Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at det ikke har nogen skattemæssige konsekvenser for en medarbejder at leje biler af spørger, selv om spørger har indgået en udlejningsaftale med den pågældende medarbejders arbejdsgiver?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed under opstart, som ønsker at etablere et nyt transportsystem til gavn for virksomheder, medarbejdere, private borgere og miljøet. Målet med systemet er, at opretholde aktørernes mobilitet, men reducere antallet af biler. Dette vil spørger opnå ved at anvende erfaringer fra delebilismen og lade virksomheder, deres medarbejdere og lokale borgere anvende fleksible delebiler mod betaling både indenfor og udenfor arbejdstiden. Der vil primært være tale om elbiler.

Bilerne vil være parkeret på en virksomheds parkeringsplads eller på offentlig vej afhængig af virksomhedens og borgernes behov og geografi. Bilen bookes via internettet eller mobiltelefon, og brugeren får adgang til bilen med et smart card.

Overordnet set består løsningen i, at spørger stiller bilen til rådighed til et kontorhotel (med flere virksomheder), en virksomhed (med flere afdelinger) eller en kommune. Det miljømæssige perspektiv er først og fremmest at flere virksomheder kan anvende de samme biler. Derfor vil bilerne forventeligt have en høj udnyttelsesgrad, hvilket reducerer antallet af biler, parkeringspladser og miljøbelastning fra erhvervet. Udover virksomheden vil medarbejderne og private borgere have mulighed for at leje bilerne, således at de kan anvende bilerne til private formål på ad hoc basis i fritiden, bruge bilen til at pendle i eller som bil nummer to. 

Spørger tilbyder medarbejdere i en virksomhed og private borgere fuldstændig samme vilkår, herunder prissætning og kontraktforhold. Årsagen til at spørger ikke blot omtaler medarbejdere som private brugere i denne anmodning er for at præcisere, at en privat bruger af en bil kan være medarbejder i en virksomhed, som spørger indgår en lejeaftale med.

Når bilen bookes til arbejdsmæssige formål vil virksomheden betale for kørslen. Hvis en medarbejder eller en privat borger booker bilen til private formål, vil medarbejderen eller privatpersonen betale for kørslen.

Når en medarbejder booker en bil, skal medarbejderen som første trin i bookingen vælge, om det er virksomheden eller medarbejderen som privatperson, der skal faktureres.

Spørger opkræver betalingen hos henholdsvis virksomheden, medarbejderen eller den private borger ved separate betalingsopkrævninger.

Både virksomheder, medarbejdere og private borgere betaler efter forbrug - f.eks. 35 kr. i timen og 5 kr. pr. kilometer og et månedligt abonnement på 275 kr. pr. bruger. En medarbejder og en privat borger betaler fuldstændig de samme priser, som vil være offentliggjort i den altid gældende prisliste på spørgers hjemmeside.

En større virksomhed vil typisk indgå en ramme aftale med spørger, der giver virksomheden mulighed for at få specielle vilkår hvad angår antal brugere af bilen, pris på servicen, location, blokering af bilerne i bestemte tidsrum m.m.

En bil, som i et bestemt tidsrum er blokeret til virksomhedens brug, kan i dette tidsrum ikke bookes af andre - heller ikke medarbejdere - til privat brug.

Når spørger placerer en bil på en virksomhedsparkeringsplads med specielle vilkår for virksomheden, forpligter virksomheden sig til et minimumsforbrug på bilen. Dette beløb afhænger af hvilke vilkår virksomheden ønsker, og hvor stort virksomhedens transport behov forventes at være. Det er alene virksomhedens eget forbrug, som indgår i det aftalte minimumsforbrug. En medarbejders private brug medregnes således ikke i det aftalte minimumsforbrug.

Såfremt medarbejderen eller en privat borger ønsker at anvende bilen til privat kørsel, kan medarbejderen eller den private borger som nævnt oprette et abonnement hos spørger. Det private abonnement er helt uafhængigt af den kontrakt, som virksomheden indgår på vegne af sine medarbejdere til arbejdsmæssig kørsel.

