Indhold

Dette afsnit handler om dispositioner mellem ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om dispositioner mellem ægtefæller
• Gaver
• Retsvirkningerne af manglende ægtepagt ved overdragelse
• Kalenderårets overskud
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Generelt om dispositioner mellem ægtefæller

Da ægtefæller efter lov om ægteskabets retsvirkninger betragtes som formuemæssigt selvstændige personer, kan ægtefællerne naturligvis indgå retshandler med hinanden. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 29.

Hvis en skyldner overdrager aktiver fra sin bodel til ægtefællens bodel, kan der i overensstemmelse med princippet om særråden og særhæften ikke foretages udlæg i disse aktiver.

Er der tale om en reel handel, hvor overdragelsen sker til reelle handelspriser, vil skyldnerens aktiver kun gennemgå en udskiftning, fx til kontanter. Dette giver ikke anledning til noget problem for kreditorerne.

Sker overdragelsen derimod som gave eller på anden måde helt eller delvist vederlagsfrit, skal nogle nærmere fastsatte regler være opfyldte, for at kreditorerne nødvendigvis må acceptere overdragelsen.

Der er mellem ægtefæller et naturligt gavemiljø, og de specielle regler, der skal være opfyldte, omfatter derfor ikke det, der kan betegnes som sædvanlige lejlighedsgaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens økonomiske kår på gavetidspunktet.

Gaver

Der skal oprettes gaveægtepagt, hvis der mellem ægtefæller gives gaver, der ikke har karakter af sædvanlige lejlighedsgaver. Det samme gælder gaver, som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse, som sikres den anden ægtefælle.  Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 30, stk. 1.

Ægtefællerne har bevisbyrden for, at gaven ikke kræver ægtepagt. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 32. Ved bedømmelsen heraf skal der tages udgangspunkt i gavens værdi i forhold til giverens økonomiske forhold samt til, i hvilken anledning gaven er givet. Se fx UfR 1996.145.VLD, UfR 2000.990.ØLD og UfR 2001.1148.VLD til illustration af praksis på området.

I forbindelse med handel mellem ægtefæller kan der i handelsprisen ligge en delvis gave, hvis den aftalte pris ikke er i overensstemmelse med handelsprisen. I denne situation er det også ægtefællerne, som har bevisbyrden for, at der ikke foreligger en gave, der kræver ægtepagt.

Selv om en gave er givet ved ægtepagt, og alle regler herfor er opfyldt, er det ikke sikkert, at kreditorerne skal respektere gaven.

Har giveren i forbindelse med ydelsen af gaven ikke beholdt utvivlsomt nok til at fyldestgøre sine kreditorer, og er giveren ikke i stand til efterfølgende at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, kan kreditor over for gavemodtageren forfølge det krav, som han har på giveren, men dog kun inden for gavens værdi. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 33. Denne bestemmelse betegnes ofte som "da-reglen", fordi det er en betingelse, at kreditors krav bestod, og giverens insolvens var til stede eller opstod, da gaven blev givet.

Retsvirkningerne af manglende ægtepagt ved overdragelse

Hvis ægtefællerne har overdraget aktiver uden at oprette og tinglyse en ægtepagt, skal denne overdragelse kun respekteres af kreditorerne, hvis overdragelsen mellem ægtefællerne ikke krævede ægtepagt.

Hvis ægtefællerne ikke kan dokumentere, at der er oprettet ægtepagt enten

• ved ægteskabets indgåelse
• under ægteskabet eller
• i forbindelse med ydelse af gaver, der ikke kan betragtes som sædvanlige lejlighedsgaver

er konsekvensen, at der hverken foreligger særeje eller gyldige gaver. Kreditorerne kan derfor foretage udlæg i aktiverne. Se fx UfR 1999.1772.ØLD til illustration af en dom på området. 

Kalenderårets overskud

En ægtefælle, hvis indtægter i løbet af et kalenderår har givet overskud, kan inden udløbet af det følgende år uden oprettelse af ægtepagt vederlagsfrit overdrage den anden ægtefælle indtil halvdelen af overskuddet. Der er ikke tale om det skattemæssige begreb "medhjælpende ægtefælle", men om en reel overførsel. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 31.

Begrebet "overskud" er ikke defineret i loven eller i lovens forarbejder, men det ligger fast, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der skal ved beregningen tages hensyn til giverens leveomkostninger og skatter mv., så der nærmere er tale om det, der kan kaldes "opsparingsevnen".

Betingelserne for, at en kreditor skal respektere en sådan overførsel, er, at

• der udfærdiges en skriftlig opgørelse over overskuddet, som viser, hvor meget der er overført,
• opgørelsen foreligger, før en kreditor begynder at vise interesse for sagen,
• overdragelsen er reel, hvilket vil sige at modtageren skal have dispositionsret over beløbet, og at der ikke kun er tale om regnskabsmæssig overførsel,
• giveren har beholdt "utvivlsomt nok" til at fyldestgøre sine kreditorer, hvilket vil sige at han ikke blot skal være solvent efter overførslen, men at han også har beholdt tilstrækkeligt med likvide midler til, at kravene mod ham kan fyldestgøres, efterhånden som de forfalder.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal kreditorerne ikke respektere overførslen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: