En ansat eksportchef havde i indkomståret 1993 fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver. Med henvisning til statsskattelovens § 4 forhøjede skattemyndighederne eksportchefens indkomst med skønsmæssigt 84.500,- kr. for privat benyttelse af bilen. Eksportchefen bestred, at han havde benyttet bilen privat.

Landsretten bemærkede bl.a., at der efter retspraksis gælder en formodning for, at skatteydere i tilfælde som det foreliggende anvender bilen privat. Denne formodning kan ifølge landsretten ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig brug. Landsretten anførte også, at det ikke er tilstrækkeligt, at der var en privat bil i husstanden. Derimod kræves det, at der er konkret bevis for, at bilen aldrig blev anvendt til privat kørsel. Landsretten anførte, at et sådant bevis i realiteten alene kan føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Herefter og i øvrigt af de grunde, der var anført af Landsskatteretten, frifandt landsretten Skatteministeriet.

Af de grunde, der var anført af Landsskatteretten og landsretten, stadfæstede Højesteret dommen.

Ligningsvejledningen 2009-1 A.B.1.9.2