Spørgsmål:

Vil borgere i X - Kommune blive skattepligtige af lån af el-bil når el-bilen alene stilles til rådighed til brug for test af el-biler?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune vil gerne lade tilfældige borgere i en landsby teste én el-bil i perioder på mellem 7 og 14 dage. Projektets levetid er ca. 10 måneder. Der er ikke et ansættelsesforhold eller andet, der binder kommunen sammen med borgerne. Kommunen vil blot gerne udlåne en el-bil. Borgerne skal som modydelse - for at betjene bilen - levere oplysninger om bilens anvendelse. Nævnte data er værdifulde for projektevaluering og forskning - og dermed omstilling til det fossilfrie samfund.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har alene tilkendegivet, at der ikke bør ske beskatning i nævnte situation.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål:

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal ske beskatning af fri el-bil, når en kommune udlåner disse til borgere for test heraf i en begrænset periode.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1 afsnit C.F.5.14. er det anført, at;

..."I finansloven for 2010 er der skabt hjemmel til en midlertidig skattefrihed for privat brug af en elbil i en forsøgsperiode. Hjemlen er fornyet i finansloven for 2011 samt for finansloven for 2012. Bestemmelsen nr. 108. ad 29.24.08 har følgende ordlyd:

"En person, der får stillet en elbil til rådighed til privat benyttelse i en forsøgsperiode på maksimalt seks måneder, er ikke skattepligtig af privat rådighed over den pågældende elbil efter statsskattelovens og ligningslovens bestemmelser herom, såfremt elbilen er stillet til rådighed som led i forsøgsordning for elbiler, jf. bekendtgørelse nr. 1142 af 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler.

Stk. 2. Skattefritagelsen ophører, såfremt tilskud bortfalder helt eller delvist i henhold til bekendtgørelsens § 10. Det sker fra tidspunktet for Energistyrelsens afgørelse herom, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skattefritagelsen bortfalder fra tidspunktet for forsøgsperiodens start, hvis tilskuddet bortfalder helt eller delvist i henhold til stk. 2 og elbilen er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform..."

Det i nærværende sag omhandlede projekt om elbiler er imidlertid ikke omfattet af det projekt, der er omhandlet i bekendtgørelse nr. 1142 af 28. november 2008, og dermed heller ikke omfattet af ordlyden om skattefritagelsen i tekstanmærkningen til Finansloven. Generelt må en udvidende fortolkning af en undtagelsesbestemmelse altid overvejes nøje. Ved omhandlet bekendtgørelse omfatter undtagelsesbestemmelsen forsøg, som skal godkendes af anden myndighed. Efter Skatteministeriets opfattelse kan undtagelsesbestemmelsen ikke udvides til også at omfatte andre forsøg eller projekter, der ikke tilsvarende er godkendt af samme myndighed, hvorfor nævnte skattefritagelse i finansloven ikke finder anvendelse.

Endelig finder Skatteministeriet, at når der i Finansloven tages tiltag til en skattefritagelse for lån af andres elbiler, understøtter det ovennævnte princip i statsskattelovens § 4 om beskatning.

Det skal derfor stadig vurderes, hvorvidt der er andre undtagelser for udgangspunktet i SL § 4 om beskatning af al indkomst, og dermed hvorvidt borgerne skal beskattes af privat brug af kommunens elbiler.

Praksis

I SKM2012.47.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at medarbejdere på spørgers arbejdsplads, der som led i et forskningsprojekt vedrørende brug af elbiler, får en bil stillet til rådighed for testkørsel, ikke er skattepligtige af værdi af privat kørsel heri, og at spøger derfor ikke er pligtig til at indeholde A-skat af værdi af fri bil.

I SKM2011.222.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at gevinster udbetalt af A A/S for deltagelse i en offentlig konkurrence vil være omfattet af § 1, stk. 1, litra f i gevinstafgiftsloven, men derimod at der var tale om betaling for en arbejdsydelse, som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

I SKM2010.309.SR kunne Skatterådet bekræfte, at de ældre borgere, der deltager på frivillig basis i et EU projekt, ikke skal betale multimedieskat, når de får installeret Internet og får internetabonnementet til brug for projektets udstyr for projektets regning.

I SKM2008.783.SR fandt Skatterådet ikke, at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var gevinst ved lotterispil, men at der var tale om B-indkomst, som SKAT i sin indstilling gav vejledning om.

SKM2007.596.LSR: Et selskab, der bl.a. udviklede bilkompressorer, ønskede at teste disse ved at lade 3 grupper af ansatte anvende den dertil indrettede og afgiftsfritagne testbil frem og tilbage mellem arbejdspladsen og bopælen et givent antal gange årligt.

De ansatte skulle indgå aftale med selskabet, hvorefter de alene måtte anvende testbilen til erhvervsmæssige formål, og ville blive kompenseret for tiden i testbilen ved reduktion i den ugentlige arbejdstid.

Bl.a. under disse forudsætninger fandt Landsskatteretten ud fra samme principper som anført af Højesteret i UfR 1996,1352 HRD, at testkørslen mellem arbejdspladsen og bopælen overvejende måtte anses som foretaget af hensyn til vareafprøvning og ikke af hensyn til transport at de ansatte selv.

Testkørslen kunne derfor ikke udløse beskatning i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

UfR1996.1352.HD. En gartner G, der drev gartneri fra sin ejendom i Ishøj, hvor han tillige havde bopæl, transporterede selv gartneriets produkter i virksomhedens varebil til Københavns Grønttorv, hvor han solgte varerne fra en stadeplads. Under henvisning til, at Grønttorvet skatteretligt var et fast arbejdssted, anså skattemyndighederne kørslen mellem gartneriet og Grønttorvet som privat kørsler, der alene berettigede til fradrag efter ligningslovens § 9 C om kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. Da den omstændighed, at G gennem den valgte transportform også opnåede befordring fra sin bopæl til arbejdspladsen på Grønttorvet, ikke kunne bevirke, at retten til fuldt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, bortfaldt, fik G medhold i, at han havde ret til fuldt fradrag for udgifterne ved transporten af varerne.

Højesterets bemærkninger:

..."Udgifter til transport af varer, ved hvis salg, der erhverves en indkomst, er fradragsberettigede som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. At skatteyderen gennem den valgte transportform for sine varer fra gartneriet i Ishøj også opnåede befordring fra sin bopæl sammesteds til arbejdspladsen på Grønttorvet kan ikke bevirke, at retten til fuldt fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, for de størrelsesmæssigt ubestridte udgifter ved varernes transport bortfalder..."

Begrundelse

Da der i nærværende situation ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold mellem testkøreren og Kommune, jf. nedenfor, bliver det omhandlede gode ikke omfattet af reglerne om personalegoder, jf. ligningslovens § 16, men alene omfattet af hovedreglen om skattepligtige indtægter i statsskattelovens § 4.

I Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit A.A.1.1 er blandt andet anført følgende:

.."Efter SL § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi."

Beskatning kan herefter som udgangspunkt alene undlades, såfremt der foreligger en positiv lovhjemmel til at undlade beskatning. Da der for omhandlede ydelser ikke foreligger en sådan undtagelse for beskatning, vil modtagerne af de omhandlede ydelser således umiddelbart være skattepligtige af værdien heraf.

Der foreligger endvidere ikke lovhjemmel til at undtage skattepligtige indtægter under en vis størrelse.

I afgørelse fra Landsskatteretten, gengivet som SKM2007.596.LSR var testkørslerne en del af de ansattes arbejde og blev medregnet i de ansattes samlede arbejdstid.

Derudover blev det for Landsskatteretten oplyst, at ingen af de ansatte havde mulighed for at benytte bilen i privat regi. Det var af arbejdsgiveren udtrykkeligt gjort klar, at bilen ikke måtte benyttes til anden privat kørsel end testkørslerne mellem hjem og arbejde.

Sagen er efter Skatteministeriets opfattelse ikke sammenlignelig med nærværende sag, hvor borgerne kan anvende bilerne som de ville anvende deres egen bil.

I afgørelsen fra Højesteret fra 1996, gengivet som UfR1996.1352.H, ses Højesteret ikke ifølge sine bemærkninger at have foretaget vurdering af, om transporten hovedsagligt bliver foretaget af hensyn til varetransporten eller af hensyn til personbefordring.

Højesteret bemærker, at skatteyderen har ret til fradrag for transport efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det kan ikke ændre ved, at skatteyderen gennem den valgte transportform for sine varer fra gartneriet i Ishøj også opnåede befordring fra sin bopæl sammesteds til arbejdspladsen.

I afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2010.309.SR bekræftede Skatterådet, at de ældre borgere, der deltager på frivillig basis i et EU projekt, ikke skal betale multimedieskat, når de får installeret Internet og får internetabonnementet til brug for projektets udstyr for projektets regning. Dette blev begrundet i, at der i denne sag ikke var tale om, at borgerne modtog multimedier som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, men derimod, at de i denne sag omhandlede multimedier alene var stillet til rådighed som led i et pleje/behandlingsforløb, der er skattefrie, når det er det offentlige, der stiller plejen/behandlingen til rådighed. Efter Skatteministeriets opfattelse er denne afgørelse således ikke umiddelbart sammenlignelig med nærværende sag, idet borgerne i omhandlede situation netop har en aftale om ydelse af personligt arbejde i form af test af bil mod lån af bil, og ikke er i et pleje/behandlingsforløb i det offentlige.

I afgørelser fra Skatterådet, gengivet som hhv. SKM2011.222.SR og SKM2008.783.SR fandt Skatterådet, at gevinster for deltagelse i konkurrencer ved fx udfyldelse af spørgeskemaer ikke er omfattet af gevinstafgiftsloven, men at der derimod er tale om skattepligtige honorarindkomster omfattet af statsskattelovens § 4. I begge sager var der ikke tale om egentlige tjenesteforhold, men om betaling for en vis form for arbejdsydelse som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, finder Skatteministeriets således, at der foreligger et skattepligtig gode, der skal beskattes jf. statsskattelovens § 4. Der er herved lagt vægt på, at hovedreglen i statsskattelovens § 4 medfører skattepligt, at der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra, at nærværende projekt ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i tekstanmærkning til Finansloven samt afgørelserne på området, jf. ovenfor.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.