Indhold

Afsnittet handler om den retlige interesse, der skal være til stede, for at en fordringshaver kan få sin skyldner erklæret konkurs. 

Afsnittet indeholder:

  • Udsigt til hel eller delvis dækning
  • Omstødelsesmulighed eller andre formål
  • SKATs interesse i at hindre yderligere gæld
  • SKATs mulighed for at inddrage registreringen
  • Sammenfattende om SKATs retlige interesse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Udsigt til hel eller delvis dækning

En retlig interesse i en konkurs vil altid foreligge, hvis fordringshaver gennem skyldners konkurs opnår hel eller delvis fyldestgørelse. 

En konkursbegæring fra en fordringshaver, hvis krav er efterstillet i henhold til reglerne om konkursordenen, vil derfor som udgangspunkt ikke føre til en konkurs, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at der ikke vil fremkomme noget, der kan dække den efterstillede gæld.

Se også

Se også afsnit G.A.3.4.1.4.8 Konkursordenen. 

Omstødelsesmulighed eller andre formål

En retlig interesse i en konkursbegæring vil være til stede, hvis det må formodes, at skyldner har bragt sine aktiver i kreditorly, og hvor en konkursbegæring vil være nødvendig for at få omstødt de utilbørlige dispositioner. 

En retlig interesse vil også foreligge, hvis skyldner er et selskab, der intet ejer og ikke har drevet virksomhed i længere tid, og formålet med konkursbegæringen er at skabe mulighed for at rette et hæftelseskrav mod aktionærerne for det skattekrav, der påhviler selskabet. Se SEL § 33 og UfR 1973, 399 ØLK. 

En skyldner, der i forvejen er under konkursbehandling, kan begæres konkurs på ny, hvis den nye konkursbehandling er nødvendig for at kunne undersøge, om skyldner har aktiver, der ikke omfattes af den eksisterende konkurs. Se KL § 33 og SKM2006.700.VLR. 

SKATs interesse i at hindre yderligere gæld

Hvis en konkurs skønnes nødvendig for at hindre yderligere moms- og skatterestancer, kan SKATs rolle som tvangskreditor begrunde, at en retlig interesse foreligger, selv om skyldner er uden aktiver. Ved konkursen afmeldes virksomheden fra registrering, og driften kan derfor ikke lovligt fortsættes. Se UfR 1994, 10 VLK, og UfR 1998, 527 ØLK. 

I sidstnævnte afgørelse lagde landsretten bl.a. vægt på, at de bestemmelser om sikkerhedsstillelse, der blev indført ved lov nr. 1093 af 21. december 1994 i bl.a. KSL §§ 56A og 74A og ML § 62, stk. 10, ikke gav mulighed for at inddrage registreringen. I tilfælde af manglende opfyldelse af et pålæg om sikkerhedsstillelse måtte told- og skattemyndigheden derfor i stedet overveje en konkurs, og konkursen blev derfor opretholdt. 

SKATs mulighed for at inddrage registreringen

Siden den 1. juli 2006 har det været muligt at inddrage registreringen, hvis virksomheden ikke opfylder et pålæg om sikkerhedsstillelse, der er meddelt efter OPKL § 11, stk. 1. Se OPKL § 11, stk. 9. 

Præmisserne i Østre Landsrets kendelse i UfR 1998, 527 ØLK, indebærer, at den retlige interesse i en konkurs ikke vil være til stede, hvis 

  • SKATs formål med en konkurs udelukkende vil være at hindre yderligere gældsstiftelse ved at få virksomheden afmeldt fra registrering gennem en konkurs, og
  • dette konkret kan opnås gennem en inddragelse af registreringen. 

Se OPKL § 11, stk. 9.

Hvis SKAT ikke kan inddrage virksomhedens registreringsforhold gennem opkrævningslovens regler, fx fordi virksomheden er registreret som "anden ikkeregistreringspligtig virksomhed", har SKAT den fornødne retlige interesse i konkurs, idet konkurs dermed er eneste mulighed for at stoppe yderligere restancetilvækst. Se SKM2016.291.ØLR.

Juridiske personer

I forhold til selskaber og andre juridiske personer må en retlig interesse i en konkurs normalt antages at være til stede, da konkursen indebærer den juridiske persons ophør. 

De juridiske personers særlige beskaffenhed gør det desuden nærliggende gennem en konkurs at muliggøre en undersøgelse af evt. omstødelige forhold og andre forhold, der kan tjene fordringshavernes interesser. Der kan fx være fjernet selskabskapital i strid med selskabslovgivningen.

Enkeltmandsvirksomheder

I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for virksomhedens forpligtelser, og hæftelsen omfatter også de krav, der ikke opnår fuld dækning ved indehaverens konkurs. Se KL § 156. Modsat de juridiske personer vil en fysisk person, der erklæres konkurs, ikke ophøre med at eksistere. 

Den retlige interesse i en konkurs er ikke til stede, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

  • Indehaveren af enkeltmandsvirksomheden har ikke aktiver, og der er heller ikke kendskab til aktiver, der kan siges at bestå i form af mulige omstødelseskrav, krav på erstatning mv.
  • SKAT ønsker udelukkende at hindre yderligere gældsstiftelse
  • Det konkret vil være muligt at opnå en inddragelse af registreringen gennem et krav om sikkerhedsstillelse. Se OPKL § 11, stk. 1. 

Hvis en sikkerhed ikke stilles, inddrages registreringen. Se OPKL § 11, stk. 9. Det beløb, der skal stilles sikkerhed for, består bl.a. af virksomhedens restancer. Se OPKL § 11, stk. 5. Da det er de selv samme restancer, der skal begrunde en konkurs, må det anses for givet, at sikkerheden ikke vil blive stillet, hvorved inddragelsen vil være en realitet. 

Sammenfattende om SKATs retlige interesse

SKAT har som restanceinddrivelsesmyndighed som udgangspunkt altid en retlig interesse i at få en insolvent skyldner erklæret konkurs, hvad enten der er tale om et selskab, en anden juridisk person eller en enkeltmandsvirksomhed. 

Den retlige interesse vil dog ikke være til stede, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt: 

  • Skyldneren driver enkeltmandsvirksomhed
  • Der er ikke kendskab til nogen som helst aktiver, herunder eventuelle omstødelses- eller erstatningskrav, som kurator vil kunne rejse i tilfælde af skyldners konkurs
  • Det konkret vil være muligt at inddrage virksomhedens registreringsforhold som følge af manglende opfyldelse af et pålæg om sikkerhedsstillelse. Se OPKL § 11, stk. 9. 

Er de tre betingelser alle opfyldt, har SKAT derfor kun mulighed for at hindre yderligere gældsstiftelse ved at inddrage registreringen. Se OPKL § 11, stk. 9.

Se også

Se også SKM2007.653.SKAT om indgivelse af konkursbegæring og inddragelse af en virksomheds registrering i henhold til OPKL § 11, stk. 9. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.291.ØLR

 Spørgsmålet i sagen var, om SKAT havde retlig interesse i konkurs.

Virksomheden i sagen var registreret som "anden ikke-registreringspligtig virksomhed", og virksomheden havde ikke afgiftspligter over for SKAT.

Skifteretten fandt, at virksomheden var uden aktiver og insolvent, men at det ikke var sandsynliggjort, at der var omstødelige dispositioner. Spørgsmålet var herefter, om SKATs retlige interesse i at stoppe yderligere restancetilvækst kunne medføre, at virksomheden skulle tages under konkursbehandling.

Skifteretten fandt, at SKAT kunne imødegå yderligere restancetilvækst ved fratagelse af virksomhedens registrering i medfør af opkrævningslovens bestemmelser herom. SKATs konkursbegæring blev herefter afvist på grund af manglende retlig interesse.

SKAT kærede skifterettens kendelse til Østre Landsret med påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved skifteretten. For Østre Landsret gjorde SKAT gældende, at virksomheden, der ikke var registreringspligtig, ikke var omfattet af opkrævningslovens bestemmelser, jf. OPKL § 1.

I konsekvens heraf gjorde SKAT gældende, at SKAT ikke kan inddrage en ikkeregistreringspligtig virksomheds registrering, når en virksomhed ikke er registreringspligtig i medfør af opkrævningsloven, uanset om virksomheden var registeret som "anden ikkeregistreringspligtig virksomhed". Videre gjorde SKAT gældende, at SKATs eneste mulighed for at stoppe restancetilvæksten i en ikkeregistreringspligtig virksomhed er gennem konkursinstituttet.

Østre Landsret lagde til grund, at det i disse situationer ikke er muligt for SKAT at imødegå yderligere gældsstiftelse gennem inddragelse efter opkrævningsloven, og SKAT fandtes derfor at have retlig interesse i, at virksomheden blev taget under konkursbehandling. Som følge heraf blev sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten, hvor der efterfølgende blev afsagt konkursdekret.

Retlig interesse i konkurs

SKM2006.700.VLR

Skyldner var i forvejen under konkursbehandling. Retlig interesse i en ny konkursbehandling var til stede, da en ny konkurs ville omfatte aktiver, der ikke var omfattet af det eksisterende konkursbo.

KL § 33

UfR 1998, 527 ØLK

Told- og skattemyndigheden havde en retlig interesse i en konkurs, selv om skyldner var uden aktiver. Konkursen var eneste middel til at hindre yderligere gældsstiftelse, fordi registreringen ikke kunne inddrages efter de dagældende regler om sikkerhedsstillelse.

UfR 1994, 95 VLK

En plejehjemsbeboer forærede sine børn store beløb. Hendes formue udgjorde derefter kun ca. 1.000 kr. Det offentlige fik et krav på 37.000 kr. mod beboeren for ophold på plejehjemmet i ca. to år. Selv om kravet blev betalt af tredjemand, havde det offentlige en retlig interesse i en konkurs for gennem en omstødelsessag at søge reglerne om betaling af opholdsudgifterne overholdt. Desuden måtte beboeren som følge af sin insolvens forventes snart at være ude af stand til at betale udgifterne med egne midler.

UfR 1994, 10 VLK

Told- og skattemyndigheden havde retlig interesse i en konkurs, selv om skyldner var uden aktiver af væsentlig værdi. Konkursen ville hindre yderligere gældsstiftelse.

UfR 1973, 399 ØLK

Retlig interesse i et selskabs konkurs forelå, da selskabet, der var uden aktiver og ikke havde drevet virksomhed i årevis, med en konkurs hurtigt ville blive opløst og slettet fra selskabsregistret. Dermed ville kravet på selskabsskat kunne rettes mod aktionærerne.

SEL § 33