Formueforholdet mellem ægtefæller er reguleret i lov om ægteskabets retsvirkninger. Hovedreglen er, at der er formuefællesskab i ægteskabet. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 15. Formuefællesskab kaldes også fælleseje.

I formuefællesskabet indgår alt, hvad ægtefællerne ejer. Det gælder både den formue, som de har indbragt i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, og alt hvad de hver for sig har erhvervet og indbragt i den fælles formue under ægteskabets beståen.

Der er

• særråden i ægteskabet og
• særhæften i ægteskabet.

Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 16 og 25.

Særråden betyder, at hver ægtefælle under ægteskabet med enkelte begrænsninger råder over sin egen bodel.

Særhæften betyder, at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje for egne gældsforpligtelser.

Hovedreglen om almindeligt formuefællesskab kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres en særejeordning. En særejeordning går forud for princippet om formuefællesskab.