de nye kreditfaciliteter, var der derfor ikke tale om, at selskabet frit kunne råde over den nye kredit. Det kan endeligt lægges til grund, at selskabet på CL´s initiativ den 15. oktober 2012 indhentede F1-banks samtykke til, at selskabet fra den nye kreditkonto betalte 1.163.144 kr. til SKAT og at F1-bank samme dag uden forbehold overførte pengene til SKAT og debiterede beløbet på selskabets konto.

Under disse omstændigheder, og under hensyn til det tidligere anførte, finder retten efter en samlet vurdering ikke, at det er godtgjort, at betalingen kan omstødes som en utilbørlig begunstigelse af SKAT på de øvrige kreditorers bekostning i medfør af konkurslovens § 74.

SKATs påstand om frifindelse tages herefter i det hele til følge.

H1 A/S under konkurs skal betale sagsomkostninger til SKAT med 75.000 kr. Beløbet dækker udgifter inkl. moms til advokatbistand. Retten har lagt vægt på sagens værdi, forberedelsens omfang og hovedforhandlingens varighed, samt resultatet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S under konkurs, skal inden 14 dage til SKAT betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.