Transportsystemet sikrer en meget høj udnyttelsesgrad af bilen, da den bliver solgt på time og kilometer basis og mange forskellige virksomheder og deres medarbejdere kan køre i den samme bilflåde.

Generelt skal følgende bemærkes:

Der er tale om en delebil, som er placeret på virksomhedens parkeringsplads eller offentlig parkeringsplads som stamplads. Bilen vil være i bevægelse døgnet rundt og kan evt. holde parkeret om natten hos en bruger mod betaling eller på bilens stamplads.

Bilen vil være ejet af spørger eller spørgers finansieringspartner og ikke af arbejdsgiveren.

Medarbejderen låner ikke bilen af sin arbejdsgiver i fritiden, men betaler spørger for sit private forbrug efter behov.

Spørger stiller bilen på parkeringspladsen. Der er således ikke tale om, at arbejdsgiveren generelt lejer/leaser/ejer eller på andre måder overtager den endelige risikoen over bilen.

Spørger forsikrer bilen, dog vil en eventuel skade udløse en selvrisiko til lejeren, det kan være medarbejderen, den private borger eller arbejdsgiveren.

Den enkelte lejeaftale om benyttelse af bilen indgås mellem arbejdsgiveren og bilens ejer (til erhvervsmæssig benyttelse) eller mellem medarbejderen (privat borger) og bilens ejer (til privat benyttelse).

Spørgers opfattelse og begrundelse

I forbindelse med at medarbejderen benytter delebilen til privat kørsel indgås en separat aftale på markedsvilkår mellem medarbejderen og spørger, hvorfor der således ikke er tale om et personalegode.

Med markedsvilkår menes de vilkår som også gælder for private brugere, som ikke er ansatte i virksomheden. Private brugere kan altså leje bilerne på samme vilkår som medarbejdere i en virksomhed, der har en aftale med spørger.

Medarbejderen har ikke nogen økonomisk besparelse ved at arbejde hos en virksomhed der har tiltrådt en rammeaftale, da offentlige borgere har mulighed for at leje bilerne på fuldstændig samme vilkår (normal pris) som medarbejderne. Altså uanset om medarbejderen lejer bilerne til normal pris (eller en reduceret pris), så må denne løsning være at sidestille med SKM 2011.724.SR, hvor medarbejderen ikke bliver beskattet da offentlige borgere kan købe servicen på samme vilkår som medarbejderen.

Den eneste fordel som en medarbejder kan have fremfor en privat bruger er, at delebilen er placeret tæt på medarbejderens arbejdsplads. Med mindre den private bruger bor eller arbejder lige ved siden af virksomheden, skal den private bruger måske gå eller cykle for at tilgå bilen. Det er lige vilkår med alle andre delebiler i landet - nogle brugere bor tæt på en delebil, andre bor længere væk. 

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.

Ligningsloven § 16, stk. 1

Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.

Ligningsloven § 16, stk. 4

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes til en årlig procentdel af bilens værdi, dog mindst 160.000 kr. Procentdelen udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten.

Praksis

Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1 Firmabil

SKM2001.255.LR
Ligningsrådet fandt, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke var omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

SKM2010.147.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

SKM2001.420.LR
Ligningsrådet fandt, at en bilordning, der var baseret på deleleasing, medførte beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4. Ligningsrådet anså ikke ordningen for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, mod at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen.

SKM2011.724.SR

Skatterådet bekræfter, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for en ansat i en virksomhed, som spørger har indgået aftale med om udlejning af elbiler, hvis spørger udlejer bilerne til ansatte i virksomheden til privat brug i aftentimer og week-ends til normalpris.

Skatterådet bekræfter, at det under visse forudsætninger ikke vil have skattemæssige konsekvenser for en ansat i en virksomhed, som spørger har indgået aftale med om udlejning af elbiler, hvis spørger udlejer bilerne til ansatte i virksomheden og andre til privat brug i aftentimer og week-ends til en reduceret pris.

Skatterådet bekræfter, at det vil have skattemæssige konsekvenser for en ansat i en virksomhed, som spørger har indgået aftale med om udlejning af elbiler, hvis spørger udlejer bilerne til ansatte i virksomheden til privat brug i aftentimer og week-ends til en reduceret pris.

Begrundelse

Skatteministeriet bemærker, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der modtages som led i et ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven § 4 og ligningsloven § 16, stk. 1.

En ansat beskattes af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderens private kørsel. Også i tilfælde, hvor der ikke er aftalt en firmaordning mellem arbejdsgiver og den ansatte, skal den ansatte beskattes efter reglerne om fri bil, hvis den ansatte benytter virksomhedens bil (uanset om den er ejet, lejet eller leaset) til en kørsel, der ikke udelukkende kan karakteriseres som erhvervsmæssig.

I sager vedrørende splitleasing har tidligere Ligningsrådet og nu Skatterådet accepteret, at en ansat under visse forudsætninger kan indgå en selvstændig leasingaftale med et leasingselskab, og dermed undgå beskatning af fri bil, selv om den ansatte benytter bilen til privat kørsel. Se SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR.

Der er i praksis vedrørende splitleasing lagt vægt på, at der er "vandtætte skotter" mellem aftalerne, jf. SKM2001.420.LR. Det indebærer blandt andet følgende:

• at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte
• at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)
• at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet
• at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
• at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at netop fordi der er tale om en undtagelse til hovedreglen om beskatning af fri bil, stilles der relativt strenge krav for at kunne acceptere en ordning, hvor en ansat kan anvende virksomhedens bil til privat kørsel uden at blive beskattet af fri bil.

I splitleasing sagerne er de samlede udgifter til bilens drift fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af antal faktisk kørte kilometer. Virksomheden og den ansatte har således betalt samme pris pr. kørte kilometer. Virksomheden har derfor hverken direkte eller indirekte været med til at finansiere den ansattes brug af bilen til privat kørsel.

Den besparelse, som opnås ved at være to parter om at dele én bil, er som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskatteloven § 4.

I tilfælde hvor arbejdsgiveren via sin lejeaftale indirekte er med til at betale for den ansattes brug af bilen, skal den ansatte beskattes af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4. Den ansattes betaling for brug af bilen vil i så fald blive anset for egenbetaling, som kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget.

I SKM 2011.724.SR har Skatterådet under visse forudsætninger godkendt, at medarbejdere kunne leje de samme biler, som arbejdsgiveren lejede i arbejdstiden, uden at medarbejderne ville blive beskattet af fri bil. Det fremgik blandt andet af sagen, at der ikke var sammenhæng mellem medarbejdernes brug af bilerne og prisen for arbejdsgiverens leje af bilerne. Det var samtidig muligt for alle andre at leje de samme biler eller nogle tilsvarende til samme pris og på samme vilkår som medarbejderne.

I spørgers tilfælde er det oplyst, at medarbejdere ikke vil opnå en økonomisk fordel ved leje af bilerne, idet leje til medarbejdere sker på samme vilkår og til samme pris som leje til andre private brugere. Forudsætningsvis skal andre private brugere således have adgang til bilerne på samme vilkår og til samme priser som medarbejderne.

Der er i øvrigt efter det oplyste "vandtætte skotter" mellem arbejdsgiverens og medarbejderens udlejningsaftaler.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at udlejning til en medarbejder kan ske uden skattemæssige konsekvenser for den pågældende medarbejder.

Det bemærkes, at i det tilfælde at en bil, som er lejet af virksomheden, måtte blive anvendt til en medarbejders private brug, vil det naturligvis medføre beskatning af fri bil hos pågældende medarbejder i overensstemmelse med gældende regler, jf. ligningsloven § 16, stk. 4 samt den praksis, som er dannet på området.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.