Indhold

Afsnittet handler om bortfald af udlæg. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvilke udlæg?
  • Ingen retsvirkning for boet
  • Udlæg i penge eller betaling?
  • Arrest og beslaglæggelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Regel

Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand. Se KL § 71, stk. 1. 

Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det af den nærstående godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent. Se KL § 71, stk. 2. 

Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller gravid kvinde gælder reglerne i KL § 71, stk. 1 og 2, dog kun, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt. Se KL § 71, stk. 3. 

Hvilke udlæg?

Alle udlæg, der har retsvirkning for boet, omfattes af bestemmelsen, også udlæg i fx fast ejendom i henhold til et pantebrev. 

Der kan altid foretages udlæg i pantet. Se RPL § 517, stk. 2, 2. pkt. Er udlæg kun foretaget i pantet, er det dog uden betydning, om udlægget bortfalder eller ej, da også en panthaver med udlæg, der ikke bortfalder efter KL § 71, skal afvente boets realisation af pantet. Se KL § 90, stk. 1. 

Er der foretaget udlæg i et aktiv, der ikke omfattes af konkursboet efter KL § 32, bortfalder udlægget ikke. 

Ingen retsvirkning for boet

Udlægget bortfalder uden videre. En omstødelsessag kræves derfor ikke. 

Er der inden konkursen gennemført en tvangsauktion på grundlag af udlægget, ophæves tvangsauktionen ikke. Udlægshaveren må dog fralægge sig den fyldestgørelse, han har opnået, dvs. nettoprovenuet fra auktionen. Se KL § 75. 

Indfries et udlæg, vil også indfrielsen (betalingen) være omstødelig, hvis det indfriede udlæg ville bortfalde efter KL § 71. Det indbetalte beløb skal derfor tilbagebetales til boet. Modsætningsvis kan en betaling, der har karakter af en ordinær betaling efter en afdragsordning, ikke omstødes. 

Udlæg i penge eller betaling?

Udlæg i kontanter betegnes også som udlæg. Se RPL § 521. Et udlæg i rede penge bortfalder derfor også efter KL § 71. 

Betales der for at afværge en udlægsforretning, fx i de tilfælde, hvor udlægsforretningen ikke påbegyndes, gælder KL § 71 ikke. 

Betalinger, der sker som følge af den tvangssituation, der skabes under en fogedforretning, er omstødelige efter KL § 71 eller dens analogi. Se UfR 1985, 244 ØLD og UfR 1994, 323 ØLD. 

Det må dog antages, at en aftale om afdragsordning under en udlægsforretning ikke ubetinget medfører omstødelse efter KL § 71. Se UfR 1986, 400 VLD.

Arrest og beslaglæggelse

Beslaglæggelse medfører samme retsvirkning som arrest i omstødelsesmæssig henseende. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder efter KL § 31, stk. 3. I UfR 1990, 799 ØLD blev en beslaglæggelse, der var foretaget senere end 3 måneder før fristdagen omstødt efter en analogi af KL § 71.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 1994, 323/2 ØLD

Skattevæsenet foretog den 26. november 1990 udlæg i et selskabs aktiver til sikkerhed for skyldig A-skat mv. Da selskabet ikke overholdt en aftalt afdragsordning, blev afhentningsforretning berammet til den 22. januar 1991. Under denne betalte selskabet A-skatterestancen, og afhentning af det udlagte blev herefter undladt. Pengene var trukket på selskabets kassekredit, og trækket var muliggjort ved diskontering af selskabets fakturatilgodehavender. Selskabet blev erklæret konkurs med fristdag den 1. februar 1991. Betalingen til skattevæsenet blev omstødt efter KL § 71.

UfR 1990, 799 ØLD

I sagen blev der foretaget beslaglæggelse i båndlagt arv til sikkerhed for erstatningsansvar og sagsomkostninger i en straffesag. Den, hos hvem der blev foretaget beslaglæggelse i båndlagt arv, erkendte at være erstatningsansvarlig overfor flere af de kreditorer, der havde rejst erstatningskrav under straffesagen. Med politiets accept blev disse krav herefter honoreret af de beslaglagte midler fra den båndlagte arv.

Senere i 1988 blev personen erklæret konkurs.

Da beslaglæggelse medfører samme retsvirkninger som arrest, og da arrest foretaget inden konkursen bortfalder, jf. konkurslovens § 31, stk. 3, blev opfyldelsen af en af kreditorernes krav, der var sikret ved beslaglæggelse, som skete senere end 3 måneder før fristdagen, omstødt i medfør af en analogi fra konkurslovens KL § 71, stk. 1, jf. KL § 75.

Analog anvendelse af konkurslovens § 71, stk. 1, jf. § 75 på beslaglæggelse.

UfR 1986, 400 VLD

Hos skyldneren, der den 24. februar 1984 blev erklæret konkurs med 17. februar 1984 som fristdag, var der den 21. november 1983 foretaget udlæg for et beløb, der som lovet af skyldneren under udlægsforretningen blev betalt til udlægshaver den 2. december 1983. Selv om det ikke kunne udelukkes, at betaling under en udlægsforretning ville kunne omstødes efter KL § 71, fandt landsretten under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for omstødelse af betalingen efter KL § 71.

UfR 1985, 244 ØLD

Skyldner, en butiksindehaver, afværgede under en afhentningsforretning en fjernelse af varelageret, hvori der tidligere var foretaget udlæg, ved at betale 9.000 kr. Betalingen blev anset for at være omfattet af KL § 71 eller dennes analogi og derfor omstødt. Beløbet var skaffet under afhentningsforretningen ved et øjeblikkeligt lån fra en ansat, og landsretten antog derfor, at der var tale om et kortfristet lån, som kun kunne indfries ved salg fra butikken med formindskelse af aktivmassen til følge.